torsdag, december 07, 2017

Julekalenderen 2017 6. og 7. december

D. 6. december 2017 blev tilbragt på langs i en sofa med rigelige forsyninger af lommetørklæder og varme drikke. I dag er heldigvis anderledes, lommetørklæder og varme drikke skal stadig bruges, men hovedet er klar og energien er tilbage. Og heldigvis for det, for nu er jeg jo en dag bagud min plan for disse seks fridage. Til hverdag orker jeg ikke meget mere end arbejde og det daglige husmorarbejde.Pyt, julen kommer uanset hvor meget, der sker i hjemmet, og nu har datter og svigersøn netop meddelt, at de kommer hjem til jul. Så kender jeg en ung kvinde, som er god til at hjælpe sin mor med de sidste punkter på julelisten.

DSC_4858

Vi går fluks til julefortællingerne

Min fars fortælling

Jeg var også tit nede i Sundstrup hos J, Å og B. For en landkrabbe som mig var det altid en oplevelse at komme til en ”havneby”. Jo, for dengang blev der losset megen landbrugsgødning og vel også foderstoffer, som f. eks morbror K. K. med sin tomastede skonnert ”Gerda” kom med. Om sommeren kom der også kapsejlere fra Viborg. Så det var et spændende miljø for en dreng inde fra landet. Bønderne, som fiskerne kaldte os.

Jeg fik lov til at komme med ud og ”røgte” garn sammen med J og Å,.Desuden måtte vi låne båden og ro rundt ude i sundet. En gang var det lige ved at gå galt. Min bror E og en nabodreng var med nede i Sundstrup. Vi lånte båden og roede ud forbi ”Nar’od”. Da det blæste, var der pludselig store bølger, så båden var lige ved at kæntre. Men vi kom heldigvis i land igen.

Min fortælling

Jeg ved ikke, hvad Nar’od er, men jeg husker tydeligt, når vi var på besøg i Sundstrup/Virksund, og for mig er Sundstrup også forbundet med en figur ude i vandet, som vi somme tider roede ud til sammen med de voksne. Min kusine B, som var lige gammel med min far, havde fem børn, hvoraf de fire var ældre end mig, og dem betragtede jeg som mine kusiner og fætre. Min faster E fra København og hendes familie holdt tit ferie i Virksund på campingpladsen, så dem besøgte vi også. En gang havde vi været ude og bade, mens der var lavvande. Bagefter var der frokost, og så skulle man jo vente en time, før vi måtte gå i vandet igen.

Da timen var gået, og de voksne stadig snakkede, og min ældste lillesøster var smuttet sin vej med nogle af de yngre kusiner (dem gad jeg ikke lege med, jeg elskede at være sammen med de ældre kusiner/fætre, men de var også gået deres vej), lokkede jeg min lillebror med i gummibåden. Vi har måske været 6 og 11 år. Jeg roede ud til, hvor jeg mente, vi havde badet om formiddagen og hoppede i, mens min lillebror sad i båden. Der var bare lige det, at nu var der ikke lavvande mere, så jeg røg under vandet og kunne ikke nå bunden. Heldigvis havde vores forældre været meget opsatte på, at vi skulle lære at svømme, så jeg kom op igen og fik hevet mig op i gummibåden. Min lillebror fik strenge ordrer på ikke at sige noget til de voksne, for jeg var godt klar over, at mine forældre ville blive meget skuffet over deres ældste datters ubetænksomhed. Faktisk kan jeg ikke huske, om vi havde fået besked på ikke at bruge gummibåden, så det måske også var med til, at det skulle holdes hemmeligt.

Formiddagen er brugt i hyggeligt selskab hos en kollega, som havde inviteret mig og en anden kollega til formiddagste på hendes fødselsdag. Ayla var absolut ikke tilfreds, da jeg kom hjem. Hun har stået i hundegården hele formiddagen, fordi landmanden er på jagt og vores medarbejder ikke kan have hende gående frit, fordi hun ligesom Istvan mener, at man godt må gå på lange afveje, når man keder sig lidt eller får fært af noget lækkert. Nu er hun kommet ind og sover godt i bryggerset, mens jeg skriver dette indlæg. Resten af dagen skal bruges på regnskabet. Og det skal være færdig i dag, om jeg så skal tage aftenen til brug. Jeg må jo prøve at indhente gårsdagens sofaligning. God blæsende og regnfuld decemberdag.

DSC_4862

Julekalenderen 2017 er mit forsøg på at komme tilbage til den tid, hvor min blog blev min måde at reflektere over min hverdag og de observationer/tanker/oplevelser, som hverdagen bød på. Så målet er et indlæg om dagen, formen bliver et her og nu afsnit om, hvad optager mig, et afsnit fra min fars fortælling om sin barndom, og til slut vil jeg forsøge at huske tilbage til min barndom. Du er velkommen til at følge med, her er ingen gaver, spændende rejser eller gør-det-selv tips, her er bare mig. Og om jeg når mit mål, ved vi først d. 24. december.

12 kommentarer:

  1. Den er en fin lille julekalender.

    SvarSlet
  2. Det er da heller ikke alting, de voksne skal have at vide :-) Vi var nok lidt dumdristige sommetider, men vi overlevede da ...
    Din fars beretninger - har du dem inde i hovedet, eller er de skrevet ned for eftertiden? Ja, altså, nu er de jo, i form af din blog, men du ved, hvad jeg mener ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, vi overlevede heldigvis :-) Min far lavede som sit første pensionistprojekt en slægtsbog, som bestod dels af hans slægtsforskning, dels af fortællinger om hans forældre,om alle hans søskendes oplevelser af livet. Han interviewede alle sine søskende og skrev så også sine egne erindringer ned. Det er dem, jeg plukker i.

      Slet
  3. Øv, din stakkel. God bedring! Tjah, som 11-årig kunne du næppe gennemskue, hvilke risici du ro(d)ede dig ud i, og hvad der ikke var forbudt, var jo tilladt. Godt, der ikke skete noget :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, tak, dengang fik man vist et større ansvar end man gør i dag. Så jeg vidste godt den var gal, og det jeg husker mest, det var tanken om at min lillebror ville være alene i båden, hvis ikke jeg kom op.

      Slet
  4. Så fint, du holder fast i din julekalender, som må være tidskrævende for dig. God bedring med forkølelsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Betty, jeg har det meget bedre i dag.

      Slet
  5. Hvor hyggeligt at I får datter og svigersøn hjem til jul. Du skal nok nå det hele, - og specielt da hvis det går den rigtige vej med helbredet. Det må være skønt med seks fridage lige nu. Bare ærgerligt, at I knokler så meget de andre dage, at det tager tid at kunne nyde at have fri.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, vi får faktisk både sønnen og så de nygifte hjem, så det er dejligt.
      Jeg skal nok nå det, vi har før været bagud og jeg har fri de sidste to dage før jul.

      Slet
  6. Dejligt du kun skulle ligge på langt 1 dag. At du så samtidig har fået denne dejlige besked om datteren og svigersønnen holder jul hos jer. Jubii.
    En dejlig beretning fra både din far og din tid som barn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, jeg er også glad for at det kun blev til en sygedag. Det bliver godt at få dem hjem alle tre, og så ved vi at næste år skal vi nok ferje jul alene, det er helt ok :-) og tak.

      Slet