mandag, januar 01, 2018

Første indlæg i 2018, direkte fra sofaen

Mit foretrukne skrivested er ellers ved den stationære computer, for der har jeg mit xxxxprogram, som jeg ikke kan huske lige nu, hvad hedder, men som jeg er for træt til at rejse mig for at finde ud af hvad hedder. Årets første indlæg bliver derfor på den bærbare under et dejligt varmt tæppe iført min mormors trøje til at lune mig. Nattevagten gik godt, jeg har kun sovet 5 timer, og det øger chancen for at jeg kan sove i nat. Jeg gik i seng i mørke og jeg er mere eller mindre stået op til mørke igen. 2018 er startet fuldstændig som året 2017 har været, regnfuld. Jeg håber inderligt, at 2017 ikke skal være standarden for årene fremover, for så bliver det hårdt at være landmand.


Nytårsaften herhjemme blev stille og rolig, maden var lækker, vi skal nok lige øve os på det der med mindfullness i samværet, når vi spiser alene, for vi var nærmest færdig med tre retters menu, inden vi havde fået talt om noget. Jeg havde tændt lys rundt omkring og nød vores hyggelige julestue. Senere slappede vi af med masser af julegodter, de skal jo udryddes, og fjernsyn, og jeg nåede også at blunde lidt, inden jeg skulle afsted.


Nytåret blev skålet ind i alkoholfri champagne sammen med en enkelt pårørende foran vinduet ud mod et Aalborg, der gav den gas med fyrværkeri. Det buldrede og bragede, så nogle af vores patienter sov uroligt. Heldigvis stoppede det forholdsvist hurtigt, og resten af natten blev rolig. Det var godt at prøve at være i nattevagt, jeg var i den grad udenfor min komfortzone, der er andre rytmer og andre ting, jeg skal lave om natten som ansvarshavende, og om jeg huskede det hele, ved jeg ikke. Jeg har sagt undskyld på forhånd til mine dagvagter.

Jeg er begyndt at følge en sygeplejerske, som tegner sit liv som sygeplejerske, og hun får mig tit til at grine højt, fordi hun fanger de små øjeblikkes frustrationer perfekt med sine tegninger, blandt andet denne:



En god lejring tager ret lang tid, når man både skal tænke på at inddrage patienten, stimulere det naturlige bevægemønster, passe på sin ryg og gøre det nænsomt men stadig så patienten ligger i det, der kaldes neutralstilling (hver alle led er understøttet i et naturligt mønster). Og ja, så sker der tit lige nøjagtig det tegningen fanger så godt, og så er det forfra igen.

Og denne her kunne være min afdeling:


 Håber I kom godt ind i det nye år. God 1. januar 2018

13 kommentarer:

  1. Åh.. de tegninger rammer lige i plet!!! Hun har et godt "boldøje".
    Typisk... vi spiser også alt for hurtigt...
    Jeg havde inviteret til kl 19. Der stod en lille rejemad som forret... Den blev spist og så skulle vi vente på at næste ret var klar.. Det gav en bemærkning om ventetid... og svaret var selvfølgelig, at ellers var vi færdige alt for hurtigt!
    Bortset fra ventetiden havde vi en rigtig hyggelig nytårsaften.
    God slappeafdag i sofaen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, hun er skarp med sin pen :-) Dejligt med sådan en nytårsaften, og tak, jeg nyder det :-)

      Slet
  2. Godt nytår til dig og dine.
    Normalt kan jeg godt spise mindfulness i selskab og når jeg er alene., selv i selskab med mine børn, men både juleaften og i går, nytårsaften, spiste jeg/vi lidt hurtigere, for børnenes skyld ;-)
    Dejlig aften hos jer, når nu der var en nattevagt i vente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, tak. Vi er rigtig slemme til at spise hurtigt, jeg er faktisk værst ;-)

      Slet
  3. Jeg synes det godt kan ligge lidt tungt med de hyggelige og timelange samtaler John og mig imellem ... efter vi er begyndt at være sammen 24/7 og dermed opleve de samme ting, er det lige som om, at antallet af samtaleemner mindskes. Det skal ikke misforstås, for vi nyder det arbejdsfri liv sammen, men det, der skal snakkes om, sker naturligt i løbet af dagen, så (aften)måltiderne er oftest ledsaget af en tv-avis ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, åh ja, jeg ser sommetider på andre par på cafe og undrer mig over så meget de har at tale sammen om :-) Her i huset er vi slemme til at sidde i hvert sit rum med hver sin skærm og aftensmaden dertil :-)

      Slet
  4. Hanne, de er skønne. Og vi sidder sammen til mange af de andre måltider og også til aftensmåltiderne med mindre vi hver især vil se noget andet end den anden :-) Og jeg har længe ikke haft lyst til madlavning, så det er kun pligten og viden om at vi skal have noget sundt, der gør at jeg får lavet mad.

    SvarSlet
  5. Hvor er det skønne tegninger.
    Jeg overvejer faktisk at smide de sidste rester af slik i den "rigtige" skraldespand, - og ikke ned i mit spiserør. Men kvier mig alligevel ved det, så det ender nok med, at de ryger ned en dag, hvor jeg er specielt trængende.
    Jeg hepper på vejret i 2018, - det kan umuligt blive dårligere end 2017.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg er vild med dem :-)
      Slikket bliver spist her, jeg har lige smidt dej til småkager i fryseren, selv om jeg nok ikke får lyst til pebernødder i marts måned :-)

      Slet
  6. Åh, hvor jeg grinede ad genkendelsen i den hurtige - og til tider tavse - fællesspisning med to ægtefæller.
    Også Nurse Ruths streg aktiverede lattermusklerne.
    Jeg ville gerne følge Evas intention om at finde den rigtige skraldespan til de dejlige rester ... men jeg ved ikke helt, om jeg kan overholde det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det meste er sagt ;-) Her smides ikke noget ud, til gengæld bulner maven :-)

      Slet
  7. Skønne tegninger :)
    Vi spiser også alene og stille nytårsaften, men har efterhånden lavet en plan, der betyder at retterne bliver spist over adskillige timer med masser af tid til andet imellem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, dem kan man kun blive i godt humør af.
      Jeg tror også vi må have en plan :-)

      Slet