søndag, februar 25, 2018

Det var ikke meningen

Søndagen skulle fyldes med ting, der var gode for mig. Først og fremmest sov jeg, til jeg vågnede. Dernæst læste jeg lidt, men så kunne jeg høre, Ayla var vågen pog sulten. Hun fik mad og jeg lavede mit søndagsbord, lige som jeg elsker det. Blødkogt æg, ristet rugbrød, lune grovboller, gode oste og masser af te og tid. Landmanden sluttede sig til morgenbordet, da han var udhvilet, han har det med at se fjernsyn til langt ud på natten i arbejdsfrie weekender.


Så gjorde jeg alvor af mit løfte til mig selv og kørte op i sommerlandet. Når man som vi kun har 13 km til vores skønne sommerhus tæt på vand, skov og et skønt stisystem, så er det dumt, at jeg ikke benytter det til mine gåture på fridage. Løftet var at holde fast i, at 30 minutters gåtur om dagen er okay.


Jeg gik i ca. 70 minutter og fik 9000 skridt på kontoen. Det var så skønt. Jeg var klædt godt på, jeg gik til og min frakke og min trøje kunne vrides, da jeg kom hjem, jeg var helt svedig.



Jeg er ved at læse en hjernebog, Hjernen er stjernen, af en svensk læge med speciale i neurologi. I den læste jeg om, hvordan vi måske reducerer vores hjernes hippocampus (søhesten) ved at bruge Googlemap og GPS hele tiden. Hippocampus er den, der er ansvarlig for at vi får lagret det, vi skal huske i længere tid. Det er i øvrigt også i den, at de skadelige proteiner ved Alzheimers sygdom starter deres skade. Så jeg har besluttet mig for at udfordre min hjerne, kigge på kort og så forsøge at finde vej uden hele tiden at konsultere en GPS. Teorien er, at vi ikke bruger forskellige celler i hjerne, celler som forfatteren samlet kalder for vores indre GPS, når vi blot kigger på en GPS. Vi lægger ikke mærke til kendetegn eller vejnavne og kan have svært ved at beskrive bagefter, hvordan vi kom fra A til B.


I dag valgte jeg at gå efter mit hoved, jeg brugte ikke mobilen til at guide mig, når jeg skulle beslutte mig til hvilken vej, jeg skulle gå. Og jeg oplevede, at jeg kunne huske rigtig meget fra sommerens gåture. Og på den måde endte jeg med at gå langt mere, end det oprindeligt var meningen. Ikke fordi jeg ikke kunne finde vej, men fordi vejret var skønt og jeg nød at mærke kroppen pulsere og hjernen arbejde.


Det føltes helt meditativt. Hjemme har jeg så brugt hele eftermiddagen på at se Grey's Anatomy. Der kan gå langt mellem, at jeg ser det, men når først jeg er kommet i gang, kan jeg slet ikke stoppe. Mere vil have mere. Nu er der dog sat stopper for det, jeg har en arbejdsopgave, som jeg er nødt til at lave på min fridag. Jeg har simpelthen været for træt hele ugen til at læse korrektur og få de sidste rettelser sat ind i teksten. Det skal ske i dag, så nu vil jeg drikke te i rå mængder og måske spise lidt lækkert dertil. Det er søndag, jeg har fri i to dage mere, og alt er godt. Håber din søndag har været god ved dig.


22 kommentarer:

  1. Lyder som en god dag.
    Hmm den med kort,m hjerne og gps er spænende, mÅske derfor så mange har svært ved at finyde vej. Jeg elsker at læse kort har altid gjort det, men det også skønt at gå "vild" som du gjorde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, det var en god dag. Jeg er blevet vant til at bruge mobilens kortfunktion, når jeg går i byer. Og af og til GPS'en, det sidste vil jeg drosle ned med :-)

      Slet
    2. Kort funktionen brugt som kort, må vel også tælle som kortlæsning eller? Den bruger jeg også, den hjælpe selvfølgelig ved at sige hvor man er, men derud over skal man trodset tænke selv.

      Slet
    3. det må helt klart tælle med som kort

      Slet
  2. Sikke en skøn søndag du har haft. Held og lykke med at klare dig uden GPS, - jeg tror, jeg vil udfordre min hjerne med noget andet end at finde vej. Men forskeren har givetvis ret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, den var dejlig, håber også din søndag blev god. Jeg kommer ikke til at klare mig uden GPS, men i byområde eller korte distancer vil jeg forsøge at memorere ruten :-)

      Slet
  3. Hvilken vidunderlig dag du havde i går. Ja, vejret bød på en frisk travetur.
    Jeg har læst at der flere steder på diverse motorveje fjernes lys fra diverse vejvisere, da det er dyrt at have dem oplyst, og det så opfordre folk til at benytte deres GPS når det er mørkt. Det er jeg træt af, da jeg altid kører forkert når jeg bruger GPS, men kører jeg efter mit memory efter kortstudering, vejnumre og afkørselsnr. så går det bedst for mig.
    Jeg har dog benyttet GPS hvis jeg er faret vild. Hvis det er gråvejr har jeg svært ved at vide, hvilken retning jeg bevæger mig i, så kompasset i mobilen er guld vejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, det var en skøn dag. Det er godt at du memorerer din tur. GPS er et god instrument til at hjælpe os, det er når vi ukritisk bruger det hele tiden, at jeg tror det går galt.

      Slet
  4. Sikke en dejlig dag :-). Det var et skønt vejr både lørdag og søndag og sørme også i dag. Men det er svært at klæde sig rigtigt - nogle steder kommer den kolde vind og man er klædt rigtigt på og andre steder er der lunt og forårsagtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Moster Tulle, det har været skønne solskinsdage, men ja, det er rigtig svært at klæde sig rigtig på.

      Slet
  5. Hvor er det godt at høre - vi bruger nemlig altid kort, når vi er afsted på tur :)
    I lørdags var vi i Hirtshals, kørte mod øst og ned langs Kattegat, inden vi var hjemme efter 6 timers køretur i godt selskab (hinandens), vi spillede gammelt musik, sang med og hyggede os hele eftermiddagen. Sådan skal min weekend helst være.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, I er bare så gode til at komme ud på tur i weekenden. Det lyder hyggeligt :-)

      Slet
  6. Sikken dejlig dag :-) Interessant, det med hjernen og GPS'en. Vi bruger meget GPS, når vi kører i Europa, men jeg insisterer på at have kort med, som jeg sidder og følger med på, så jeg nogenlunde ved, hvor vi er, når Gemalen pludselig drejer af, fordi køerne ellers tager pippet fra ham. I Singapore brugte vi google maps til at finde den nærmeste station, når vi pludselig ikke orkede at gå længere. Det var faktisk en ret skøn hjælp.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten. En kombination af de forskellige hjælpemidler inklusiv hjerne er nok det bedste :-) Vi bruger også GPS til at hjælpe os med at planlægge ruter, men ligesom dig har jeg fundet ud af at jeg skal have et kort med, så jeg kan få overblikket.

      Slet
  7. Det er meget godt, det med gps'en kontra brug af egen hjerne, men når man kan fare vild i en telefonboks, så er og bliver gps den bedste opfindelse i nyere tid. Jeg har INGEN stedsans/indre gps og er stadig, efter over 20 år i Sverige, stadig dybt afhængig af John, når jeg bevæger mig ind i skovene :-)
    Jeg kan dog godt læse kort og har, som Fruen altid kort med på ferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, enig. Inde i svenske skove kunne jeg nu også let miste orienteringssansen.
      Et kort skal man have med, det fandt vi ud af på vores første motorcykeltur sydpå. Man mister hele overblikket, når GPSen foreslår nye veje ved omkørsel.

      Slet
  8. Skønne skønne billeder, jeg elsker den slags billeder (jeg gætter det er vestover) måske skulle jeg tage udfordringen op og lade være med at frekventere GPS'en så ofte?! Det eneste der kan ske, er jo at jeg farer vild og går/løber lidt flere km...kh S.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, så dejlige billeder fra klitterne. Interessant teori om hjernen og gps. Engang kunne jeg adskillige tlf.nr. udenad. Sådan er det ikke mere. Det må også være et tab for hjernen.
      Jeg har aldrig haft sommerhus, men når jeg har tænkt i de baner, har det været noget med kort afstand. Jeg tænker, I får brugt sommerhuset mere, når det ikke ligger længere væk?

      Slet
    2. S, billederne er fra området ved Blokhus, så det er vestpå :-)
      Nogle gange er det godt at prøve sin hjerne af, om man kan huske den vej man planlagde hjemmefra eller om man kan huske de små veje, man har gået/løbet på.

      Slet
    3. Betty. Der er nogle telefonnumre, som stadig sidder fast, men nye numre som blot er tastet ind i mobilen, husker jeg ikke.
      Vi får ikke brugt vores sommerhus så tit, som jeg gerne ville. Men om sommeren bor vi der 5-6 uger og kører på arbejde derfra.

      Slet
  9. Det må være skønt at have så kort til det skønne Vesterhav. Godt, du fik det udnyttet.
    Jeg har tit tænkt på det der med GPS og at hænge hjernen på knagerækken, når man tænder GPS'en. Min mor er et godt eksempel på, at hjernen kan "lagre kort" i lang tid. Da vi skulle køre fra Ribe til Åbybro for at bruge det gavekort, hun havde fået til fødselsdag, kørte vi stort set på hendes "hjerneGPS" hele vejen op langs Vestkysten med diverse afstikkere. Altsammen forskellige ture, som hun og min far havde kørt i deres lange liv, når de skulle op til hans familie i Hjørring og omegn. Jeg havde GPS'en tændt, men kun som orientering til min hjerne om, ca. hvor vi befandt os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, sikke en skøn historie om din mor og hjernens GPS. jeg vil have mig et nyt Danmarks kort, så jeg kan få overblikket over hvor hvad ligger i forhold til noget andet :-)

      Slet