mandag, februar 19, 2018

Endnu

  • en bog. Søndag blev også en læsedag, jeg fik læst en af mine bøger fra gavebordet, Salvadorena af Cecilia Samartin. Jeg slugte den i et hug på sådan en træt søndag. Anmelderne skriver, at det er en rigtig guvernantebog a la Sound of Music, eller at den minder meget om Rosamunde Pilcher og Maeve Binchy bøgerne. Det har de nok ret i. Men den fik mig til at tænke over, hvilke grusomheder, der blev begået i lande som El Salvador under borgerkrigen i 80erne. Og ja,bogen bliver blidere, men egentlig køber jeg præmissen, at den lille pige, som overlever takket være præster og nonner og finder ro i sjælen i et kloster, forbliver den milde kvinde med overskud til andre. Jeg syntes godt om bogen.


  • en arbejdsdag. Influenzaen hærger stadig. Vi har kolleger, som er syge i alle vagtlag. Nu kan vikarbureauet ikke hjælpe mere. Så dagens løsning blev: en dagvagt tog 12 timers vagt til kl. 19, en nattevagt startede klokken 19 og tog tolvtimers vagt. En aftenvagt tager tolvtimers vagt og fortsætter til klokken tre i nat. Min souschef møder så ind klokken tre i nat og får formentlig også en tolvtimers vagt. Jeg havde overarbejde, fordi aftenvagterne ikke kunne nå alt det, der akut blev ordineret i vagtskiftet pga. dårlige patienter, så jeg gjorde mine patienter færdige. Bagefter dokumenterede jeg alt det, jeg havde lavet hele dagen. Jeg havde haft en studerende med, og vi havde fire patienter. Min studerende skulle gå sammen med mig hele dagen, hun er lige startet og de første to uger måtte hun og de andre studerende blot hænge i for at følge med forskellige sygeplejersker, fordi der hele tiden var nye kolleger på arbejde. I dag nåede vi ikke at reflektere over alt det, vi lavede sammen, det håber jeg, vi når i morgen. Ydermere viste det sig, at en af vores patienter havde influenza, så nu er vi blevet udsat for smitte, for han skulle have hjælp til alt. Til sidst gik jeg på en anden afdeling efter medicin, der manglede, og på vej tilbage hentede jeg blod til en patient. 16.45 gik jeg hjem og nu er jeg træt. Morgendagen synes ikke bedre, så jeg er spændt på denne uge, hvor jeg skal arbejde fem dage i plejen.


  • en dag med skridttæller på. Og i dag nåede jeg de 10.000 skridt, inden jeg gik hjem fra arbejde. Så kan man roligt smide sig i sin sofa og slappe af. På trods af travlhed på arbejde kan jeg mærke, at jeg alligevel føler mig glad, fordi jeg synes, jeg nåede det vigtigste og fik taget hånd om mine patienter. Heldigvis havde jeg gode kolleger, som gav en hånd til sidst, hvor isolationsregler og en rygmarvsprøve var ved at tage pippet fra mig. Hygiejnesygeplejersken blev helt stille og vidste ikke hvad hun skulle sige, da jeg ringede til hende og spurgte om noget, hvorefter hun henviste til instrukserne. Jeg svarede: det ved jeg godt, men jeg er så træt lige nu, at jeg ikke kan forstå den instruks. Så gennemgik vi den og jeg fik styr på, hvad jeg skulle gøre.


  • et indlæg, hvor jeg vil slutte med ordene: pas på dig selv, send et smil til andre, hvis du kan og ha en god aften.

Fra mig til dig: en buket sneblomster. Gid det så sådan ud udenfor lige nu.

DSC_5125

18 kommentarer:

  1. Pas på dig selv i lige måde! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Maude, det gør jeg. Jeg har jo ingen børn, jeg skal tage vare på :-)

      Slet
  2. Phyyy, jeg bliver helt svedt ved din beretning om arbejdslivet. Håber syge kollegaer snart vender tilbage, så I kan trække vejret (og få almindelig vagter igen) - men når det så er sagt, så er det virkelig vildt hvordan I løfter i flok, det er vildt og flot!!
    kh. S.

    SvarSlet
    Svar
    1. S. jeg må ærligt indrømme at jeg er også svedt, når jeg går hjem. Og der kommer stadig sygemeldinger, desværre. Og jeg er så glad for at vi kan løfte denne opgave, trods alt.

      Slet
  3. Hold da op, - jeg håber da snart den influenza lægger sig. Det er fantastisk, at I får det til at hænge sammen trods alt.
    Bogen har jeg aldrig hørt om, men den lyder god, - Sound of Music er i hvert fald yndlingsfilm her hos mig, så mon ikke jeg vil kunne lide historien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, vi har ikke så mange valg, vi kan jo ikke sige at folk ikke må indlægges.
      Jeg er spændt på om du kan lide bogen.

      Slet
  4. Hvis bogen minder om noget af det, Maeve Binchy har skrevet, er den lige noget for mig, for hendes bøger er jeg helt pjattet med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, jeg er også vild med Maeve Binchys bøger. Jeg har altid svært ved at sammenligne forfattere, men den her bog læste jeg som sagt i et hug .

      Slet
  5. Altså, bare den influenza-epidemi da snart lægger sig, så I ikke slider jer selv helt i knæ :-( I er hårdt nok spændt for i forvejen, så en omgang influenza oveni er ikke lige det, I behøver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, nej det er absolut ikke hvad vi behøver. I dag endte vi med at grine, fordi det var bedre end at græde ;-)

      Slet
  6. Pas endelig godt på dig også. I arbejder da helt urimelig meget.
    Jeg kender ikke dagens bog, men den du fortalte om i forrige indlæg En Ny Tid. Den var jeg helt opslugt af. Livet som det formede sig for fru Bagge og hendes mand, den følsomme kyniker. Jeg køber sjældent bøger, men låner fra biblioteket. Men lige præcis den bog overvejede jeg at købe. Tænkte jeg ville læse den igen og streger de særlige udtryk og vendinger under. Jeg fik nu aldrig købt den, men da Doktor Bagges Anagrammer udkom, købte jeg den straks. Den ramte mig ikke på helt samme måde, men alligevel er den god. Jeg har heller ikke streget under i den, som jeg gerne gør, når jeg vil huske noget. Jeg har heller ikke læst den igen. Det tror jeg nu, jeg vil gøre, nu da du minder mig om den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, vi forsøger at passe på hinanden. Det er urimeligt, som alle presses, men der er ingen vikarer at få.
      Jeg glæder mig til at læse næste bog, og ja , det er lidt ærgerligt at man så hurtigt glemmer de gode sentenser.

      Slet
  7. Puha - nu kan den da næsten ikke strammes mere, men som du selv siger, så er I jo nødt til at forsøge at klare den igennem. Jeg håber virkelig for jer, at det værste er ved at være overstået.
    Jeg håber det bedste for jer alle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak, jeg tror desværre det først lige er begyndt for os. Vi har ikke tidligere haft apopleksipatienter med influenza, det har vi nu, og kolleger melder sig stadig syge.

      Slet
  8. Puha pas på dig selv
    den bog lyder spænende, elsker sound of musical

    Smukt billede, det sker måske, de har jo lovet ned til minus 10

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, det gør jeg. Åh jeg håber du har ret, så vi får sne :-)

      Slet
  9. Pas på dig selv er vigtigt efter sådan en arbejdsdag.
    Forøvrigt tak og ja som skrevet ovenfor, i lige måde.

    SvarSlet