søndag, februar 11, 2018

Søndag med kulde, blæst og ingen sne

Jeg vil have sne, et tykt lag som knitrer under mine fødder, når jeg går. Sne, så jeg kan blive som barn på ny og komme ud, trille snebolde, bygge en snemand, få tankerne på afveje og latteren frem. Jeg tror desværre, at sneen ikke kommer hos os, så vi må nøjes med kulde og blæst. Det er gråt udenfor, vinden hyler, og jeg kryber sammen indendøre. Jeg hoster, har ondt i halsen og snøfter, mens jeg drikker spandevis af te og spiser chokolade. Landmanden har fået en pæn hentydning om, at jeg gerne vil have kager i eftermiddag.

I dag er sådan en dag, hvor alt vender forkert inde i mit hoved. Sådan en dag, hvor landmanden, hvis jeg sagde højt det jeg tænkte, ville ryste på hovedet og tænke, pylrer hun nu igen. Så jeg tænker ikke højt og jeg sørger for at tage snakken med mig selv. Pludselig falder tingene på plads igen og jeg kan se mig selv i øjnene og smile. Jeg er sund og rask, har en god mand, to dejlige børn og to skønne svigerbørn, et job som for det meste gør mig glad og en familie, som jeg ved, jeg bare kan række ud efter, så støtter de mig. Det er jeg taknemlig for.



Mens jeg har arbejdet med vores projekt* ved spisebordet, er der begyndt at falde snefnug udenfor mit vindue. Ikke mange, men måske kan jeg alligevel få mit ønske opfyldt

*To kolleger og jeg har været i gang over en meget lang periode med at undersøge patienters oplevelse af et accellereret indlæggelsesforløb og overgangen efter udskrivelse til livet hjemme. Når vi gang på gang må inddrage projektdage, fordi afdelingen har brug for vores hjælp, så skal det tage lang tid. Jeg kan dog godt mærke, at jeg trænger til, at vi kommer videre. Lige nu har jeg påtaget mig at få beskrevet forslag til et abstrakt, fordi vi ikke har projektdage i februar måned. Det er jeg gået lidt i stå med, så måske skulle jeg klæde mig godt på og så komme ud og få frisk luft til hjernen?

Må du få frisk luft og røde kinder, og må din søndag være god ved dig.

17 kommentarer:

  1. Jeg kender godt de dér dage hvor det hele vender forkert inde i hovedet. Så er det godt at vide at det pludselig vil vende rigtigt igen :-) Og det er godt når man kan mærke taknemmeligheden over alt det gode i livet.
    Jeg håber du får sne der kan knitre under dine fødder - og at forkølelsen letter!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Nana, at kende sig selv og at vide det går over igen, gør det nemmere at håndtere.

      Slet
  2. Håber hovedet får det bedre, Og forkølelsen forsvinde.
    her sner det også lidt, håber stadig på fastelavn børn, har bagt til dem så nu skal de bare troppe op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, tak og jeg håber dine boller finder frem til børns maver :_)

      Slet
    2. Tak... endnu ingen børn 😢 suk... går børn slet ike ud og rasler mere?

      Slet
    3. Thja det gjorde de ikke... for børne fandt ikke min dør

      Har du prøvet propolis som hjælp mod halsen?

      Slet
    4. Øv Anette, det var da træls, at de ikke kom.
      Jeg har ikke prøvet propolis, og lige nu klarer jeg den med te :-)

      Slet
  3. Og her har vi varme, blæst og meget sne.
    Men det tør hurtigt igen ...
    God bedring - håber du fik nogle gode kager :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg vidste at vi blev snydt heroppe :-) Tak og kagerne smagte godt, især når jeg ikke selv havde valgt dem ;-)

      Slet
  4. Her kom der sne, det var så ikke lige den sne du efterlyste, det var nemlig den tunge våde tø sne. Den er så væk igen, da regnen satte ind overmiddag, samtidig med vinden tog til.
    Det er jo med at finde alle de gode ting frem, og tage "pyt" knappen, mht. snuen, tøsneen, blæsten, de manglende projektdage. For tøsneen er forsvundet, blæsten laver omrøring i søerne så algerne ikke får fat. Det er med at finde det halvfyldte glas frem.
    Dit indlæg fik fat i mig. Tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, selv tak og det er nemlig med at finde det halvfyldte glas frem :-)

      Slet
  5. Lene, det dur altså ikke at du konstant har ondt i halsen. Har du fået set på det? Sådan ordentligt og sår'n? Jeg kan ikke li', at du døjer så meget med det, når det er vinter.
    Hvis du ikke er bange for det lidt alternative, så har jeg en kusine i Brønderslev, der er uddannet sygeplejerske, holistisk massageterapeut og kraniosakralterapeut og vist nok en del mere (www.sundogvel.nu). Hun ville godt kunne komme med lidt forslag til dig, hvis du er frisk på at prøve det (jeg har ikke selv prøvet behandling fra hende, men min nevø har, og har han har haft gavn af det).
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld, at jeg blander mig, men jeg er enig, Mette, og har også været bekymret over, så tit Lene skriver om ondt i halsen og forkølelse.

      Slet
    2. Åh hvor er I søde, Mette og Ellen, tak for jeres omsorg. Jeg har nok denne vinter haft flere perioder med forkølelse og ondt i halsen. De fleste gange bliver det dog ikke til så meget mere. Lige nu har ondt i halsen og hoster, men forkølelsen er væk. Jeg tror det er fordi vejret er sådan, og fordi jeg nok også har presset mig selv for meget. Selv om jeg ved den søde grød ikke laver noget udover det nødvendige herhjemme.
      Jeg skal nok søge læge, hvis min halsonde bliver ved, det lover jeg.

      Slet
    3. Mette, jeg er ikke til ret meget alternativ behandling, men tak for tippet :-)

      Slet
    4. Næ, det tænkte jeg jo også nok, at det var en tand for smart. Men man kan jo blive overrasket :) Pas på dig selv, Lene.
      Mette L

      Slet
    5. Mette, om det er for smart ved jeg ikke. Jeg kan mærke, at de oplevelser, jeg har været ude for som ung sygeplejerske med alternative behandlere, der ikke kendte deres ansvar og derfor udsatte nogle af mine patienter (børn) for fare, stadig sidder i mig. Men jeg tror at markedet trods alt er bedre i dag.

      Slet