torsdag, marts 29, 2018

Et pusterum med tid til eftertanke

Sent i aftes tikkede en besked ind (egentlig bippede mobilen bare), strejke og lockout er udskudt 14 dage. Må det give et pusterum og rum til, at vores arbejdsgivere besinder sig. I går læste jeg to gode læserbreve, som formulerede så skarpt og flot det, vi er mange, der tænker.

Min søster gjorde mig opmærksom på det ene af en anæstesilæge, som stod i Jyllands Posten under overskriften: Vores omhu kan I ikke tage fra os, men arbejdsglæden og fleksibiliteten er på spil – her er et lille uddrag, men tag og læs det:

“Kære Sophie Løhde – vores medmenneskelighed lever I højt af. Når vi ansatte gang på gang går omvejen, bøjer regler, løber ekstra hurtigt og får andre til at se efter vores egne børn – fordi vi dagligt bliver konfronteret med andre menneskers lidelse og ikke kan lade være med at gå det ekstra skridt og blive den ekstra time. Denne omhu holder hånden under et sundhedsvæsen, som administreres rigidt med fortsat flere regler og dokumentationskrav, der udhuler den reelle patientnære tid. Det handler den kommende konflikt også om. Den manglende anerkendelse af den store indsats som alle dem, jeg arbejder sammen med, dagligt leverer under fortsat ringere forhold.”

Min fagforenings facebookside mig opmærksom på en kronik. Det er fra min egen region, en anæstesisygeplejerske fra Thisted, den skulle du også læse. Her er et uddrag:

“Kære Sophie Løhde, Anders Kühnau og Michael Ziegler.

Jeg er utryg, bekymret, vred og ked af det.

Hvor er det, I vil føre os hen med jeres måde at omtale os på, og hvilket samfund ønsker I opbygget, når I farer så aggressivt og hadefuldt frem imod os, så man næsten ikke kan forestille sig andet, end at I igen har køreplanen klar i inderlommen, der kun venter på at blive trukket frem i lyset? VI HAR set det før, dog aldrig så massivt som nu, hvor det er hele den offentlige sektor, der bliver genstand for jeres harme.

Hvem er I, at I kalder både mig og mine sygeplejerskekollegaer og mine venner lægen, social-og sundhedsassistenten, rengøringsassistenten, køkkenpersonalet, portøren og alle de andre for udspekulerede? SOM sygeplejerske arbejder jeg på alle tider af døgnet året rundt.

Mit skøn vil ofte være udslagsgivende for, om patienten får den rette behandling i tide.

Jeg er med, når døden rammer, og nyt liv fødes. Plus alt det store og det små midt i livet.

Jeg tilsidesætter mine egne behov for at være der for jer og jeres kære. Og rigtig rigtig tit tager jeg arbejdet med mig hjem i hjertet og i tankerne.

Hvordan kan I finde på at kalde mig for en, der kun vil tage og ikke give?”

Lægen skriver i sit læserbrev, at lønnen gøres til det store emne i medierne, men egentlig er det ikke det, det handler mest om. Og deri giver jeg hende ret: Imidlertid handler den om meget andet, som ikke er blevet ordentligt belyst: anerkendelse og arbejdsforhold. En læge er ikke bare en læge. En sygeplejerske er ikke bare en sygeplejerske. En politibetjent er ikke bare en politibetjent. Vi har alle gennem årene specialiseret os for at levere god behandling til danskerne. Anerkend det nu.

Så jeg håber, der findes frem til en løsning, som vi alle kan leve med. Den ændrer ikke på, at jeg sidder tilbage med en følelse af, at alle de fine ord, man har sagt om sygeplejen fra politisk side, det var/er bare ord uden mening fra afsenderen. Jeg føler mig ikke anerkendt af mine øverste arbejdsgivere, politikerne, og det gør faktisk ondt.

Påskedagene er startet, jeg har fyldt gode ting i dem, og jeg vil nyde dem. Må du få en dejlig Skærtorsdag.

DSC_5283DSC_5284

13 kommentarer:

  1. Jeg er fuldstændig enig med dig/kronikøren: Det handler ikke kun om løn (men det gør det også), det vigtigste er, at der udsendes klare signaler om respekt og anerkendelse. I Facebookgruppen "Bak op om de offentligt ansatte" kan du læse utrolig mange menneskers taknemmelighed overfor det sundhedspersonale de har mødt i nogle af livets sværeste stunder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg er faktisk ikke i tvivl om befolkningens anerkendelse. Politikerne bryster sig af gode tilfredshedsmålinger, jeg tror det mere skyldes at patienterne kan se at vi knokler mere end og derfor på den måde forsøger at anerkende os, mere end at de altid er tilfredse med det forløb de har haft.

      Slet
  2. Godt brølt, alle løver!
    Jeg håber stadig, at storkonflikten helt kan undgås, men jeg håber også, at nogen indser, at de har nærmest hele befolkningen mod sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja godt brølt :-) Jeg læste et sted, at lønmodtagerne havde været bedst til at markere sig på de sociale medier, og dermed har de fået befolkningen med sig. Jeg håber det er med til at få forhandlet en aftale på plads uden konflikt.

      Slet
  3. Ja der er mange gode indlæg rundt omkring - jeg krydser og sender god energi i retningen af forhandlingerne - det skal lykkes BASTA BUM KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, god energi og fingerkryds, det er jeg med på :-)

      Slet
  4. Det er virkelig et rigtig godt indlæg - tak for at dele! Og ja, det handler om meget mere end lønnen. Håber udsættelsen af konflikten betyder at der lander en ordenlig aftale de næste 14 dage! kh. S.

    SvarSlet
    Svar
    1. S, et ordentligt udfald må der meget gerne komme

      Slet
  5. Virkelig fine indlæg. Og dem er der heldigvis mange af.
    Uha, det er en virkelig svær konflikt. Og arbejdsgiverne er lykkedes med at få fokus på lønnen, - så meget, at de nu bringer lidt penge til, og så regner med at resten glider ned, er jeg bange for. For lærerne er det SLET ikke løn, men blot det at få en aftale, der er på spil. Og jeg er rigtig bange for, at hvis det med lønnen kommer på plads, så kommer vi ikke videre med en overenskomst. Det vil være en katastrofe. Også for alle andre grupper, som har brug for ordnede forhold. Gys, gys. Og så håber jeg virkelig at vi husker, når krydset skal sættes, - selvom der kun er et par partier at krydse ved...... De andre står jo bag det her cirkus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, lønnen alene gør det ikke, så jeg håber at de andre punkter også kommer med. Hvad angår partipolitik, så synes jeg ikke der er nogen, jeg kan stemme på, når jeg ser det med sygeplejebriller og slet ikke når jeg kombinerer det med landmandsbriller.

      Slet
  6. Nogle gode krønniker/læserbrev
    som jeg ser det handler det også meget om respekt og anerkendelse (at lønnen følger den generelle lønstigning og dermed udgiftstigning er også vigtigt ellers bliver transport mm for dyrt) derfor er det meget tonen fra politiskside som også er på spil.
    Jeg håber de besinder sig, men det sagt jeg ønsker ikke at have noget med mennesker som nedgøre andre så grundigt, og derfor ønsker jeg dem ikke i tinget. Jeg stoler ikke på dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, tonen er ikke rar at lytte til.

      Slet
    2. Den er dybt ubehagelig... tricker nogle gange min ptsd...... hvorfor jeg ikke ser mange nyheder.

      Slet