tirsdag, marts 20, 2018

Jamen altså

Jeg havde ikke tænkt over det, så derfor var jeg helt høj, da jeg kørte ud fra gårdspladsen lidt over seks i går morges. Det er jo lyst! Og jeg fik solopgang på min vej. Jeg elsker de måneder om foråret og efteråret, hvor det sker. Jeg kunne sagtens komme for sent på arbejde, bare fordi jeg får lyst til at stoppe op, stå ud af bilen, nyde luften og fuglenes sang.

morgensol
I dag gik jeg en tur på en halv time, mens vildtlasagnen passede sig selv i ovnen. Jeg gik ind i den fredede højmose, dog på vejen. Pludselig ser jeg en bevægelse ude til højre i mit synsfelt. Jeg farer sammen, men opdager så, at det er en løsgående hund med sin herre lige bagefter. De havde gået inde i højmosen. Godt det ikke var en ulv. Den er nemlig også set herude.

Tænk at det nu er lyst, så jeg kan nå en aftengåtur. Jamen altså. Skønne marts, som har givet mig sne og forår.

aftensol




18 kommentarer:

  1. Det er så skønt når lyset vender tilbage!
    Jeg har i øvrigt observeret at den vintermelankoli der plejede at ramme mig i de mørke måneder, ikke rigtigt får fat, efter jeg er flyttet på landet. Det må være fordi man er mere ude når man bor på landet, og så får man mere lys, selv når dagene er korte ... Men det ER nu godt at dagene længes :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nana, dejligt at du har undgået din melankoli. Jeg nyder lysets genkomst.

      Slet
  2. Netop! Herligt, når solen får magt.

    SvarSlet
  3. Det er SÅ dejligt med det tilbagevendende lys, som man lige nu kan mærke både morgen og aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg suger til mig på vej til og fra arbejde :-)

      Slet
  4. Det er så skønt det bliver lyst så tidligt. Det er med at nyde det, for på søndag har vi jo stillet uret frem.
    Det er skønt døgnet nu har flere lyse timer end mørke, forårsjævndøgn er passeret.
    God fornøjelse med dine traveture inden aftensmaden.

    SvarSlet
    Svar
    1. karin, tak. Det ur havde jeg helt glemt, og jeg skal endda arbejde i weekenden :-)

      Slet
  5. Hvor har du ret i, at man kan blive helt høj af, at lyset nu er kommet. Og du har den høje himmel oveni; så bliver det ikke meget bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det er så dejligt

      Slet
  6. Ulven er bange for dig :) så bare rolig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle K, jeg er rolig, men ikke hvis jeg stod over for en ulv og slet ikke hvis de har ret, dem der siger at det en opdrættet blanding af hund og ulv, for de er ikke så bange.

      Slet
  7. Jeg tror nu også, at ulven er mere bange for dig end omvendt - det er jo ikke en sulten flok, du er oppe imod :-)
    Men lyset nyder vi alle, tror jeg også - vi har haft sol hele dagen og 10 grader, så det har føltes som ægte forår.
    Den anonyme her er Ellen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det håber jeg, både at foråret er på vej, og at ulven er bange for mig :-)

      Slet
  8. Allerførst: Tillykke med fødselsdagen!! Forsinket, men velment :-)

    Godt, du ikke blev ædt af en ulv ;-) Ulv var vel næppe heller din første tanke, da du blev forskrækket?
    Det er bare SÅ dejligt, at det er ved at være lyst om morgenen. Og her til morgen var det heller ikke så koldt, så jeg endte med at gå uden hue. Måske bliver det virkelig forår lige om lidt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fruen i midten. Næsten første tanke, for det var på den vej, at ulven var set ;-)

      Slet
  9. Smukke billeder
    det dejligt med lyset som kommer tilbage, jeg nyder at der nu kun er en tur med Zorro som gået i mørke.... han nyder det nok også for mørke er altid med kort snor... så i lyset er der flere sjove ture i sporline.

    Ulve skulle være mere bange for os, men derfor kan forskrækkelse godt ske

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, det er så skønt med gåture, hvor man kan se hvad der sker.

      Slet