fredag, april 27, 2018

Min Store Bededag

Mit sygehus er kommet i medierne pga alt for mange patienter på afdelingerne, så man er nødt til at være 3 på 2 sengs stuer og for vores vedkommende også 5 på 4 sengsstuer. Influenzaen får skylden, men vi har mere eller mindre haft det sådan det sidste års tid, så influenzaen kan vist ikke være hele skylden. Det skyldes nok mere, at der er nedlagt sengepladser i hele regionen, og for vores vedkommende betyder det blandt andet, at vi her i Store Bededagsferien ikke rigtig kan sende patienter videre til genoptræning, fordi pladserne der er fyldt op. Samtidig betyder personalemangel også, at om end vi alle i det tværfaglige team knokler løs, så kan vi ikke nå det, der burde nås hver dag, og dermed kan udskrivelser eller overflytninger forsinkes.

Resultatet er som i dag, at vi mødte ind til en overfyldt afdeling med patienter, der havde brug for megen sygepleje, og en weekendbemanding. Vores patienter er fantastiske, de er så tålmodige og har ondt af os, som farer rundt. I dag måtte jeg sige til mine patienter, at jeg først måtte prioritere, at alle fik morgenmad, dernæst at de fik morgenmedicin, Og så kunne vi begynde at tænke på personlig soignering. Inden jeg var færdig med det, var det tid til middagsmad, for slet ikke at tale om de neurologiske vurderinger, blodtryk, blodsukker, temperatur og meget andet, der skulle observeres/vurderes/registreres.

Mine ben har det, som om jeg har løbet fem kilometer, skridttælleren viste efter 8 timers arbejde 9300 skridt. I morgen går det løs igen, jeg har ikke store forhåbninger til, at man finder ekstra hjælp, og jeg ved allerede nu, at vi er en mindre på arbejde. Til gengæld kender jeg en del af patienterne og kan tage ved lære af dagen i dag, så måske går det bedre i morgen. Det håber jeg.

Men hvor er jeg dog glad for mine kolleger. De sammen med patienterne gør, at smilet i dag var ægte og latteren ligeså.

Hjemme er der også travlt, der er flere arbejdsopgaver, som medarbejderen ikke kan, og derfor er det landmanden, der hver dag fortsætter efter aften til langt over min sovetid. I går blev landmandskonen lidt bestemt og foreslog, at han undersøgte, om vores tidligere elev kunne komme lørdag og hjælpe. Landmanden var ved at ridse en liste så lang op med ikke-mark-relaterede opgaver, som han skulle nå søndag. Dem får den tidligere elev lov til at tjene lidt ekstra penge på, han er studerende nu og kan godt bruge et studiejob indimellem. Vi skal passe på os selv, godt nok føler vi begge, at vi kan alt det, de unge kan, og lidt mere, fordi erfaringen hjælper os til at prioritere og fokusere på en anden måde. Men der kommer en restitueringperiode bagefter, og kan vi få den lagt ind undervejs, så kan det vel kun gavne.

Jeg restituerer, mens datteren er gået en aftentur. Vi har læst korrektur på hendes opgave, så hun trængte til lidt frisk luft efter lange dage på studerekammeret. Jeg gik ikke med, jeg har gået mine skridt i dag og nyder sofaen og teens vederkvægende virkning.

God fredag aften til dig.






10 kommentarer:

  1. Åh, som I da har alt for travlt og for lidt plads. Jeg synes, det er imponerende, I kan få det til at løbe rundt. Jeg håber, I får noget godt ud af overenskomstforhandlingerne.
    Jeg husker, da jeg endnu arbejdede (og det er 12 år siden, jeg sluttede) da var der mange gange alvorlig overbelægning på de medicinske afd., og brandvæsenet kom og udstedte forbud. Jamen, hvorfor kan politkerne og lederne ikke finde ud af at ændre på det?? Det er da for ringe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, vi har alt for travlt. Der lukkes senge ned fordi man mener, flere kan klares ambulant. Men vi bliver jo ældre og ældre og med det fælger også, at der er flere, der bliver syge og har brug for en seng.

      Slet
  2. Jeg er lige vågnet op til en overenskomst for regionerne, så nu skal I da ikke ud i konflikt. Men det betyder jo ikke, at forholdene bliver bedre. Den der latterlige undskyldning med influenzaen kan de ikke være bekendt. Det er simpelthen ikke muligt at drive sygehuse med den bemanding.
    I er helte hver og en. Og tak for, at I stadig møder op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og selv tak, Eva. Jeg håber at der sker noget både på skole og sygehusfronten.

      Slet
  3. Jeg har hørt den "sang" før omkring overbelægning etc. Jeg vil give dig ret, det er ikke influenzaen der er årsagen.
    Her den anden dag læste jeg noget om kommunerne har overskredet budgetterne på anlægsområdet, penge der er gået til vedligehold af veje og bygninger (skoler - børnehaver - plejehjem) - Nu for de en straf, for det er jo dem selv der har fremlagt budgetter, og forhandlet sig til det de får fra staten. Staten er jo ikke en give and take, var svaret fra ministeren Simon Ammitzbøll.
    Desværre står børnehaver, skoler, plejehjem og forfalder, vejene er hullede. Det samme gælder for sygehusene, trods der bliver bygget nye supersygehuse, så er de jo blevet reduceret helt ind til benet, for økonomien kan finansere skattelettelser.
    Undskyld jeg lige melder farve.
    Jeg vil hellere have velfærd frem for skattelettelser. Og betaler med glæde min skat, så du og andre i den offentlige sektor kan yde den service, borgerne har brug for, samt arbejde under rimelige vilkår.
    En sidebemærkning
    Min yngstedatter er jo socialpædagog på en døgninstitution for psykisk og fysisk handicappede. Det sted hun er, har de faste nattevagter. Her i denne uge var en af dem på ferie, det var "glemt" i arbejdsplanen, og de der ikke havde ferie, var der kun min datter der kunne tage over. Bliver ringet op 2 timer før hun skulle møde ind til en aftenvagt, om hun ville tage 2 nattevagter, tillæg etc. samt den sene varsling, så jo, det kunne hun godt. Dog kan hun kun arbejde til kl. 6.00 og ikke til kl. 7.00. Svigersønnen skal møde kl. 7.00 og der er jo Otto (nov 2014) og Frida (april 2016), de kan jo ikke være alene hjemme. Otto kan svigersønnen godt nå at aflevere, men ikke Frida. Da hun så møder ind, er den time ikke dækket ind, derfor må hun ringe rundt kl. 22.30 hvor langt de fleste er gået i seng, hun finder heldigvis en løsning. Det var natten til onsdag og natten til torsdag. Fredag morgen Bededag, skulle hun møde ind til en 7 - 15 vagt, og har så fri weekend. Torsdag aften kl. 22.30 bliver hun ringet op, der var ingen nattevagt, men der var heller ingen til at tage hendes 7 - 15 vagt, og den kunne ingen tage. Derfor måtte aftenvagten tage nattevagten. I samme ånd er min datter også kaldt ind til en aftenvagt lørdag, fra 16 - 21. Ikke nok med hun og svigersønnen er til noget sammen her i skrivende stund, fra kl. 6.00 - 15.00, men som datteren siger, jeg kan godt bruge pengene, det er dyrt at have børn.

    Det er ikke kun som sygeplejerske udfordringerne er.

    Ønsker dig en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karin og i lige måde. Jeg ved godt, at det ikke kun er sygeplejerskerne, der er udfordret, men det er jo det fag, jeg er i og derfor fortæller om :-)

      Slet
  4. Jeg tager i den grad hatten af for alle jer/dem, der gør alt hvad de kan og sommetider meget mere for at få det hele til at hænge sammen.
    Jeg har aldrig hørt om en influenzaepidemi, der varer i årevis!
    Det var nok godt, du satte hælene i for din landmand - vi tror måske vi kan hvad vi kunne, men det hævner sig gerne, hvis vi prøver :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, og den influenzaepidemi er da vist en kærkommen undskyldning.
      Jeg håber han har fået slappet af i dag, han er i hvert fald til hundetræning :-) Har ikke set ham endnu.

      Slet
  5. Gode kollegaer er bare key - især, når man som os, arbejder med mennesker (:

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. A, vi er så afhængige af hinanden, så det er guld værd med gode kolleger.

      Slet