tirsdag, maj 29, 2018

Der er jeg ikke gået før, så det kan man sikkert godt

Jeg elsker at gå nye veje på mine vandreture, at prøve om jeg kan finde rundt uden kort (dog med kortet i lommen). På mine lange vandreture på retræten gik det for det meste godt, men jeg måtte også op af stejle bakker flere gange, som jeg lige var kommet nedad for blot at konstatere, at det her ikke var en sti, men et spor efter skovarbejdernes maskiner.

Er det mon stien?
Stilheden i skoven blandede sig med fuglesangen og langs markerne ved skovkanten hørtes dyrene på marken. Min krop elsker vandreture, den formelig hopper af begejstring, jo mere den bliver brugt og presset.

Skovhuset, retrætested med en ganske særlig og skøn atmosfære
Min krops søvnbehov og søvnrytme opførte sig så eksemplarisk, så der både blev til middagslure og god nattesøvn. Jeg vågnede altid, før uret ringede, og så hoppede jeg i tøjet og gik mig en lille tur før badet og den smukke morgenvækning. Charlotte, retrætelederen, gik rundt med en lille klokke og ringede med den, samtidig med at hun sang morgensalmer.

Charlotte havde sørget for blomster overalt
Min morgentur blev den samme hver dag. Første dag var jeg lidt spændt på stien, for den var svær at skimte inde i skoven mellem alle de nedfaldne blade, men pludselig dukkede en sti op, som indikerede, at jeg var på rette vej. Og da jeg kom ud af skoven og gik langs skovkanten, hørte jeg den mest mærkelig lyd fra søen på engen. Jeg tænkte, det var fugle, som advarede hinanden om, at her kom jeg. Det lød som musikinstrumentet Guiro, men senere, da vi gik ud af stilheden, kunne de andre fortælle mig, at det var frøer i hobetal, der frembragte lyden.

Og huset ligger langt borte
I øvrigt lå der et hus ved søen på engen i mosen ved skoven, som lige var sådant et hus, jeg gerne ville bo i, når vi skal pensioneres fra landmandslivet. Det var også til salg, men det er vi ikke klar til endnu.

Guldsmede og et uskarpt billede
Jeg savner min krops reaktion på roen, stilheden og gåturene, så det vil jeg forsøge at finde en måde, hvorpå jeg kan overføre dette til min hverdag. Der er ikke så mange ukendte stier her i min mose, men så må jeg vælge en anden indfaldsvinkel, det kan jeg sikkert godt. God tirsdag til dig.

Gudenåen i tæmmet natur

18 kommentarer:

  1. Smukt område, smukke billeder - et godt sted at finde ro.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, det helt perfekte sted og tak

      Slet
  2. Det er også et smukt sted du har været på tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, det er så skønt et sted

      Slet
  3. Tak for fællesskab i stilheden. Og for dine fine billeder og beskrivelser. Og guldsmeden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde, Charlotte. Jeg nyder at få roen med mig ved at skrive om mine oplevelser.

      Slet
  4. Smukt område du har været i. Og nogle pragtfulde dage til stille morgenture i det ukendte grønne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg kan nærmest genkalde mig følelsen af at være der ved at tænke på det og skrive om det :-)

      Slet
  5. Jeg er spændt på, hvordan du finder ud af at overføre dine nye erfaringer med stilhed og gåture til hverdagen. Det må være en lise for sjælen at have disse dage med fred til eftertanke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det er jeg også, men jeg øver mig.

      Slet
  6. Skønne billeder! Sådan en retræte lyder rigtig dejlig og god for krop og sjæl.

    SvarSlet
    Svar
    1. tak, Hanne, og det er virkelig en lise for krop og sjæl

      Slet
  7. Skønt at du kan komme af sted og nyde nuet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, jeg nød det også :-)

      Slet
  8. Det lyder så fredfyldt, når du beskriver din gåtur. Det er uden tvivl meget værdifuldt at lægge sådan nogle stille dage ind i kalenderen. Jeg håber, du finder noget af roen hjemme din hverdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, jeg kan mærke at det gør mig godt, også nu.

      Slet
  9. Det har vist været godt for dig :-)
    Jeg håber du finder drømmehuset igen, når tiden til at flytte er inde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, meget. jeg satser på at vi finder et nedlagt landbrug med et ældgammelt hus, som kan rives ned. Jeg orker ikke gamle huse til mig selv ;-)

      Slet