fredag, juli 06, 2018

Det er så ikke sket før

for mig. For landmanden er det sket utallige gange.

Først da jeg så Annes instagramindlæg (hvad hedder det egentlig?) om hendes datters 33 års fødseldag og et tilbageblik til den varme julidag for 33 år siden, huskede jeg.

Vi har bryllupsdag i dag og Annes datter er født samme dag. Så 33 år er det blevet til.

Den kære landmand har travlt med alt muligt, og han har ikke undret sig over, hvorfor jeg ville give luksusstjerneskud fra Blokhus Fiskerestaurant og køre 15 km efter dem. Så vi har nydt den gode mad, og nu er vi så hver især videre med vores gøremål.

Det er ok med mig. Skulle han virkelig glæde mig, så er det ikke at huske vores bryllupsdag eller købe blomster eller købe smykker eller købe tøj eller ... Så skulle han dække bord en søndag morgen, huske søndagskopperne,  hente brød, koge æg, huske at jeg gerne vil have pålægschokolade på den halve rugbrød, jeg har til overs, når jeg har spist den ene halvdel til mit æg og brygge te. Og så skulle han vække mig. Sådan som jeg har gjort mange søndage i de 35 år, vi har boet sammen.

Det kommer nok ikke til at ske, men drømmen lever stadig. Skidt pyt, han plukker moreller til mine kolleger og rydder vejen for sne om vinteren, så jeg kan komme på arbejde. Han inviterede også lige fem mennesker med på vores motorcykelferie et år uden at spørge mig og købte hundehvalp uden at involvere mig. Skidt pyt, han har det smukkeste og charmerende smil, jeg kender.

I år tror jeg ikke, han når at komme i tanke om dagen i dag. Et år læste han om den på bloggen. Andre år har jeg røbet det for ham, det gør jeg ikke i dag, nu vil jeg gå ud og vande blomster og plukke ukrudt. God fredag til dig.

opdatering 7/7: da landmanden og jeg mødtes i morges klokken halv syv, så han på mig og sagde: tillykke med bryllupsdagen i går, havde du husket den? Han kunne ikke sove i går aftes og pludselig kom han i tanke om, hvilken dato det var, men da sov jeg jo :-)

Et hjerte i hånden er vel meget passende på min bryllupsdag. #plasmatapning



18 kommentarer:

  1. Hjertelig tillykke med de 33 år til jeg begge.

    Jeg husker godt sommeren 1985. Jeg var høj gravid, var indlagt grundet svangerskabsforgiftning, og ja, sønnen var på vej ud allerede i 29 uge, det blev stoppet, ikke de øvrige udfordringer, derfor var jeg låst til en seng. Pyha. Vi stod ude på taget på Viborg Sygehus. Seng ved seng, vi hyggede trods alt ude i det fri og sengeliggende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Abildjyde. Pu ha det var varmt at være indlagt den sommer, som det også må være i år. Godt at din søn blev derinde lidt længere tid. Tak fordi du deler dit minde om sommeren 85

      Slet
  2. Tillykke med dagen, lidt forsinket :-)
    Jeg behøver heller ikke store, fine gaver, men sætter større pris på de små ting i hverdagen og så er man jo egentlig et ret heldigt menneske, ikke? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Henriette :-) Jeg synes vi er nogle heldige mennesker, for det er i hverdagen at omsorgen og kærligheden bliver synlig.

      Slet
  3. Bedre sent end aldrig :-) En af de ting (af flere), jeg sætter stor pris på, er, at vi efter snart 40 år under samme tag stadig kan storgrine sammen. Vi er blevet ældre, men humoren er evigt ung, selvom den måske antager nye former.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, at grine sammen er absolut noget af det bedste :-)

      Slet
  4. Jamen tillykke da!
    Hos os er det altid mig, der glemmer bryllupsdagen. Vi har dog begge glemt den et enkelt år, hvor vi pudsigt nok kom i tanke om det på én gang, men først om aftenen. Men da havde vi også været gift i mange år :-)
    Jeg kan også godt drømme om den form for madforkælelse, som du beskriver her, men også for mig forbliver det nok ved drømmen - men som du siger, så er der jo så mange andre gode ting ved vores kære mænd, man kan glæde sig over.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak :-) Graden ag glemsomhed hænger nok sammen med antal år vi har været gift :-)
      Vi må glæde os over alt det gode og leve med alt det andet ;-)

      Slet
  5. Herligt indlæg. Der er ikke noget værre end hustruer, der vil have, at deres mænd bliver som dem selv. Det har ødelagt mange ægteskaber.Du er god til at se, at der er omsorg og kærlighed på andre måder. (Og så håber jeg, du bliver overrasket en skønne søndag med det store morgenbord).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Eva, næh det er sjovere med lidt forskellighed :-)

      Slet
  6. tillykke med forleden dag!

    SvarSlet
  7. Sådan en mand har jeg også ;) men pyt - han glæder mig og gør en masse ting for mig, så det lever jeg med.

    Tillykke med bryllupsdagen (også her) <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Helle, og pyt, når bare vi kan glæde os over de ting, de gør :-)

      Slet
  8. Tillykke med dagen og som jeg læste Annes IG deler du nu også bryllupsdag med hendes datter KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anette, det må jeg da lige have tjekket. Har ikke været på instagram de sidste par dage :-)

      Slet
  9. Pudsigt, som vi følges ad. Vi havde i marts i år været gift i 33 år. Vi havde boet sammen siden 1980, gården var ovre de første begyndervanskeligheder osv. så det var tid til en fest.
    Hos os er vi lige gode om at glemme bryllupsdagen. Vi er bedre til at huske vores forholds andre mærkedage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, undskyld jeg havde overset din kommentar. Ja det har vi før konstateret, at vi har mange af de samme mærkedage i livet :-)

      Slet