fredag, juli 20, 2018

Jeg får lyst til at klippe gækkebreve

Det er skønt, at det blæser lidt, så temperaturen daler. Det giver lyst til andet end blot at dase. I går tog børn, svigerdatter og jeg til Hune for at opleve Center for Papirkunst. Vi vidste ikke rigtig, hvad vi kunne forvente. I følge aviserne var det noget af et scoop, at danskfødte Bib Vejle havde valgt at etablere et center for papirkunst eller psaligrafi (kunst lavet med saks og papir) i Hune. Og så oven i købet i de bygninger, hvor Aldi tidligere har holdt til. Bygningen var som forvandlet, det var smukt designet med skønne rum, der indbød til fordybelse.




Vi var betaget og optaget af Bits kunst. Man kan hurtigt komme gennem udstillingerne, men så er man også selv ude om følelsen af "var det det?" Lader man sig selv få lov til at fordybe sig i kerneudstillingen, videoerne og de øvrige udstillinger, så ender man som os med en lyst til at klippe i papir og med en betagelse af den fantastiske evne til at klippe historier i papir.



Jeg sagde til kvinden ved billetbordet/butikken, at de skulle gøre mere reklame for videorummet. For gennem de tre videoer, hvor man i to af dem hørte Bit fortælle om sine klip og sin vej til at blive kunstner og i den tredje fulgte hende i processen med at klippe de kæmpestore kunstværker, forstod jeg først til fulde det magiske i de smukke psaligrafiværker. Bit er en eminent historiefortæller, selv om hun i denne avisartikel fra 2008 siger, hun hellere vil klippe sin fortælling end at fortælle den.




Vi tog os tid til en god kop kaffe/te og delte det sidste stykke chokoladekage bagt af Hunebageren med spiseligt papir dekoreret med Bits "streg". En rigtig god oplevelse og jeg har helt sikkert lyst til at komme der igen.




Selve kerneudstillingen bliver udskiftet to gange om året, og der vil hele tiden være andre udstillinger samtidig med. Lige nu var det Bits egen om hendes Ballerina Bulldog Universe, men den næste udstilling bliver Over Under Jorden af Theresa Marie Jessing, for de fleste bedre kendt som Bonderøvens kone. Den udstilling vil jeg gerne se, så jeg må vist have mig et klippekort, så jeg kan gå på opdagelse både i kunstens verden og naturens verden, når jeg vandrer i Hune og omegn.

Jeg kan varmt anbefale denne oplevelse i en krog af Danmark.



12 kommentarer:

  1. Det er noteret - og skulle jeg glemme det, hvis du ved, at jeg er i nærheden, så må du gerne huske mig på det :-) Hun er godt nok dygtig til at klippe!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg minder dig om det :-) Og jeg måtte desværre ikke tage billeder inde i kerneudstillingen. Det var helt utroligt som hun kunne klipper motiver.

      Slet
  2. Ihh, det kommer på listen. Hvor de smukke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, det tror jeg du vil synes om :-)

      Slet
  3. Wow, sikke dejlige billeder og fin anbefaling af udstillingen. En meget dygtig kunstner. Selv kagen er interessant. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil se den næste udstilling også. Jeg følger Teresa Jessings arbejder, og hun er vel nok (også) dygtig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tak, jeg så lige lidt af en bog Teresa Jessing har udgivet, den så spændende ud

      Slet
  4. Hvor ser det spændende ud. Jeg kom til at tænke på Kim Larsens Papirsklip og måtte lige finde og genhøre den på YouTube :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, og nu fik du da mig til at synge :-)

      Slet
  5. Hvor er det spændende, meget smukt. Jeg fik samme tanke som Randi, derudover fik du henledt mine tanker til H. C. Andersen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, Bit har også ladet sig inspirere af HC Andersens papirklip :-)

      Slet
  6. Hvor er det fantastisk Tænke, at kunne lave sådan nogle både store og små papirklip ...
    Selv kagen er en del af kunstværket. Og du fortæller så godt og levende om det. Tak for turen til Hune :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, selv tak :-) Bit Vejle er virkelig dygtig, og som hun siger, hun kan ikke gøre det om, hvis hun klipper forkert. Det er forfra igen.

      Slet