søndag, juli 29, 2018

Svømme med ...

Prøv at google ovenstående og du vil opdage, at du kan svømme med delfiner (det vidste jeg godt), søkøer, havskildpadder, hajer og grise. Sidstnævnte måtte jeg da lige tjekke, om en driftig landmand herhjemme havde fået en god turistide. Det var nu på Bahamas, at det sker.

I går fik jeg tjekket, hvordan det nu var med hundes ophold på vores strand og i vandet. Min kommune var en af dem, der trak sig ud af Blå Flag ordningen, blandt andet udløst af hundeforbuddet, altså at hunde ikke måtte opholde sig på strande med Blå Flag ordningen, og derfor heller ikke i vandet. Dermed var der fri bane for en aftenaftale med landmanden og hans hunde ved havet.

Ayla og Dexter var først lidt tilbageholdende. For trods et roligt hav så er det dog anderledes end søerne. Det varede dog ikke længe, før Ayla var frisk på en svømmetur sammen med os, og Dexter fulgte hurtigt trop.

Du får ikke billeder af firkløverets debut udi havsvømning sammen, vi havde ikke et vandkamera med. Men tro mig, vandet var helt fantastisk, og vi nød det, alle fire.



12 kommentarer:

  1. Det er da vist sjældent at havet er så stille - jeg kan sagtens forestille mig, hvor skønt det har været med en fælles badetur. Dexter lærer meget godt af sit store forbillede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, det er meget sjældent. Og jeg håber vi kan tage på flere aftenture til vandet :-)

      Slet
  2. Sådan et par firbenede svømmekammerater :-) Det må være hyggeligt. Og sjovt at se, hvordan Dexter bliver mere modig. Det er jo ligesom mine børnebørn :-) Den store inspirerer den mindre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, det er nemlig sjovt at se hvordan den lille lærer af den store - også unoderne ;-)

      Slet
  3. Det lyder helt fantastisk, - og sikke billeder.

    SvarSlet
  4. Hvor lyder det bare så dejligt, med sådan en svømmetur. Og fantastiske billeder, at se havet være så blik, sker ikke så tit.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, tak og jeg kan ikke huske at have set det så stille

      Slet
  5. Hehe, det er også lige før, at man kan lokke selv mig med i havbad. Lige før ... men jeg mangler lige et par hunde og en mand, der (også?) kan lide at havbade ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, hvis du kom ud, så tror jeg at du bliver overbevist :-)

      Slet
  6. Det er ikke ofte, at Vesterhavet er så kælent og føjeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, næh ugen før var det lige det modsatte.

      Slet