tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post2658593257733390109..comments2024-03-28T11:01:07.707+01:00Comments on Underet er, at vi er til: Yngre og yngreLenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.comBlogger18125tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-29517304552662488812015-02-19T20:14:52.682+01:002015-02-19T20:14:52.682+01:00Fruen i midten, du har ret. Jeg tror så bare at or...Fruen i midten, du har ret. Jeg tror så bare at ortopædkirurgiske afdelinger og abdominalkirurgiske afdelingen er så beskåret i personale, at de ikke kan levere den sygepleje, de gerne ville.<br />Du ramte lige min kæphest, jeg mener jo at man på apopleksiafsnittet skulle have rehabilitering som man har på hjerteafdelingen. her bliver de fleste tilbudt et fireugers rehabiliteringsforløb på sygehuset med to timer to gange ugentlig. her mødes man med ligesindede, der er samtaler om alt det svære, det at have været ved at dø og så finde ud af at leve et normalt liv osv. Der trænes med fysioterapeut og sygeplejerske hver gang, så de finder ud af at man dør ikke af motion. Der er undervisning ved læge og sygeplejerske. Jeg håber at jeg en dag finder tiden og energien til at forfatte et skrift, som kan argumentere så godt for det, at vi kunne få det!Lenehttps://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-70383305126130588842015-02-19T20:04:55.031+01:002015-02-19T20:04:55.031+01:00Afdelingen for ukomplicerede benbrud og ditto blin...Afdelingen for ukomplicerede benbrud og ditto blindtarmsbetændelser ;-) Jeg tror da, at man alle steder knokler. Men visse afdelinger - som din - er altså i den tunge ende, hvad angår mental belastning. Interessant, men bliver der så taget hånd om patienterne, hvad det angår? Det har jeg nemlig, desværre, ikke indtryk af.Fruen i Midtenhttps://www.blogger.com/profile/01484353123733350117noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-33334021712347484252015-02-19T19:12:46.134+01:002015-02-19T19:12:46.134+01:00Anne, apopleksibehandling og sygepleje til dem på ...Anne, apopleksibehandling og sygepleje til dem på sygehusene er slet ikke som da du var der. Og det gælder over hele landet. Der har de sidste ti år været meget fokus på denne sygdom, og man har i dag akut behandling, der hjælper rigtig mange.Heldigvis.Lenehttps://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-17010664554184710232015-02-19T18:08:08.460+01:002015-02-19T18:08:08.460+01:00Apopleksi er en meget alvorlig sygdom, med vidtræk...Apopleksi er en meget alvorlig sygdom, med vidtrækkende konsekvenser. Desværre også et stedbarn inden for hospitalsvæsnet... det var det i hvert fald. Lyder som om fokus er helt anderledes på din afd.<br />Jeg fandt det svært at passe disse patienter. De mentale og psykiske ændringer havde jeg meget svært ved at forholde mig til.<br />Det var mine begrænsninger, der var problemet... Jeg havde inderligt ondt af patienterne. Især dem der (også) blev ramt på talen og kun kunne sige pist pist eller ja/nej på de forkerte steder. <br />Fysisk dårligt stillet er en ting, men lukket inde i sin krop uden kommunikationsevne, synes jeg er en forfærdeligt situation.<br />Jeg har og har altid haft stor respekt for personalet, der tager de store opgaver omkring denne patientgruppe på sig.Annes indfaldhttps://www.blogger.com/profile/06739554411189228232noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-20980588828765177992015-02-19T17:00:44.851+01:002015-02-19T17:00:44.851+01:00Hanne, der er så mange symptomer, man kan få, hvis...Hanne, der er så mange symptomer, man kan få, hvis man får en apopleksi. Jeg går i gang med et indlæg til dig og Eva :-)Lenehttps://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-86765203519295730192015-02-19T16:59:44.075+01:002015-02-19T16:59:44.075+01:00Fruen i midten, mon der findes afdelinger hvor man...Fruen i midten, mon der findes afdelinger hvor man ikke hardet hårdt? Jeg tror vejen frem er at snakke sammen. Og jo flere vi får, der ikke har de fysiske eftervirkninger pga trombolyse jo mere tydeligt bliver det, at der psykisk og mentalt også er eftervirkninger.Lenehttps://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-85853259890717206892015-02-19T16:57:43.573+01:002015-02-19T16:57:43.573+01:00Overleveren, jeg tror rigtig mange har svært ved a...Overleveren, jeg tror rigtig mange har svært ved at erkende at ikke alt kan fikses. Og ja,forskellen i håndtering kan både skyldes den skade, man får i hjernen og ens tidligere måde at håndtere kriser.Lenehttps://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-53293807828757247742015-02-19T10:43:53.466+01:002015-02-19T10:43:53.466+01:00Apopleksi har sørme mange alvorlige bivirkninger, ...Apopleksi har sørme mange alvorlige bivirkninger, også mange flere end jeg troede. Jeg vil gerne slippe for den sygdom. Det bliver interessant med din post som svar på Eva herover.Stegemüllerhttp://stegemueller.dk/blog/noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-39913311786180963752015-02-19T10:33:50.137+01:002015-02-19T10:33:50.137+01:00Øv ja, apopleksi er væmmeligt for både patienter o...Øv ja, apopleksi er væmmeligt for både patienter og pårørende. Og at det rammer på psyken, er tydeligt. Jeg har selv to eksempler tæt på, og selv om begge er sluppet uden egentlige fysiske men, så døjer begge med mentale eftervirkninger. Og hvordan må det så ikke være, hvis man også er hårdt fysisk ramt? Og for jer som plejepersonale må det altså også være utrolig hårdt at være i. Risikerer I ikke at brænde ud? Og burde I ikke sendes på 'aflastning' i mindre tunge afdelinger en gang i mellem. At det sidste næppe er ladsiggørligt, ved jeg godt, men jeg synes bare ...Fruen i Midtenhttps://www.blogger.com/profile/01484353123733350117noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-88417262072823447742015-02-19T07:42:29.407+01:002015-02-19T07:42:29.407+01:00Jeg har som jeg vist tidligere har nævnt inden for...Jeg har som jeg vist tidligere har nævnt inden for det sidste år haft flere jævnaldrende med apopleksi, og det virker altså ekstremt skræmmende på os, på dem og deres omgivelser. Jeg tror at vi i min generation er for vant til at alt kan ordnes og fixes. Vi vil ikke finde os i at vi - midt i 40´erne - kan blive ramt af noget som det. Og noget der ikke bare lige lader sig fixe. Noget der ikke har meldt sin ankomst på forhånd. <br /><br />Det hører jo de ældre til, det er ikke os. <br /><br />Og det er tankevækkende at se at når nogen rammes af det her, hvor forskelligt der bliver reageret. Hvor uforudsigeligt det er. Kæmpen giver op, slapsvansen kæmper... direktøren tror stadig han kan købe sig fri og jægeren begynder at spille skak. Tænker at forskellene her måske handler om at hjerneblødningen også giver ændringer i adfærden. Nogen til det bedre - andre til det værre. Anonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-55136868945258324942015-02-19T05:40:35.353+01:002015-02-19T05:40:35.353+01:00Tak Eva, søvnen blev bedre. Jeg tror mit svar må b...Tak Eva, søvnen blev bedre. Jeg tror mit svar må blive et nyt indlæg, men det hænger sammen med vores livsstil.Lenehttps://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-76908576438461561602015-02-19T05:40:01.292+01:002015-02-19T05:40:01.292+01:00Tak Betty, jeg har skrevet lidt under Ellens komme...Tak Betty, jeg har skrevet lidt under Ellens kommentar om det med ældre mennesker. Min forståelse af ældre mennesker har rykket sig efter at jeg selv er tæt på de 60. Jeg har skønne svigerinder og svogre, der er omkring de 70, og de er i fuld gang med livet. Så sorgen over tabet af det menneske kan jeg sagten følge. Apopleksi rammer flere og flere for hver årti vi stiger, og det ændrer sig ikke, fordi vi er blevet "yngre" i vores levemåde.Lenehttps://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-89384754548758041772015-02-19T05:35:52.564+01:002015-02-19T05:35:52.564+01:00Tak Mette, det blev bedre i nat, og nu har jeg fri...Tak Mette, det blev bedre i nat, og nu har jeg fridage, så kan jeg indhente søvnen og så starte forfra på mandag igen :-)Lenehttps://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-45890099407553814842015-02-19T05:35:05.596+01:002015-02-19T05:35:05.596+01:00Ellen, jeg har tygget lidt på din kommentar :-) Fo...Ellen, jeg har tygget lidt på din kommentar :-) For da jeg læste den i aftes, tænkte jeg, har jeg skrevet sådan at det udløste denne kommentar? Jeg er enig med din bordherre og jeg synes faktisk netop, at det er fordi jeg husker alle de raske mennesker på den alder, måske fordi jeg selv er på vej dertil, at jeg tænker mere over det nu. Indlægget var tænkt som en beskrivelse af hvad der fylder netop nu på min afdeling, hvor vi har flere, hvor al behandling er stoppet. Jeg kan være i sorgens rum, fordi jeg selv har været der, jeg tør være stille og jeg tør at sætte ord på, men det er og må være svært for mine unge kolleger.Lenehttps://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-35999507258956901192015-02-19T05:21:22.569+01:002015-02-19T05:21:22.569+01:00Det er da lidt tankevækkende, at gennemsnitsaldere...Det er da lidt tankevækkende, at gennemsnitsalderen for at blive ramt af apopleksi falder. Eller hvad?<br />Hvorfor gør den mon det?<br />Jeg håber, du fik en god søvn.Evahttps://www.blogger.com/profile/05380305212010657809noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-5666706144254392062015-02-18T22:34:06.421+01:002015-02-18T22:34:06.421+01:00Åh, det er svært med de hårdt ramte apopleksipatie...Åh, det er svært med de hårdt ramte apopleksipatienter. Jeg husker det selv fra min tid. Både for personale og pårørende. Jeg tænkte vist nok. at alle gamle mennesker var syge. Det var jo dem, jeg så på arbejde. Nu som pensionist, ser jeg en masse meget aktive, gamle mennesker, der beskæftiger sig med alt muligt. Derfor er det selvfølgelig også ekstra svært for voksne børn at se en forældre så hårdt ramt. Godt, I er der med empati og viden om pleje og behandling. Sov rigtig godt - det fortjener du. ;-)Bettys bloghttps://www.blogger.com/profile/15656872082826226586noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-45993564807030789612015-02-18T22:19:26.845+01:002015-02-18T22:19:26.845+01:00Må søvnen være med dig...
Mette L :)Må søvnen være med dig...<br />Mette L :)Anonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-62161235854723604952015-02-18T21:20:06.022+01:002015-02-18T21:20:06.022+01:00Det er også lidt svært, når man altid ser alt det ...Det er også lidt svært, når man altid ser alt det dårligste ... <br />Man kan og kan måske alligevel ikke sammenligne med den kriminal-etellerandet, jeg engang havde til bords, og som sagde, at han skulle tage et godt tag i sig selv for ikke at få et forkvaklet syn på hele menneskeheden, når man til daglig kun beskæftiger sig med kriminelle af den grovere slags. Vi havde en lang og god snak - meget, meget interessant. Ellenhttps://www.blogger.com/profile/12198731547847453665noreply@blogger.com