Underet er, at vi er til

SØNDAGSSYSLER

2012-01-29T21:14:00.001+01:00

Søndagen blev god, jeg dryssede ikke hele dagen væk. Der er blevet læst, og der læses endnu (jeg havde glemt morgendagens lektier). Der er blevet gået tur, der er danset og der er leget med hulahopring. Ikke om jeg kan begribe, hvordan jeg nogensinde skal kunne holde det bæst i sving i mere end ½ minut og da slet ikke venstre om! Men jeg samlede op og satte i sving, samlede op og satte i sving osv.

Ladmanden nåede hjem, inden håndboldkampen startede, og både han og Istvan fik en powernap, det er hårdt at være ude en hel dag.

Inde i køleskabet fandt jeg to lækre flødeboller, godt jeg ikke huskede dem i går, for så havde landmanden ikke fået nogen. Håndboldkampen blev mest hørt, jeg er ikke så god til at holde spændingen ud, så jeg laver alt muligt andet imens. Aftensmaden blev mad fra den lokale grill-bar, rent faktisk hedder det et spisehus og er vietnamesisk ejet, men de første vietnamesiske ejere kaldte det grill-kroen, og det hænger stadig ved. I dag besluttede jeg mig for, at vi skulle smage de vietnamesiske retter, det blev en gryderet med kylling, bambusskud, champignon og ærter samt vietnamesiske forårsruller. Det er ikke sidste gang, vi prøver den side af menukortet, det ligger anderledes let end den traditionelle grillkylling med salat og et bjerg af pommes frites.

Her ude på landet kan vi vælge mellem pizza og spisehuset, spisehuset vinder hver gang ;-) Hvilke muligheder har du(vælger du), når du ikke vil stå for maden selv?

FOTOFRI BLOG?

2012-01-29T12:11:00.001+01:00

Helt fra starten af min blog har billeder været en del af det at blogge. Det tog fart, da jeg fik mit eget kamera, jeg nød at gå på opdagelse med makrofunktionen i haven og i nærområdet. Jeg har ingen forstand på funktionerne i kameraet, jeg indstiller den på auto eller makro, vælger ofte blitz fra, og skyder så. Jeg redigerer ikke billederne, og jeg har ikke forstand på at lave kollager og andre sjove ting, jeg ser andre lave så smukt. Ind imellem løber jeg tør for billeder, eller man skulle måske rettere sige, at jeg ikke kan huske, hvad jeg har af billeder, og så må et indlæg undvære et billede. Nogle gange sætter jeg et billede på, som i min verden kan understøtte ordene, men andre oplever det nok som blot et billede uden betydning til teksten. Andre gange er teksten bygget op omkring billederne, eller billederne er taget ud fra det, jeg havde i tankerne til et indlæg. I et stykke tid har lysten til at tage billeder været væk, men da jeg ikke kan forestille mig min blog helt fotofri, har jeg været nødt til at fotografere og godt for det, for det er også et af mine fif til at live op på humøret.

Lige for tiden synes jeg, at jeg har svært ved nærbilleder, det er som om jeg ikke kan få dem skarpe nok, måske er det lyset, måske er det fotografen? Det skulle alligevel prøves igen med det lille kamera, om jeg gennem køkkenvinduet kunne få et billede af fuglenes foderplads.

Det her billede blev OK. Andre blev mere sløret.

Vejret er gråt i hvidt, luften er kold og vejen er glat. I dag kunne jeg ikke se de glatte steder for sneen på min gåtur, så jeg gik til men alligevel med en vis spændstighed i kroppen, parat til at tage fra, hvis jeg gled. Det gjorde jeg ikke, solen skinnede lidt og sammen med svanernes karakteristiske skrig bidrog de hver især til en smuk gåtur.

Hjemme igen med rød næse, kolde kinder og fingre vidste jeg, at brændekurven inde var tom, jeg havde glemt at få den sat ud på trappen, og jeg havde det som små børn i flyverdragt, bare tanken om at skulle gennem det bøvl med at få flyverdragt af, i mit tilfælde vandrestøvlerne, kan få en til at holde sig eller tænke andre løsninger. Så jeg fik varmen ved at gå frem og tilbage fra laden med en favnfuld brænde, til jeg var tilfreds.

Nu er der ild i brændeovnen, te i mit krus, og frokosten er rettet an, resterne af porretærten med gulerodssalat. Jeg bliver bedre og bedre til at være alene, den kære landmand er på jagt igen, men jeg ved, der er en håndboldkamp kl 17, så der får jeg ham at se ;-)

SØNDAGSBLUES

2012-01-29T09:12:00.001+01:00

Morgenstunden starter med en sindsstemning, som bringer mig fluks tilbage til min barndom og ungdomstid, dengang hvor jeg meget let røg ned i det blå felt. Jeg er blevet ældre, så nu kigger jeg på mig selv på en anden måde end dengang. Jeg spørger mig selv, hvad det er ved mig, der signalerer noget andet, end det jeg gerne vil signalere. Jeg har ikke noget svar, men må konstatere, at livet er for kort til at fokusere på noget, jeg ikke kan ændre. Som ung svælgede jeg i timevis i den blå stemning, jeg lod den flyde ud over mine venner og familie, heldigvis kendte de mig og vidste, at en sjov bemærkning eller et knus, så grinte jeg igen. Først da jeg mødte en veninde på sygeplejeskolen og senere min mand fik jeg sat stolen for døren, de gad ikke høre på mit ynk, det hjalp. Så i dag kan jeg selv, og det gør jeg så.

Jeg vil i stedet for fokusere på sneen udenfor, det lille lag, som ligger så smukt og giver dagens første lyse time et blåt skær. Jeg vil fokusere på at gøre dagen i dag rar at være i, finde de bøger frem, som jeg gerne vil læse, strikke lidt på trøjen, gå en tur og måske endda få pakket julepynten helt væk i kasser.

Jeg vil male dagen blå,
med en solskinsstribe på,
vælge lyset frem for skyggen,
gi´ mig selv et puf i ryggen,
tro på alting, selv på lykken.
Jeg vil male dagen blå.

Livet er ikke det værste vi har, og om lidt er teen klar. Må din søndag blive lys, varm og rar at være i.

LØRDAGSOPSTARTSVANSKELIGHEDER

2012-01-28T09:42:00.001+01:00

Hvis jeg nu kunne finde ud af at downloade det dersens wordfeud til landmandens julegave, mon så ikke jeg kunne få mange point for overskriftens ord?

Det er så slet ikke missionen for i dag. Planen er: en lang gåtur, endnu et forsøg på at få en hulahopring i sving om min bævrende talje, men mest af alt skal jeg have læst artikler og bøger. Landmanden er kørt på opdagelse tidligt i morges, og Istvan syntes så, han herefter skulle gøre mig opmærksom på alt, der lavede en lyd udenfor. Nu er vi stået op, har begge spist morgenmad, og lige nu prøver jeg at finde kickstarteren til min energi.

Mon din lørdag er fyldt med spændende planer, jeg håber det.

USPORTSLIG!

2012-01-27T20:19:00.001+01:00

Er der noget, jeg ikke kan snuppe, så er det massiv pibekoncert under andres nationalsang. Hermed har jeg tabt alt for de serbiske tilskuere. Det siger måske også noget om, hvorfor der er indkaldt 5000 sikkerhedsfolk for at passe på det kroatiske publikum.

Men jeg ved jo, at hadet er gensidigt, landmanden har lige været i Kroatien, og de lægger ikke skjul på hadet dernede. Jeg håber, at de en skønne dag kan om ikke elske hinanden så dog tåle hinanden. Det bliver vist en hadets kamp i stedet for en håndboldkamp.

HJEMMEARBEJDSDAG

2012-01-27T12:13:00.001+01:00

Nogen er gode til at arbejde hjemmefra, de er diciplineret, de når langt mere på arbejdsfronten og den private front. Andre går i gang med tusinde ting og når sjældent at få dem færdige, og måske må de arbejde hele aftenen med.

Jeg er vist lidt midt i mellem. Da jeg arbejdede med i kartoflerne og havde to små børn, som var i dagpleje/børnehave/skole, mens vi sorterede kartofler, udnyttede jeg hvert et minut i mine pauser. Opvask, tøjvask, indkøbssedler osv. blev ordnet undervejs, så jeg kunne koncentrere mig om de kære børn, når jeg havde hentet dem.

I går fik jeg regnskabet gjort færdig, men jeg nåede heller ikke mere; i dag har jeg læst udkast af artikler, og enkelte er jeg gået dybere ned i, alt skal dokumenteres, så jeg senere hen kan forklare overfor dels min gruppe dels i vores opgave, hvorfor jeg valgte artiklerne fra eller til. Der er dog blevet tid til den traditionelle fredagsformiddagskaffe med rundstykker sammen med medarbejderne. Jeg er slet ikke færdig med studierne, så lørdagen må tages i brug, for nu tager jeg til jubilæum hos en af mine kolleger. 25 år har hun været sygehjælper/social-og sundhedsassistent på neurologisk afdeling, og hun er stadig fuld af nysgerrighed og undren. Da jeg var ung sygeplejeelev, troede jeg, at alle, der havde været mere end 5 år på en afdeling, var groet fast, hjernen var holdt op med at fungere osv, derudover var alle over 30 nærmest skindød, så de kunne selvfølgelig ikke bidrage med noget. Jeg er blevet klogere ;-)

God fredag til dig.

FRA JORD TIL BORD

2012-01-26T20:13:00.001+01:00

Madlavning er ikke min yndlingsbeskæftigelse, men i og med at jeg i 29 år har lavet mad rundt regnet 300 dage om året, dvs 8700 dage ( højst sandsynligt for lavt sat), så kan jeg godt finde ud af at lave mad, både til hverdag og til fest. At lave mad fra bunden af kan jeg sagtens finde ud af,men ofte hopper jeg over, hvor gærdet er lavest. Af samme grund er det her ikke en madblog.

Det er dog en tilfredsstillelse at få brugt alt, hvad man køber ind, så derfor får du denne beretning om maden i denne uge. I mandags tog jeg en pose med oksespidsbryst op af fryseren, jeg har før lavet det i ovnen, denne gang kogte jeg den, og til sidst kom der nyindkøbte selleri, gullerødder og porrer i. Resten af tilbehøret finder du her. Suppen blev sat i køleskabet, resten af kødet blev delt, det fede fik Istvan, det andet blev skåret i tern til tirsdagens aftensmad.

Tirsdag blev en halv pakke ægnudler, som havde gemt sig i skabet, kogt og bagefter stegt i olie på panden, kødet kom oveni og blev varmet. Tilbehøret tog udgangspunkt i grønne asparges og en agurk, der trængte til at blive spist. Sammen med broccoli i små stykker og ærter fra fryseren blev det til en god salat, som blev overhældt med en sennepsdressing bl.a med resten af citronsaften fra dagen før.

Onsdag stod den på rugbrødsmadder til landmanden og A38 med noget af det ymerdrys, der trængte til at blive spist, til mig.

I dag tog jeg suppen, siede fedtet fra, skar selleri og gulerødder i tern, lavede selv melboller og brugte en lille rest svinefars fra fryseren til hjemmelavede kødboller. I fryseren lå gulerodsboller, som var blevet lavet på A38, der også trængte til at blive spist. Et par stykker af dem blev tilbehør til suppen.

I morgen ryger de sidste porrer sammen med skinkestrimler i en tærte. I aften bliver mælken, som er over sidste holdbarhedsdato (ingen af os drikker mælk) rørt sammen med gær, mel, havregryn og lidt olie, så kan det hygge sig i køleskabet til i morgen, hvor det ryger i ovnen som boller. Nu mangler jeg så blot at se muligheder for peberrod og resten af det ymerdrys, som blev købt en gang, jeg fik trang til ymer med ymerdrys.

Og ja, min blog ser anderledes ud, jeg kom til at trykke på en knap, så jeg ikke kunne fortryde min leg med blogdesign, så nu må jeg vænne mig til, at det gamle look nu er væk.

ALENE PÅ GÅRDEN

2012-01-26T08:10:00.001+01:00

Om efteråret har vi 3 mand ansat, der er travlhed og arbejdsdagen forlænges, resten af året plejer der at være to mand, den ene på fuld tid, den anden i perioder på deltid. Nu er vores unge mand, som er driftslederuddannet, rejst, han skal læse videre. Landmanden har valgt at klare kartoffelsorteringen med den deltidsansatte og en fra et vikarbureau. Det betyder, at der 1-2 dage om ugen kun er ham selv på gården. Det giver mere arbejde til ham, mindre lønudgifter og lidt mere frihed. Frihed i form af at han skal klare tingene selv, men når han selv vil.

Nu tænker du måske, hvad laver en landmand så, når det er vinter? Vi har ingen dyr, han kan ikke sortere kartofler alene, kan han ikke bare sætte sig ind i stuen og slappe af? Du kender det jo selv, der er altid noget, der skal ryddes op, gøres rent, noget du har udsat fra de travle dage, sådan er det også her. Det er typisk de dage, hvor jeg på et tidspunkt beder ham om at gå på kontoret og rydde op og sortere i de bunker, jeg ikke kan tage stilling til. Der skal gøres rent i kartoffelhuset, der skal hentes træpiller til stokerfyrene, der skal repareres osv. Dagen skal nok få ben at gå på, det skal min også. Jeg har studiedag de næste to dage, først skal jeg have lavet landbrugets regnskab, derefter skal der læses artikler og bedømmes, om de kan bruges i vores litteraturstudie. Så vi har begge nok at se til, men det føles ikke helt som en almindelig arbejdsdag, fordi vi er alene på gården.

God frostklar torsdag til dig.

DET TÆNKER VI IKKE PÅ!

2012-01-25T17:17:00.001+01:00

Der havde været en bil inde på gårdspladsen, en lastbil af en slags. Vi satser på, at det var renovationsbilen, der var tidligt ude, og hvorfor han skulle gå op og kigge ind af døren, hvis han da gjorde det, tænker vi ikke på(læs = vil Lene ikke tænke på) Godt det ikke er nu, at landmanden skulle på jagttur i flere dage.

Og typisk mig, så skal jeg i hvert fald ikke ud og gå tur i tusmørket, mens landmanden er til frisør. Det motion jeg får i dag, må blive opvarmningen til korsang i aften.

Sløret billede af to rådyr, men jeg nød synet på gåturen i forgårs.

HVEM DER!!!

2012-01-25T07:09:00.001+01:00

Det er midt om natten, gårdens beboere sover sødeligt. Pludselig rejser hunden børster og gør vildt og inderligt. Fruen på gården sover stadig sødeligt, en nedsat hørelse kan sommetider være en fordel. Landmanden derimod vågner, går søvndrukkent ned til hunden, i natten ser alting anderledes ud, så det synes, som om der er en skikkelse ved døren, så overskriften råbes højt. Det var der så vist ikke.

Landmanden går i seng igen, men nu er fruen vågnet og vil have besked. Det er jo helt forkert, det er fruen, der hører mærkelige lyde og ser skikkelser i mørket, ikke landmand og Istvan. De to skal være rolige og beroligende, det er de sådan set også, de falder nemlig hurtigt i søvn igen.

Det gør fruen så ikke, i hvert fald ikke med det samme. Det sjove er, at drømmen derefter kan jeg huske, hvad jeg normalt ikke kan, og jeg havde ikke styr på noget som helst i den drøm. Måske er det kombinationen af at blive forskrækket og så drømmen, der endnu sidder i mig, for jeg er lidt ved siden af mig selv lige nu. En kop te, et bad og en god køretur, mens solen står op og med god musik dertil, så er jeg sikker på, at jeg nok skal finde sammen på mig selv.

Må din dag føles tryg og god.

TÆNKE TÆNKE TÆNKE

2012-01-24T17:24:00.001+01:00

eller måske er det skærm, skærm, skærm, der er årsag til hovedpine. Jeg håber ikke, jeg allerede skal have ny brillestyrke, for så kunne jeg da få hovedpine af at tænke money, money, money.

Når mine børn klagede over ukarakteristiske symptomer så som hovedpine, kvalme og svimmelhed, så kunne de nærmest udenad moderens spørgsmål: Har du fået nok væske, søvn og frisk luft?

Jeg kunne svare ja til de første to, da jeg kom hjem med hovedpine, nu kan jeg svare ja til det sidste også, og hovedpinen er væk.

HVOR SKAL VI HEN?

2012-01-24T07:54:00.001+01:00

Når jeg læser faglitteratur, spejler jeg det hele tiden i i min praksis for at se, om det giver mening. Gårsdagens lektie handlede om kampen for at komme videre i livet. Måske husker du, at jeg pludselig ikke kunne se meningen med det, jeg arbejdede med, nyttede det overhovedet noget? Her i dette kapitel fandt jeg svar. Forfatteren har fulgt mennesker med traumatiske rygmarvsskader i to år efter ulykken og interviewet dem undervejs. En af konklusionerne blev, at for at kunne finde viljen til at kæmpe, skulle man kunne se meningen med livet.

Forfatteren bruger en eksistenspsykologs teori om mening i livet(Victor Frankl) I vores hverdag, her og nu, inddrager vi vores fortid, vi lever livet, og fortid bliver til nutid, og ud fra det har vi en formodning om, hvordan vores nærmeste fremtid bliver. Og det giver mening i vores liv. Når livet splintres, kan vi ikke bruge vores fortid til at give os en formodning om, hvordan fremtiden bliver. Alt er forandret, og vi mister meningen med livet. Her er det de professionelles rolle at hjælpe til at danne en ny forestilling om fremtiden, f.eks ved at fortælle om andre patienters fremskridt eller at påpege de fremskridt, der sker og være dem, der tror på, at det bliver bedre. Forfatteren beskriver denne proces som patientens indre forhandlinger, hvor patienten skal gendanne meningen med livet. Når patienten kan se en fremtid, kan han bedre udholde en barsk nutid.

Det giver mening for mig. Og resten af kapitlet glæder jeg mig til at få tænkt mere over, det handler nemlig om, hvordan patienten kan kæmpe sammen med de professionelle mod et fælles mål eller hvordan patienten kan komme til at kæmpe mod de professionelle og sig selv, og hvordan det tapper kræfter.

Giver det her mening for dig? Uanset hvad så ønsker jeg dig en god dag.

VIL DU MED?

2012-01-23T12:40:00.001+01:00

En studiedag med indbygget solskin udenfor vinduet må nødvendigvis indebære en lang gåtur. Så da kapitlet i patientologibogen og to artikler var læst, trak jeg vandrestøvlerne på, de gode jagtsokker kom på sammen med min lune windbreakertrøje og kameraet på maven, så var jeg klar. Udenfor afslørede gårdspladsen at jeg ville skulle skøjte mig frem ad vejen, så frosten afgjorde sagen.

En tur langs markerne var en mulighed, det har været udelukket hele efteråret pga det meget vand, men nu kunne frosten holde mig ovenvande, og vandrestøvlerne kunne støtte mine fødder hen over stubbene.

Ahh, frostluft, solskin og motion, findes der noget bedre?

Jeg håber, at solen skinner på dig, og at du får tid til at indånde den friske luft.

ANERKENDELSE

2012-01-23T05:38:00.000+01:00

To af mine kolleger skulle til konference for danske neurosygeplejersker, det blev lidt hurtigt bestemt, for der skulle først være tilsagn om penge fra en fond.

På afdelingen hænger de to posters fra den europæiske apopleksikonference, den ene er udsprunget af et projekt, som jeg var med til at starte op sammen med vores socialrådgiver. Vi havde sammen med neuropsykologen lavet en instruks, så det fra at være noget, der skete, når vi havde tid, nu er et tilbud, vi giver børn mellem 6- 18 år med forældre med en hjerneskade. Tilbuddet er en samtale med en sygeplejerske og enten socialrådgiveren eller neuropsykologen, for det har vist sig, at børn nemt bliver glemt i det akutte stadie. Min afdelingssygeplejerske syntes, vi skulle have det projekt med til Hamburg, jeg syntes ikke, vi havde nok at vise frem. Vores uddannelsesansvarlig, som har en kandidatuddannelse, foreslog, at vi lavede et fokusgruppeinterview med sygeplejersker, socialrådgiveren og neuropsykolgen om oplevelsen af, hvad børnene spurgte om, hvad der var svært og hvad der var godt ved samtalerne. Fokugruppeinterview er en del af den kvalitative forskningstilgang. Man kan ikke umiddelbart generalisere til andre steder, men et sådan interview kan finde temaer, som andre måske kan bruge i deres praksis eller forskning. Posteren blev lavet af vores professionelle fotoafsnit på sygehuset i samarbejde med den uddannelsesansvarlig sygeplejerske.

Lige før mine to kolleger skulle af sted, spurgte jeg, om det ikke var muligt, at den poster kom med, den ene kollega havde været med mig i Hamburg, og jeg havde brugt hende som sparringspartner i forhold til, hvad jeg ville fortælle folk, der spurgte til projektet. Min chef var hurtig på tastaturet og i løbet af en time blev posteren godtaget til posterudstillingen. Min kollege var mildt sagt noget bekymret for at skulle præsentere den, vi andre havde fuld tillid til hendes evner.

I torsdags fik jeg en begejstret kollega i røret, posteren fik prisen for bedste poster og indlæg! Sådan, nu har vi sat vores afsnit på Danmarkskortet, det plejer altid at være de andre store sygehuses afsnit.

JEG BEHØVEDE SLET IKKE AT LEJE

2012-01-22T21:04:00.001+01:00

Jeg var jo inviteret til forpremiere i biografen og ville gerne se de tre foregående film. Så er det jo herligt, at TV2 viser dem alle i den her weekend som optakt til premieren i næste uge.

Nu vil jeg se, om Tom Cruise ændrer sig lige så markant som fra etteren til toeren, hvor han gik fra at være den kortklippede, veltrimmede til den lidt mere langhårede og muskuløse helt. Kan I andre så hygge jer med Lykke, eller hvad I nu skal lave denne søndag aften.

PLANERNE ÆNDRES

2012-01-22T14:53:00.001+01:00

Når nu jeg synes, at jeg hellere vil være hjemme og strikke, se film og læse, hvorfor er det så, at jeg synes, at jeg skal være kulturel? Så nu har jeg danset lidt sammen med Charlotte Bircow, vundet et stort garnnøgle op, surfet lidt rundt i blogland og spist en god frokost.

Om lidt omdanner jeg spisebordet til studerebord, tager strikketøjet med derhen, henter søndagskruset med teen og lader roen fylde denne dag også.

God søndag til dig

BAMBI PÅ GLATIS

2012-01-22T12:31:00.001+01:00

Hvor tøsneen i går var god at gå i, var det lige det modsatte i dag. Kombinationen af smeltet sne og frost gjorde vejen til en risiko for brækkede ben, så jeg glædede mig over mine vandrestøvler og gik forsigtigt ved siden af vejen. Græsset var mere ujævn og dermed ikke så glat at gå på.

Sådan en gåtur løsner op for meget, jeg fik tid til at tænke over forskellige artikler i dagens avis. En af dem omhandlede udlændinge i Danmark, her specifikt de højt uddannede, og at det kunne godt være, at skatten var høj her i Danmark, til gengæld havde de her i Danmark mulighed for både at have en karriere og være forældre. Og det sidste talte meget for Danmark. Det samme har jeg hørt både en kvindelig læge (Ph.d. og undervejs i speciallægeuddannelsen) og en sygeplejerske fortælle. Begge kommer fra Tyskland og her havde kombinationen af kvinde, karriere og mor trange kår.

Da landmanden og jeg var ung, var der stor arbejdsløshed blandt tømrere, så vi var på vej til England, det blev så ikke til noget, fordi landmanden alias tømreren blev usikker på sin kommende arbejdsgiver. Vi snakker af og til om, hvordan livet ville have formet sig, hvis vi havde slået os ned i England. Nu endte vi i stedet på en gård langt ude på landet, noget jeg ville have forsvoret, sådan kan livet sende os i andre retninger, end vi planlagde.

Nu vil jeg se, om min søndag bliver, som jeg har planlagt den. Har du planer for din søndag?

LØRDAG PÅ GÅRDEN

2012-01-21T19:27:00.001+01:00

Her har man en lørdag, hvor der kunne puttes masse af oplevelser ind. Og hvad sker der så?

Ingenting! Efter vi hver især havde lavet det, der skulle laves, er resten af dagen drysset væk. Jeg strikker og læser, landmanden ser fjernsyn og sover lidt ind imellem.

Nu er aftensmaden indtaget, en tallerken med tre stykker hjemmebagt rugbrød, hjemmelavet hjorteleverpostej, hjemmelavet rullepølse og så en sildemad. 1 hvidtøl og 1 citronvand blev mikset til yndlingsdrikken ved juletid, men det er vel også passende på en dag, hvor jorden blev hvid, langt om længe.

Mon din lørdag har budt på gode oplevelser?

KROP OG LEGEME

2012-01-21T14:20:00.001+01:00

Er der forskel på de to ord? Betyder de ikke det samme? I følge sproget.dk er de synonymer. Men i Merleau-Pontys verden er kroppen hele mig, min bevidsthed/sjæl og min fysiske krop. Vores underviser valgte derfor på dansk at skelne mellem krop og legeme, så kroppen stod for det hele menneske og legemet for den fysiske krop. Vi vil måske gerne sige, at vi ser på det hele menneske som et, men faktisk er vi gennemsyret af dualismens tankegang. “min krop svigter mig, min krop gør ikke som jeg vil”. Vores undervisers påstand er, at vi i dag lever i den omvendte dualisme. Hvor det før hen var intellektet, der var ophøjet, er det i dag kontrol over vores krop, der er ophøjet. Vi skjuler, hvis vi skulle være begavet med en større intelligens.

Når jeg ser på ideen om kroppen som hele mig, at jeg erfarer og erkender gennem kroppen, kan jeg genkende nogle af de måder, vi arbejder med at hjælpe den apopleksiramte til at danne hypoteser og problemløse som tidligere. Jeg synes det er rigtig spændende, det der lige nu nager mig er, at jeg jo som tidligere skal skrive en afsluttende opgave på det her modul. Den opgave starter som sidste gang med en gruppedel først, som er et litteratursøgningsstudie, og min gruppe valgte i første gruppeøvelse at fokusere på, om der findes undersøgelser af patienters oplevelse af opfølgende telefonsamtaler efter indlæggelse. Det ville være oplagt at gå videre med det emne, men har det relevans for min praksis, hvor man ikke bruger opfølgende telefonsamtaler? Jeg er slet ikke i tvivl om, og jeres kommentarer bekræfter også dette, at man ofte har spørgsmål, når først man er kommet hjem. Ofte går man ikke til egen læge med dem, og hvis man gør, har han måske ikke den specialviden, der skal til, for at afklare nogle af spørgsmålene. Jeg ved, at i Holland har man en apopleksisygeplejerske i kommunerne, ligesom vi herhjemme har demenssygeplejersker, og de apopleksisygeplejersker får besked om alle udskrevne med apopleksidiagnosen, også selv om der umiddelbart ikke er behov for hjælp. Men i disse besparelsestider er det ikke realistisk at komme med forslag om en telefonisk kontakt til udskrevne patienter, med mindre jeg kunne dokumentere mange genindlæggelser og umiddelbart er det ikke mit indtryk, at det sker.

Tilbage til kroppen! Hvis jeg skulle skrive opgave omkring noget der, er jeg for det første usikker på, hvordan jeg skal se det fra patientperspektivet, og for det andet ville det kræve, at jeg skal lave hele opgaven alene og dermed gå glip af den læring, som jeg i høj grad fik ud af sidste moduls gruppeopgave. For slet ikke at tale om udsigten til 3 ugers alenegang herhjemme, det tror jeg ikke, jeg kan magte.

Om det er alle de tanker, der har givet mig hovedpine og deprimerede tanker i dag, skal jeg lade være usagt. Nu har jeg gået en lang tur, som hele min krop er enig om, er kuren der dur.

God lørdag til dig.

FREDAG MED TID

2012-01-20T18:21:00.001+01:00

Det blev en god undervisningsdag, underviseren brugte ikke PowerPoint. Det var gammeldags tavleundervisning og alligevel ikke. Underviseren havde styr på sit stof og tog udgangspunkt i vores ønsker. Tavleundervisningen var bevidst, ud fra filosoffen Merleau-Pontys teori at vi er vores krop, vi erfarer, erkender via kroppen, og derfor skulle vi erkende gennem sanserne, vi så på, mens underviseren skrev ordene, vi hørte, hvad hun sagde og vi følte blyantens skriblerier på papiret.

Hjemme sørgede lyset og tørvejret for, at mit fredagsmorgenønske gik i opfyldelse: En lang gåtur med tid til at nyde himlen og naturen.

En hel weekend med ingen planer, det er luksus. Jovist der skal læses, men ellers kan jeg fylde gode oplevelser i den. Skønt.

LYSETS MAGT

2012-01-20T08:01:00.001+01:00

Dagens undervisning slutter, så der er håb om, at lyset stadig er her, når jeg kommer hjem. Min krop trænger til bevægelse, eller rettere jeg trænger til bevægelse, jeg trænger til at gå en tur, jeg trænger til at mærke den friske luft på min hud, i mine lunger og i min hjerne.

Jeg får ikke fotograferet andet end tændte lys, de levende lys er med til at skabe varme i rummet, varme forstået mere end blot varme. Varme forstået som hygge, nærvær, energi og samlingspunkt. Denne morgen har jeg tid til at læse lidt i en bog om en fransk filosof, som mente, at vi er et, vi kan ikke adskille krop og bevidsthed, vi erfarer gennem vores krop, kroppen er bevidstheden, vi lærer gennem vores krop. Vi er ofte tilbøjelig til at tænke på bevidstheden som noget væk fra kroppen, vi taler om patientens subjektive oplevelser og objektive oplevelser, dette skyldes til dels en anden filosof. Inden for mit arbejdsområde er tankegangen meget præget af førstnævnte filosof, vi arbejder med at give stimuli ved hjælp af f.eks. at guide den lamme arm til at holde om en kop og føre den til munden uden at fortælle, hvad vi gør. På den måde får patienten mulighed for at danne hypotese undervejs, får mulighed for at erfare undervejs. Måske kan han selv overtage og føre armene videre op til munden, måske er hans fysiske formåen ikke til det, men så gør han munden klar, åbner den let, kigger på koppen og viser, at han ved, at han nu skal drikke af en kop. Vi kender alle til, at ondt i maven, hjertet eller andre steder kan være meget mere end udsprunget fysisk det sted, at angst, belymringer osv. udmønster sig fysisk. Og alligevle kommer vi som sundhedspersonale også let til at se kroppen som adskilt fra bevidstheden. Vi kan nemt blive fokuseret på hvad kan den her arm, det her ben osv., i stedet for hvad kan og ønsker det enkelte menneske.

I dag skal vi have noget om menneskets kropsopfattelser i sundhed og sygdom, noget af det, jeg allerede ved gennem patientfortællinger og anden undervisning, er at når man bliver syg, bliver kroppen pludselig adskilt fra en, den bliver et objekt, den svigter, den gør ikke, som jeg har intentioner om. Påstanden i noget af det, jeg har læst i dag, er, at når kroppen forandrer sig, forandrer det hele menneske sig, for vi er et med vores krop. Jeg håber, vores underviser er en god formidler og fortæller, jeg glæder mig til denne dag. Og som sagt er lyset forhåbentlig stadigt her, når jeg kommer hjem.

Må dagen i dag være god mod dig.

FAGRE NYE VERDEN eller hvordan jeg blev immobil

2012-01-19T17:11:00.001+01:00

Længe har jeg haft problemer. Længe er jeg hurtigt kørt tør for energi. Længe har jeg levet med underlige skavanker.

Nu er jeg blevet mobil igen.

Ikke noget med rørmig-funktion eller andre smarte detaljer. Jeg er til det ganske enkle.

Jeg kan finde ud af at søge i store medicinske fagdatabaser. Jeg kan finde ud af at sætte søgeord sammen, så jeg finder viden, som der er videnskabeligt belæg for. Men at skifte computeren til firefox orker jeg ikke. Google Chrome har jeg forsøgt, det kostede mig en forspildt dag til at lave regnskab, da regnskabsprogrammet ikke ville samarbejde med sådan noget. Firefox har jeg på den bærbare, installeret af sønnen, men det ender nok med, at jeg må tage mig sammen, for jeg kan ikke komme til at kommentere hos jer, der har den nye kommentarfunktion i blogspot. Og derfor er den heller ikke at finde her, selvom jeg har efterlyst den funktion, hvor man kan svare under hver enkelt kommentar. Jeg orker nemlig heller ikke at sætte mig ind i en alternativ løsning, som mange har brugt. Hvor er jeg dog uorkelig, men immobil er jeg ikke mere, nu skal jeg blot lige sætte mig ind i dens funktioner ;-)

Og skulle jeg ikke få flere problemer end en træt mobil og en genstridig computer, så skal jeg ikke klage. En god kop te, rester til aftensmad, en håndboldkamp, et strikketøj og lektier, alt sammen lutter gode ting på en torsdag, men allerbedst en mail om at alle afsnit i mit speciale skal spare, men ledelsen har valgt, at det skal ske uden fyringer.

Håber din torsdag aften har gode ting på programmet.

EFTERTÆNKSOMHED

2012-01-18T18:28:00.001+01:00

Fordi man ikke har børn hjemme, kan man vel godt fejre fødselsdag?

Fordi man har haft en hård arbejdsdag, kan man vel godt fejre fødselsdag?

Så jeg stod op i morges, dækkede bord, kogte æg, lunede boller og fandt flag frem, med gaver og flag i hånden sang jeg herefter landmanden op.

Efter skolegang købte jeg fastelavnsboller, dækkede bord i stuen, tændte op i brændeovnen og tændte lys rundt omkring. Vi har nydt en stille stund i sofaerne med bog, iPad og snak. Menuen i aften bliver bankekød med kartoffelmos, og der er rigeligt med æbler i laden til en æblekage til aftensteen, hvis vi skulle få lyst.

Nu er jeg så gift med en mand, der et år endnu er tættere på de 55 end på de 60. Tillykke kære landmand.

SPØRGEUNDERSØGELSE

2012-01-18T05:28:00.000+01:00

Har du været indlagt? Har du prøvet at blive kontaktet af en sygehussygeplejerske efter indlæggelsen?

Hvordan vil du beskrive den oplevelse?

Hvad skal jeg bruge det til? I min gruppe har vi valgt som gruppeøvelse at se på patientens oplevelse af en opfølgende telefonsamtale med en sygeplejerske efter en indlæggelse.

I første omgang skal vi lave en ustruktureret søgning på viden om dette emne, senere kommer den strukturerede videnskabelig korrekte søgning. Hjemmeopgaven i min gruppe er at kigge på reolen, om vi har noget om det emne i artikler eller bøger. Vi må IKKE søge i google eller andre netdatabaser, det skal vi gøre i fællesskab på torsdag, men jeg har besluttet mig for, at jeg godt må spørge jer ;-)

JANUARHELBREDET

2012-01-17T16:57:00.001+01:00

Jeg er så heldig, at mit helbred meget sjældent gør knuder, det er jeg dybt taknemlig for. Jeg undrer mig dog over, så træt jeg er på trods af god søvn og som regel også 7 timers søvnlængde. Nu vil jeg trække i lange bukser (julemaven vil helst gå i kjole/nederdel for tiden) og få lidt frisk luft, det må da hjælpe.

Noget helt andet; til jer kvinder, som ligesom jeg er i overgangen til et nyt kvindeliv: hedeture, svedeture, søvnproblemer, tristesse, ændret fedtlejringer osv., alt det kender jeg til, men har I oplevet hårtab eller ændret hårstruktur? Mit hår plejer at være fyldig, men lige nu klasker det nærmest sammen i løbet af ingen tid, og hvor jeg før godt kunne springe en dag over med hårvask, så ser mit hår så kedeligt ud anden dag, at hele pivtøjet med hårvask, mousse og føn er nødvendigt hver dag.

Småtingsafdelingen, måske, men noget jeg undrer mig over.

EN DOVEN MORGEN

2012-01-17T07:48:00.001+01:00

Jeg kan slet ikke komme ud af starthullerne her til morgen. Det blev sen sengetid i går, min julegave fra forrige år blev indløst, så jeg var i teater og se en teaterkoncert med Leonard Cohen i Århus. Jeg må konstatere, at Leonard Cohen nok ikke har været så meget på min lytteliste, jeg kunne kun genkende 3 sange. Til gengæld syntes jeg godt om teaterkoncerten, den var anderledes, rå og grov, og hvis de danske tekster passer til de engelske, var Leonard Cohen også rå og grov i sine tekster. Han kunne dog også være blød og famlende, tvivlende på dette liv og hvad nu det med Gud. Især var jeg betaget af operasangeren Helene Gjerris, hun gjorde det rigtig godt. Jens Jørn Spottags dans med Pernille Højmark, hvor han var iklædt kun undertrøje og underbukser samt sokker, mens Pernille var hoppet i hans bukser og dansede herren, fik smilebåndene til at trække opad. Der skal mod til at vise sig som den midaldrende mand med topmave og hvide ben, men han kunne som de andre synge, så det var en fryd. Jeg var imponeret over, hvordan orkesteret agerede på scenen, de enkelte musikere formåede at blive en del af koreografien, det fungerede virkelig flot.

Nu ikke mere snik-snak, der er artikler, der skal læses før dagens undervisning; jeg skal først møde kl. 11, da jeg ikke har brug for grundlæggende viden om informationssøgning.

God energirig dag til dig.

LIVSFORTÆLLINGER

2012-01-16T16:29:00.001+01:00

Inden for demensområdet er livsfortællinger en kendt metode til at give stemme til den demente ved at lade den demente og familie skrive om livet frem til nu. Ofte får vi kun de faktuelle data, fødselsdato, familie, sygdomme,arbejde osv, men for at kunne følge det demente menneske, har plejepersonalet brug for mere viden om det enkelte menneskes liv.

Fortællinger bliver også brugt indenfor sygeplejen, når man vil prøve at komme andre veje til at reflektere over det, man går og gør i hverdagen på et afsnit. Bl.a har jeg prøvet at fortælle om en situation med hjertestop og en fortælling om en samtale med en patient, som ikke kunne tale, men kunne blinke, når jeg stavede. Begge gange lyttede andre på samtalen mellem mig og vejlederen uden at måtte afbryde, bagefter var det min tur til at lytte på de andres indbyrdes diskussion om emnet. Det gav faktisk anledning til eftertanke og satte ting på plads for mig.

På dette diplommodul er det patientens perspektiv, der er i fokus (inklusive de pårørendes perspektiv). I dag var lektien 4 forskellige fortællinger om det at blive syg, og hvordan den enkelte håndterede det. Fælles for alle var, at de ikke så sig som syge i dag på trods af, at flere af dem havde svære handicaps. I dag har vi også været omkring flere teorier til at se sygdomsprocessen på, og vores lærer bidrog med et meget godt eksempel på dette at være syg eller ej. Hun arbejdede på en dialyseafdeling, en morgen ringede en patient ind og sagde; jeg kommer ikke i dag, for jeg er syg. I sygeplejerskens opfattelse var det her en syg mand, han havde jo brug for dialyse for at kunne leve. I mandens øjne var han syg den dag, fordi han havde fået feber, men ellers var han ikke syg.

Jeg er helt sikker på, at med den erfarne gruppe vi er, skal der nok komme mange fortællinger frem om mødet mellem patientperspektivet og sygeplejerskeperspektivet. Jeg glæder mig.

Håber du også har noget at glæde dig til. God mandag aften til dig.

LÆNGE SIDEN OG NU MED SLATTER OG RESTER

2012-01-15T21:06:00.001+01:00

Når blikket vendes mod øst, fordi der er vandskade, fordi der skal kigges lejligheder, fordi der skal julehygges, fordi der skal krammes, fordi fordi fordi, så bliver det svært at vende blikket mod vest.

I dag drog vi mod vest, tjekkede sommerhuset, satte et par løse tagsten på plads, vandede et par hårdføre blomster og gik en lang tur. Vinden bed i kinderne, men lige tilpas. Solen varmede et bette kun, men lige tilpas. Istvan syntes, det var herligt, der var dog styr på ham, en GPS sørgede for, at vi hele tiden havde føling med ham, også når han forsvandt ude af syne. Hver gang vi tror, at vi har fundet ud af, hvornår han glemmer opdragelse og stikker af, bliver vi snydt, så nu er han satellitovervåget konstant, når han er ude. Han skal lære det nu, vi kan ikke have en jagthund, der løber af sted på egen hånd.

Hjemme er der blevet læst lektier, strikket og læst bog, aftensmaden blev rester fra køleskabet, og i skabet var der lidt juleslik, lidt chips og lidt vinrester. Det hygger vi os med, mens håndboldherrerne får lov til at vise, om de nu også er så gode, som alle siger.

Jeg har nydt søndagen med tid til det hele, også til at holde stille, mens et dådyr kigger på os. Det sagde dog farvel, inden jeg fik flyttet hund, givet kameraet til landmanden, og han fik trykket.

MENS JEG VENTER

2012-01-15T09:19:00.001+01:00

Landmanden og Istvan er kørt efter rundstykker. Udenfor sørger morgenstunden for, at humøret lige så stille kryber op ad på humørbarometeret. Hvem kan undgå at blive glad af at se på en skøn solopgang i knitrende frostvejr?

Indenfor finder jeg de hjemmelavede marmelader frem, i mange år var det en ting, der blev prioriteret fra, nu fryder jeg mig over, at lysten og energien til det er kommet tilbage. Ost må der til, jeg kunne leve af ost og rugbrød, men i dag skærer jeg noget af den hjemmelavede rullepølse og lægger på en lille tallerken sammen med hjortespegepølsen, som slagteren har lavet af den flotte kronhjort, landmanden skød i efteråret. Landmanden elsker kødpålæg ligesom mange af mine kolleger; hvis det skal være et rigtig godt formiddagskaffebord på mit afsnit, kommer der lun leverpostej, rullepølse og spegepølse på bordet. Det er fint for mig, jeg rører det ikke, bare jeg får min ost.

Der er brygget hvid te med tranebær, min smag har ændret sig; hvis jeg laver te, er det ofte grøn og hvid te, mens landmanden laver sort te; al det der med vandet, som skal stå 5 minutter, før det hældes over grøn/hvid te, og det skal trække længere end sort te, synes for besværligt og indviklet for ham. Jeg har hentet en flaske æblemost, lagt avisen frem, tændt fyrfadslys og dækket bord med søndagskopperne. Søndag morgen, ahh.

Hvordan er din søndag morgen startet? Og må resten af dagen gøre dig godt.

MYSTISK

2012-01-14T23:39:00.001+01:00

Mit spejlreflekskamera er begyndt med, at det første billede, jeg tager, bliver sort!

Så jeg har husket at tage to gange af første motiv de sidste dage. Det glemte jeg i dag, så derfor har jeg ikke et billede af datteren, sønnen og landmanden på gåtur ved Søerne efter en lækker brunch hos Kaffesalonen.

Vi fik tjekket vandskade, set børn og svigerdatter, og nu er vi hjemme igen. 9 timer på vejen, 5 timer i hovedstaden, ikke så sært at vi faldt omkuld i sofaerne vel hjemme igen. Men jeg ved stadig ikke, hvorfor kameraet er begyndt med de unoder.

BESPARELSER

2012-01-13T14:36:00.000+01:00

Efter første omgang med fyringer og afgivelse af trombolysebehandling til andre sygeplejersker var der stadig behov for at spare, så et spareudvalg så dagens lys. Jeg har fantastiske kolleger, som har kigget vores forbrug gennem, de har formået at ændre vores vaner, så vi på depotsiden har sparet 230.000 kr. sidste år, det er godt klaret!! Ekstra surt er det så, at der igen, igen skal findes besparelser på 3% af budgettet på hele specialeafdelingen. Patienterne vil nok råbe højt, hvis man fjerner den dyre medicin, personalet vil råbe højt, hvis der skæres yderligt i personalestaben. Vi er der, hvor vi ikke kan yde den bedste sygepleje, når vi har mange patienter, som er hårdt ramt og derfor har brug for hjælp til alt.

Vi er et specialistafsnit, så for os er det ikke godt nok at sætte patienten op i sengen og så made patienten. Vi vil gerne forflytte patienten til en stol, vi vil gerne, hvis patienten er i stand til det, forflytte vedkommende uden lift, så vi kan give stimuli til den lamme side og hjælpe patienten med at fokusere på delbevægelser undervejs, lade ham danne hypoteser selv om, hvordan man kommer fra A til B og støtte ham i den proces, samtidig med at vi har fokus på, at det sker med et normalt bevægemønster. Vi vil gerne guide den lamme arm til at tage del i spisesituationen, vi vil gerne lave mundstimulation før måltidet hos den patient, som har synkeproblemer. Den slags tager tid.

Det er ikke nok for os at forflytte patienten over på en badestol, køre ham ud i badeværelset og hurtigt give ham et brusebad. Vi vil gerne, hvis det er muligt, forflytte patienten over på en badebænk, så han får fast grund under fødderne og hans balanceevne udfordres. Vi vil gerne stimulere den lamme side med guiding af arm og hånd til at være med i at vaske ansigt, i at holde bruseren, i at holde barbermaskinen osv. Vi vil gerne, hvis det er en patient, som kan meget selv, at vi har tid til at lade ham selv finde tingene frem i toilettaske og selv finde ud af at åbne for vandet, selv finde ud af at vaske sig, selv finde ud af at tørre sig, selv finde ud af at tage tøj på, men hele tiden med støtte fra personalet, så det normale bevægemønster fremmes, og patienten ikke hopper over, hvor gærdet er lavest ved at lade den arm, som har nedsat kraft, hænge ned og ikke inddrage den. Vi kan alle meget med en arm, men nye veje for nervebanerne fremmes ved stimuli gentagne gange. Den slags tager tid.

Og man kan ikke planlægge sig ud af det her! Hvis et menneske skal på toilettet og for det første ikke kan fornemme/erkende, at det er det, der er i vejen, men bare bliver meget urolig, og for det andet ikke har kontrol over vandladning og afføring, ja så skrider hele planlægningen den dag. Terapeuterne har erkendt problemet, så nu brokker de sig ikke over, at de ikke kan komme til at træne med patienten på det tidspunkt som planlagt. Portørerne har også lært det, så de tager det med ro, når de er blevet kaldt op for at hjælpe med at forflytte en patient med lift over i kørestol, og de så må vente, mens patienten bliver vasket og får tørt tøj på. Alles planlægning skrider hver gang, det sker, og det sker rigtig mange gange i løbet af en dag, på trods af at vi prøver med faste toilettider (som også tager tid) i håb om at spare patienten for den ydmygelse, det er ikke at kunne kontrollere blære og tarm.

Og så har jeg slet ikke nævnt den gruppe af patienter, som er selvhjulpne, men hvor det eksempelvis er de kognitive problemer med koncentration, opmærksomhed, hukommelse, sproget osv., der gør sig gældende, de har også brug for personalet til at informere og støtte. Eller hvad med de patienter, som har haft en forbigående blodprop, hvor det handler meget om information og forebyggelse, så en ny blodprop undgås? Alt sammen tager tid.

Vores patienter bliver ikke ladt i stikken, de skal nok få mad, få et dejligt bad, blive lejret godt i sengen og få hjælp til at komme på toilettet. Vi ved bare, at vi kan gøre det bedre end bare lige det, så jeg håber, at besparelserne denne gang går udenom personalet, men nu får vi at se, jeg afventer spændt det videre forløb.

JEG TROEDE, JEG SÅ

2012-01-13T11:13:00.001+01:00

Når vi læser, læser vi ikke det enkelte bogstav, vi læser ord, vi genkender ordet på dets form, dets længde og kan, hvis vi er i tvivl, kigge på de enkelte bogstaver i håb om, at det giver ordet mening. Det kan sommetider give sjove oplevelser, det kan også irritere, når folk konstant ser forkert.

Jeg har giftet mig til mit efternavn, et typisk –sen navn, men lige med en lille variation, så jeg må hyppigt sige, nej jeg hedder altså ikke Christensen. Mit mellemnavn er mit pigenavn, det er til gengæld sjældent, der er kun mine forældre, mine søskende og mig, min svigerinde og vores børn, der hedder det. Her skal vi til gengæld hyppigt stave det.

I går aftes efter biografturen hentede jeg posten ude ved vejen, og kuverterne blev tjekket på vej op til huset i skæret af kartoffelhusets udendørs lys. Jeg undrede mig såre over, at landmanden fik brev fra Sammenslutningen af Danske Sortseere, jeg anede slet ikke, at sådan en fandtes. Vi betaler licens, så hvorfor fik landmanden et brev fra dem? Først her til morgen under kontorarbejdet, hvor kuverten blev åbnet, fandt jeg ud af, at der stod Sammenslutningen af Danske Sortsejere. Det handler om, at hvis man bruger egen avl til såsæd, skal man betale afgift til denne sammenslutning, ligesom vi skal betale afgift, når vi bruger egen avl til læggekartofler. Jaja lige meget hvad man gør, skal samfundet nok sørge for, at vi skal af med penge. Jeg har ikke tal på alle de skemaer og afgifter, landbruget skal udfylde og betale, og det tror jeg heller ikke, jeg gider beskæftige mig med. Jeg er bare glad for, at De Danske Sortseere ikke har kastet deres sortsyn over os, jeg vil hellere være lys i mit sind. (hvis du har tid, så læs sidste link, dejlige ord på en smuk fredag)

God fredag til dig med tid til at finde lys og ro i dit sind.

EN PARKERINGSPLADS

2012-01-12T22:41:00.001+01:00

Når nu man bor ude på landet, hvor ingen busser går, og når nærmeste by er 9 km væk, og jeg derfor skal cykle rimelig tidligt hjemmefra for at nå bussen kl. 6, så jeg står på arbejde kl.7, ja så vælger jeg altså min bil som transportmiddel.

For mig er en bil en bil, den skal være driftsikker, køre godt, beskytte mig, hvis uheldet er ude, og det er det. For landmanden er min bil også feriebilen, gå i byen bilen, nydelsesbilen, hvorimod hans bil er varebilen, som skal kunne rumme lidt af hvert. Derfor er det endt hver gang med, at han får lov til at bestemme bilmærke. Indimellem har jeg været så irriteret på bilen, ikke når jeg kører, den kører som en drøm, jeg sidder godt i den, den er kvik i acceleration, den er god til at køre de 100 km ned til min far og de 400 km til vores børn. Næh irritationen opstår, når jeg skal parkere bilen på min arbejdsplads eller andre steder i byen. De parkeringspladser er efter min mening designet efter Smart biler, så da jeg havde haft bilen i ½ år, var den blevet kørt på, når folk bakkede ud og ikke kunne komme til at bakke helt ud, før de skulle dreje, og den havde fået skrammer på siden, når folk havde smækket deres bildør op i min bil. Det betød så, at jeg har helt klare kriterier til hvor jeg parkerer på min arbejdsplads, jeg er nærmest lidt småparanoid med parkeringer.

I dag betød valget af bilmærke dog, at vi blev inviteret af bilforhandleren til forpremiere på en ny film, hvor en smartere og nyere model havde en filmrolle. Her var parkeringspladser ikke problemet ;-) Jeg har hygget mig, grint og blevet forskrækket, jeg har helt sikkert været sjov at se på, for jeg er efter sigende meget levende i mimik, når jeg ser actionfilm. De tre forrige film har jeg ikke set, men jeg skal vist have lånt dem til en afslapningsaften.

HVERDAGSGLÆDE

2012-01-11T05:47:00.001+01:00

Selvom jeg gerne ville have en måned mere i plejen, så glæder jeg mig til at skulle i skole igen.

Selvom jeg i går morges følte mig lidt udenfor, forsvandt den følelse lige så stille, mens jeg lagde planer sammen med min souschef om næste indsatsområde; mens jeg grinte sammen med kolleger ved formiddagsteen; mens jeg sammen med kollegerne havde konference om en sygeplejeproblematik; mens jeg sammen med en kollega lagde planer; mens jeg lykønskede en kollega med hendes nye mormorstatus.

Selvom jeg er træt lige nu, glæder jeg mig til en lang dag med arbejde, forberedelse og personalemøde i aften.

Hverdagen skal man ikke kimse af.

Må din hverdag blive god.

HVERDAG IGEN

2012-01-10T06:15:00.001+01:00

Landmanden er hjemme efter 5 gode dage sammen med jagtkammerater. Han bagage er derimod ikke hjemme, den håber vi på dukker op i dag. Istvan er tilbage i bryggerset, den sad lige så tæt hos landmanden hele aftenen og nød, at han var hjemme. Jeg havde som sædvanligt svært ved at få vendt aftenvagt/fridage til hverdag, så det var hårdt, da uret ringede kl. 5, at tage sig sammen til at stå op.

De næste tre dage er jeg ude af plejen, der er så mange ting, jeg skal have samlet op og forberedt, inden jeg på mandag starter på næste diplommodul. Der har været rigtig travlt på arbejde den sidste måned, så folk er slidte, det tærer på psyke og fysik, når de fleste patienter er hårdt ramte. Jeg har i den periode haft meget fri pga ferie, helligdage og min 30 timers stilling, så jeg føler mig lidt udenfor og når ikke rigtig at komme ind i varmen. Næste gang, jeg skal arbejde med i plejen, bliver d. 2/3 i aftenvagt! Du kan nok høre, at jeg slet ikke er klar til at sætte mig på skolebænken igen, jeg vil arbejde med patienter, jeg vil koble teori og praksis sammen, jeg vil være sammen med kollegerne. I dag vil jeg glæde mig til at være med på sidelinjen, jeg vil opfordre de andre til at bruge mig i komplekse problemstillinger som sparringspartner, og så vil jeg nyde at være en del af et godt team.

Ha en god dag.

STILHED

2012-01-09T09:35:00.001+01:00

Jeg trives med mange mennesker omkring mig, jeg trives med masser af snak, jeg er selv leveringsdygtig i snakken ;-)

Men jeg stortrives også i stilheden. De sidste tre dage har den stået på aftenvagt, hvor der har været nok at se til, så trætheden har været mærkbar. Hjemme er jeg blevet udfordret, for landmanden tog af sted natten til torsdag til Kroatien på vildsvinejagt, og så skulle den mørkerædde landmandskone ellers forsøge at være alene hjemme. Første nat gik fint, havde jo besøg af søster, som overnattede. Resten af dagene er også gået fint. Jeg havde bestemt mig for at jeg kun skulle lave det, jeg havde lyst til, og det blev til stilhed.

Den eneste lyd, jeg hørte, var brændets knitren i brændeovnen, jeg sad i sofaen, strikkede og genlæste en god bog (ikke noget med krimi, når man er alene hjemme) med landmandens iPad ved siden af, så jeg kunne blogge samtidig med. Juleslik og te forsødede min tilværelse og havde det ikke været for det faktum, at Istvan jo skulle luftes, var jeg nok ikke kommet ud. Nu tog vi en rask gå/løbetur over stepperne hver dag, jeg turde ikke lade ham gå løs, så jeg måtte løbe lidt, så hunden fik lidt motion. Selv på gåturene var der stilhed, her kom der ikke biler hele tiden eller andre gående. Vi hørte gæssene skræppe ovenover os, vi hørte blæstens susen og vores skridt, men ellers ikke en lyd.

Istvan fik lov til at sove i hundekurven i soveværelset, det hjalp mig til at kunne falde trygt i søvn, om end det så også betød, at en våd hundesnude skubbede til mig tidligt om morgenen, når Istvan syntes, vi skulle op. Jeg har nydt stilheden, jeg har nydt ikke at lave noget udover arbejde, men nu glæder Istvan og jeg os til, at landmanden vender hjem i dag.

Og stilheden i mere organiseret form har jeg valgt til igen i form af et retræteophold i Skovhuset til april, jeg glæder mig allerede.

Må din dag give dig tid til stilhed.

DEN DEJLIGSTE DAG

2012-01-08T09:48:00.001+01:00

Nogle gange forstår jeg ikke helt, at jeg er blevet mor til den skønne kvinde, som i dag bliver 26 år. Min kære datter har så mange kvaliteter, som jeg ikke har, hun har en fantasi og en kreativitet, som får lov at blive udfordret i den uddannelse, hun har valgt. Vi vokser jo ikke af hele tiden at blive klappet på ryggen og rost af vores forældre, vi vokser, når nogen tror på os, og når opgaver, som er svære, lykkes til fulde. Og jeg er vild med de løsninger, min kære datter kommer frem til i sine opgaver.

Jeg håber for dig, min dejlige datter, at livet må give dig mulighed for at udfordre og udvikle de specielle talenter, du er blevet givet. Du er allerede godt på vej, og jeg elsker at følge din vej i livet, og jeg er stolt af at være din mor.

Hjertelig tillykke med dagen, må den blive god sammen med bror, svigerinde, yngste moster samt morbror med familie. Nu vil jeg drikke en kop te og spise en lun bolle, mens jeg tænker på den dag for 26 år siden, hvor min lille familie startede.

Gråt måske

2012-01-07T11:51:00.001+01:00

Solen synes ikke at have tænkt sig at dukke op her, så jeg har tændt op i brændeovnen, det sidste adventslys gør sit bedste for at vise, at det stadig kan være med i hyggen, huset er stadigt julepyntet, jeg har besluttet, at energien skal bruges på strik, bøger og gåture i de lyse timer, inden aftenvagten banker på.

Avisen bringer en artikel i dag om gråzoneprostitution foranlediget af et nyt teaterstykke BCNU. Det er uhyggelig læsning, unge menneskers manglende selvværd fører dem til at bruge deres krop som betaling for husly, mobiltelefoner og andre materielle goder. Unge mennesker, som ikke ser det som prostitution, men som en ung kvinde citeres for; når jeg alligevel vil ha sex med manden, kan jeg lige så godt få noget ud af det. I artiklen sættes der også fokus på serier som Paradise Hotel, hvor det er helt normalt at have sex for åben skærm, og hvordan det for disse unge mennesker er med til at forvrænge virkeligheden, og synet på hvad der er normalt og ikke normalt.

Når jeg læser sådan en artikel eller en bog som Charlotte Strandgårds Uden Hjem, kan jeg godt tænke, hvor ved jeg forfærdende lidt om hverdagen for andre mennesker i dette land. Jeg har ikke store kloge ord om handlinger eller meninger om dette, men jeg bruger min erkendelse af ikke at vide meget om andre menneskers liv til at minde mig om, at ikke alt ser ud som jeg tror, når jeg møder uforståelige reaktioner/handlinger.

Læsningen gør mig også endnu en gang taknemlig for, at jeg voksede op i et hjem med en far og en mor, som interesserede sig for os og som viste os kærlighed og støtte og ikke blot købte sig aflad for manglende tid med materielle goder.

Må din dag blive god og varm.

AHHH

2012-01-06T13:16:00.001+01:00

Lykken er en gåtur i solskin og med et anstrøg af frost i luften.

DET MAN SIGER, ER MAN SELV!

2012-01-06T06:24:00.000+01:00

Kender du det?

Man (læs jeg) sidder til et selskab, snakken falder på blomster og hvilke, der er nemme at passe. Med det samme får jeg sagt, at alle blot kan komme hjem til mig og se, hvilke planter, der er nemme og ikke skal have vand, for jeg er så dårlig til at passe blomster. Landmanden tager over og giver mig ret, uddyber emnet, laver lidt sjov med min manglende vanding af stueblomster, og pludselig tænker jeg : Hey så galt er det da heller ikke, jeg har da blomster, som jeg har haft i mange år. Faktisk bliver jeg lidt sur på landmanden, men hvem startede egentlig den snak? Fruen selv!

Hvert år ved denne tid minder en blomst i køkkenet mig om, at jeg godt kan passe blomster, at blomster ikke altid dør her hos mig. Fakta er jo, at jeg ikke interesserer mig for blomster og deres pasning, derfor har jeg blomster, som kun skal have lidt vand og som kan klare flere år uden omplantning, men hvis jeg interesserede mig for blomsterpasning, nipning, omplantning osv ville jeg være rigtig god til det. For det jeg interesserer mig for, bliver jeg som regel god til.

Det er svært at bryde vanen, jeg har lovet mig selv flere gange, at jeg ikke vil omtale mig selv som værende en dårlig blomsterpasser, men hopper i gang på gang. Og nu tror landmanden også på det udsagn, men min kaktus ved bedre, den startede som lille potteplante hos mig, den har haft lidt svært ved at finde ud af, om den er en jule eller påskekaktus, men januarkaktus er den ihvertfald.

Må din dag blive en dag med gode udsagn om dig selv og et smil til verdenen.

FRYDELIG GLÆDE

2012-01-05T17:18:00.001+01:00

Landmanden er i byen, jeg hygger mig med mig selv. Istvan holdt mig ved selskab på gåturen, som blev i tørvejr, men ikke med udsigt til blå himmel og solskin som i går. Pyt med det, kroppen nød turen uanset himlens farve, og hjernen blev frisket op.

Yngste lillesøster har arbejde i Aalborg for tiden, det nyder vi to nordjyske storesøstre godt af, i aften er det mig, der får besøg. Min yngste lillesøster er 12 år yngre end mig, og hele dagen i dag har jeg prøvet at komme i tanke om, hvornår vi sidst har været sammen, blot os to. Jeg aner det ikke. Da jeg flyttede hjemmefra og fik søstre på besøg, var yngstesøster altid sammen med mellemste lillesøster. Senere var hun på ferie hos landmanden og mig, senere igen fik vi to børn, som altid gjorde krav på moster, som var god til al slags kreative ideer, og nu til dags har de tre samme interesser inden for musik og film. Yngste lillesøster arbejder i filmbranchen, og dermed kan hun fortælle om en helt anden arbejdsverden end vi andre, så det er sjældent, at jeg har hende for mig selv. Det får jeg i aften, jeg glæder mig.

Og så synes jeg, det er vildt godt klaret, at hun i år er nomineret til en Robert som årets klipper. Jeg krydser fingre for hende, min dejlige lillesøster.

VAND, VAND, VAND

2012-01-05T12:08:00.001+01:00

Gåturen udsættes og udsættes, det regner og regner. I følge DMI stilner det af i eftermiddag, jeg satser på, at de har ret, ellers må regntøjet findes frem.

Imens hygger jeg mig indendøre, mens jeg venter på tilbagemeldinger fra diverse steder. Datteren har vandskade efter rørbrud i lejligheden ovenover, så der skal bestilles affugter og undersøges hvis forsikring, der dækker. Heldigvis er ingen af hendes ting gået til modsat ovenboen.

Elkedlen er fyldt med vand, der skal koges vand til te og hyldebærsaft, jeg er en af de heldige, som meget sjældent bliver syg, jeg kan højst svinge mig op til en lille forkølelse eller halssmerter, og det plejer at hjælpe med varme drikke. I dag er det vist bare den manglende søvn, der giver en følelse af utilpashed, den skal nok gå væk.

MORGENDÆMRING

2012-01-05T08:54:00.001+01:00

Jeg skutter mig lidt ved computeren, det første kontorarbejde er lavet, jeg holder en lille pause. Udenfor er det stadigt mørkt, men lyset banker på, himlens mørke farve bliver mere mørkeblå end sort. Istvan ligger stille i kurven ved siden af mig og sover, han har ikke noget imod, at vi to er henvist til kontoret, mens rengøringsalfen sørger for rene gulve og ustøvede flader i resten af huset.

Nattesøvnen svigtede mig i nat, så er det heldigt, at dagen i dag også er en fridag. Når kontorarbejdet er færdigt, indkøb til lillesøsters besøg i aften er foretaget og en god lang gåtur er effektueret, har jeg resten af dagen til at sove, strikke, se film eller hvad jeg nu vil fylde i denne 12. juledag. Rengøringsalfen kiggede lige lidt, da hun så juletræ og julepynt i huset, så jeg måtte fortælle hende, at her i huset holdes den gamle skik med jul frem til Helligtrekonger i hævd. Weekendens aftenvagter gør formentlig, at julepynten først forsvinder på mandag.

God 12. juledag til dig.

DER ER SÅ MEGET, JEG IKKE VED/FORSTÅR

2012-01-04T10:38:00.001+01:00

Pyt da med det, det er da ligemeget, hvorfor tænker du på det, osv.

Nogle gange kan små ting, som jeg ikke forstår/ved, irritere mig, ret beset får det ikke min verden til at gå under, at jeg ikke forstår det, ret beset kan min verden fint fungere, uden at jeg får den viden, MEN det er sådanne småting, jeg kan blive ved med at undre mig over.

F.eks hvorfor virker min DVDafspiller ikke nu, hvor vi endelig har fået installeret den fine parabolboks (indkøbt for LANG tid siden og betalt til i LANG tid), så man også kan se fjernsyn et andet sted end i stuen? Der er ikke ændret på, hvor stikket går ind i fjernsynet.

Hvordan beregner andre længden af det garn, de skal måle ud, før de starter med at slå masker op? Jeg lærte som barn en strikkepinds længde for hver 10 masker, men der er jo forskel på strikkepindes længder, så jeg ender altid med at skulle slå op to gange og anden gang med en halv meter garn i overskud.

Mon St.st. betyder det, jeg har fundet frem til i ordbogen over engelske strikudtryk? Jeg har tolket det som stocking stitch = glatstrik.

Hvorfor kan jeg ikke komme til at logge mig på til at kommentere på blogge, der bruger wordpress, når jeg er på iPad? Jo jo, fruen i huset har skam givet sin gemal en sådan tingest i julegave, og han bruger den flittig – det gør fruen så også ;-) men login feltet til wordpress starter uden for skærmen, og jeg kan ikke få det vist, så jeg kan skrive i de øverste felter.

Der er helt sikkert meget mere, jeg ikke forstår og ikke ved, men dem kan jeg ikke huske lige nu. Lige nu begynder jeg forfra på strikketøjet, lige nu hygger jeg mig indendøre og lader blæsten om at bruge energi udenfor.

I morgen aften er det Helligtrekongersaften, jeg skal have besøg af min yngste lillesøster, gad vide om jeg kan finde et Helligtrekongerslys, sådan et har jeg aldrig haft.

Må 11. juledag bekomme dig vel.

ET GODT STRIKKERÅD

2012-01-03T17:39:00.002+01:00

Min skønne søn har ønsket en trøje, en Cobblestone. Han er slank, meget slank, så der strikkes i mindste størrelse, hvor brystomfang er 100 cm. Nu har jeg strikket 10 cm og som jeg kan måle det, er omfang 110 cm!

Jeg havde lavet strikkeprøve, men nu overvejer jeg at pille det hele op og strikke på et halvt nummer mindre rundpind, for den unge mand måler kun 92 cm om brystet og hader løse trøjer. Mon det kab hjælpe og kan jeg overhovedet regne med omfanget på nuværende tidspunkt?

På sådanne tidspunkter savner jeg at kunne ringe til min mor, men måske du kan hjælpe?

HVERDAGSMORGEN

2012-01-03T09:09:00.001+01:00

Det er januar, det er hverdag, min hverdag på arbejde starter først på fredag, så jeg øver mig i at sove lidt længere end landmanden, det går helt fint. Jeg øver mig i at sætte mig med strikketøjet i stedet for at sidde ved computeren og falde i staver, endnu er strikketøjet dog ikke kommet op af posen. Det er endnu et af mine små mål for dette år, jeg vil gerne blive strikker, og en strikker er defineret som en, der ikke kan lade være med at tage strikketøjet i hånden, når hun sætter sig ned.

Der er taget et stykke oksespidsbryst op af fryseren,og der er rødkål i køleskabet, som skal bruges. Jeg er træt af rødkålssalat, så jeg må finde ud af en anden variant. Gode tips modtages gerne til begge dele.

Det er luksus at få en langsom start i det nye år, disse to første uger byder på 3 aftenvagter i weekenden samt 3 specialedage i næste uge, og så starter jeg på skole igen. Lige nu ville jeg hellere have ventet til marts, men når først jeg kommer i gang, skal det nok blive spændende. Inden da er der et personalemøde, hvor jeg skal fortælle om mine tanker omkring min opgave, de artikler jeg stødte på og om projektet, min gruppe har foreslået. Jeg kan godt mærke, at hjernen har fået lov til gå lidt på vågeblus, den skal vist have et skub, en gennemlæsning af min opgave (selv om jeg er bestået med god karakter, hader jeg at genlæse mine opgaver) og en rask gåtur bagefter til at få alle neuronerne op i gear må være planen for i dag. Nå ja, jeg skal også finde det strikketøj frem ;-)

God 10. juledag til dig

KIG OP

2012-01-03T06:38:00.000+01:00

Det er moderne at frasige sig nytårsforsætter, men vi gør nok alligevel lidt status hver især ved begyndelsen af det nye år.

Mine tanker går bl.a på min holdning, ikke den politiske, men den kropslige. Jeg er træt af at se mig rundrygget på billeder. Så nu prøver jeg at fokusere på en god holdning:

Ret ryggen

Løft hovedet

Kig op

Brug mavemusklerne

Jeg håber, det lykkes.

FØRST I 2012

2012-01-02T14:36:00.001+01:00

Overskriften kan læses som, at vi nu er først i det nye år, men den kan også læses som mine tanker før jul og i juledagene; alt det, der ikke var nødvendigt at tage stilling til, blev skubbet væk med den tanke, at det behøvede jeg ikke at tage mig af før end i det nye år.

Midt under hårvasken i dag kom den lysende tanke så til mig: når det var d. 31/12 i forgårs og det var d. 1/1 i går, så er det nok d.2/1 i dag! Brillant tænkt, Lene. Og med den tanke var der ikke langt til tanken om brevet om en mammografiscreening 2/1 2012, som blev lagt ind på kontoret i december, for der var jo lang tid til.

Heldigvis passede tiden med, at jeg kunne nå at aflevere datteren ved toget på behørig vis og så stille til fladmasning af brystpartiet i rette tid.

Julegæsternes håndklæder og sengetøj er vasket, tørret og lagt sammen, en hurtig omgang støvsugning mangler, og så skal jeg ud og gå en tur i solskinnet.

Må din eftermiddag og aften skinne mildt på dig.

VI TAGER ET ÅR TIL

2012-01-01T18:40:00.001+01:00

Uanset om vi vil eller ej, så går tiden, om en uge er jeg mor til en 26 årig ung kvinde, hvordan kan det gå til, når jeg nu ikke bliver ældre?

De sidste dage er tilbragt sammen med gode venner, vi har spist og spist og spist.

Vi har snakket og hygget. Vi har skudt nytåret i gang. Vi har gået en lang forfriskende tur med hundene. Vi har spist hotdogs dagen derpå.

Eftermiddagen er tilbragt i sofaen sammen med datteren, masser af slik og småkager og en god film. Sød, hjertevarm, morsom og charmerende, den perfekte film til denne dag.

2012 er i gang, hvad mon dette år vil byde på? Hvad vil jeg gerne nå i dette år? Hvad betyder noget for mig? Svarene er ikke klar, der skal tænkes videre.

Jeg ønsker dig et godt og velsignet nyt år.

DER SLAPPES AF

2011-12-30T11:52:00.001+01:00

Jeg drikker te, spiser bløde pebernødder ( kom aldrig tilbage i kagedåsen i går aftes) og læser blogge. Jeg bliver provokeret, inspireret, og imponeret, men ikke et eneste ord bliver skrevet. Jeg er træt og trænger til blot at være. Juledagene har været skønne, men der har været fart på, så lige nu er der afslapning på programmet.

Datteren syr nytårsdress i bling-bling stof, niecen skriver tysk stil, min far læser avis, en syg landmand er taget på jagt (mod sin kones råd, men der var inviteret en gæst med, som aldrig havde været med før, så kan man ikke svigte), sønnen er kørt med kammerat for at hjælpe med flytning, før nytåret fejres i Århus sammen med svigerdatteren, der er kørt til tog.

Der er tændt levende lys i juletræet, vi hører gamle CDer; Nina og Frederik, Elton John og Navnet Jesus, og jeg tænker på en dejlig aften i går med masser af snak, spil og latter.

God 6. juledag til dig

LYKKEN ER AT KUNNE

2011-12-29T07:36:00.001+01:00

Kort før min mor døde, var hun og min far på en miniferie hos os i sommerhuset. Den dag, hvor min mor blev syg igen, var hun i bad, ude af badet stod hun, det lille spinkle menneske på kun 43 kg, og tørrede sig og så kom det lige fra hjertet: hvor er det dog dejligt selv at kunne klare at gå i bad.

Kræftsygdommen havde ikke fået bugt med min mors livsvilje, men havde tværtimod fremmet hendes evne til at fokusere på det gode i livet. 10 dage efter måtte min mor have hjælp til alt, og 3 uger efter døde hun.

Indimellem får jeg perioder med sortsyn i forhold til mit arbejde; nytter vores indsats noget, de menneskers liv er jo alligevel slået itu? Og så må jeg holde fast i mennesker, som finder livskvalitet trods de slag, livet byder dem. Mennesker, som rejser sig, kæmper, finder nye veje og nye mål, mennesker, som flytter fokus fra det, de ikke kan, og finder livskvalitet og livsglæde i det, de kan. Forleden dag fortalte jeg en patient om en mand med total lammelse af den ene arm og usikker gangfunktion, som nu havde fuld gang i livet. Jeg så et glimt af håb i øjnene, jeg håber, at det videre forløb giver patienten tro på, at der findes et godt liv for vedkommende trods alt.

Og ikke at forglemme, min funktion er også at være der, hvor det er rigtig hårdt, der hvor håbløshed og afmagt findes. Som sygeplejersker kan vi ikke fjerne det skete, men vi kan være med til at lindre og støtte i en svær tid.

Nu vil jeg lægge sygeplejen på hylden en uges tid og koncentrere mig om rengøring, indkøb og madlavning, for i dag skal vi have besøg af den sidste af mine søstre, som vi ikke har set i julen, og sammen med hendes familie kommer min far, som skal på en lille miniferie hos os til i morgen aften.

God 5. juledag.

MENS JEG SOV

2011-12-28T06:11:00.001+01:00

Sofaen omfavnede mig kærligt i går aftes, så nu er jeg klar til den sidste arbejdsdag i 2011. Det var hyggeligt at komme ud på badeværelset og opdage, at mens jeg sov, var der kommet flere beboere i huset, for svigerdatterens toiletsager stod der. Nede i køkkenet var spor af, at de unge mennesker havde hjulpet med at få lidt flere rester ud af huset.

Jeg glæder mig til at nyde aftenen sammen med de unge mennesker, men først en forhåbentlig god arbejdsdag.

God 4. juledag til dig.

TIMEOUT

2011-12-27T17:33:00.001+01:00

Bloggen måtte lige klare sig uden mig et par dage, familie og arbejde krævede al min opmærksomhed.

Juleaften blev lige som den plejede, dejlig , varm og hjerteglæde.

1.juledag julefrokost hos min far sammen med 2 af mine søstre og familie og et hurtigt knus til lillebror med familie, som drog hjem, da vi kom. Hjemme igen drog datter og søn i byen, mens landmanden skrællede kartofler til kartoffelsalat til 35 personer, jeg bagte kage.

2. juledag en travl, travl arbejdsdag og bagefter julekomsammen med landmandens søskende med børn og børnebørn, 70 mennesker blev vi! Og så manglede vi endda 4 af fætter/kusineflokken,7-8 af deres kærester/ægtefæller og 3 af børnebørnene. Sikke en herlighed.

Midt på aftenen kom vi hjem, min yngste søster kom for at overnatte til i dag, hende skulle jeg jo lige snakke med, så aften blev til nat, før jeg faldt i søvn. Nu efter 9 timers travl arbejdsdag er der skænket te op, tallerkenen er fyldt med kage, småkager og slik. Juletræet skal nydes, også selvom den elektriske julekæde gik i stykker d. 24. Det gjorde ikke noget den aften, for vi har altid levende lys tændt juleaften, men jeg savner det lysende træ om morgenen, når jeg søvnigt gør mig klar til arbejde. Pyt, jeg har rigeligt med levende lys, der kan tændes.

I dag skal jeg bare slappe af, der er kun landmanden, Istvan og mig hjemme, og med køleskabet fyldt med rester skal der ikke tænkes på aftensmad.

God 3. juledag til dig.

DER ER LÆNGE LÆNGE TIL

2011-12-24T09:55:00.001+01:00

Barndommens sendrægtige juleaftensdag er forsvundet, den voksnes juleaftensdag kunne nemt blive et hektisk kapløb med tiden om at nå frem i tide. Heldigvis er vi alle 4 enige om, at denne dag skal nydes, det eneste faste tidspunkt er gudstjenesten sidst på eftermiddagen, hvor vi skal være i god tid, hvis vi vil have en plads. Der er andre end os, som vil have nydelsen af at træde ud af kirkedøren og blive omsluttet af mørket, mens lyset fra kirken lyser gennem vinduerne, og alle ønsker hinanden glædelig jul.

Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul, må lyset varme jer midt i mørket.

Englene synger højt i kor,
synger om fred på vor jord,
verden var aldrig helt forladt,
en stjerne skinner i nat

KOMPETENCEUDVIKLING

2011-12-23T06:06:00.001+01:00

Hvordan får man sygeplejersker, som ikke blot bliver mere erfaren, fordi de har været et sted i flere år, men også erfarne i netop det speciales specifikke sygepleje?

Det tænker jeg meget på, fordi for nogle sygeplejersker giver det sig selv, de er videbegærlige, de er nysgerrige, de suger til sig af al den viden, som dagligt bliver præsenteret dem på sygeplejefaglige konferencer, hvor vi diskuterer forskellige sygeplejefaglige problemer, eller de er selv dem, der tager et emne op eller henvender sig til de mere erfarne, Men hvad med den sygeplejerske, som synes, at nu er hun erfaren, og derfor skal hun ikke spørge mere? Hun ved jo ikke altid, hvad det er, hun ikke ved, og derfor spørger hun heller ikke.

I går og i dag har jeg en af de unge sygeplejersker med mig, der er tid og rum til, at vi gør tingene sammen, normalt deler vi os, så vi får nået mere, men denne gange er det en “ordre” fra min chef, at der er tid til, at vi følges ad HELE dagen. Dette sker ud fra den overbevisning om, at mesterlære er den måde, en ny sygeplejerske bedst får de specielle neurologiske sygeplejefaglige færdigheder med sig. Jeg er enig med min chef, der er blot ikke altid tid til det, så jeg nyder muligheden for at blive kigget efter i sømmene og få gode sygeplejefaglige diskussioner undervejs.

Må din dag møde dig med tid til undren og nysgerrighed midt i de sidste juleforberedelser.

FULDT HUS

2011-12-22T06:08:00.001+01:00

Småkagedåserne er fulde, køleskabet ligeså.

Alle senge er fyldte, søn og svigerdatter kom, mens jeg sov. Jeg nyder at liste rundt sådan en adventsmorgen og gøre mig klar til arbejde. Jeg glæder mig til at skulle være hos patienter i dag, jeg glæder mig til at skulle være faglig, jeg glæder mig til at skulle være sammen med kolleger.

Må din dag give dig glæde og mulighed for at glæde andre.

JEG VIDSTE DET!

2011-12-21T09:28:00.001+01:00

Der fandtes en naturlig forklaring på det.

Når mine børn eller gemal kommer til mig og ikke kan finde noget, bliver jeg meget systematisk, hvor var du, hvad gjorde du, hvad var du i gang med osv., og som regel bliver de vældig irriterede på mig, for det har de tænkt igennem. Det viser sig dog, at selve processen med at en anden stiller spørgsmål, leder til, at man kommer til at tænke over tingene en gang til, og pludselig husker man.

Kommentarudvekslingen med Ellen førte til, at jeg nede ved min fars computer pludselig huskede, og hjemme igen strøg jeg hen til kogebogen. Ganske rigtig! De 400 g salt var god nok, det var blot ikke til 1 liter, men til 2 liter, så da jeg ville lave en halv liter saltlage og puttede 200 g salt i, ja så skete der det, som Ellen beskriver; vandet blev mættet af salt, og saltet krystalliserede. Rullepølsen kom op af den meget salte opløsning, blev kogt og pressset ved midnatstide, og den er godkendt her til morgen, hvor den blev serveret på en nybagt bolle.

Nu er det tid til listeskrivning, den sidste fridag inden juleaften skal bruges på at hygge mig med juleindkøb og julebag. Må din onsdag ae dig blidt på kinden.

DET ER LIGE FØR

2011-12-20T12:49:00.001+01:00

at jeg overvejer at sætte risengrød ud til nisserne, som jeg ellers ikke tror på!

Lige før øjnene skulle lukke sig for at sove, fik jeg hjertebanken. Jeg begav mig ud i den diciplin, som jeg og mange andre kvinder er rigtig gode til, nemlig at bebrejde sig selv alt muligt og skælde og smælde. Hvorfor fik du ikke bagt i sidste uge, hvorfor tror du altid, at du kan lave det hele til sidst, hvad lavede du egentlig på dine feriedage i sidste uge, har du overhovedet styr på noget, alle andre er meget mere struktureret end dig og i hvert fald når de når din alder osv. osv. Jeg slog ned med hård hånd, stoppede de bebrejdende tanker, jeg vil ikke have dem, de skal ud af mit liv, de gør ingen noget godt. Langt om længe indhyllede søvnen mig, og jeg vågnede af mig selv med et sæt.

Jeg var sovet over mig, klokken var 8.39, nede i stuen sad landmanden ved computeren og så helt desorienteret ud. Modsat mig holder han kun styr på egne aftaler, så selvom jeg havde fortalt, jeg skulle til frisør i dag kl. 9, var det ikke noget, han havde lagret i sin hukommelse. Mens jeg vaskede hår og smed koldt vand i ansigtet, kørte han bil frem og lavede en lille pose med klejner og banan til mig ;-) 9.05 stod jeg hos frisøren, jeg havde ringet på vej dertil, for jeg ved, at 5 minutter fra morgenstunden kan ødelægge hele dagsplanen, så min frisør havde blandet farver til vipper og bryn, vi nåede det og klipning indenfor den afsatte tid.

Nu er der handlet noget af juleindkøbene, jeg drikker te og finder juleroen frem. Landmand og datter får tjansen med at købe juletræ, jeg kører ned til min far om lidt og hygger sammen med ham.

Men de drillenisser drysser ikke mere søvnpulver over mig. Mon de spiser slik, for det har jeg rigeligt af. Og mens de gnasker slik, satser jeg på, at englesang breder sig.

Må du få en god tirsdag med plads til hygge og samvær.

HVAD SKER DER????????

2011-12-19T20:35:00.001+01:00

Hver eneste år laver jeg rullepølse til jul.

Hver eneste år laver jeg en saltlage ved at koge vand og salt sammen.

Således også i år, men der var ikke nok til at dække rullepølsen.

Nu har jeg 5 (FEM) gange forsøgt at lave en ekstra lage, og den krystalliserer for mig, saltet vil ikke opløses. Hvad sker der lige her? Har du et naturligt bud på fænomenet? Eller skal jeg tro på drillenisser?

SÅ GIK DER TID MED DET

2011-12-19T06:33:00.000+01:00

Var det monstro julegaver, jeg fik købt? Ikke en eneste, jeg mangler stadig at få begyndt.

Var det julesmåkagerne, jeg fik bagt? Ikke en eneste, jeg satser på, at de sidste fridagsaftener kan bruges til at hygge mig med bagning.

Var det juledekorationer, jeg kreerede? Nope, jeg laver normalt kun én dekoration, den skal nok blive lavet, for den er en tradition, uanset hvor meget tid jeg bruger på den.

Var det juletræsfældning? Nope, det, satser vi på, kommer i hus en af de næste dage.

Var det julepyntning af huset? Det er gjort. Jeg har brugt min fredag på det og hyggeligt besøg hos en utrolig kreativ kvinde, som kan sætter farver og stoftyper sammen i patchworktæpper og puder, så englene synger.

Jeg har brugt min lørdag på at køre til hovedstaden og kramme mine børn og svigerdatter. Vi var i den Grå hal på Christiania, spændende sted men totalt overfyldt med mennesker, så vi åndede lettet op, da vi fandt indenfor i kvindesmedien med smukke ting og plads til at nyde synet af tingene. Vi spiste æbleskiver og drak glögg ved Christianshavns kanal.

Vi kiggede boder ved Nyhavnog spiste lækker mexikansk mad på Frederiksberg, så meget, at vi nægtede at tage bus, selvom der var hundekoldt, vi måtte gå os til varmen og en knap så bulende mave og kunne derfor nyde de smukke træer ved Frederiksberg Rådhus.

Efter morgenmaden søndag krammede vi farvel til søn og svigerdatter, men tog datteren med hjem. Hjemme skyndte vi at smække dej sammen til bondeklejner (gærklejner) og varme glögg til svoger og svigerinde, som kom på hyggeligt besøg.

Nu skal jeg hygge og være effektiv på mine sidste fridage, lister bliver skrevet, men jeg har lovet mig selv, at jeg skal huske at nyde julegaveindkøb, julekortsskrivning, småkagebagning, juledekorationskreering, besøg hos min far med kirkesang og juletræsfældning. Jeg glæder mig i denne tid, nu falder …… nå nej, det må jeg ikke ønske, men det gør jeg alligevel. Christiania havde været en smukkere oplevelse i snevejr ;-)

Må mandagen i denne sidste adventuge bekomme dig vel.

EN STJERNE PÅ HIMLEN OG FLERE OG FLERE

2011-12-16T06:56:00.000+01:00

Stjerner kan man aldrig få for mange af.

Og bagenissen er klar, når jeg er klar.

Men i dag tager jeg på formiddagsbesøg, inden resten af julepynten kommer frem. Må din dag blive god og dejlig.

ADVENTSMINDER

2011-12-15T08:54:00.001+01:00

Da mine børn var små, tog vi en dag på besøg hos morforældrene, denne gang var det for en gangs skyld først i december, og huset lignede ikke sig selv. Der så slet ikke ud, som når vi var på julebesøg mellem jul og nytår. Over teen kom min mor og jeg til at snakke om det, min mor grinte lidt af min hukommelse, for sådan havde det altid været i mit hjem. Min mor skelnede mellem adventstiden og juletiden. 1.december kom kalenderlys og adventskrans frem, der blev hængt fjernsynets julekalender op, og hver dag så vi julekalender i fjernsynet. Adventsstjernen blev samlet og lyste for os hele december måned. Der blev hygget med gode bondeklejner(gærklejner) om søndagen eller andet lækkert hjemmebag, måske nåede vi at bage. December måned var også måneden med julegaveindkøb, vi tog sammen ind til Randers og gik på julehandlen, vi nød rigtig den oplyste og julepyntede by. Men selve julepyntningen af huset blev først gjort, når min mor, som var lærer, havde juleferie.

Bageaftenen var altid et familieanliggende, sådan følte vi børn i hvert fald, det er ikke sikkert, min mor ville skrive under på det. Hvert barn fik en klat pebernøddedej, midt på bordet blev placeret kageruller og kageforme og så gik vi i gang. Når vores figurer var færdige, blev de omhyggeligt lagt på bagepladen, så vi hver især kunne finde vores egne. Det var en stor ting at kunne sætte sig med sine figurkager og spise dem uden at skulle dele med andre. Bagefter var det vores opgave at forme pebernødderne. Dejen kom i lange stænger ud af den gamle kødhakker, og så lærte vi et ganske bestemt greb med fingre, som pebernødderne skulle sættes på pladen med. Imens bagte mine forældre gammeldags brunkager, som min farmor bagte dem, dejen blev rullet ud og skåret i rhombeform, og en halv mandel blev lagt ovenpå.

Og alligevel, trods den manglende julepyntning, husker jeg min barndoms december måned som fyldt med juleforventning, jeg elskede denne måned, og jeg glædede mig til jul. Og jeg kunne se frem til julen med forvisning om, at den ikke blev smidt ud 3. juledag. Det er jo ikke fra fremmede, at jeg har det med, at mit juletræ og mit julepyntede hus er her alle 12 juledage. Her i huset er der endnu ikke julepyntet, og det har jeg det fint med. I dag starter jeg, for på søndag kommer datteren hjem, og så skal der være pyntet.

God decembertorsdag til dig, og jeg savner altså sneen ;-)

INGEFÆR OG INGEFÆR, kan jeg bruge det sidste i stedet for det første?

2011-12-14T15:43:00.001+01:00

Indkøbssedlen blev skrevet for hurtigt, nu mangler jeg frisk ingefær til min blommechutney. Mon man kan bruge stødt ingefær eller skal jeg helt undlade det?

SENERE ER SÅ NU

2011-12-14T13:30:00.001+01:00

Mens jeg plukkede solbær, hindbær, brombær og blommer, tænkte jeg: ned i fryseren med dem, så kan jeg senere hen lave chutney og marmelade.

Da landmanden skød en hjort, og fryseren blev lidt trængt, tænkte jeg: ned med leveren, senere kan jeg lave hjorteleverpostej. Og småkødet røg til slagteren for at blive forvandlet til hjortespegepølse, og jeg tænkte: senere hen kan de komme i fryseren, så har jeg nok plads.

Æblerne blev plukket i allersidste øjeblik og jeg tænkte, senere kan de forvandles til lidt af hvert, noget blev kogt i saftkogeren og røg i fryseren, så jeg senere kunne lave gele.

Senere er nu. 19 spegepølser er kommet retur og skal i fryseren, nu er der taget blommer, æblesaft og lever op, så er der forhåbentlig plads, det hele ligger på bordet, og jeg må i gang.

Hvad så når jeg står med et utal af forme med leverpostej, som skal i fryseren? Det tager jeg mig af om et par timer, gullaschkød er taget op til aftensmaden, og jeg må vist bide i det sure æble og få dannet mig et overblik over den fryser. Ikke senere, men nu !

God onsdag til dig med tid til lidt af hvert.

NU BÆRES LYSET FREM, STOLT PÅ DIN KRONE

2011-12-13T21:44:00.001+01:00

Mens jeg har trisset rundt i hjemmetøj og tænkt tanker og ryddet op, er der helt sikker en pige rundt omkring i det ganske land, som har fået sit ønske om at være Luciabrud opfyldt.

På min afdeling havde vi besøg af unge, dejligt syngende piger i fredags, det var med levende lys i kransen, men ingen lys i hænderne, da souschefen ikke troede, at røg og varmealarmerne i loftet kunne klare så mange lys.

Jeg mindedes min tid som sygeplejeelev på Viborg Sygehus. Her var det en tradition, at sygeplejeeleverne gik Luciaoptog på selve dagen, det blev gjort midt i besøgstiden om aftenen og med levende lys. Selv på intensiv afdeling gik vi rundt og sang. Jeg tænkte ofte på, om de meget dårlige patienter havde troet, de var kommet i Himlen ;-) Det var en lang tur, vi gik rundt på alle afdelinger, så sangen blev godt gennemsunget, og til sidst kunne man slet ikke huske, om man nu skulle op eller ned i omkvædet.

Jeg drømte om at være Luciabrud, men nej, det blev aldrig mit lod, og godt nok tilbød en af mine kolleger, at vi kunne have gået Luciaoptog i dag med mig som brud, men jeg takkede pænt nej. Tiden er vist løbet fra mig som Luciabrud.

Har du været Luciabrud eller været med i Luciaoptog?

HVAD HAR VÆRDI?

2011-12-13T13:00:00.001+01:00

Når man som jeg har et arbejde, hvor jeg møder mennesker, der er fuldstændig afhængig af andres hjælp, og hvor jeg møder pårørende, som er kastet ud i en situation, hvor de endnu ikke har fundet ud af, hvordan bliver livet fremover, er det vel ikke underligt, at tankerne af og til kredser om livet, og hvad der giver livet værdi?

Mange giver udtryk for, at det var bedre, at en hjerneskadet person var død, at det er frygteligt og at der ikke er værdi i sådan et liv eller mening med livet, og derefter kommer så en fortale for aktiv dødshjælp.

Det er frygteligt, og jeg ønsker aldrig for mig selv eller mine kære, at vi skal komme i den situation, men når det er sagt, så har livet mange facetter, og hvem er vi, at vi kan gøre os til Herre over, hvad der er et godt liv eller ej? Jeg tænker på de børn, som fødes med et multihandicap, det er frygtelig barsk for forældre og familie, men når jeg hører de forældre omtale deres barn, så er det ikke som en byrde, de ser dette barns styrke og særpræg, de ønsker blot hjælp til alt det praktiske, de ønsker hjælp til at blive aflastet, så de kan få fyldt på energikontoen, de ønsker, at deres børn også skal få lov til at flytte hjemmefra, når de er voksne, og at de som forældre kan tage på besøg hos de børn, ganske som vi andre besøger vores børn. Forældrene beskriver, hvordan det barn også kan give kærlighed, glæde og lære andre noget.

Når vores ægtefælle bliver ramt meget hårdt af en blodprop eller blødning, så bliver intet som før, og det er måske forskellen fra barnet, som er født med en hjerneskade, at man har haft en ægtefælle, som nu er en ganske anden. Det er barsk, og desværre beskriver mange ægtefæller, hvordan de føler sig forladt, at de ingen har at snakke med om det, at de ikke kan blive aflastet, at de bliver isoleret. Der håber jeg, når kommunerne har fundet deres egen ben at stå på i forhold til rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, at de så kan få lavet netværk for pårørende. Det findes allerede hos Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen, men ikke alle er opmærksomme på det eller har energi til at bruge det netværk.

Når det nu er så forfærdeligt, skal vi så bare give en sprøjte? Hvem skal give den? Skal vi lade være med at gøre alt for at redde liv? Det er jo ikke givet, at det menneske dør alligevel? Jeg er ikke tilhænger af aktiv dødshjælp. Men jeg vil til enhver tid som pårørende, hvis min far kom ind og var hårdt ramt af en blodprop, så hårdt at han var ukontaktbar og eksempelvis havde påvirket vejrtrækning, kæmpe for, at der bliver givet plads til at vente og se, om livet er ved at ebbe ud. Der skal gives ilt til at støtte vejrtrækningen, der skal gives smertestillende, hvis der er indtryk af smerter, der skal laves mundpleje, så munden ikke føles tør og ubehagelig, der skal lejres, så den apopleksiramte ligger godt, der skal soigneres, så kroppen føler velvære. Men jeg ville ikke ønske at der blev ydet hjertemassage, hvis hjertet gav op, jeg ville ikke ønske, at ernæring vha. en sonde skal gives i de først døgn, hvis min far var så hårdt ramt, der kan man nøjes med væske ind i en blodåre.

Noget andet er hvis det er et ungt menneske, som er meget hårdt ramt,og ung i denne sammenhæng er min aldersklasse og yngre, her vil de fleste pårørende ønske, at alt skal gøres, hvad tænkes kan. Det her er jo en akut situation, man bliver kastet ud i katastrofen, og hvem vil ikke gerne have at ens kære overlever, her tænker man ikke på andre konsekvenser. Nogle gange giver det sig selv, når den ramte er så hårdt ramt, at døden allerede er i syne ved indlæggelsen, måske ikke synligt for de pårørende, men for lægen, der ser på scanningsbillederne.

Senere hen i forløbet kan man som pårørende godt få tanken, det her er ikke et værdigt liv, men nu overlever den ramte, og så er min mening, at vi som samfund skal sørge for, at det menneske får et værdigt liv enten med hjælp til at kunne blive i hjemmet og aflastning til ægtefællen eller ved at flytte i egen bolig med hjælp 24 timer døgnet rundt og plads til, at ægtefælle kan blive en del af den hverdag.

Jeg blev spurgt for noget tid siden om fremtidsudsigterne for en apopleksiramt af en ung medicinstuderende, svaret er, jeg ved det ikke. At det menneske aldrig bliver som før, er helt sikkert, men får det menneske et godt liv, sådan som vedkommende havde det på det tidspunkt? Jeg er i et akut afsnit, jeg ser ikke mennesker 2-3 år, efter katastrofen er indtruffet, men jeg læser om mennesker med hjerneskade. Jeg ser, at nogle rykker sig udover forventet, andre går helt i stå, også selvom de ikke er hårdt ramt. For nogle er det at kunne få kontakt, at kunne kommunikere med øjenbevægelser eller håndtryk det mål, der sættes. For andre er det måske at kunne udnytte den bevægelse, der er i hånden, til at kunne køre en el-kørestol selvstændigt. Vi har hver især en forpligtelse som medmenneske at kunne rumme disse mennesker, at turde snakke med et menneske, hvor kommunikation er en langsom affære.

Det blev en lang (og måske rodet) epistel, men bloggen her afspejler det, der rumsterer i min hjerne, og sådan ser det altså ud i dag, så hvis du kom så langt som til her, vil jeg takke dig og ønske dig en god dag.

MÆT OG TILPAS

2011-12-12T20:07:00.001+01:00

Lykken er en sød, sentimental, romantisk film, som man kender i forvejen. På den måde gør det ikke noget at sove undervejs, og på den måde fik jeg energi til at tænke på fryseren, hvor der lå poser med landmandens hjortesuppe og en pose kød/melboller, og på køleskabet, hvor der lå gulerødder og selleri. Nu er jeg mæt, ikke af rugbrødsmadder, men af god halslindrende suppe.

Lykke er også at tænde lys rundt omkring og snuppe en klementin eller to.

Lykken er at se på julegaven fra sygehuset, som lover gode stunder i julen med spil.

Lykken er at se på den lille strikkepose, som vi fandt under oprydningen hos min far. Posen er vist lavet af min yngste søster til min mor, men søster syntes, jeg skulle have den. Nu rummer den lækker garn, og opskriften ligger klar,når jeg tør kaste mig ud i engelske gloser.

Lykken er en aften uden planer, ren afslapning.

INGEN PLANER

2011-12-12T16:31:00.001+01:00

for resten af denne dag, aftensmaden bliver rugbrødsmadder, hvis jeg skal stå for det.

Mine bange anelser for min indsats til mødet i Hammel i dag, efter et par aftenvagter med nok at lave, blev gjort til skamme. Når man er sammen med mennesker, som brænder for deres arbejde og for udvikling, smitter det. Selv en truende forkølelse og en øm hals holdt sig på måtten, begge er også blevet mødt med klementiner og hyldebærsaft gennem flere dage.

Det var skønt at være tilbage på arbejde, men det er også skønt at se frem til 9 dages fri. Jeg vil glæde mig til at pynte til jul, bage småkager, købe julegaver, lave hjorteleverpostej, rullepølse og sylte samt fælde juletræ.

Men i aften vil jeg ikke planlægge noget, jeg vil slappe af, bare slappe af.

Skal du også først starte på juleforberedelserne nu eller er du en af dem, der helst skal være klar først i december?

GOD WEEKEND

2011-12-10T14:08:00.001+01:00

Resten af weekenden skal fyldes med to aftenvagter og et besøg hos min far.
I ønskes alle en rigtig god 3. adventsweekend.

ZZZZZZZZZZ

2011-12-09T21:42:00.001+01:00

Ja, jeg så filmen i går, den var sød og hurtigt glemt ;-)

Nej, jeg kunne ikke sove bagefter.

Ja, jeg tog på arbejde med 3 timers søvn.

Nej, jeg faldt ikke i søvn på arbejde,

Ja, jeg nød at være i gang, og tid til at falde hen var der overhovedet ikke.

Nej, jeg tog ikke hjem bagefter.

Ja, jeg tog direkte hen til en kollega og fejrede hendes 40 års fødselsdag sammen med 11 andre kolleger og en lille baby.

Nej, jeg faldt ikke i søvn, det havde jeg det for sjovt til.

Ja, nu må jeg gerne sove.

God nat og sov godt.

TRAVLHED

2011-12-08T18:32:00.001+01:00

Mit kalenderlys har travlt, hvis det skal nå juleaften på samme tid som alle andre.

Jeg elsker sentimentale, romantiske julefilm (ja også uden juletemaet), så hvorfor er det, at der kommer en i aften, som jeg ikke har set? Jeg skal jo tidligt i seng pga. dagvagt i morgen! Nå men det kan da være, at jeg ikke kan sove i aften, så er jeg jo nærmest tvunget til at se den ;-)

DECEMBERDAG

2011-12-08T09:54:00.001+01:00

Det knitrer, når jeg går tværs over gårdspladsen, jeg når at blive kold på det korte tidspunkt, men jeg nyder dette vejr. Solen finder sin vej op over træerne, mens jeg arbejder med regnskabet på kontoret. Det er skønt at arbejde med noget andet end opgaven, sidstnævnte er ude af mine hænder nu, og jeg øver mig i at smide tankerne om alt det, jeg kunne have gjort anderledes, ud. Mens jeg er flittig på kontoret, har jeg en flittig husalf, som sørger for, at jeg nu kan nyde et rent hus. Det er den bedste fødselsdagsgave, jeg nogensinde har givet mig selv (og den må åbnes hver uge året rundt)

Når regnskabet er færdig, trænger de tre værelser og kontoret til en omgang med klud og støvsuger, og de mange vinduer ligeså (dog ikke med en støvsuger), men kun indendørs, for udendørs har jeg også givet mig selv en gave (jeg har rigtig været i gavehumør). Jeg længes efter at gå i gang med fysisk arbejde, så julekasserne kan komme ned fra loftet. Men først regnskabet, der er brygget te, vandkaraflen står på bordet, lidt mandler og abrikoser finder nok også vej, jeg vil hygge mig.

Det bedste er dog, at når jeg ikke det hele i dag, så ligger der 9 ferie-og fridage fra på tirsdag, jeg er på mange måder en heldig kvinde :-)

Må din dag møde dig kærligt.

TAK KÆRE BØRN

2011-12-07T16:47:00.001+01:00

Midt i telefonsnakken med datteren lød det: har I egentlig brugt de gavekort, I fik af os sidste jul? UF det var pinligt, tit har jeg tænkt på gaverne, tit har jeg tænkt på at undersøge udløbsdatoen, men aldrig er jeg kommet i nærheden af at undersøge det. Fluks blev de fundet frem, landmandens whiskysmagning udløber først maj 2013, men mit teaterturskort udløb 28.2.2012.GISP

De 8 teatres udvalg blev kigget igennem, ikke meget fristede i den periode, dog var der en forestilling, som jeg godt kunne tænke mig at se.

Nu er der bestilt 2 billetter til teaterforestillingen med Leonard Cohensange i Århus, og samtidig fandt jeg så ud af, at det kun er billetterne, der skal være bestilt inden udløbsdatoen. Det betyder ikke noget nu, for jeg glæder mig allerede til en teatertur til Århus sammen med landmanden.

Og lige nu glæder jeg mig til at skulle synge gospel i aften.

NAVLEBESKUENDE

2011-12-06T14:53:00.001+01:00

Det er frygtelig, så kedeligt det bliver at være alene hjemme med det ene formål at skulle skrive opgave. Landmanden er på jagt, og jeg tjekker mails og sms i tide og utide, mest i utide. Mine børn og mine søstre er på arbejde, så dem kan jeg ikke skrive med. Landmanden er på jagt, ham har jeg dog snakket med, for vi ventede en vigtig telefonbesked. Det betød så også, at formiddagens skønne solskin kun blev oplevet inde bag vinduerne, gåturen blev i eftermiddagens slud og regn, men den blev dog gået.

Nu har jeg printet alt det skrevne ud, streget, sat pile på hist og pist som indikation for, at det skal flyttes, nu skal der “klippe-klistres” på computeren, og så får vi at se, om det føles rigtigt. Jeg er sådan i tvivl, om det er sprogmæssigt i orden, om det er akademisk og fagligt nok, og om jeg lever op til kravene. Bestå, det tror jeg på, for så meget har jeg ikke ændret på det, jeg havde fået skrevet til vejledningen, men jeg vil gerne have, at opgaven betegnes som en god præstation, om det så er med en del mangler, det er jeg på nuværende tidspunkt egentlig ligeglad med.

Jeg glæder mig til at kunne kigge hen over egen næsetip og at kunne få lov til at træde ind på en sygehusstue og bruge min faglighed til gavn for andre. Det har været fedt at få lov at fordybe sig, og faktisk skal jeg allerede af sted igen midt i januar. Det var oprindeligt ikke meningen, men det har studievejlederen anbefalet mig, så jeg er optaget med start 16. januar. Det betyder så, at jeg pga. ferie, helligdage og fridage kun har 16 arbejdsdage inden da, dem må jeg huske at skønne på og nyde i fulde drag.

Jeg håber, du nyder din dag i dag.

UDEN FOR MIT VINDUE

2011-12-06T07:40:00.001+01:00

Normalt når jeg er på arbejde, opleves denne tid som mørke døgnet rundt, jeg lægger ikke mærke til, hvordan vejret er udenfor vinduerne. Og så alligevel, for hvis jeg ikke lagde mærke til det ubevidst, så kunne afdelingen jo lige så godt undvære vinduerne. Og det går slet ikke! I 3 år var vi genhuset i et gammelt sygehusbyggeri, som lå tæt op af det nye medicinerhus. Det betød, at flere af stuerne lå i skyggen af det nye byggeri, og dermed kom der meget lidt lys ind på stuerne. Det påvirkede både personale og patienter. Hvor meget gik først op for os, da vi flyttede ind i en nyrestaureret afdeling med udsigt til Aalborgtårnet og med masser af lys. Så måske kan jeg ikke fortælle, hvordan vejret har været uden for mit arbejdsvindue, men min krop skal nok registrere, hvis aldrig den fik bare en smule lys.

I går opdagede jeg på min gåtur, at selvom jeg troede, det kun havde regnet, så var der kommet lidt slud og hagl, som gav nogle af markerne et hvidt skær. En gåtur står også på programmet i dag, luft og lys må der til på disse korte vinterdage.

God tirsdag til dig.

LEVENDE LYS

2011-12-05T16:27:00.001+01:00

I disse dage, hvor jeg er meget hjemme, er der stort set levende lys tændt fra morgen til aften. Det er sjældent, at sollyset udenfor bliver så kraftig, at jeg overvejer at slukke lysene. Noget der kunne få mig til at overveje at slukke lysene, var dog en artikel i søndagsavisen om, at sodpartiklerne fra stearinlys måske er farlige. “På 10 minutter udsender et stearinlys 300.0000 ultrafine partikler per kubikcentimeter luft, mere end 6 gange flere end en partikelfanger kan opfange på den trafikerede H.C.Andersens Boulevard, der anses for at være en af Danmarks mest forurenede veje.” Man ved at levende lys er sundhedsskadelige, men ikke hvor meget i følge denne artikel, så det er da en overvejelse værd, om lysene måske skal brænde knap så meget og knap så længe.

I fredags, da vi kiggede på lejligheder, havde sønnen og svigerdatteren fortalt om den ene, at der var sorte vægge, og at mægleren mente, det skyldtes stort forbrug af levende lys. Landmanden og jeg tænkte mere i fugt, men måtte ved selvsyn konstatere, at det var det ikke. Vi havde dog svært ved at tro, at levende lys kunne give sådan et gråsort skær på stuk og tapet, men mægleren bad os kigge på tre lyse striber på væggen. Det var hans fingre, der havde tjekket. Landmanden satte herefter sin finger på tapet og ganske rigtigt, fingeren var sort af sod. Det må virkelig være dårlige lys og mange lys oven i købet, når to stuer ser sådan ud. Både loft og vægge ville skulle vaskes ned og males, mon ikke de beboere har indåndet en stor mængde partikler fra de lys?

Sådan ser et billede ud taget med et kamera, som dugger lige så meget som mine briller efter at have været med ude på 5km lang gåtur. Det er koldt udenfor, kan jeg oplyse, hvis du ikke allerede ved det ;-)

REFLEKSIONER

2011-12-05T08:52:00.001+01:00

Endnu en gang måtte jeg lige ty til sproget.dk, for staves det nu reflektion eller refleksion? Og har det betydning for stavemåden, om jeg tænker på det at kaste lys tilbage eller på betydningen at fundere over noget?

Refleksion fylder hele min hverdag lige nu, jeg funderer, jeg overvejer, jeg gennemtænker, jeg skal nemlig reflektere over gruppens projekt i praksis og over udviklingsmuligheder i praksis, og jeg har svært ved at formulere det på skrift. Jeg synes, jeg er ustruktureret og nem at overtale (af mig selv) til at læse, se fjernsyn og blogge. Mit håb er, at jeg reflekterer over opgaven, mens jeg laver andet, men i dag skal der arbejdes! Jeg har for mange tegn i opgaven og har slet ikke vist endnu, hvordan jeg inddrager teori til at belyse mine refleksioner, så der skal ske et skift fra refleksion til aktion.

Andre bud på refleksioner kan du se her.

Når jeg tænker over ordet reflektere, så lyder det ærlig talt noget passivt modsat ordet fundere, her kan jeg nærmest høre hjernevindingerne arbejde. Må din mandag blive en dag med tid til at fundere.

JEG LÆSTE I AVISEN

2011-12-04T13:31:00.001+01:00

en anmeldelse af en bog, som lød så interessant, at den fluks blev bestilt på biblioteket.

Den kom hjem i ugen, der gik. Nu er den læst, ingen opgaveskrivning her, jeg fortabte mig fuldstændig i denne spændende bog.

Mangler du en bog med hjertevarme, spænding og skøn at læse, så prøv Boomerang af Tatiana de Rosenay. Jeg skal vist prøve nogle af forfatterens andre bøger.

TO LYS ER TÆNDT

2011-12-04T08:53:00.001+01:00

Brændeovnen fodres med brænde, to lys på adventsfadet tændes, jeg falder i staver, tænker over livet og dets forskellige udforminger. Jeg læser med hos Anne, jeg lader ordene fylde, Anne har valgt i denne adventstid at lade teksterne fra de 9 læsninger og sine reflektioner være en søgen på spørgsmålet; er der en mening med julen som en højtid?

Hvis advent betyder, at alt skal være klart 1.december, så er jeg hægtet af for længst, men det ved jeg jo godt, at det ikke betyder, så jeg tager den med ro og nyder, at jeg kan tænde mine to lys.

God adventssøndag, nr 2 i rækken.

ET ØJEBLIK PÅ MIN GÅTUR

2011-12-03T16:13:00.001+01:00

FREDAG PÅ FARTEN

2011-12-03T11:12:00.001+01:00

Det er vist ved at blive en vane med disse lange dage. Klokken 6.10 kørte vi ud fra gårdpladsen, klokken 3.20 næste dag svingede vi ind på gårdspladsen igen.

Vi så den smukke bro om formiddagen i regn og rusk.

Vi så den smukke bro oplyst med juletræ på toppen sidst på eftermiddagen i mørke

Vi kiggede på lejligheder sammen med svigerdatteren og spiste lækker sandwich på Fredriksberg, mens svigersønnen var i praktik som lærer i Hillerød. Vi skiftede toiletbord ud med sybord hos datteren, mens hun var i praktik på systuen på et af hovedstadens teatre.Vi skulle heldigvis hente nøglen på arbejdsstedet, så vi nåede at se datteren i øjnene og give et knus. Vi nåede også at komme omkring sønnen, da han var kommet hjem, og se ham i øjnene, give knus og spise svigerdatterens lækre æblekage.

Vi nåede hyggelig aften sammen med motorcykelkammerater i Århus, og hjemme blev pebernødder fra svigerdatteren og figurkager fra datteren lagt på bordet, de skal nydes til en kop te i dag.

Nu er arbejdscomputeren startet op, der skal skrives opgave, mens regnen siler ned. God lørdag til dig.

GAD VIDE

2011-12-01T20:49:00.001+01:00

om butikkerne stadig har kalenderlys, når jeg får tid på lørdag? Julekasserne står endnu på loftet, og jeg kan ved den søde nissegrød ikke huske, om jeg fik købt en ny kalenderlysestage sidste år.

om min afdeling havde haft så mange små traditioner, hvis ikke vi havde været så heldig, at en afdeling valgte det pureste guld fra, da de skulle skære ned på personalestaben? Det er 1. december, jeg har været til risengrødsspisning på min afdeling, en god tradition, som i år samlede 10 –12 personalemedlemmer udover de, der var på arbejde. Der hang kalendergaver langs hele den ene væg, og et lille nisselottospil med tilhørende spændende gaver lokkede med lodder, overskuddet fra spillet går til julegodter i lange baner hele decembermåned. Derudover er alle, inklusive børn og ægtefæller, inviteret til julekomsammen på kollegaens gård kort før jul.

om jeg kan finde tilbage til opgaveskrivningen på lørdag? Jeg tager nemlig en dag fri fra opgaven i morgen og fylder den med andre gøremål hele dagen. Dagens vejledning viste, at jeg er på rette spor, der er stadig meget, der mangler, men det skal jeg nok nå.

om jeg nu har ødelagt nattesøvnen igen? Sofaen kaldte på mig i eftermiddagens mørkningstid, og først efter 1 times søvn vristede jeg mig fri.

om vi nogensinde får begreb om møbeltrenden blandt unge? Datteren har ønsket sig en bordplade med to af landmandens bordbukke under som sybord. Vi syntes, bukkene var for grove til den lille bordplade, så vi sendte billeder af sted, men nej, de var lige, som de skulle være. Grove og ikke for pæne ;-) Det minder mig pludselig om min mor og jeg, en ung teenager, på handelen, jeg skulle have nyt tøj: “hvis du siger, det ser pænt ud, skal jeg ikke ha det!” Jeg har vist skiftet smag siden da.

MIN LILLE HULE

2011-11-30T12:14:00.001+01:00

Jeg har været helt indelukket og koncentreret i dag, landmandens forsøg på at hyggesnakke, når nu vi begge to havde indearbejdsdag, er blevet afvist. Deadline for at aflevere mit udkast til opgave var kl. 12, så jeg kan få vejledning i morgen. Og den vejledning har jeg hårdt brug for, de andre i gruppen har vist skrevet deres 6 sider, det er jeg ikke i nærheden af, men jeg har fået skrevet meget mere end i går aftes, hvor jeg til sidst måtte kapitulere pga træthed.

Nu skal der slappes af med lidt frokost og en bog, før jeg gør mig klar til at besøge min far. Der kommer lægebesøg i eftermiddag, tømrer og smed er også berammet til at komme i dag, så vi får vist begge brug for at slappe af over aftensmaden og en kop te, før jeg kører hjem i aften. Gospelkoret må undvære mig i aften (det har de også måttet de sidste to gange), jeg trænger meget til at være sammen med koret og få bevæget krop og sjæl. Jeg ved dog også, at hvis jeg skal kunne køre fra min far med ro i sjælen, så skal vi ikke haste os gennem eftermiddagens gøremål, det skaber kun kaos hos min far. Min far bliver dårligere nu, så det er den rette beslutning, vi tog om at søge plejebolig til ham, og heldigvis er min far en elskelig mand, som har tillid til sine børns beslutninger, så han har accepteret, at når vi siger, det er det bedste, så er det det bedste. Derfor græder vi vist alligevel alle 5 børn oftere i denne tid, hvor vores dejlige far ikke blot fysisk men også mentalt visner stille og roligt. Jeg kan ikke finde et andet udtryk end at visne, en vissen blomst kan også være smuk, en vissen blomst kan også bidrage med noget. Min far bidrager med meget stadigvæk, han er stadig omsorsgfuld overfor andre, han er stadig interesseret i andre, men blot ikke som dengang han var vores støtte, styrke og altid klar til at hjælpe.

Må I få en dag med tid og mulighed til at se det smukke omkring jer.

MIDT I MØRKET

2011-11-29T10:34:00.001+01:00

Udenfor vil det ikke rigtig blive lyst, det blæser, og regnen truer. Indenfor er der lunt og godt, jeg tænder lys rundt omkring i stuen , levende lys vel at mærke, kun lampen over arbejdsbordet får lov til at blande sig. I nat kunne jeg skrive, så nu retter jeg til og håber på, at skriveblokeringen er over, så jeg kan komme videre.

Mens jeg tændte lysene, tænkte jeg på livets gang og på forældre, som må erkende, at den rækkefølge vi kom ind i verdenen på, ikke nødvendigvis er den rækkefølge, vi forlader verdenen på. Jeg tænker på min mormor, som måtte deltage i to af sine 5 børns begravelser (de blev 19 og 52 år). Jeg tænker på min søster, som har gjort det samme, blot var de noget yngre (6 timer og 15 år). Jeg tænker på jer, som også har mistet børn; børn, som var voksne, børn, der var på vej ud i livet, eller børn som kun akkurat fik lov til at mærke livet.

Sådanne tanker sætter opgaveskrivningsproblemer på plads langt nede på livets udfordringsliste. Jeg er dybt taknemlig for mit liv, jeg er dybt taknemlig for, at jeg har mødt mennesker, som gider mig og vil være sammen med mig og som beriger mit liv. Jeg håber for hver og en af jer, der har mistet, at livet har fundet sin klang igen, livet bliver aldrig det samme, livet vil altid have molklangen med sig, og sådan må det være. Jeg håber, at I stadig kan le og sanse verdenen som det smukke sted, det også er. Må denne dag omfavne jer blidt og kærligt.

JEG HAR GJORT SOM SAGT

2011-11-28T17:00:00.001+01:00

Først sagde Charlotte, lav overspringshandlinger, så jeg lagde vasketøj sammen og hang mere vasketøj op.

Så sagde landmanden, gå en tur, så jeg gik 5 km.

Så sagde jeg selv, ring til en ven, så jeg ringede til en fra gruppen, og vi var vældig enige i, at vi var lettere forvirret, men også enige om, hvad underpunkterne i opgaven skulle indeholde.

MEN jeg kan ikke få det, jeg godt kan formulere, når jeg taler med andre, ned på papiret. Jeg kan overhovedet ikke diskutere fagligt og argumentere for mine valg. Det her går bare ikke. Jeg ser fjernsyn, jeg strikker, jeg spiser og spiser, men lige lidt hjælper afledningsmanøvrerne, jeg kan ikke skrive det, jeg skal skrive.

Mit arbejdsbord afspejler mit indvendige kaos.

Mine små hjemmelavede maskemarkører venter på, at jeg går i gang med det lækreste garn og forvandler det til en trøje til sønnen, men en engelsk opskrift kræver lige lidt mere koncentration og opmærksomhed, end jeg kan frembyde lige nu, så jeg strikker striber på et halstørklæde, selv det formåede jeg at gøre forkert.

MEN det ser hyggeligt ud med levende lys, som har været tændt, siden jeg gik i gang i morges. Jeg skænker endnu en kop te og forsøger igen, på et tidspunkt må jeg da få knækket koden.

STILHED

2011-11-28T07:57:00.001+01:00

Den eneste lyd lige nu er brændeovnens knitren og lyden fra mine fingres tryk på tastaturet, ellers er der helt stille i huset. En vældig kontrast til gårsdagens høje lyde udenfor, som konstant mindede os om naturens kræfter.

Lyset er tændt over spisebordet, hvor den bærbare er startet op, bøger ligger spredt ud over bordet sammen med noter og venter på en opgaveskribent. Adventslyset er tændt, men ikke det samme som i går, for lige før jeg var ved at falde i søvn, slog det mig, jeg skal da starte med de høje lys først, de skal jo brænde længst! Vasketøjet er sat over, for det skal nydes, at jeg nu har hjemmearbejdsdag, og derfor kan gå til og fra arbejdsbordet. Brændeovnens luer er med til at gøre stuen til et lunt og lyst sted trods mørket udenfor. Nu vil jeg skænke mig selv en kop te og et glas vand og sætte mig ved arbejdsbordet.

Må du få en dag med plads til lyspunkter og varmeskabende øjeblikke.

DET ER DA EN START

2011-11-27T18:00:00.000+01:00

Måske kommer der noget på fadet, nødder, stjerner eller noget helt andet. Måske gør der ikke. Men nu har vi adventslysene i hus, og det første lys er tændt.

Landmanden ønsker sig nu et sæt adventstal og fire bloklys, de vil passe perfekt til jagthytten, som lyses op af levende lys. Meget typisk for ham, jeg viste ham tallene, mens vi var i butikken, men først nu ser han hjortene, hvor vi sidder herhjemme.

Udenfor larmer det HELT VILDT, konstant ryger der små grene på vinduerne, og kombineret med lyden af svajende træer, hujende blæst og vindstød, virker faktisk ret uhyggeligt. Jeg er glad for mit solide hus.

IGANGSÆTNINGSPROBLEMER

2011-11-27T12:46:00.001+01:00

Hvis man googler overskriften, får man noget om problemer med at starte en bevægelse (altså ikke en protestbevægelse, men det at gå eller at bevæge sig), problemer med det at komme i gang med at foretage sig noget eller problemer med at få noget til at fungere.

Mine igangsætningsproblemer handler om det at få startet næste skriveproces. På de to første moduler fik vi lov til at læse tidligere studerendes opgaver, det gav et indtryk af, hvordan kan man starte et afsnit, hvordan kommer man videre fra et afsnit til et andet osv. Den mulighed har vi ikke haft på dette modul, og jeg kredser om computeren, de mange noter og bøgerne som katten om den varme grød. Jeg er godt klar over, at det bedste er at sætte mig ned og bare begynde at skrive, men i stedet for går jeg en tur, jeg tager billeder, jeg handler ind, jeg skriver blogindlæg, jeg finder på helt nødvendige ting, der skal og må ske NU og ikke i morgen. Men på et tidspunkt løber jeg vel tør for gode undskyldninger, så jeg kommer i gang.

Udenfor blæser det op, der skal vist stormsikres, hvad der sikres kan, for lige nu lyder det ret vildt.

God 1.søndag i advent

TRÆNGTE DE MON TIL BRILLER?

2011-11-26T16:28:00.001+01:00

Jeg har nydt at arbejde sammen med mine kolleger i dag, og jeg startede dagen med to herlige bemærkninger fra to ældre mænd. Den ene sagde, da jeg præsenterede mig selv som den sygeplejerske, der skulle være hos ham i dag, “du ser da sød ud”. Den anden sagde, da jeg fik fundet lyset ved hans seng, så vi ikke talte sammen i mørke og heller ikke vækkede medpatienten, “ du ser da godt ud”

Så kan manglende søvn gøre lige meget. Nu vil jeg dog tage mig en powernap, så jeg bliver til pæn brug i aften.

Adventskrans anno 2011? Har ikke den fjerneste ide, men mon ikke fadet fra sidste år ligger oppe i julekasserne på loftet? Det finder jeg ud af i morgen. Ha en god lørdag aften zzzzzzzzzzz

FRYDELIG FREDAG

2011-11-25T18:35:00.001+01:00

Frydefuld Fredag fordi min gruppe blev færdig med gruppedelen af vores opgave

Frydefuld Fredag fordi jeg smuttede ind til mine kolleger og spiste frokost sammen med dem (og i morgen skal jeg på arbejde)

Frydefuld Fredag fordi jeg gik lige ind i en butik og fandt en rød kjole til julefrokost og julekomsammener

Frydefuld Fredag fordi solen skinnede, mens jeg handlede ind og nød den juleklædte by, og det først styrtregnede, efter jeg havde sat mig ind i bilen.

Frydefuld Fredag fordi jeg skulle hente garn hos en meget travl mand, og hans søde, dejlige kone bød på te, hollandske kager og masser af snak. Det var den skønneste måde at starte min weekend på, og nu med lækker, lækker garn.

Frydefuld Fredag fordi jeg ikke skal lave aftensmad, landmanden er i byen, og jeg spiser havregrød.

Må din fredag aften blive lige, som du har lyst til.

LAD OS FORESTILLE OS

2011-11-24T21:47:00.001+01:00

at du blev indlagt akut. Lad os forestille os, at du havde fået nedsat kraft af den ene side.

Du er blevet undersøgt af en læge i modtagelsen, hun fortæller dig, at du skal indlægges til observation for en blodprop i hjernen. Du har fået scannet din hjerne, du har fået taget blodprøver, du har fået taget et hjertekardiogram. Nu er du så kommet ind på afdelingen, en sygeplejerske undersøger dig, kan du løfte armen,kan du løfte benet,kan du sætte fingeren på næsen, kan du give et håndtryk, kan du fortælle dit CPRnr, måned og hvor du er. Hun måler dit blodtryk, hun spørger dig, om du har tabt dig eller om du har spist mindre den sidste tid, du bliver spurgt, om du spiser normal kost, eller om der er hensyn der skal tages. Du bliver vejet, du bliver målt om taljen, du skal fortælle, om du ryger og hvor meget du ryger, du bliver spurgt, om du drikker alkohol og hvor meget. Du bliver spurgt, om du er fysisk aktiv, hvor du får pulsen moderat op (det svarer til en rask gåtur eller en cykeltur), og om du er fysisk aktiv mere end 30 minutter om dagen. Du bliver spurgt, om du har problemer med vandladning og afføring, om du har hudproblemer, som der skal tages hensyn til. Du bliver spurgt, om du sover godt om natten, og om du tager sovemedicin. Du bliver spurgt, om du har smerter eller om du har følesforstyrrelser. Du bliver spurgt, om der er noget, vi skal tage hensyn til i forhold til tro. Du bliver spurgt, om du bor alene eller er gift/samboende, om du har børn. Du bliver spurgt om din arbejdssituation (arbejdsløs, pensionist, kontanthjælpsmodtager osv), og om du får hjælp fra hjemmeplejen.

Hvis du stadig er med, spørger jeg dig nu: er der nogle af alle de her spørgsmål, som har betydning for, at du måske har fået en blodprop i hjernen eller kan medvirke til at forebygge en ny blodprop ? Er der nogle af spørgsmålene, som ikke hører med til det første døgn? Jeg kan afsløre, at nogle af spørgsmålene er for, at jeg og mine kolleger kan tilrettelægge den bedste pleje til dig i tilfælde af, at du ikke kan klare dig selv under indlæggelsen.

Tak for din medvirken :-)

HVERDAGSFRI

2011-11-23T08:15:00.001+01:00

Noget af det, man som sygeplejepersonale godt kan sukke over, er weekendarbejde. Familien holder fri og så skal man tidligt op og af sted. Vennerne og familien får altid inviteret en netop på ens arbejdsdage, så man skal bytte vagter. Når man så en enkelt gang imellem ryger ind i uger med arbejde alle hverdagene og fri i weekenden, savner man sine hverdagsfridage!

Jeg er så heldig, at jeg kun arbejder hver 4. weekend, og at jeg kun arbejder 30 timer, det betyder 5 ekstra fridage på 4 uger i forhold til en fuldtidsstilling. Det passer fint, når jeg samtidig har ansvaret for regnskab, lønninger og andet kontorarbejde på gården. Lige for tiden er jeg så i gang med et fuldtidsstudie, det betyder fri i weekender og af sted alle hverdage. I begyndelsen havde vi studiedage, men i denne tid, hvor vi skriver opgave, er jeg af sted hver dag fra 9 – 15, jeg er ved at være træt, jeg savner mine hverdagsfridage, de dage med tid til en lang gåtur, de dage med tid til at få skik på hverdagstingene. Min hjerne glemmer alt, hvis ikke det er skrevet ned, så jeg glæder mig til, at jeg fra næste uge skal skrive hjemme. Jeg ved, at skriveprocessen så strækker sig ud over hele dagen og aftenen, til gengæld kan jeg komme ud i lyset og gå en tur, jeg kan surfe lidt på nettet, jeg kan lige læse avisen, jeg kan snuppe lidt mandler og et stykke frugt, når jeg føler for det. Glemsomheden varer nok ved, til opgaven er afleveret 7.december, men jeg er overbevist om, at den friske landluft vil gøre underværker.

Nu vil jeg drage ind til staden igen, og denne gang er min mobil sat til at minde mig om alt det, jeg glemte i går. Må din dag blive god.

UDEN MIG?!!

2011-11-22T07:30:00.001+01:00

Morgenen er anderledes. Landmanden har trukket jagttøjet på, geværet bliver fundet frem, den grønne jagttaske stilles på bordet, og madpakke og tekanden kommes i. Istvan er årvågen; som alle de tre andre hunde, vi har haft, har han efter én tur med landmanden på jagt lært at kende tegnene på, når hverdagens kartoffelrytme brydes. Han bliver kælet for, landmanden fortæller ham, at han skal ikke med i dag, men Istvans hale viser, at det tror han ikke på. Stor er skuffelsen, da døren lukkes efter landmanden, og Istvan står på den forkerte side af døren. Næste år, Istvan, får du lov. I dag skal du blive hjemme og passe på gården sammen med medarbejderen.

Må Istvan og I andre få en god dag, også selv om den måske ikke bliver som forventet.

SÅ MØRK

2011-11-21T19:52:00.001+01:00

har vejen aldrig været før. Tågen lukkede sig om mig, så jeg ikke kunne ane konturerne af vejen. Lygten måtte være tændt hele tiden, og netop det faktum gjorde mig utryg ved at gå de 5 km, så jeg vendte om og tog en alternativ gåtur, dog ikke så alternativ som denne. Gåturen foregik på vejen mellem vores to gårde, på den måde havde jeg hele tiden lidt lys at forholde mig til, 750 meter hver vej, det kan også blive til noget, når man går 30 minutter. På sidste tur hen til den anden gård, så jeg pludselig et lille lys henne på vejen, først tænkte jeg, at det nok var de unge lejere, der var ude og lufte hund, men så steg lyset højere op og kom nærmere, og så vendte jeg om. Tænk, jeg blev så bange, at jeg løb det sidste stykke vej hjem og helt op til huset. Nu finder jeg slet ikke ud af om, det var invasion fra rummet, eller om det var en almindelig høj mand, som syntes, det var sjovt at sætte lygten op i huen, han fik sig nok et billigt grin over den pludseligt hoppende lygte foran sig.

Men trætheden forsvandt, så nu er jeg klar til et par timers læsning.

God aften til dig.

DET ER SÅDAN EN DAG

2011-11-21T16:55:00.001+01:00

hvor jeg ikke skal nærlæse kreative blogge, for så føler jeg mig så langt bagud af dansen

hvor jeg ikke skal se for meget på alle juletingene i butikken, hvor jeg handlede madvarer, for så mærker jeg galopperende hjerteslag

hvor jeg ikke skal tænke på opgavens individuelle del, for så føler jeg mig lidt fortabt

hvor jeg ikke skal tænke på, at jeg glemte at sende en sms i morges med ønsket om god tur til Paris til datteren, for så føler jeg mig som en fraværende mor

Jeg nøjes med at drikke te, spise klementiner og læse i blade.

ENSFORMIGT

2011-11-21T07:34:00.001+01:00

Hvor jeg på de tidligere diplommodul, når vi kom til opgaveskrivning, kunne stå op, trække i hjemmetøjet og sætte mig ved computeren, skal jeg nu gøres klar til pænt brug fra morgenstunden. Nu er der bagt boller, og hjemmelavet blommesyltetøj er fundet frem, der skal lidt ekstra til på sådanne grå novemberdage, når vi sidder på skolen fra 9 – 15 hver eneste dag. Jeg er i en god gruppe, vi kommer vidt omkring, men er samtidig struktureret. I dag skal vi have sendt problemformulering af sted til vores vejleder, det bliver spændende, om hun skyder den helt i sænk i morgen, jeg har nemlig svært ved at mærke, om vi er på rette spor. Det er dog en del af den proces at skrive opgave, jeg kender følelsen, og denne gang har jeg 3 andre til at hjælpe mig med ikke at gå i stå pga. den følelse.

Overskriften går ikke på gruppearbejdet, men mere på det, der kommer her på bloggen, der er ikke megen overskud til blogskriverier, og hverdagen kan godt føles mørk og søvnig, dagslyset ser jeg jo nærmest ikke. Gåturene ligger stille lige nu, men de skal i gang, for jeg savner følelsen af frisk luft ned i lungerne og vindblæst hår, og jeg har jo overbevist mig selv om, at de godt kan gøres i mørke.

Må du få en god hverdagsmandag.

Det er altid godt med en livline

SIGNIFIKANT NYDELSE

2011-11-20T13:33:00.001+01:00

Jeg læser studier om viden om risikofaktorer i forhold til at få en ny apopleksi eller forbigående blodprop, jeg læser om mennesker, som har sukkersyge(diabetes) og som ikke ved at diabetes er en risikofaktor i forhold til at få en apopleksi, jeg læser om mennesker, som får medicin for at forebygge ny apopleksi, men som ikke selv ved, at det er derfor de får den medicin. Tankevækkende og vist nok et studie vi kan bruge som baggrundsviden til vores eget projekt.

Min baggrund i dag er dejlig, datteren har været hjemme til fødselsdagsfest, så i dag har vi haft tid til at nyde hinandens samvær, først ved morgenbordet, siden hen har hun læst i sofaen, mens jeg har læst ved computeren.

Nu må hun af sted, der er kørelejlighed fra min fars hus, jeg snupper det første stykke vej dertil, jeg får chancen for lidt mere snak, og datteren slipper for at gå med tunge tasker til toget, hun pådrog sig en fibersprængning i lysken under en løbetur før weekenden.

Håber du nyder sin søndag.

JEG GAD GODT HAVE HUSKET MIT KAMERA

2011-11-19T20:15:00.001+01:00

så havde I kunnet se mig i mælkestribebukser med svaj eller kassebukser med svaj. I kunne have set os flække sammen af grin, når barndomsminder dukkede op. I kunne have set blanke øjne, når minder om vores mor eller vores far, som han var en gang, blev genopfrisket ved synet af ting og sager. Vi havde sat hinanden stævne hos min far, vi fem søskende, først indledte vi arbejdsweekenden med at fejre min lillebror, det gjorde vi sammen med vore ægtefæller og de fleste af vores børn i går aftes. Så forsvandt børn og to af ægtefællerne, vi andre overnattede og kastede os ud i oprydning i garage og diverse skabe. Lillebror og svoger kørte utallige læs på genbrugspladsen, vi andre fik også fyldt sække til genbrugsbutik, hver især tog vi ting med hjem, hold da op hvor har jeg det ikke fra fremmede, det med at gemme ting, for hvis nu……

Jeg har nu forladt flokken, de andre fortsætter til i morgen eftermiddag. Jeg skal læse og arbejde med problemformulering til opgaven, men jeg venter til i morgen, det har været hårdt at dykke ned i minder og skulle smide ud. Vi har dog stadig gemt meget, der er dyngevis af stofstykker, som min datter en gang skal se på, om hun kan bruge. Der er garn, strikkepinde, hæklenåle, knapper og meget andet, som vi skal have fordelt. Der var gamle strikkebøger med tøj til dukke Dorthe, og jeg kan huske hvert eneste billede, så nej, de blev også sat tilbage. Min søster, som er lærer som vore forældre, blev sat til at kigge vores mors gamle noter og materiale gennem, der er så meget, og det er så omhyggeligt udført.

Alt det og meget mere kunen du ha set billeder af, hvis jeg havde haft mit kamera med, men det havde jeg ikke, så i stedet for må du se på et rødt blad fra haven ;-)

ZOOM UD–ZOOM IND

2011-11-18T07:25:00.001+01:00

De næste 2½ uge står i opgaveskrivningens tegn, det har jeg prøvet før, men denne gang skal jeg prøve at skrive første del af opgaven i en gruppe. Det er jeg spændt på, jeg er rigtig god til gruppearbejde, men det med at formulere sig sammen i en gruppe har jeg tidligere oplevet blive noget med, at man fortaber sig i detaljen. Vi har givet hinanden håndslag på, at vi skal huske at løfte blikket og se helheden.

Jeg kom jo for sent i forgårs pga himlens smukke helhed, jeg havde dog ikke tid til at bevæge mig tættere på motivet, og så er det dejligt at kunne zoome ind. Farverne ændrer sig, når man går tættere på. Varmen og gløden fra solen kommer tydeligere frem.

Helt tæt på solen gik jeg dog ikke, så ville jeg blive blindet. Sådan kan det også ske, når man læser artikler eller skriver opgave, kommer man alt for tæt på, så man ikke kan se helheden længere, og måske glemmer denne, kan man godt miste fokus. Begge dele skal til for at få dannet sig et godt billede/ en god viden, som man kan arbejde videre med.

Hvor de blå-lilla farver dominerer de første billeder, har de rød-orange farver overtaget på det sidste. Man kan vel godt sige, at alle billederne er himmelske på hver sin måde. Du kan se flere himmelske billeder her.

Må din dag blive med god og med muligheder for at se helheder og detaljer.

KAN MAN NU FORSTÅ DET?

2011-11-17T08:06:00.001+01:00

Jeg læser med undren indlæg som dette her og dette her, og jeg undrer mig.

Vi tager lige en tur ned ad Memory Lane:

Hjemme står jeg ved komfuret, min mor står ved siden af, klar til at vejlede, hvis det bliver nødvendigt, men jeg har set processen så mange gange, så jeg kan det nærmest i søvne.En stor gryde med vand koger lystigt, ved siden af står litermålet med koldt vand, så tager jeg bollesprøjten, fylder den med dej, sætter træstempel i, støtter stemplet mod maven, tager med den anden hånd en kniv og dypper i det kogende vand. Langsomt presser jeg stemplet, og en fin oval dejstrimmel kommer frem, jeg snitter med kniven de fineste melboller, som dumper ned i det kogende vand, vandet må ikke bulderkoge, det er der, det kolde vand har sin funktion. Med hulskeen tager jeg de færdige melboller op og lægger dem i en skål med koldt vand. Da jeg er færdig, står en stor skål fyldt med melboller, og jeg glæder mig til aftensmaden. Der er strikse retningslinjer, man fisker ikke i suppen, så selvom jeg helst vil undgå kødbollerne og grøntsagerne, så kommer de med over på tallerkenen. Jeg spiser først suppen, kødbollerne og græntsagerne, melbollerne får lov til at blive, en ny portion hældes op, og sådan bliver jeg ved, til jeg har en tallerkenfuld melboller tilbage, nu kommer det allerbedste, ren nydelse, blot at spise melboller. Nogle gange var jeg så mæt, at jeg ikke kunne spise melbollerne, men så kom de i køleskabet til senere på aftenen.

Jeg har aldrig fattet, at andre ikke kunne lide melboller, jeg kan finde på at spise af de halvfrosne melboller fra købeposen, mens jeg venter på, at suppen kommer i kog. Landmanden kogte suppe på benene fra krondyret forleden aften, 4 liter blev der ud af 5½ timers kogning (3 med ben og 2½ uden ben). I dag nyder jeg grøntsager, og der var rigtig mange grøntsager i suppen til at give den smag. I aften skal vi have suppe med gulerødder og pastinakker i små tern sammen med en frostpose med kød og melboller. Hjemmelavede melboller får vi ikke i aften, selvom jeg har en bollesprøjte, og æg, mel og smør findes i køleskabet, jeg skal nemlig bruge det sidste af eftermiddagen efter skoletid hos frisøren. Suppe med melboller og nyklippet hår, det kan kun blive en god dag ;-)

Håber din dag også bliver god, hvad mon der står på menuen hos dig i aften?