lørdag, maj 12, 2018

Hvad med mig?

En snude skubber til min arm, mens jeg sidder ved computeren på kontoret. Der er uorden i sagerne ifølge Ayla, hun er blevet efterladt hos mig, mens landmanden får sat vores tidligere elev i gang med at så. Det er godt for landmanden, at eleven/nu økonomistuderende gerne vil bruge sin tidligere læreplads som studiejob.

DSC_0064

Og når jeg ser ham og husker på de to skønne unge kvinder, som fortalte om EUX uddannelse i forhold til social og sundhedsassistentuddannelsen, så fryder jeg mig over denne kombination af erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse. Det minder mig om det interview, jeg hørte i radioen om Schweiz, hvor langt de fleste unge tager en erhvervsuddannelse og senere læser de måske videre. Som den ene unge kvinde sagde, hun var ikke klar til at tage tre år med ren læsning, og på denne måde fik hun løn under uddannelse og samtidig kunne hun, hvis hun ville, læse videre til sygeplejerske eller jordemoder. Vi har brug for unge, der vil tage erhvervsuddannelserne.

Ayla har opgivet og lagt sig på sit tæppe. Egentlig er det utroligt, at hun orker at ligge i en traktor fra klokken syv om morgenen til klokken ti om aftenen. Men hvad gør man ikke for at være tæt på den, man elsker? Landmanden og jeg ser kun hinanden i korte øjeblikke, for når han kommer ind, går jeg i seng. Jeg øver mig i at få søvn nok, jeg øver mig i ikke at se på en skærm frem til sengetid, jeg øver mig i at få energien tilbage. Jeg er træt af at være træt. Og jeg er træt af tøj, der strammer og en krop, der lige så stille bliver større. Det øver jeg mig også på at gøre noget ved.

DSC_0065

Nu bliver min fod slikket forsigtigt og en snude skubber ihærdigt til min arm. Vi snakker lidt sammen og der bliver kløet bag ørerne. Det er ikke nemt, når ens vante rutine pludselig ændres. Mens jeg børstede tænder, ren rutine, vandrede tankerne tilbage til børneafdelingerne og mine første seks år som sygeplejerske og derefter til de to år som fast aftenvagt på en medicinsk afdeling. Jeg kan ikke huske, at vi havde så travlt, som vi har nu. Der er nogle gange, jeg tænker, om det er ren indbildning, men det tror jeg ikke. Om natten havde vi strikketøj med og hyggede os mellem tilsynene hos patienterne. Vores nattevagter er i gang, fra de kommer til de går hjem. Der prioriteres tid til en powernap, hvis det kan lade sig gøre, og det er der evidens for, at det er godt for deres krop. Ellers så foregår kaffedrikning og spisning samtidig med, at der laves kontorarbejde. Alt det vi ikke når i dag/aftenvagt er skubbet til nattevagterne: tjek af diverse akutbakker, tjek af patientjournaler, mangler der screeninger, mangler der blodprøver, tjek af lægenotater, tjek af hjertestopvogn, tjek af patienternes medicinjournaler, klargøring af journal og medicin til patienter, der overflyttes næste morgen, oprydning rundt omkring osv. I gamle dage holdt man pause væk fra kontoret i personalestuen, men den ligger i den ene ende af afdelingen, så nattevagterne føler, de er for langt væk, hvis patienter forvilder sig ud på gangen eller råber fra en stue, fordi de er forvirret og ikke kan bruge klokkesnoren.

Ayla skifter stadig mellem at gå hvileløst rundt og pibe lidt og så lægge sig ned. Mon ikke snart landmanden er færdig med sin instruktion, så kan der blive tid til tosomheden mand og hund igen. Det kan synes som en varm dag, når man sidder her lunt og godt bag husets mure, men udenfor er der koldt. så koldt at mine briller duggede, da jeg gik ind efter at have fodret fuglene. Klokken 9.15 har jeg lovet mig selv, at jeg går ud og begynder fra en ende af med havearbejde. Gid man dog elskede havearbejde og kunne se det fornøjelige i det. Jeg elsker smukke haver, jeg har mange planer for at forskønne min have, men det bliver ikke til mere end tanker. Tankerne i sig selv gør mig træt og pludselig sidder jeg med en bog eller ser på en skærm i stedet for at være i haven. Det skal ikke ske i dag. Det har jeg lovet mig selv, men jeg er ikke så god til at tage mig selv og mine tanker alvorligt. Det øver jeg mig også på. Der er plads til forbedring.

Ha en god lørdag med plads til forbedringer og må din dag gå dig i møde med et smil.

DSC_0066

14 kommentarer:

  1. Jeg griner lidt, for i DDR var det simpelthen et krav at man tog en praktisk uddannelse samtidig med studentereksamen, hvis man skulle gøre sig håb om at komme på universitetet - en af de skuespillere, jeg følger er f.eks uddannet snedker og en af politikerne har en landbrugsuddannelse med speciale i husdyrpleje, før han kunne få lov at læse jura!
    Det er sjovt, at du oplever nattevagterne som mere travle, jeg oplever det modsat - der er så mange praktiske gøremål, som for mit vedkommende er forsvundet med digitalisering og automatisering i skyllerum f.eks. Jeg tør næsten heller ikke sige det højt, en jeg - og iøvrigt de fleste af mine kolleger “ på gulvet” - elsker den nye sundhedsplatform og oplever at den gør det langt mere sikkert at være patient. Desværre er det stort set kun læger og enkelte utilfredse sygeplejersker, som kommer til orde i pressen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, og i gamle dage kunne man ikke læse til ingeniør uden at have en håndværkeruddannelse ;-)
      Da jeg havde trykket udgiv, tænkte jeg, at det der fylder allermest er at vores patienter er blevet dårligere og har brug for tæt observation. Men jeg synes stadig at vores nattevagter er garant for at vi andre husker de ting, der skal huskes i et dokumentationssamfund. Dejligt at I tænker sådan om sundhedsplatformen, det har jeg også hørt fra andre kolleger i Kbh.

      Slet
  2. Stakkels, stakkels Ayla - tænk at måtte nøjes med dig ;-) Jeg håber, at både du og jeg får udrettet lige præcis så meget i haven, at vi kan holde os selv ud i aften. Jeg skal altså ud og slå græs, men hvad laver jeg i stedet? Glor på min iPad :-( Nå, kom i gang!

    PS: Jo, man kunne sagtens læse til ingeniør direkte efter gymnasiet. Det gjorde fx min morfar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, ja tænk, det er den rene ynk :-)
      Jeg er så stolt af mig selv, jeg er i haven en time, holder pause, så i haven en time igen osv. og jeg knokler, der er så meget ukrudt omkring mine bærbuske. Græsplænen slår landmanden, så kan vi forhåbentlig begge holde fri i morgen med god samvittighed :-)

      Slet
    2. PS mon det så er arkitekt jeg tænker på? Eller også var gymnasium måske adgangskort mens alle andre måtte tage håndværkeruddannelsen.

      Slet
  3. Hanne, tak, ja hun havde det ikke godt.
    Og det er dybt bekymrende at der sker fejl med medicinen.

    SvarSlet
  4. Godt skrevet med Ayla som sceneskifter. Jeg misunder dig bestemt ikke nattevagterne og ej heller travlheden, som bidrager til trætheden. Skidt med haven og gør det, du har behov for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ertic. Jeg har faktisk ikke nattevagter mere, heller ikke aftenvagter, fordi jeg så slet ikke kan finde en søvnrytme. Jeg gik i haven og nød solskinnet og tog gode pauser, så det blev en dejlig dag :-)

      Slet
    2. Det lyder rigtig godt! Lad de unge tage slæbet, de har bedre kræfter.

      Slet
  5. Tak for din diplomati, Hanne

    SvarSlet
  6. Det er virkelig irriterende med tøj, der bliver ved med at krybe! Det er svært at vende den bøtte, og jeg ville ikke have troet, at det kunne være et problem for dig, så meget som du bevæger dig i dit arbejde. Det er værre med os, som må nøjes med havearbejdet og lidt rengøring indimellem ... troede jeg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, havearbejde er faktisk rangeret højere end gåture i forhold til kalorieforbrænding. Det er nok ikke det at nippe til blomster og let lugning, men ellers. Og jeg spiser meget :-)

      Slet
  7. Det er mærkeligt, at det, som man ved vil være godt, er så svært at vælge. Den sunde mad, motionen, søvnen, havearbejdet....
    Jeg håber, du får bugt med din træthed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, ja utroligt at det skal være så svært at følge det man ved. jeg håber også den træthed falder til ro, for ellers kan det blive den, der saboterer mine planer om mange år på arbejdsmarkedet endnu.

      Slet