tag:blogger.com,1999:blog-337181602024-03-10T03:46:38.030+01:00Underet er, at vi er tilog der er intet, jeg hellere vil (citat fra Lars Lilholt sang)Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.comBlogger5247125tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-18888056033320021662024-02-21T14:40:00.003+01:002024-02-22T09:40:43.293+01:00Var det det, der skulle til?<p> Normalt bekymrer jeg mig ikke om mit helbred, udover at jeg gerne vil passe på det. Men med titlen som farmor og det i en sen alder og med sygdom i familien, begyndte en bekymring at fæstne sig i mig. Jeg skulle gerne opdage sygdom i tide, for jeg ville gerne være frisk og rørig længe. Først var det Alzheimers sygdom, jeg bekymrede mig om, så kom jeg i tanke om, at jeg da også havde hjertesygdomme i familien og kræft er der jo i alle familier. For det meste har jeg kunnet lægge det på hylden for glemte/gemte sager, men indimellem falder det ned fra hylden. </p><p>Jeg kan godt forstå, at folk indimellem har svært ved at forstå, når man må sige til dem, at alle de symptomer der er, er tegn på kropsbelastning. Nogle gange ved de godt, at livet har været svært, tungt, hårdt eller noget andet, men hvad gør man så ved det? Selv om jeg er blevet undersøgt og min læge og jeg blev enige om, at det var psykisk udløst, så kunne min krop og hjerne ikke finde ud af det alligevel. For symptomerne kom jo stadig indimellem.</p><p> I efteråret så jeg et opslag, man manglede kontrolpersoner til et phd-projekt og som de skrev; du får ingen penge, men til gengæld får du undersøgt dit hjerte grundigt. Jeg slog til med det samme. For to uger siden blev jeg kaldt ind til en formiddag fyldt med masser af undersøgelser. Forud gik blodprøvetagning og hjertekardiogram. På dagen fik jeg lavet en MR-skanning af hjertet, en ultralydsskanning af hjertet, en måling af mit hjertes hjerterytmevariabilitet og pulsbølgehastighed samt måling af hvor tykke mine kar er.</p><p>Kort og godt som hjertelægen sagde; du har et overordentligt sundt og stærkt hjerte! Karmåling viste, at mine kar svarede til en på 50 år. Jeg så mit smukke stærke hjerte på MR-skanningsbillederne. Og det er som om at de symptomer, jeg af og til stadig får, ikke bekymrer mig mere. I stedet fylder en taknemlighed mig, en taknemlighed som ikke skal forplumres af unødige bekymringer. Jeg skal bare i bedre kondition og så stadig passe på mig selv ved at nyde livet, slappe af, men også få styr på de ting, jeg gerne vil gøre.</p><p>Ugerne stryger af sted, jeg stornyder mine fire fridage hver uge, hvor vi er startet i det små med oprydning hist og pist. Sønnen startede i julen, nu er de ting, han gerne vil gemme, kommet i nye kasser og på loftet. </p><p>Lige nu strikker jeg strikkeprøver, de er nødvendige, men jeg hader dem, når jeg ikke strikker samme fasthed som opskriften påbyder. Jeg er vist på 3. eller 4. strikkeprøve, bredden passer, næsten, men højden er ikke høj nok. Så nu skal jeg have købt en ny størrelse rundpind, for det gjorde en forskel, da jeg skiftede fra en ældgammel rundpind str. 2,5 til en helt ny str. 2,5. Derfor vil jeg prøve om str. 3 i et andet mærke måske kan ændre noget.</p><p>Det er vinterferie i Nordjylland og det betyder færre folk på arbejde, og da vi samtidig har fået både nye studerende, elever og kolleger, er der nok at se til. Heldigvis har der været gode dage med færre patienter, hvor vi efterhånden var blevet vant til mange patienter på gangen. I dag og i morgen tager jeg aftenvagt. Jeg kan sagtens være i aftenvagt, min krop har bare svært ved at omstille sig bagefter, men når mange holder ferie, er resten som regel allerede sat på arbejdsplanen. Så jeg konkluderede, at pilen pegede mod mig, da vi manglede en aftenvagt. Jeg glæder mig faktisk til at være sammen med kolleger, som jeg ikke er så tit sammen med.</p><p> </p><p><br /></p><p><br /></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-14540826013908032462024-02-05T12:29:00.005+01:002024-02-05T12:29:40.119+01:00Bliv set, mødt eller hørt - tankerne flyver<p> Før hen brugte jeg ofte dette forum til at gøre mig selv klogere på meninger, ord og vendinger. For I havde altid gode overvejelser, som hjalp mig på vej. Nu til dags hvor jeg skriver sjældent, flyver tankerne i mit hoved for en stund og så forsvinder de og kan ikke genfindes, hvis jeg vil skrive et indlæg om dem. Denne gang huskede jeg at skrive stikord i en kladde, så jeg kunne huske, hvad jeg tænkte.</p><p>Hver søndag går jeg ned til postkassen for at hente ugemagasinet Søndag. Hver søndag overvejer jeg, om ikke jeg skal ophæve abonnementet og hver søndag er der altid et eller andet i bladet, der sætter tankerne i gang. En søndag startede det allerede, inden jeg kom ind igen, for på forsiden var Lone Frank citeret for, at hun gerne vil blive hørt, men var ligeglad med at blive set.</p><p>Det fik mig til at tænke på det, der ofte siges i sygeplejen. Det er vigtigt at patienten føler sig set og mødt. Og så gik tankerne på forskellen mellem at blive mødt og hørt. Havde jeg misforstået vendingen, så jeg søgte og fandt en artikel fra 2014, hvor man havde undersøgt patienters oplevelse af kommunikationen med sundhedspersonale på en ortopædkirurgisk afdeling.</p><p>Her konkluderede forfatterne, at det som fyldte mest hos patienterne i forhold til at føle sig set, mødt og forstået, var den enkelte sundhedsprofessionelles verbale og nonverbale udtryk med stor vægt på det nonverbale. Artiklen giver eksempler på, at hvis personale ser travle ud, så lader man være med at spørge. Det er jo ikke så godt, men måske forståeligt. Men patienterne giver også gode eksempler på en nonverbal kommunikation: </p><blockquote><p><span style="color: #29271f; font-family: Roboto; font-size: 20px;">”Det er vigtigt, at personalet ser på en, taler direkte til en, så føler jeg, at jeg har den kontakt, jeg ønsker. Ja, det er jo svært at forklare, men det er opmærksomhed og nærvær.”</span></p></blockquote><p>Og når jeg så går tilbage til <a href="https://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2024/01/jamen-jeg-er-her-endnu.html">mit indlæg</a>, hvor jeg undrede mig over, at patienterne hos os kunne føle sig godt behandlet på trods af et utroligt travlt afsnit, er det måske netop det, det handler om. At hos os får du et smil, øjenkontakt og forhåbentlig også forklaringer/støtte. Vi stopper op, hvis du som pårørende står og ser søgende ud. Faktisk kan man som pårørende risikere at blive stoppet mange gange af personale, mens man venter på at kunne komme ind til patienten.</p><p>I forhold til patienten, advokerer vi erfarne for, at man fra morgenstunden hilser på alle sine selvhjulpne patienter, fortæller dem om hvad der skal ske i dag, hører om der er noget de undrer sig over og fortæller, at man også har andre patienter, som har brug for en del hjælp, så der vil man være meget. Men uanset hvad er det vigtigt, at de selvhjulpne patienter ringer med klokken, hvis de får forværringer og de skal tage fat i os, hvis der er noget, de mangler svar på. </p><p>Min erfaring er så, at jeg resten af dagen kan stoppe op, når jeg går forbi og spørge; er alt vel eller jeg har ikke glemt dig, men der er ikke stuegang endnu (vores stuegang varer fra 9 - 20 hver dag). Det tager ikke lang tid, men vi får øjenkontakt. Og det mener jeg gør forskellen. Nogle dage må jeg forklare, at ja det logiske ville være at tage alle de selvhjulpne først til stuegang, hvis det eneste de venter på er en lægelig afklaring og godkendelse til udskrivelse (især når patienterne kan se, at der ligger 6 patienter på gangen). Men det patienten ikke kan se, er at der er andre patienter, som er så dårlige, at de skal og bør ses som de første af vores læger.</p><p>At føle sig mødt er vel også at føle sig hørt, men også set, med alt det man kommer med som det menneske, man er. Vi har hver især brug for forskellige ting fra en sygeplejerske/social -og sundhedsassistent, når vi indlægges. Og kunsten i sygeplejen er at ramme de behov, og det mener jeg gøres med nærvær og opmærksomhed. Men så sandelig også med at jeg besidder en faktuel viden og en færdighedsviden, som kombineret med nærvær og opmærksomhed giver patient og pårørende tillid til at jeg vil dem det godt.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUBwhWUBLUSnwC3_uLRO-VgZNLGuvtqsP5Aq2F31voSoWQcS-DK5cjDLiGiVdyZghqyXzSuGLPeztYWyK-FN0MHc_os_L0AVs1MSmKx1uKOghhrBcfyaG_KcUc4WnMbJDjxtE-tbQ8QhzDkbUpE5S1Bt5nazXrvP2iaIZDA0SwcNox77Tb_zDy/s4000/20240126_171359.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUBwhWUBLUSnwC3_uLRO-VgZNLGuvtqsP5Aq2F31voSoWQcS-DK5cjDLiGiVdyZghqyXzSuGLPeztYWyK-FN0MHc_os_L0AVs1MSmKx1uKOghhrBcfyaG_KcUc4WnMbJDjxtE-tbQ8QhzDkbUpE5S1Bt5nazXrvP2iaIZDA0SwcNox77Tb_zDy/w640-h360/20240126_171359.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Tilbage til Lone Frank, så handlede hendes ord om, at hun ikke havde behov for, at folk så hende som et kønsobjekt (sat op mod at kvinder ofte føler sig usynlige, når de bliver ældre), men hun ville gerne, at folk lagde mærke til, hvad hun havde at sige. Og det gjorde folk i højere grad nu, fordi hun havde meget mere at komme med (qua sin erfaring). </p><p>Faktisk synes jeg, at hun har flyttet sig utroligt meget fra første gang jeg læste om hende og <a href="https://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2009/04/lettelsens-suk.html">læste bogen Den femte revolution</a>. Men måske er det mere det levede liv, der gør, at der er andre ting, som hun anser for vigtigt. I denne artikel var der fokus på kærligheden og sorgen, hun mistede sin daværende kæreste, som døde, da hun var 48 år. Men også på alderen, de fysiske forandringer og hendes nysgerrighed på verden og det at formidle.</p><p>Jeg får helt lyst til at prøve kræfter med <a href="https://www.politikensforlag.dk/stoerst-af-alt/t-0/9788740053173">en af hendes sidste bøger, </a>som netop sætter fokus på kærlighedens natur ud fra et videnskabeligt perspektiv. Hendes phd. i neurobiologi fornægter sig ikke, så selv i sorgen og erkendelsen af at have taget kærligheden for givet, vælger hun at gå til videnskaben sammen med en psykolog, ikke kunstnere, digtere eller filosoffer.</p><p>Jeg tror hun kan provokere mig og få mig til at stoppe op og undre mig. Det er altid sundt at høre andres perspektiver. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgRlchkSWFkUMMl7yMAZzuuIOpAAf2big8SOMRsOxtjK3m17AzZiSeJK8nsA2LY3O6tqRubfbSxd5ihQ6Hu5U1jhTNY8UXk_O78Hn16JoX8jbtL4Ni1LvYpSRZ6YQJya5FzQKFDUYPK27L9ZJZZg-_fTGh8cWYhrf3PJp4ft77FbY1BbdDJOpAA/s4000/20240131_160153.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgRlchkSWFkUMMl7yMAZzuuIOpAAf2big8SOMRsOxtjK3m17AzZiSeJK8nsA2LY3O6tqRubfbSxd5ihQ6Hu5U1jhTNY8UXk_O78Hn16JoX8jbtL4Ni1LvYpSRZ6YQJya5FzQKFDUYPK27L9ZJZZg-_fTGh8cWYhrf3PJp4ft77FbY1BbdDJOpAA/w640-h360/20240131_160153.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Billedet er fra en af trappeopgangene i Nordkraft. Her ligger sundhedscenteret på 9. sal og sidste uge, da jeg skulle undervise tidligere patienter og deres pårørende, valgte jeg for første gang at gå hele vejen op. Jeg kunne ikke stå for kontrasten mellem det rå look og den smukke by udenfor. Et andet perspektiv på byen. </p><p><br /></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-13454047974966138162024-01-31T19:23:00.006+01:002024-01-31T19:23:46.360+01:00På tur - i mit eget område<p> Sidste weekend kom vi ud i den friske luft begge dage. Det var tæt på og to gode oplevelser ind på glædeskontoen.</p><p>Lørdag tog vi ind til Aabybro, fandt<a href="https://udinaturen.dk/shelter/12320"> Aaby skov</a>, for sådan en findes. Det er en ung skov, som er plantet for at beskytte grundvandet nedenunder, Jeg vidste, at mange løber eller går ture der, så der måtte findes nogle stier/veje. Vi havde også fået at vide, at der var et indhegnet område til at lufte hunde i. Det benyttede vi os dog ikke af, men drog på opdagelse. Vi valgte at gå langs med kanten af skoven på det, der var beregnet for heste, en bred græssti. Der var dog så meget vand, da vi kom ud i yderområdet af skoven, at vi opgav og gik lidt på kryds og tværs inde i skoven og de åbne områder.</p><p>Der var både bålplads, shelters og et udkigstårn skulle der også være. Det nåede vi ikke at finde, men så er der jo basis for en ny tur. Vi fik gået 5500 skridt og fik en fornemmelse af, hvor den den sydlige del af Vildmosen lå, hvor gårde, som vi kendte, lå i forhold til skoven osv. Det var en rigtig hyggelig tur, og når det er blevet mere tørt, skal vi helt sikkert på opdagelse i skoven.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgVZQNKzR4Xf5sMaFGoiLzIpF8ieXy5tDiOGtbhyphenhyphentWzAClLFmIAOLAebd3eiXgD5WL1T0_jn5ZvWxHAZn7Qwgs5itd9UMtV1HqqPQo8g-EO3MKKcCJqv-mfidIhJKVbJ3iLz-b9fADJ7UpjkB4lmCN1WuSXUvLSNx9aVnARg2YSnyaVHSS_CydR/s4000/20240127_153806.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgVZQNKzR4Xf5sMaFGoiLzIpF8ieXy5tDiOGtbhyphenhyphentWzAClLFmIAOLAebd3eiXgD5WL1T0_jn5ZvWxHAZn7Qwgs5itd9UMtV1HqqPQo8g-EO3MKKcCJqv-mfidIhJKVbJ3iLz-b9fADJ7UpjkB4lmCN1WuSXUvLSNx9aVnARg2YSnyaVHSS_CydR/w640-h360/20240127_153806.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Dagen efter kørte vi ud til udsigtsplatformen i Vildmosen. Der har jeg været før med datter og landmand. Men siden da er der kommet en gangsti på den anden side af det inddæmmede moseområde. Den ville vi gå en tur på. Vi stillede bilen på parkeringspladsen ved udsigtsplatformen og gik på stien langs vejen. Det er Aage V. Jensens fond, der har igangsat projektet med genopretning af mosen. Rundt om denne del af mosen er der nedgravet en membran, som forhindrer vandet i at komme ud fra mosen. Mosejord og dens planter har brug for en meget fugtig jord og grundet afvanding af det omkringliggende jord, som blev til landbrugsjord, var mosen blevet tør. Det ses blandt andet på de mange birketræer, der gror ind i mosen.<div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3Flw3Z2_Zj1yLZbrCrWrOhhYW_WydekHmRhYLS_ym2XyeqxsZZykcvJg_xSmdmdc_Zj4xJcyZBZGkSj5HZp3PjezHghWcIb54vW8H9QwAy1FSPuT1N4tjMdEpL8elzmyZcnH67CGrPZ2D07-VQq8p1W1QMmAAcxPC-YXYdDkr_TNT5ZAT5nSu/s4000/20240128_133236.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3Flw3Z2_Zj1yLZbrCrWrOhhYW_WydekHmRhYLS_ym2XyeqxsZZykcvJg_xSmdmdc_Zj4xJcyZBZGkSj5HZp3PjezHghWcIb54vW8H9QwAy1FSPuT1N4tjMdEpL8elzmyZcnH67CGrPZ2D07-VQq8p1W1QMmAAcxPC-YXYdDkr_TNT5ZAT5nSu/w640-h360/20240128_133236.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Nu står de under vand og nogle har fået skåret en ring rundt om stammen, så træet dør. Andre vil dø pga. de nu står under vand.</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdT0R-OIxDtJ9ZejF-Bx_UalLIWnKqNw19z7oB3nghNMPbMgOoX_UxwhESfFYsTaPscXbWEPcvVURuN0HmFopm6J9Xp5M_VPd5-DZ5CFejxL5aLPvj58FJMgwaKakRtLTP8oz-7QtKhrcuzPO0urWTblj_rn0xOsxnYHxpNAvIuVIrF-QeSLlI/s4000/20240128_133240.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdT0R-OIxDtJ9ZejF-Bx_UalLIWnKqNw19z7oB3nghNMPbMgOoX_UxwhESfFYsTaPscXbWEPcvVURuN0HmFopm6J9Xp5M_VPd5-DZ5CFejxL5aLPvj58FJMgwaKakRtLTP8oz-7QtKhrcuzPO0urWTblj_rn0xOsxnYHxpNAvIuVIrF-QeSLlI/w640-h360/20240128_133240.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Stien er smukt lavet og med små vigeplatforme, så en kørestol og modgående kan komme forbi hinanden. Vi havde troet, at den måske strakte sig så langt ind, at der med tiden kunne komme en forbindelse fra Aaby skov til mosen. Det gjorde den ikke. </div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZqMKomNqb2FWAqv6lGD0Rk7dXN0b7uAxCx5z8Gx-7Oo9SmiULZQ3pbcWxUwWp0WPSNi_TB-MNt89BiTjEBnrNzBcJ4JGEXni7GD-A13oFGpQm-ZMkv7K7oqS17VOuvpCnKXBH3xuA9pegF7TTwfx3UAALcphyvdMtetQDsgNwOy17LP5YESkG/s4000/20240128_133413.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZqMKomNqb2FWAqv6lGD0Rk7dXN0b7uAxCx5z8Gx-7Oo9SmiULZQ3pbcWxUwWp0WPSNi_TB-MNt89BiTjEBnrNzBcJ4JGEXni7GD-A13oFGpQm-ZMkv7K7oqS17VOuvpCnKXBH3xuA9pegF7TTwfx3UAALcphyvdMtetQDsgNwOy17LP5YESkG/w640-h360/20240128_133413.jpg" width="640" /></a></div><br />For pludselig slog den et sving ind til mosen, og her var der siddepladser og små skilte med QR koder til små fortællinger om dyreliv, planteliv, genopretning af mosen osv. De små skilte var også sat på pæle langs stien fra parkeringspladsen til træstien.</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQjMLGzO_8PSF-wVHUJakXXKLQYcqimJazqN0Y97ENZN724EKn7m3m6VHhW02Yba58LKvnn09gZh1BQHZJ04jS3lcmZNic2-yA1q2O4bnvbROqG-czGGCXSehaJ-hgEnzfJ8c1mi6wJaC5Ihj-SvQWHOWpP4wT0OEb4-F1CCCjwaL9_rQZDHb6/s4000/20240128_134722.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQjMLGzO_8PSF-wVHUJakXXKLQYcqimJazqN0Y97ENZN724EKn7m3m6VHhW02Yba58LKvnn09gZh1BQHZJ04jS3lcmZNic2-yA1q2O4bnvbROqG-czGGCXSehaJ-hgEnzfJ8c1mi6wJaC5Ihj-SvQWHOWpP4wT0OEb4-F1CCCjwaL9_rQZDHb6/w640-h360/20240128_134722.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div><div>Langt ude kunne vi se udsigtsplatformen, her har jeg zoomet ind på den.</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYuO2q3wUXLzfxskm5wtRURDrgbwy_tIoTEObA_TupIMERWrdsAdFDOdzut8GWhn01jOqwsjRe7OvFL2TccAPsN1QsvL6TQBAyMOBE-S_voMUZHQV7T6fFSM8qWZJ71rMYdV3rzDvjWzJbsvRjtU4jcKrG3NybAKUvwU-xsIcgAPf_dGh0Wg1M/s4000/20240128_133932.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYuO2q3wUXLzfxskm5wtRURDrgbwy_tIoTEObA_TupIMERWrdsAdFDOdzut8GWhn01jOqwsjRe7OvFL2TccAPsN1QsvL6TQBAyMOBE-S_voMUZHQV7T6fFSM8qWZJ71rMYdV3rzDvjWzJbsvRjtU4jcKrG3NybAKUvwU-xsIcgAPf_dGh0Wg1M/w640-h360/20240128_133932.jpg" width="640" /></a></div><br /></div><div>Tilbage ved platformen gik vi op på den og nu, hvor man på den anden side af vejen har inddæmmet et moseområde mere, hvor der står masser af vand, kunne vi se masser af fugleliv der. Det kommer der helt sikkert meget mere af med tiden. </div><div>Jeg har vist før skrevet, at jeg forstår ikke, at folk synes, at platformen er grim. Jeg synes den passer perfekt ind i mosens farver og kan kun anbefale et stop her. Og faktisk er der <a href="https://www.visitjammerbugten.dk/jammerbugten/inspiration/sightseeing-og-guidede-ture/store-vildmose">flere stoppesteder rundt i mosen med gode fortællinger om mosen,</a> de folk, der boede der og om røverne i mosen. </div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJHv9jDJ2uibWBbOGm7NNM1NEwrGt57tryeEVrl95EffwPv-TNiU2UJ-30Xh-NOUDWuGiSMb0kmkmGqH2lA1sJyLiGLXyTY2bjdQXclFECW6uBGd9KzkD7bUTQGxRjAK-lag8NpbaRLom2rxSAodKJDfxtS-VDu1yBsyDCAkjrEZkAyZ-4JUXH/s4000/20240128_140725.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJHv9jDJ2uibWBbOGm7NNM1NEwrGt57tryeEVrl95EffwPv-TNiU2UJ-30Xh-NOUDWuGiSMb0kmkmGqH2lA1sJyLiGLXyTY2bjdQXclFECW6uBGd9KzkD7bUTQGxRjAK-lag8NpbaRLom2rxSAodKJDfxtS-VDu1yBsyDCAkjrEZkAyZ-4JUXH/w640-h360/20240128_140725.jpg" width="640" /></a></div><br /><div><br /><p><br /></p></div></div><br />Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-59704768292298997052024-01-26T15:45:00.004+01:002024-01-26T15:45:33.514+01:00jamen jeg er her endnu<p> Efter jul og efter sidste indlæg kunne jeg godt mærke, at det ikke at kunne hjælpe i hverdagen for den lille familie nordpå fyldte. Så trods hampre flypriser (man kan godt mærke, at der ingen konkurrence er om flypassagerer) var vi begge enige om, at jeg skulle flyve til Trondheim i sidste weekend (det er dejligt at jeg ikke gider dyre hotelophold, middage eller andre forbrugsting; jeg vil hellere bruge mine penge på flybilletter). </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYFuwzRibpvDD9zQjgoCwdlDxkw66ZWIUgmD6IBW3ZBOuksL1PDdecnoAQ4cr0qHsYAQaNWXsz9t6sIdUCeHGjGZaszvvb0k1iF24A-SUiVn0sHoL5DKZv3e2FXKYDYFBm_oqwiIA760eJ-9ZLeHvzC9DTwx1QTFNISvypT7bNe6AtpNpkw9EO/s4000/20240119_142933.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYFuwzRibpvDD9zQjgoCwdlDxkw66ZWIUgmD6IBW3ZBOuksL1PDdecnoAQ4cr0qHsYAQaNWXsz9t6sIdUCeHGjGZaszvvb0k1iF24A-SUiVn0sHoL5DKZv3e2FXKYDYFBm_oqwiIA760eJ-9ZLeHvzC9DTwx1QTFNISvypT7bNe6AtpNpkw9EO/w640-h360/20240119_142933.jpg" width="640" /></a></div><p>Min seje skønne svigerdatter skulle aflevere specialeopgave i mandags, og det er svært at få alle ender til at nå sammen, så hun kunne få ro til at skrive. Hendes mor tog weekenden før med S, og jeg hyggede mig med S fra fredag eftermiddag til mandag morgen, mens mamma tog på arbejde (skrev ude i byen) og pappa kørte hende, lavede mad og andre praktiske gøremål.</p><p>Vi nåede at komme i centeret lørdag for at handle ind, lege på legepladsen, spise lækre kager og købe en trøje med Paw Patrol fra farmor og farfar. Søndag hyggede vi os med at bage fastelavnsboller og gik en tur på ski. Jeg havde ikke ski på, men S er så god til at gå på sine ski, han fik i julegave, og han hyggede sig med at pappa også var på ski.</p><p>Mandag morgen fulgte jeg S i børnehave sammen med sønnen, og jeg fik vist stuerne, billederne og personalet, inden vi sagde farvel til hinanden. S vidste, at farmor skulle flyve ned til farfar og hundene. Jeg fik også lov til at lægge S i seng, læse for ham (mange bøger, men <a href="https://www.ark.no/produkt/boker/barneboker/bukkene-bruse-pa-badeland-9788202295882">især én)</a> og sove sammen med ham. Det var så hyggeligt at vågne op til skønne øjne og et glad smil hver morgen.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKVchQOzvHI1s1A-EPfNuR7qf_u_dMFJdNfk8GzHmN1bF7sQ5K5iy-G6-7v7O_pMRyqoEWlS9N_333K8Abu1QZpSROm35k-v_HpJkJT3goQ5jL4uP2notzy1Mgjqq0tqu7uVcEEd-LwFPkO_ZqBlSJ1VTc2gz_eQPhtGWMA6UDK43Qld6XSRKb/s4000/20240122_115507.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKVchQOzvHI1s1A-EPfNuR7qf_u_dMFJdNfk8GzHmN1bF7sQ5K5iy-G6-7v7O_pMRyqoEWlS9N_333K8Abu1QZpSROm35k-v_HpJkJT3goQ5jL4uP2notzy1Mgjqq0tqu7uVcEEd-LwFPkO_ZqBlSJ1VTc2gz_eQPhtGWMA6UDK43Qld6XSRKb/w640-h360/20240122_115507.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Bogen helt til venstre nåede jeg at læse 2-3 gange hver dag. Den var virkelig god og morsom. Og farmor blev hæs at snakke som trolden og de tre Bukke Bruse :-)</td></tr></tbody></table><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><p>Før jeg drog til Norge, fejrede vi gemalens fødselsdag med skønt besøg hos datteren. Hun havde lavet en lækker lagkage og vi sluttede af med supergode pizzaer fra Gastromia Napolitana. Og i forgårs var jeg med til sidste behandling på sygehuset og samtale med min datter. Hun skal stadig have samtaler hvert år, men nu er hun sluppet helt fri fra besøg hver 3. uge på sygehuset. Det var dejligt. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhsX2EYlIc6Hw5I1pOl_Lpq5Ugc6h232epUhbHFMCD0s7Rl1f8i-SqIiRVq9AXH-KnhG8Q4lLFJP-pX54Fs0vzhyphenhyphensTriMpIX-QUIuhnvcBbB0EoWyH2tltoAz8dvE-t3rHE3K_NOXSTj8bfXM7IhKNMlapU7uJ3vbhEjkS30VKRH5xDUTNTQnrS/s4000/20240118_161349.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhsX2EYlIc6Hw5I1pOl_Lpq5Ugc6h232epUhbHFMCD0s7Rl1f8i-SqIiRVq9AXH-KnhG8Q4lLFJP-pX54Fs0vzhyphenhyphensTriMpIX-QUIuhnvcBbB0EoWyH2tltoAz8dvE-t3rHE3K_NOXSTj8bfXM7IhKNMlapU7uJ3vbhEjkS30VKRH5xDUTNTQnrS/w640-h360/20240118_161349.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Bagefter smuttede jeg tilbage på arbejde. Onsdag var arbejde fra 10 - 19, der var personalemøde og undervisning af pårørende og patienter med lette følger efter stroke. Hver gang jeg er af sted, får jeg altid at vide, at jeg skal sige tak til alle på afdelingen. Og hver gang undrer jeg mig og er imponeret over mine kolleger. For travlheden er overvældende, patienterne er mere dårlige end for nogle år tilbage, der er i hvert fald flere af dem. Det betyder, at ofte kommer de lette ramte til at ligge i senge på gangen. Og meget af tiden bruger vi på de hårdt ramte og alligevel siger patienterne både til vores opfølgende team og de undervisningsseancer, jeg har, at de føler sig velkommen, set og mødt. </p><p>Vores vikarer vil gerne være hos os, trods de siger vi er den mest travle afdeling på sygehuset. Her er en god stemning, vi tager godt mod vores vikarer og vi yder god sygepleje. Vi investerer også i dem, andre steder får de knapt et hej, når de møder (jeg fatter det ikke, men det har jeg fået at vide af flere) Hos os forsøger vi at inddrage dem i vores teams og dem, som vi tænker, vi kommer til at bruge flere gange, får en introduktion sammen med mig i hvad stroke er, vores observationer/screeninger og undersøgelser. Vi har klare retningslinjer for hvad de må. Vores vikarer er for langt de flestes vedkommende sygeplejestuderende, og vi håber, at de får lyst til at blive vores kolleger, når de er færdige. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiglOp5ARmZ0QqeSA_juHPXWdT-4HqM6NDV9BUUsm1Mv8FryMfh2Cp743lE9CByrTLCk6XuzLKZf-P1fHWrM4zy8mbIv0VXud73BxvAjHUKxwoIHara_6jTVO3sDaRcLgPDBQw8pYCs55ykZzieimZk8Op7O9PEGCLsGBRxrjTIHIdrIOy6CF5W/s4000/20240113_151535.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiglOp5ARmZ0QqeSA_juHPXWdT-4HqM6NDV9BUUsm1Mv8FryMfh2Cp743lE9CByrTLCk6XuzLKZf-P1fHWrM4zy8mbIv0VXud73BxvAjHUKxwoIHara_6jTVO3sDaRcLgPDBQw8pYCs55ykZzieimZk8Op7O9PEGCLsGBRxrjTIHIdrIOy6CF5W/w640-h360/20240113_151535.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Mit hus trænger til en ordentlig omgang oprydning, men i dag stod den på regnskab for mit vedkommende og alle mulige ting, som vi skulle gøre sammen på kontoret. Så må oprydning vente til i morgen. Vaskemaskinen kører på fuld fart og nu må kufferten fra sidste weekend vist hellere blive pakket ud. Fredag har jeg konverteret til dagen, hvor landmanden køber et eller andet hjem fra det lokale supermarked til aftensmad. Og i fryseren lå en halv ribstærte fra datterens fødselsdag. Den skal nok få ben at gå på, når vi skal se håndboldkamp i aften.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHUKNPiVwckaxmo60qpG51NUb9Jo_qLG3yCuqUCsHP79ewt7qwb08cJatcBDacAZbNU-69fRjTeV9Ur0vxkrSOD_H3rfZvYz9CsEigVEJZeGG7OyjFSnw1m8SbamSnPupdDqoK42sTnX8O13QEPpsk_k1ActVOO-b6D48O5IfrXChKLrTe3GOV/s4000/20240119_084818.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHUKNPiVwckaxmo60qpG51NUb9Jo_qLG3yCuqUCsHP79ewt7qwb08cJatcBDacAZbNU-69fRjTeV9Ur0vxkrSOD_H3rfZvYz9CsEigVEJZeGG7OyjFSnw1m8SbamSnPupdDqoK42sTnX8O13QEPpsk_k1ActVOO-b6D48O5IfrXChKLrTe3GOV/w640-h360/20240119_084818.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"></td></tr></tbody></table>Jeg savner min morgenudsigt med sne, men nyder lysets tilbagevenden. Må du få en dejlig weekend.<br /><p><br /></p><p><br /></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-30306211959711872172024-01-12T20:25:00.008+01:002024-01-12T20:25:54.591+01:00En jul uden vægtøgning<p> Trods massive indtagelser af lækkerier gennem hele juletiden, sørgede en lille gut for, at hans farmor ikke tog på i julen. Vi havde den lykke at have familien på besøg i ti dage inklusiv datteren. Vi kan ikke være der for den lille familie til hverdag, til gengæld ser vi det som en glæde, at vi tager S, når han vågner om morgenen. Så kan forældrene sove længe og være længe oppe om aftenen uden at tænke på tidlig morgenstart. Lykken er at starte morgenen med glade smil og en masse snak på norsk. Så snart bleen var skiftet, vasken og tandbørstning var overstået, speedede vi op.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguSOACtRUPckGnqXvPpn8OohT4ZwtQ6T1IEGc8CIR3XOw1nNA_SmUU3rM9bd1CI5AgbPlADlH8IxXZvgRBa8Pt02g7nwd7OwPJXkG77CUBq7vYLDQYl5eObnnB2mJEajrVdA2zksiWJqPs3Powst2OStmMDfabGY-3Zt7L2Jh6YjlLD8yzAvPh/s4000/20231229_090325.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="362" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguSOACtRUPckGnqXvPpn8OohT4ZwtQ6T1IEGc8CIR3XOw1nNA_SmUU3rM9bd1CI5AgbPlADlH8IxXZvgRBa8Pt02g7nwd7OwPJXkG77CUBq7vYLDQYl5eObnnB2mJEajrVdA2zksiWJqPs3Powst2OStmMDfabGY-3Zt7L2Jh6YjlLD8yzAvPh/w640-h362/20231229_090325.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Vi fandt en gammel børnebåndoptager, som stadig kunne spille, godt nok med en rusten lyd, men vores børn syntes godt om den autentiske lyd af kassettebånd med masser af god popmusik. S dirigerede sine farforældre, så vi løb, hoppede, vrikkede os rundt om juletræet, rundt om spisebordet, hoppede over dørtrin og ned gennem gangen. Nogle gange tog vi også køkkenet med. </p><p>Det blev mere og mere avanceret for hver dag og ve den farforælder, der ikke sørgede for at lave nøjagtige samme bevægelser som S viste . Vi blev med det samme irettesat. Det resulterede en morgen i, at jeg flækkede totalt sammen af grin og fik mange kommandoer, som jeg ikke kunne efterkomme grundet latteren. S hoppede med begge knæ ned på mit balancebræt, derefter hoppede han op igen og stod på gulvet, hvorefter han hoppede med samlede ben op på brættet og ned igen. </p><p>Jeg tog kun den sidste del med stående på balancebrættet, det duede ikke! Nej farmor! Jeg blev vist det igen og så prøvede jeg, men da jeg først var kommet ned på knæ på balancebrættet, kunne jeg ikke komme op igen. Mens jeg grinte lød det igen og igen; op og stå farmor! Jeg kom da op igen, men farfar fik lov til at gøre det stående, om det skyldtes at S ikke havde tiltro til ham eller at han havde nedjusteret sine tanker om farforældrenes evner, skal jeg ikke sige.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3B9dmlsipzP8ZP7DAMLk1gyLU5Uj8JFDMwrSIbR1AhbqE9UZCM6qc_1tLp4J9Uw_d4SxBaPs0DlPhxZqexiYoxaMroAy0XkKMd61t5QV_kFL8z3mnUQgxkeUiw1Mf0AT5qJQkn6X4IgBujHUGv04W7sn_ZQLS4R_2A0eVLjZG6AwrjVdVOhLq/s4000/20231230_112358.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3B9dmlsipzP8ZP7DAMLk1gyLU5Uj8JFDMwrSIbR1AhbqE9UZCM6qc_1tLp4J9Uw_d4SxBaPs0DlPhxZqexiYoxaMroAy0XkKMd61t5QV_kFL8z3mnUQgxkeUiw1Mf0AT5qJQkn6X4IgBujHUGv04W7sn_ZQLS4R_2A0eVLjZG6AwrjVdVOhLq/w640-h360/20231230_112358.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Juleferien sammen startede med regn og rusk. Nytårsaften skød vi nytåret ind med et batteri, som stod udenfor på gårdspladsen og vi stod i læ i porten til kartoffelhuset. Bagefter morede vi os med stjernekastere og knaldperler.</p><p>Næsten hver juledag tog landmanden og S en tur på traktoren, vi skulle også fodre høns og hunde. Det var en fornøjelse at se, hvordan S blev mere og mere fortrolig med de store hunde. Til sidst gik han rundt mellem dem og lød som et lille norsk ekko af sin farfar; sit Ayla, nej Dexter, kom Ayla, dæk Dexter osv.</p><p>Farmor og S har spillet på klaver, sunget sange og læst bøger, mens farfar sorterede kartofler og resten af familien sov.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_QPWm3a36dkHdbLLLnPiYx9H6h_qyYPtpvNZbMhbdO9ryIgFd5ACfEsJgATIewpFJPe9MrNI9YxnSSGu7XdzF1Jq1lCYmFsrMNDSuUbjKU2WVioqarNzJt1nzFKcbjdemVmp_yJCalfiQgR2Hxbvu9mGfcf3_qFuWJ3SsTa-cyt-Z8bIDshlF/s4000/20240103_162152.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_QPWm3a36dkHdbLLLnPiYx9H6h_qyYPtpvNZbMhbdO9ryIgFd5ACfEsJgATIewpFJPe9MrNI9YxnSSGu7XdzF1Jq1lCYmFsrMNDSuUbjKU2WVioqarNzJt1nzFKcbjdemVmp_yJCalfiQgR2Hxbvu9mGfcf3_qFuWJ3SsTa-cyt-Z8bIDshlF/w640-h360/20240103_162152.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Da sneen kom, legede vi alle i sneen. Den gamle trækælk blev hægtet bag ATVen, og så fik vi alle en kælketur på gårdspladsen. Den sidste dag nåede vi at komme på kælkebakken, hvor vi alle fik travet op og kælket ned ad bakken. </p><p>Vi var også barnepige, så forældrene tog i byen en aften og en anden aften på brætspilcafe sammen med datteren.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcpI5jizxKV1MepyszlhvplK9A-3yOgdS4JnxeJ3rtsGx2Png7sfRooyfYFvKrxsvwTDsCFR_e__nzDHxDQpxsObG9EWIdFFARQ7wl_JvsqozY17doZRZysLQLgx_sg_VXXhvId4x1XwXlJp9N4omZxGfRgk1lQN_1t10yjefjwImoRpaL_2ng/s4000/20240105_122953.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcpI5jizxKV1MepyszlhvplK9A-3yOgdS4JnxeJ3rtsGx2Png7sfRooyfYFvKrxsvwTDsCFR_e__nzDHxDQpxsObG9EWIdFFARQ7wl_JvsqozY17doZRZysLQLgx_sg_VXXhvId4x1XwXlJp9N4omZxGfRgk1lQN_1t10yjefjwImoRpaL_2ng/w640-h360/20240105_122953.jpg" width="640" /></a></div><p>Pludselig var de ti dage ovre og vi sendte alle hjem, tre til Trondheim og en til Aalborg. Der er stille i huset, når vi kommer ind/hjem efter arbejde. Vi har begge arbejdsmæssigt lige så travlt som før jul, men i år fik jeg ikke blot ryddet julen væk fra huset, men også ned i julekasserne. Tit har de blot ligget nede på det ene værelse, til jeg fik taget mig sammen til at pakke det ned i kasser.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtq9xyFSdixM4WFwi0J1lX-lWxqA3rC7aQ72oKR1zYynjMX0WlpoPSjGamhTrSzwUH1oEgCAnaM2iQmkg2n29IjLBfOfaBCvGaOC9rNRlHgs-eBAgJzl6MdlQ81cyHnX42AhPdkb1_A6262ZdAyU5fJQrYaqJgKawlfegP0FOFLwvOxZqYRQwF/s4000/20240106_154031.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtq9xyFSdixM4WFwi0J1lX-lWxqA3rC7aQ72oKR1zYynjMX0WlpoPSjGamhTrSzwUH1oEgCAnaM2iQmkg2n29IjLBfOfaBCvGaOC9rNRlHgs-eBAgJzl6MdlQ81cyHnX42AhPdkb1_A6262ZdAyU5fJQrYaqJgKawlfegP0FOFLwvOxZqYRQwF/w640-h360/20240106_154031.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>I dag kom jeg ud at gå, for jeg bevæger mig ikke så meget mere, som da S var på besøg og så spiser jeg mere - ikke en god kombination. Hvor er verden dog bare smuk med sne, ja ja jeg ved godt, at den er sjap og søle i byen, men her hos mig er den magisk. Jeg elsker sneen! Og sørger over at den nok forsvinder de næste dage, indtil vinteren vender tilbage på mandag.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTXSPZ8pdGYujesK6wzWp-rsFPh_UqPPRdNE7azqyAQQ8RQdTq51_aDhyphenhyphenqPxWC7JnJUQaxHEIN5bzrucFYvyvDu90-dFq5ZbGN7r3Mtou0W9V7PYQ-zBnyD_F1spod4PkAEq5GiYIBRSDuq7oBh4WoXHsBndAQU0kHklEDdzeqFCOBfLzTgzxL/s4000/20240112_160749.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTXSPZ8pdGYujesK6wzWp-rsFPh_UqPPRdNE7azqyAQQ8RQdTq51_aDhyphenhyphenqPxWC7JnJUQaxHEIN5bzrucFYvyvDu90-dFq5ZbGN7r3Mtou0W9V7PYQ-zBnyD_F1spod4PkAEq5GiYIBRSDuq7oBh4WoXHsBndAQU0kHklEDdzeqFCOBfLzTgzxL/w640-h360/20240112_160749.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">solen gik ned mens jeg gik tur</td></tr></tbody></table><br /><p><br /></p><p><br /></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com12tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-90970156090739813042024-01-08T15:52:00.000+01:002024-01-08T15:52:13.632+01:00Som tiden dog går<p> Blogindlæggene blev i min hjerne og i stedet for blev det instagram, som forevigede julen.</p><p>Til gengæld kræver denne dag et indlæg. Min kloge, seje, skønne datter fylder år. Hvor er jeg dog taknemlig for at vi skal fejre dig i dag. Kræftfri og med håndterbare bivirkninger efter behandlingerne. Sej og fuld af gåpåmod.</p><p>Datter, søster og faster. Vi har nydt at have dig på juleferie sammen med sønnen, svigerdatteren og S. Nu er I hjemme igen, men i aften får vi lov at fejre dig.</p><p>Du og jeg kan godt krydse klinger, for vi er ikke altid enige, og på en del områder også meget forskellige, men vi er gode til at sætte ord på uenigheden og forskelligheden.</p><p>At være din mor har budt på mange bekymringer, ofte skyldtes de mere min hjernes evne til at forudse ting, som slet ikke skete. Men allermest har det at være din mor skænket mig så megen kærlighed. Tak fordi du er dig og hjertelig tillykke med fødselsdagen. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkWuCyUar8JUhMG7nNgl2fR17ov4dJwK8jDjzAhYtHIp2_ecgMkhbrfODJbitjLYFDaige9yJfI4GHRMrF3YybPryp9yWNyjXEIxbh_h7qulMrnpqmek0qvt2LVBzk_EtOVX-bjgUd2_KFhuYkKhgIujuzWoOnfoZqNqXQWuNU-qYie9O3B4sw/s4000/20240108_154020.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4000" data-original-width="2252" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkWuCyUar8JUhMG7nNgl2fR17ov4dJwK8jDjzAhYtHIp2_ecgMkhbrfODJbitjLYFDaige9yJfI4GHRMrF3YybPryp9yWNyjXEIxbh_h7qulMrnpqmek0qvt2LVBzk_EtOVX-bjgUd2_KFhuYkKhgIujuzWoOnfoZqNqXQWuNU-qYie9O3B4sw/w360-h640/20240108_154020.jpg" width="360" /></a></div><br /><p><br /></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-13161919990622727062023-12-11T20:02:00.000+01:002023-12-11T20:02:02.487+01:00December<p> December er den tid på året, hvor jeg får allermest lyst til småkager, juleboller, klejner og levende lys. Jeg elsker at tænde op i brændeovnen og sidde i sofaen med udsyn til ilden med en god bog/en julefilm til at hygge mig med.</p><p>December måned er også den tid på året, hvor der er instagramprofiler, jeg ikke læser. Førhen var det blogge, jeg ikke læste. Det er der en ganske særlig årsag til. De profiler får mig til at føle mig utilstrækkelig, meget lidt kreativ, meget lidt produktiv, meget lidt organiseret osv. De bliver det spejl, der siger ja ja du vil jo så gerne være sådan en, der har den smukkeste hjemmelavede adventskrans klar første søndag i advent, sådan en, der lige nusler hjemmelavet julepynt frem - sådan en, der lægger hjemmelavede julegaver under træet - sådan en der har alt klar når december måned banker på.</p><p>Sådan en er jeg ikke, men erfaringen gør, at jeg ved, at der bliver også jul hos os. </p><p>Forrige søndag kunne jeg, flere timer efter jeg havde tudbrølet i sofaen i vrede over at blive overfaldet af et gedigent ørestensanfald, sætte mig i den smukke koncertsal i Musikkens hus og nyde at sidde der sammen med min mellemste lillesøster og lytte til Oslo Gospel Choir. Svimmelheden var væk og jeg nød de smukke juletoner. Koncerten var en fødselsdagsgave fra mine to jyske søstre.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCLYo-up2mb4-f27PHURCjBLlw6zx3K8VyAj4Pfa9KcGWe3-_-1KbN5lNTcLnOhPgcDWYpanZdw3MBkSA8_ikRYRf2PSF3BI3Y1Axi0DEsQmWQOtTWAYq112uB6nUy6gltaVZ24GU_rG4Kl3FFBF8IJI8KwTuTWkvJKTEEWtEJGT5zclBkXn83/s4000/20231203_203732.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCLYo-up2mb4-f27PHURCjBLlw6zx3K8VyAj4Pfa9KcGWe3-_-1KbN5lNTcLnOhPgcDWYpanZdw3MBkSA8_ikRYRf2PSF3BI3Y1Axi0DEsQmWQOtTWAYq112uB6nUy6gltaVZ24GU_rG4Kl3FFBF8IJI8KwTuTWkvJKTEEWtEJGT5zclBkXn83/w640-h360/20231203_203732.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Musikkens Hus</td></tr></tbody></table><br /><p>Det var den smukkeste måde at starte december måned på. Sangene var meget lig sidste år, men det gjorde ikke noget, for det var lige de sange, der betød noget. Hver gang jeg lytter og ser koret, bliver jeg lige imponeret over deres sceneoptræden og deres høje standard for korsang/gospel.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjC1tTeW_VDoQ7iUGTW-esjIOi40K8L0-1lPQmvJuG28e3aWeBBAOr-5No2olAL_dqOne8-IoGnMEdh-yZ6_i2XMc3myALG6yI_g7A_xmKbKw5k12wrteQNBOODX0OvpklykgLFfW3A9aL11_9Bn6xXB9wcJZQISDrEaoKED9L0EpdUHtkySo4B/s4000/20231203_203740.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjC1tTeW_VDoQ7iUGTW-esjIOi40K8L0-1lPQmvJuG28e3aWeBBAOr-5No2olAL_dqOne8-IoGnMEdh-yZ6_i2XMc3myALG6yI_g7A_xmKbKw5k12wrteQNBOODX0OvpklykgLFfW3A9aL11_9Bn6xXB9wcJZQISDrEaoKED9L0EpdUHtkySo4B/w640-h360/20231203_203740.jpg" width="640" /></a></div><p>Og så hastede december måned ellers videre. Sneen lå smuk og dejlig udenfor min dør, men jeg var enten på arbejde hjemme eller på sygehuset eller også skrantede jeg. Så det blev aldrig til gåture i sneen. Men jeg nåede et 25 års jubilæum for en god kollega, som jeg har kendt, siden jeg startede på neurologisk afdeling for snart 24 år siden. Hendes egen tale om dengang og nu satte tanker i gang hos mig, jeg er vist i et eftertænksomt decemberhumør, en blanding af taknemlighed og aldersbetinget tristesse.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgwNcCwEseP8QCXZxNB5Z5XDiy6YWVbUbXeKKFGO-E6owqOPTwuOGIKvDCfRCkldPQXVs7ObnNgWmBVdd6Qbpmt_GcK0Gqt_Y3mLihxxdOeAIEsdyBYZHRjOccwKkVd45hAX28mC3ce0mJO5TVaOE8qrqvnkcjMr5Msl3Kn36L2ey-17HzjQAH6/s4000/20231208_141803.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgwNcCwEseP8QCXZxNB5Z5XDiy6YWVbUbXeKKFGO-E6owqOPTwuOGIKvDCfRCkldPQXVs7ObnNgWmBVdd6Qbpmt_GcK0Gqt_Y3mLihxxdOeAIEsdyBYZHRjOccwKkVd45hAX28mC3ce0mJO5TVaOE8qrqvnkcjMr5Msl3Kn36L2ey-17HzjQAH6/w640-h360/20231208_141803.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Udsigten fra 14.sal på Sygehus nord.</td></tr></tbody></table><br /><p>I går var vi til Luciakoncert i Skalborg Kirke, inviteret af svoger og svigerinde. Det var en dejlig oplevelse, der var både spirekor, børnekor, ungdomskor og et kor med både unge og voksne. Nye smukke julesange fik vi hørt, vi fik set Luciaoptog og så havde vi alle fire lagt mærke til en lille pige i spirekoret. Alle i spirekoret havde nissehuer på og så havde de fagter til de sange, de skulle synge. Og den lille pige gik så meget op i både sang og fagter, så hun smittede alle med sit skønne humør og glæden ved at deltage. Bagefter fandt jeg så ud af, at det var en af mine kollegers yngste datter.</p><p>Tristessen kom faktisk også frem i kirken, for overalt sad der stolte forældre og bedsteforældre til de deltagende kor. Jeg tænkte på, at når mit barnebarn bliver 16 år, vil jeg være 80 år. Og så gik tankerne videre til hvordan jeg mon så havde det, ville jeg være åndsfrisk, mobil, nysgerrig på livet osv. Se den tankebane skal jeg slet ikke ned ad. Jeg kan ikke gøre noget ved livets gang, jeg kan forsøge at passe godt på mig selv, jeg kan forsøge at holde fast i undringen og nysgerrigheden, men i sidste ende ved jeg ikke meget om mit fremtidige liv. </p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXn3XaABW1OXRBaYR6oBnk4eGYFaAmOi_xCwrnxxgL6ZgkC4qHSE9FdyqPdo6EGzqiv5wNoBnJk1zTHxmFdjco5DWcB-ZfJS0MNmqF51D6YI_EmRH4a3AqS9Of35HXfTr1ibR6ILzD6LOzpcX2_q3DCbbjprU5KvosQCLAHToc-l0f4uP_YGJ7/s4000/20231205_200040.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXn3XaABW1OXRBaYR6oBnk4eGYFaAmOi_xCwrnxxgL6ZgkC4qHSE9FdyqPdo6EGzqiv5wNoBnJk1zTHxmFdjco5DWcB-ZfJS0MNmqF51D6YI_EmRH4a3AqS9Of35HXfTr1ibR6ILzD6LOzpcX2_q3DCbbjprU5KvosQCLAHToc-l0f4uP_YGJ7/w640-h360/20231205_200040.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Sneen er for længst borte, men hvor jeg dog godt gad, den kom igen.</td></tr></tbody></table><p>Så var det godt at komme hjem til min svoger og svigerinde til gløgg og æbleskiver. Vi grinte, vi delte historier, vi nød, da datteren sluttede sig til selskabet. Vi delte erindringer fra da vi var unge. Jeg huskede, hvor stort det var at flytte til Aalborg. Tænk de havde en døgnkiosk lige over for sygehuset. Den brugte jeg ofte, når lækkersulten overmandede mig. I Viborg måtte jeg ty til bagerens automat uden for på muren, hvis jeg blev lækkersulten om aftenen/natten. Jeg blev også imponeret over, da vi besøgte svoger og svigerinde, at de kørte ind til den kinesiske grill og købte store lækre kinaruller med ris og karrysovs. Det havde vi heller ikke i Viborg.</p><p>Pludselig havde svoger bestilt kinaruller med ris og karrysovs, så eftermiddagen blev til aften med endnu mere hygge og snak om gamle dage. Pyt med at vi er gamle, vi forstår stadig at hygge os og lave spontane ting.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEji3fiMZW6eHycishE0ATHE2_l8_AqOeGmPhsmF5FexT_pGkK8zilBrtsgeIoa43sH7X2k4GYVAChHux-apuLjK-TFPxJyc99FOwAZB8OLBTP5FNzQRK22zw8FEC-2EVSfqVXP_A2ZgZATzCjJNPR73vrwrdHEjoxLm64hRNE04kc6Aa3K97yUN/s4000/20231202_081104.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEji3fiMZW6eHycishE0ATHE2_l8_AqOeGmPhsmF5FexT_pGkK8zilBrtsgeIoa43sH7X2k4GYVAChHux-apuLjK-TFPxJyc99FOwAZB8OLBTP5FNzQRK22zw8FEC-2EVSfqVXP_A2ZgZATzCjJNPR73vrwrdHEjoxLm64hRNE04kc6Aa3K97yUN/w640-h360/20231202_081104.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Jeg har fået lidt mere julepynt op og købt lys til det adventsfad, som endnu ikke er blevet kreeret. Nu er der da tændt lys i fadet. Til gengæld nåede jeg i mål med regnskabet i går og i dag. Det nye system driller mig, men i sidste uge havde jeg besøg, hvor jeg fik gode tips og vejledning. Det kom i brug i går.</p><p>Denne arbejdsuge bliver anderledes end normalt, for jeg kunne ikke stå for en bøn fra en ung kollega, netop tilbagevendt fra barsel. Hun ville så gerne til afdelingens julefrokost og skulle i aftenvagt fredag. Jeg skal ikke til julefrokost, men vi kan ikke bare bytte, da jeg ikke til daglig har aften eller nattevagter. Kun 1. og 2. juledag skal jeg arbejde. Og der skulle hun også arbejde. Nu går jeg i aftenvagt, hun tager en anden vagt for afdelingen og jeg holder fri på torsdag. Så jeg har fem arbejdsdage i min funktion, inden jeg holder fri fra d. 22. - 24. december.</p><p>Men efter helligdagene kan jeg rigtig nyde de resterende tolv juledage, for jeg har fri og har flekstimer til gode, så jeg skal først på arbejde igen, når den lille dansk-norske familie er rejst hjem d. 7/1. Juleaften sammen med datter og svoger og svigerinde. Og fra d. 28/12 skal jeg nyde mit barnebarn og hans forældre i mange dage. Jeg glæder mig! </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUfY-KHomchXIdfgbuC3MPBsB4mnsNY0ESU2iF3_2OJ34dtc3YSGQlVJWLS1g3EZu5sVP5wkZcPrBbgCUGtW_aY2izB8FzRMuv8qP8HrHlyG67Fxz9wp-8HDGhyphenhyphenIM-_Dm728OoBOLIkWdUnS9sOX2T_VOUXCUprthpphaEUzAXOelFWzJUZ_Qo/s4000/20231201_082449.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUfY-KHomchXIdfgbuC3MPBsB4mnsNY0ESU2iF3_2OJ34dtc3YSGQlVJWLS1g3EZu5sVP5wkZcPrBbgCUGtW_aY2izB8FzRMuv8qP8HrHlyG67Fxz9wp-8HDGhyphenhyphenIM-_Dm728OoBOLIkWdUnS9sOX2T_VOUXCUprthpphaEUzAXOelFWzJUZ_Qo/w640-h360/20231201_082449.jpg" width="640" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Og så gad jeg virkelig godt at snevejret kommer igen. </div><br /><p><br /></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com14tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-68266286771086915242023-12-02T16:12:00.002+01:002023-12-02T18:28:46.170+01:00Sne og styrke<p> Jeg elsker det! Jeg elsker, at det er hvidt derude. Det hæver mit humørniveau, selv om jeg er gået skrantende ind i december. Jeg ville ønske, at vi havde frost fra nu til slutningen af februar. Hvilken vinter det ville være!</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiaVLLdhyphenhyphenx9xZeCPOXcOc8yrW09oDiYmsAymvPzeiItILXFwAnewoWNNRFY7z6a0z7pduz5JNq8KpUDyLzjuDbTPsGMB6YawhcLnuzGdz_sQNN1sZg6wkrRGygWqbWoGkYnbqBsbKbGuJLG-IS0cDBDA5_rfFwgIZYduB7xHU6cskCCtm7GjXpS/s4000/20231128_173823.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiaVLLdhyphenhyphenx9xZeCPOXcOc8yrW09oDiYmsAymvPzeiItILXFwAnewoWNNRFY7z6a0z7pduz5JNq8KpUDyLzjuDbTPsGMB6YawhcLnuzGdz_sQNN1sZg6wkrRGygWqbWoGkYnbqBsbKbGuJLG-IS0cDBDA5_rfFwgIZYduB7xHU6cskCCtm7GjXpS/w640-h360/20231128_173823.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Efter <a href="https://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2023/11/farmor-kom.html">jeg kom hjem fra Norge</a>, nåede vi at se danseforestillingen <a href="https://hemli.dk/thats-so-me/">That's So Me på det Hem'lige teater.</a> Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig. Jeg vidste, at de ti dansere var amatører, at der var professionelle instruktører hyret, at de knoklede først med styrketræning siden dans flere gange ugentlig og til sidst hver eneste dag efter arbejde i fire timer. Og at min datter havde meldt sig til en audition og var kommet med i forestillingen.</p><p>Det var helt og aldeles fantastisk og vi ærgrer os over, at vi først så forestillingen den sidste aften, for ellers havde jeg reklameret vidt og bredt omkring for forestillingen. Musikken, som var skrevet og udført af en kunstner, som gik all in på drømmen om at blive sanger og sangskriver for to år siden, passede perfekt til temaet. Alle dansene kredsede om SoMe verdenen, at få likes, at være en anden end den, man viser udadtil, at føle sig alene midt i trængslen, at føle sig på hele tiden, aldrig at kunne slappe af, for alle forventer man svarer med det samme.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivEDS2zdFJwpSCGJr-YUXeJrzqemd9bz7BtsD-dJ0cXQA9ECBvQosDE2-2h83BHZaSXCGALagZToFQ817caP8heAFxSnPJ6VxEb8NeREc8AnMyvwhKXeMFNeUfwUtzt72gq7be5xg_foL-wCvo_ShWHc00MY0zf0yQLPIFggbh7oiEijZ2UhCY/s750/image.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="670" data-original-width="750" height="572" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivEDS2zdFJwpSCGJr-YUXeJrzqemd9bz7BtsD-dJ0cXQA9ECBvQosDE2-2h83BHZaSXCGALagZToFQ817caP8heAFxSnPJ6VxEb8NeREc8AnMyvwhKXeMFNeUfwUtzt72gq7be5xg_foL-wCvo_ShWHc00MY0zf0yQLPIFggbh7oiEijZ2UhCY/w640-h572/image.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Fra det Hem´lige teaters facebookside</td></tr></tbody></table><p>45 minutter var danserne på, i et højt tempo. De dansede, de udførte stomp på trommer, tønder og gulvet (sindssygt flot udført, fatter ikke hvordan de både kunne holde deres egen rytme og lade rytmen indgå i andres rytmer til musikken), de kastede sig rundt på gulvet i dansene uden at ramme ind i hinanden. Det var så godt udtænkt og udført.</p><p>Og midt i det hele sad jeg og så på min datter. Tænk at den krop der i 7 måneder blev udsat for giftstoffer for at slå mulige kræftceller ihjel, kunne gennemføre dette, kunne danse så smukt og stærkt. Tænk at den kvinde, som nok er færdig med kemo, men stadig slås med kemohjerne, kunne huske al den koreografi og udføre det til perfektion. Jeg var så stolt på hendes vegne.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwIKdNH0ZOUyKP0z1zwJXNSFhYZ2_amIrzJ9rEzkQANneucvVCQrfKzGqpSJ4QEJDW5eDEN6O2CgHvTnjN62wPT2m4d-aS1Wjz8BJMXr6gXCPHH40A-IxvLTBwc18YAs2V2Y1F7CWN0uhWgjloFnOHho5ofkmwgugxySD3UODsq1NUSE6cnqDk/s750/image.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="660" data-original-width="750" height="564" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwIKdNH0ZOUyKP0z1zwJXNSFhYZ2_amIrzJ9rEzkQANneucvVCQrfKzGqpSJ4QEJDW5eDEN6O2CgHvTnjN62wPT2m4d-aS1Wjz8BJMXr6gXCPHH40A-IxvLTBwc18YAs2V2Y1F7CWN0uhWgjloFnOHho5ofkmwgugxySD3UODsq1NUSE6cnqDk/w640-h564/image.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Fra det Hem'lige Teaters facebookside</td></tr></tbody></table><p>Hver eneste dag minder jeg mig selv om, at vi har så meget at være taknemlig for, ikke blot at min datter er kræftfri men også på trods af at de sidste fire år har været barske år både i Norge og her, så er vi her. Vi har hinanden. </p><p>Og så kigger jeg ud igen på det snehvide landskab, jeg nyder det. I dag så vi en sjov sky/dis, som lå lavt hen over en mark. Det så specielt ud.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYSf5p3nsj4VS4doIuAFnxUV76OQ5G4Wbnip-GQg5zPDS0rYZHDl9jt7OOUO9sZQk8NI_sbN3t9UmIai4Noh47yR4mTUPtqiIABaSGVZ3siECiZUmcmMfH40ML3m77HgAZEbbmNRRKYHuFCJQHtdtOKRv-ssXCmuH5QHQHdZm2wmejcXvNzd2X/s4000/20231202_120503.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYSf5p3nsj4VS4doIuAFnxUV76OQ5G4Wbnip-GQg5zPDS0rYZHDl9jt7OOUO9sZQk8NI_sbN3t9UmIai4Noh47yR4mTUPtqiIABaSGVZ3siECiZUmcmMfH40ML3m77HgAZEbbmNRRKYHuFCJQHtdtOKRv-ssXCmuH5QHQHdZm2wmejcXvNzd2X/w640-h360/20231202_120503.jpg" width="640" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeBx4BC-FsMDYvD32_p7M8x80UsJX-7HVnWgd1USMgykRdI6aUlczNs3dHgcdvj1a7E5c22xwuhyvMzYAIrydFreRGmSdmrPaAXJEzW8DpJYcqbbn8zPGidwJBk9vIIdIBii7QFMIRL2HF062AnbKCbgfjs6Te2u1YeWu2EClp4z9oSiwDlMjS/s4000/20231202_120510.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeBx4BC-FsMDYvD32_p7M8x80UsJX-7HVnWgd1USMgykRdI6aUlczNs3dHgcdvj1a7E5c22xwuhyvMzYAIrydFreRGmSdmrPaAXJEzW8DpJYcqbbn8zPGidwJBk9vIIdIBii7QFMIRL2HF062AnbKCbgfjs6Te2u1YeWu2EClp4z9oSiwDlMjS/w640-h360/20231202_120510.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Julekasserne er hentet ned, i løbet af de næste uger bliver der pyntet. Datteren hjalp mig i går, vi har begge været syge og skranter som sagt stadig, men ved fælles hjælp kom vi i gang i går, jeg vaskede vinduer med pauser indlagt, hun pyntede vinduer med pauser indlagt. I dag gav det bagslag for mig, så endnu en dejlig aftale måtte aflyses ( min kalender er fuld af streger for aflyste aftaler). Så nu slapper jeg af, drikker varme drikke og krydser fingre for, at næste dejlige aftale i morgen aften ikke skal aflyses.<div><br /></div><div>Har jeg sagt at sneen hjælper på mit humør :-) det gør det også i dag. Jeg ville virkelig ønske, at sneen blev her hele vinteren. </div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivbtimPp4dAImPp7Y3oKCE72Fw8TjBd-Tjcqan85yV_FV0-IpIdlM6VAVl9xAqtKcjKQy4_4EZ0UKCi6RLHbxTqHa2V5RqOoBsWSJoyiNW6lvFWJPR81XBREncfvTXN-d5ZAUo-ahXu4ktJgjciSk1yBop3KquRbIM4YZElydSaWYRGDUTqgew/s4000/20231202_081704.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivbtimPp4dAImPp7Y3oKCE72Fw8TjBd-Tjcqan85yV_FV0-IpIdlM6VAVl9xAqtKcjKQy4_4EZ0UKCi6RLHbxTqHa2V5RqOoBsWSJoyiNW6lvFWJPR81XBREncfvTXN-d5ZAUo-ahXu4ktJgjciSk1yBop3KquRbIM4YZElydSaWYRGDUTqgew/w640-h360/20231202_081704.jpg" width="640" /></a></div><br /><div><br /><p><br /></p><p><br /></p></div>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com16tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-45302629400870190082023-11-24T08:52:00.000+01:002023-11-24T08:52:00.911+01:00Farmor, kom<p> Et barns tillid er en værdifuld skat som man skal værne om. Den er ikke givet, men hvor er den dog helt fantastisk, når den vises én.</p><p>Sidste fredag kørte landmanden mig til flyet. Han var misundelig, men kunne ikke tage to hverdage ud af arbejdskalenderen. Selv om jeg ikke gider at flyve, så er det det nemmeste, når jeg er alene. Turen til Oslo gik stærkt, jeg sov mig gennem turen. Det samme gjorde sig gældende fra Oslo til Trondheim. Heldigvis kom bagagen med adventsgaver og julegaver med mig ud til flybussen. Sønnen hentede mig ved stoppestedet tættest på deres bolig.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigVfzF1_5PmFyKcsTGnRoDiziFyknHN-63JulJ5TewxQ9C0LRNDyGZVkZS-1SVQCYXOV0sK0-y_uCtjlpMu5cWO6UssheW9axKw5Ix_Z-xwg3ghmQnPgJEHcZaaRKnk_UQmT01LuhnhTOjmkQ2iGXfz6zSO0MwNKBVzXGA01LrDJi7xqbV5HDH/s4000/20231117_160936.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigVfzF1_5PmFyKcsTGnRoDiziFyknHN-63JulJ5TewxQ9C0LRNDyGZVkZS-1SVQCYXOV0sK0-y_uCtjlpMu5cWO6UssheW9axKw5Ix_Z-xwg3ghmQnPgJEHcZaaRKnk_UQmT01LuhnhTOjmkQ2iGXfz6zSO0MwNKBVzXGA01LrDJi7xqbV5HDH/w640-h360/20231117_160936.jpg" width="640" /></a></div><br /><div style="text-align: center;"><br /></div><p>Jeg gik hurtigt i seng, det havde været en lang dag. Klokken kvart over syv lød en lille stemme; farmor, og jeg satte mig fluks op. Genertheden fyldte lige de første minutter men så skulle vi op og lege. </p><p>Det blev en dejlig dag med tid til at lege, inden vi drog på julemarked på <a href="https://lavollenserveringshytte.org/">Lavollen</a>, hvor vi var på <a href="https://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2023/11/farmor-pa-fuld-tid.html">spøgelsesjagt i oktober måned. </a>Som sidst drak vi varm kakao og nød gode kager. Jeg fik købt fine små engle, nogle havde vinger og krop af tekster på nynorsk. Der kom også to vantenisser med hjem. Jeg køber ellers aldrig nisser mere, men vanterne var med det fineste Selbumønster. Dem kunne jeg ikke stå for.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2TGArnOslf9RAuT9WqZ9IWEAsht3SjlIPSNy27042u1cdOW9Mh1O-eUYFnAIYJSJaGMMhMOcaztfEzDWX4dz1kTSSYVR_h6qHlUVL8S9Oe1NXh4gYsyONlk3_JRM-ZsVxZVbSI3JET5P6lsdbbEPy44ZWirq3k7ACKTu1PsFk-_ETGsIWYAP_/s4000/20231118_150816.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2TGArnOslf9RAuT9WqZ9IWEAsht3SjlIPSNy27042u1cdOW9Mh1O-eUYFnAIYJSJaGMMhMOcaztfEzDWX4dz1kTSSYVR_h6qHlUVL8S9Oe1NXh4gYsyONlk3_JRM-ZsVxZVbSI3JET5P6lsdbbEPy44ZWirq3k7ACKTu1PsFk-_ETGsIWYAP_/w640-h360/20231118_150816.jpg" width="640" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Vi fik også løbet en masse. S elsker at løbe og der var det smukkeste vejr med rimfrost og bakket område, så vi kunne løbe op og ned.</div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhc4Mcwf-LKdGYyH5XuUnNcHr0GcHUIOnI4k1OLUReOmoqxUGcIAD5F1eXQrasdrARWfihlufXSN_ocKcWwJHPfYNfH7ZaCE-I67OOmsNFS8DYMc6U9IiJxFpKRT-Uarfjanxx3d1xBGctpQ9vaB4KCUPyLq1W8clIHa6sl_EorqjstQKTuMTnF/s4000/20231118_151843.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhc4Mcwf-LKdGYyH5XuUnNcHr0GcHUIOnI4k1OLUReOmoqxUGcIAD5F1eXQrasdrARWfihlufXSN_ocKcWwJHPfYNfH7ZaCE-I67OOmsNFS8DYMc6U9IiJxFpKRT-Uarfjanxx3d1xBGctpQ9vaB4KCUPyLq1W8clIHa6sl_EorqjstQKTuMTnF/w640-h360/20231118_151843.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Bagefter drog vi til Trondheim centrum, hvor der var børneteater med lystænding af træerne i en sidegade til torvet. Der var hundehamrende koldt på det tidspunkt, så jeg fortrød, at jeg ikke havde taget min skiundertrøje indenunder uldtrøjen.</p><p>Vi sluttede turen af med mad på et lækkert pizzeria. Hjemme gjorde søn og svigerdatter sig klar, de skulle til koncert, den egentlige grund til at jeg var fløjet herop, så jeg kunne være barnepige.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhiDcczok1R9cbV33tI6Gf8Gm28EY1uVSE6B1f5JXAMzFP20gDX3dy8CKNbXOwfBUcDNkesK8nazBgMunP-cFeaMZg3J9Z9ouI70yFtVWV3K8Zy2qQn84hsBxBySCnV-B6M0DZIvOmj6whmpgvhL6ONHFkVR8Q0pLpOcsLskH3nVlqwCQdq5ZlX/s4000/20231118_165303.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhiDcczok1R9cbV33tI6Gf8Gm28EY1uVSE6B1f5JXAMzFP20gDX3dy8CKNbXOwfBUcDNkesK8nazBgMunP-cFeaMZg3J9Z9ouI70yFtVWV3K8Zy2qQn84hsBxBySCnV-B6M0DZIvOmj6whmpgvhL6ONHFkVR8Q0pLpOcsLskH3nVlqwCQdq5ZlX/w640-h360/20231118_165303.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>S og jeg hyggede os med at se en <a href="https://www.netflix.com/dk/title/80234731">skøn animationsfilmserie om en skraldebil </a>og en lille drengs venskab og eventyr sammen.</p><p>Det gik fint med at få S til at sove. Vi læste mange bøger og så sang jeg ham i søvn. Jeg sov også sammen med ham senere. S sov godt, farmor vågnede nok oftere end hun plejer at gøre.</p><p>Søndag hyggede vi os sammen hele formiddagen. Målsætningen for mig var, at vi ikke skulle bruge mobil eller fjernsyn, selv om S helt klart havde en forventning om, at det skulle vi. Jeg nåede mit mål :-)</p><p>Han er heldigvis lige så stort et legebarn med masser af fantasi som hans far var, så vi byggede togbaner, kørte ræs med biler på sofaryggen, hoppede rundt til musik, løb om kap, lagde puslespil osv. Hvor jeg dog nyder at have et lille barn i mit liv igen. Det har jeg savnet.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgjylfRDS_ooupdLtCgDpWJQncBdOIrvaOEcUipejZsiNABmcullDoyojHjbnfoVtayvOeSMnnVSNsJuYd6ROadOXWKAxZdQpFvlcJWnFhHOT5BShEBE49PT9FwBAHzWJKGNiJKABgrcOEyX_fgnDxYZmdaz2Heyppp2VjB7XJxckxz65Bw5nq9/s4000/20231119_122236.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgjylfRDS_ooupdLtCgDpWJQncBdOIrvaOEcUipejZsiNABmcullDoyojHjbnfoVtayvOeSMnnVSNsJuYd6ROadOXWKAxZdQpFvlcJWnFhHOT5BShEBE49PT9FwBAHzWJKGNiJKABgrcOEyX_fgnDxYZmdaz2Heyppp2VjB7XJxckxz65Bw5nq9/w640-h360/20231119_122236.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>S går til <a href="https://rabalderdans.blogspot.com/">Rabalderdans </a>til hverdag og søndag var der et ekstra tilbud om dette. Jeg fik lov til at være med. Rabalderdans er et tilbud til børn i alderen 2-6 år, hvor børnene gennem en fortælling bruger deres krop til musik eller selv skaber musik med kroppen. S elsker det, men denne søndag var han træt og lidt genert, nok fordi det ikke var i de vante omgivelser fra hverdagen, så det var mest trygt og sjovest at danse sammen med mor, far og farmor. Til sidst åbnede han op og var så sej, da de dansede breakdance.</p><p>Mens S og hans far kørte til Solsiden for at finde en cafe, gik svigerdatteren og jeg gennem bydelen <a href="https://svartlamon.org/organisering/">Svartlamon,</a> en slags miniChristiania, dog uden pusherstreet. Oprindelig var det en bydel for industriens arbejdsbefolkning og da man ville rive de gamle træbygninger ned, blev de besatte. I dag har man et fint samarbejde med kommunen. Billedet nedenfor viser et maleri som to af byens kendte kunstner havde lavet sammen. Det blev faktisk redningen, for man kunne ikke rive bygningen med dette maleri.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiuzD73CV3WXSFw_y2gH2C2Kcj7CQyouOM8zmsapQjOcAtGJc5egWSUZfx6yV6eQFwfKyQkS2EA9Ktt-9DD6hqIRwhXg76pRGr9syeBu2m6pALRzQUykx7LsCtLK9f9BJWHCTZTjXj9AZuV5G1-nV1NipHHz8vMa5I9tSgPkcKiDaevKt6neRl9/s4000/20231119_142046.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiuzD73CV3WXSFw_y2gH2C2Kcj7CQyouOM8zmsapQjOcAtGJc5egWSUZfx6yV6eQFwfKyQkS2EA9Ktt-9DD6hqIRwhXg76pRGr9syeBu2m6pALRzQUykx7LsCtLK9f9BJWHCTZTjXj9AZuV5G1-nV1NipHHz8vMa5I9tSgPkcKiDaevKt6neRl9/w640-h360/20231119_142046.jpg" width="640" /></a></div><p>Jeg har stadig svært ved inde i mit hoved at koble de forskellige dele, jeg besøger i Trondheim. Alt er bygget i dale og op af fjeldene, vi kører rundt om, bag om, i tunneller og pludselig er vi der, hvor vi skal være. Det var skønt at gå og fornemme turen fra det gamle arbejderkvarter til <a href="https://visittrondheim.no/aktiviteter-attraksjoner/bydeler/solsiden/">Solsiden</a>, hvor vi drak varm kakao og spiste lækre mandelboller på cafeen Godt brød. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnGVfpSc7RJeCDrMBJrKdcun9LCvE6Y6ycNMQGunmL9noQmXdW0B8xJUhuE4GlXv4shOp62Py8rru4Qtrpinqy4doSitPkGnkMrDqMW4o_WsoZhk9dF_tsjQ6wDS29bgQzBFc09Cip9qWH97Wf02kLzBIWk-qxrbYKoIlhWm8UnIIqC7OzYAuP/s4000/20231119_153908.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnGVfpSc7RJeCDrMBJrKdcun9LCvE6Y6ycNMQGunmL9noQmXdW0B8xJUhuE4GlXv4shOp62Py8rru4Qtrpinqy4doSitPkGnkMrDqMW4o_WsoZhk9dF_tsjQ6wDS29bgQzBFc09Cip9qWH97Wf02kLzBIWk-qxrbYKoIlhWm8UnIIqC7OzYAuP/w640-h360/20231119_153908.jpg" width="640" /></a></div><p>Bagefter gik vi en tur ud på pladsen ved fjorden og blomsterbroen. Lyset var helt fantastisk smukt i den blå time. Vi hoppede på trampolin og grinte højt sammen. Kommunal ansatte var ved at sprøjte vand på det område som bliver til skøjtebane de næste måneder. Der var nok minus 10 grader eller mere her sidst på eftermiddagen.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTdFrb0LIdhtUzyVKSRnPKfkB1hYuXlOs5IYUXHq9JXKZQ1HofK0msvZ7QCqUARhvhnfiqVIS3GAE-5vmH8LD08WCUklq3ulW_9wU0-fAx66MFFO_20A4Ta1GsGWDVZ7vjlyq8bJr5URbeqfiXu9nkKQ34oOmry9gmaz0aD3PfESEnufOf-jkq/s4000/20231119_153743.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTdFrb0LIdhtUzyVKSRnPKfkB1hYuXlOs5IYUXHq9JXKZQ1HofK0msvZ7QCqUARhvhnfiqVIS3GAE-5vmH8LD08WCUklq3ulW_9wU0-fAx66MFFO_20A4Ta1GsGWDVZ7vjlyq8bJr5URbeqfiXu9nkKQ34oOmry9gmaz0aD3PfESEnufOf-jkq/w640-h360/20231119_153743.jpg" width="640" /></a></div><p>Om aftenen nød vi hjemmebragt asiatisk aftensmad, før jeg fik lov til at sove en sidste nat sammen med S.</p><p>Mandag formiddag blev nydt sammen, inden alle fulgte mig ned til bussen. S og jeg trak mine kuffeter, vi er et godt team og mit hjerte smelter hver gang jeg ser på det skønne ansigt med tungen lidt ud af munden, et lille gavtyvesmil og funklende øjne. Han var dog lidt ked af det, da farmor tog af sted med bussen. Så var det godt, at forældrene havde planlagt en tur i svømmehal bagefter.</p><p>Flyturen gik godt og jeg landede hjemme i sofaen mandag aften. Landmanden og jeg nød billeder og film af S sammen og nu glæder vi os til, at vi skal fejre nytår sammen med den lille familie her på gården.</p><p>Så vil jeg glæde mig til den lille hånd, der tager min og siger; farmor, kom.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAvTfgYq6Jnk8-wdau9tlEYfWyD79I7RBkQw_AnmEqST8nf3KsLDEL7ltTuHWaX-O58KJDj4h0sHKy_jRuSQzNenhjJGsi82nyvXgV54HKcRopJHgg7P7yiDX93hMW9-SBQ-8x2xP4rfyY5uH5suAoTIahM42gOPXFa59p7HMbVW5Dmxh2OVZb/s4000/20231119_153844.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAvTfgYq6Jnk8-wdau9tlEYfWyD79I7RBkQw_AnmEqST8nf3KsLDEL7ltTuHWaX-O58KJDj4h0sHKy_jRuSQzNenhjJGsi82nyvXgV54HKcRopJHgg7P7yiDX93hMW9-SBQ-8x2xP4rfyY5uH5suAoTIahM42gOPXFa59p7HMbVW5Dmxh2OVZb/w640-h360/20231119_153844.jpg" width="640" /></a></div><br /><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-74592678912404985312023-11-12T13:11:00.006+01:002023-11-12T13:11:43.192+01:00Lad dem lege i livstræets krone<p> Jeg holder meget af <a href="https://www.youtube.com/watch?v=eTrvdAh3-GM">sangen Livstræet</a>, og som jeg før har skrevet, holder jeg også af podcasten Sangbogen med Muff og Hammer på DRlyd. Men jeg er uenig med Katrine Muff, som synes at melodien til Livstræet er forfejlet. Hun synes, at teksten er melankolsk og fortjener en melodi, der understøtter det. Og derudover synes hun også, at omkvædet kædet med melodien nemt kan komme til at lyde som "tag dig nu sammen" Jeg synes derimod, at melodien er med til at understøtte håbet i omkvædets tekst. </p><blockquote><p>"Lad os lege i livstræets krone, lad os føle, at livet er stort,
lad os skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port." </p></blockquote><p>Men det er jo netop det, der er spændende, når man lytter til hinanden. I dag på facebook fik jeg et glimt af aftenshowet, hvor man talte om unge og børns problemer i verden. Peter Quortrup Geisling sagde, at alt for mange i hans generationer havde det med at sammenligne nutidens børns problemer med dengang hans generation var børn og unge. Der var en verden til forskel. Den verden, som alle kan følge med i dag qua de sociale medier. Hvordan kunne vi så hjælpe/støtte de unge mennesker?</p><blockquote><p>"Førstehjælpen er at holde af, at holde om, at holde mund, at lytte"</p></blockquote><p>I disse dage har jeg lyttet, jeg har holdt om, jeg har i den grad holdt af, men jeg har også snakket. Hvor det tunge i sygeplejens vilkår og de vilkår mine kolleger arbejder under, fyldte rigtig meget i onsdags og påvirkede min glæde. Så hjalp <a href="https://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2023/11/det-gr-mig-glad.html">indlægget </a>mig til at fokusere på det gode, mine kollegers smil på en onsdag, hvor vi ikke var så belastet og ikke mindst det nærvær og samvær, jeg havde med femten patienter og deres pårørende.</p><p>Torsdagen blev lige så god for mig, for jeg sluttede min arbejdsdag af med 14 patienter og pårørende. Og her var sygeplejen i allerhøjeste grad som om onsdagen at lytte til de mange historier om, hvad der skete, da den enkelte patient blev indlagt med et stroke. Først derefter forsøgte jeg at sætte det ind i en sammenhæng med min viden om strokeforløbet, de mange symptomer, man kan få efter en stroke, det at huske at ringe 112 i stedet for at se tiden an eller ringe til vagtlæge. Håbet om via viden og erfaringsudveksling at finde vejen til et godt hverdagsliv er det styrende for de næste fire uger, hvor de mennesker skal møde hinanden og oplægsholdere. Jeg er med på vejen de første to gange. Og begge forløbs første dag efterlod mig med en glæde over at kunne bidrage til den rejse med min sygeplejefaglige viden.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjo7bhcc0bN4Ue8MCPpRVeC7odIQZ5Vwd0GJLPm94HL_D-6ERR33QQx6qB65RBqYwld7z0hkX44iv9_1tFtpJqnlEbVmvcMRyIMuCD9Y3PO267h0RjohRquyUr-UHjOomOESFAcvXNjuKcQjleWWRvwqqAL4n-FdJwBKC6RL7Q5CAkSgpvNvgKc/s4000/20231109_172406.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjo7bhcc0bN4Ue8MCPpRVeC7odIQZ5Vwd0GJLPm94HL_D-6ERR33QQx6qB65RBqYwld7z0hkX44iv9_1tFtpJqnlEbVmvcMRyIMuCD9Y3PO267h0RjohRquyUr-UHjOomOESFAcvXNjuKcQjleWWRvwqqAL4n-FdJwBKC6RL7Q5CAkSgpvNvgKc/w640-h360/20231109_172406.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Udsigten fra et alderdomshjem i Nordjylland</td></tr></tbody></table><p>Dagen efter, på min hverdagsfridag, mødtes jeg med tre gode kolleger. Vi har valgt at mødes en gang imellem for at snakke og gå ture. En er stoppet med sit arbejde, jeg bliver den næste og de to yngste er 15 og 20 år yngre end mig. Det er en gave at have dem i mit liv. Vi snakker så godt sammen, om sygepleje, om livet, om verden, om vores eget lille liv og så vandrer vi godt sammen. I fredags tog vi turen ned gennem Fosdalen og op ad mange trapper bagefter for til sidst at vende tilbage til udgangspunktet. Det var vådt, der var glat af de mange blade på jorden, men der var smukt.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjoCJWjJ4Xd9_9Wg_aJMX-66PIZ3gtS1EPDY76mWLmVYzMeASpgDVQoOxj8wxtkgK3_tsuqSWN1s9Qnmr7hB3fULCAzYcnGEbt_olFRFGWObCUanTV7bD9zsyE97sy3ARrd5cMtYsdFGvZhvQ-NrTomJxAaEz-ezQBTm0X0NyY1jAkVU2NsbM9X/s4000/20231110_113750.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjoCJWjJ4Xd9_9Wg_aJMX-66PIZ3gtS1EPDY76mWLmVYzMeASpgDVQoOxj8wxtkgK3_tsuqSWN1s9Qnmr7hB3fULCAzYcnGEbt_olFRFGWObCUanTV7bD9zsyE97sy3ARrd5cMtYsdFGvZhvQ-NrTomJxAaEz-ezQBTm0X0NyY1jAkVU2NsbM9X/w640-h360/20231110_113750.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>I går mødtes jeg med mine to jyske søstre til brunch hos mellemste lillesøster. Snakken gik livligt om barndomshjemmet, vores forældre, vores børn og livet generelt. Vi vandrede også, men det blev en meget længere tur end dagen før gennem Rebild Bakker, ned forbi lille Blåkilde og tilbage til Rebild. Jeg var så træt, da vi kom hjem, at jeg blev helt bange for at køre hjem. Men efter lækre kærnemælkshorn og te var jeg klar til hjemturen.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGigNdAe2tZRrC7v5Nvt7ej9nujJ1sLuOcCJDrZ2AFaSKdb6hPVJ7cKy45obIWfwYjL0aGPfZfPtPgEnqSFOSVq1x0TQPIrB16u5zIjalfu4fM0qLgmB1Yf5ZsX5jo8a9KD1k_D3vbXTh58WQwDhvp-E0huJDwQ4yZHLtVod-ivy49mG90XALa/s4000/20231111_125249.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGigNdAe2tZRrC7v5Nvt7ej9nujJ1sLuOcCJDrZ2AFaSKdb6hPVJ7cKy45obIWfwYjL0aGPfZfPtPgEnqSFOSVq1x0TQPIrB16u5zIjalfu4fM0qLgmB1Yf5ZsX5jo8a9KD1k_D3vbXTh58WQwDhvp-E0huJDwQ4yZHLtVod-ivy49mG90XALa/w640-h360/20231111_125249.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>I forbindelse med udarbejdelse af fremtidsfuldmagt fortalte jeg advokaten, hvordan vi fem søskende havde fordelt opgaverne mellem os på trods af, at jeg egentlig stod med fuldmagten, da vores mor døde og vores far senere kom på plejehjem med svær Alzheimers sygdom. Hvortil han svarede, det er når død/sygdom indtræffer, at man finder ud af, hvor god en familie man har.</p><p>Og dagen sluttede med, at datteren kom hjem efter danseprøverne på den nyeste forestilling på det Hem'lige Teater. Vi hyggede os med forsinket Mortens aftens menu og desserten, budding med kirsebærsovs, nød vi til den Store Bagedyst. </p><p>Nu er datteren kørt til danseprøve, landmanden slapper af i stuen, mens jeg skriver indlæg på kontoret med Livstræet og andre sange som baggrundsmusik.</p><p>Og skulle du være i Aalborg i næste weekend og ugen efter, skulle du måske give dig selv en god oplevelse og bestille billetter til det <a href="https://hemli.dk/thats-so-me/">Hem'lige Teaters That's so me </a>- <span style="background-color: white;"><span style="font-family: inherit;">En refleksion over fællesskab, anerkendelse, ensomhed og værdighed, fortalt gennem dans, bevægelse, lyd, lys og rytmer.</span></span></p><p><span style="background-color: white;"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidcS7gAyxN024JCR1rp1VNd03Xqr9j7YVK2cB8igT9FgupL42ZrdDfWr83w2docRcoQ_0f4XvU28K4Y2EWLxV_6kjx1z0IiNoARogbkZLhCrSrUg-_ketE352nYOJceY3E17TDq0CG_7IDmyi0y5mSepOX6hiTxjB7pzldGPccW8l4Lm-xHbmR/s4000/20231111_122023.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidcS7gAyxN024JCR1rp1VNd03Xqr9j7YVK2cB8igT9FgupL42ZrdDfWr83w2docRcoQ_0f4XvU28K4Y2EWLxV_6kjx1z0IiNoARogbkZLhCrSrUg-_ketE352nYOJceY3E17TDq0CG_7IDmyi0y5mSepOX6hiTxjB7pzldGPccW8l4Lm-xHbmR/w640-h360/20231111_122023.jpg" width="640" /></a></div><br /><span style="font-family: inherit;"><br /></span><p></p><p><br /></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-76273327081639230102023-11-08T18:13:00.002+01:002023-11-08T18:13:17.295+01:00Det gør mig glad<p></p><ul style="text-align: left;"><li> når jeg som i dag står overfor en flok på 15 patienter og deres pårørende og kan mærke, hvordan de finder genklang i hinandens historier om hvordan de fik et stroke. Jeg glæder mig over at én kommune har vedtaget, at de tilbyder en vis del af de "lette ramte" patienter opfølgningsforløb efter stroke. </li><li>når jeg ser et smil på mine kollegers læber. </li><li>når jeg tænker på, at jeg både skal ud at gå med tre dejlige kvinder fredag og mine to jyske søstre på lørdag.</li><li>at jeg har bestilt billetter til min mand og datter, så de sammen med mig skal opleve Sissel Kyrkjebø i december måned</li><li>at mine to søstres fødselsdagsgave til mig for over et år siden nu indfris. Vi skal til Oslo Gospel Choir koncert i december.</li><li>at S føler, at vi er i stuen, når vi taler sammen på messenger. Han leger til lyden af hans forældre og farforældres stemmer. Det er derimod hårdt, at han nu ikke vil sige farvel og bliver ked af, at vi skal stoppe med samtalen. Men det var helt tydeligt, da jeg sagde, at jeg kom op til ham om x dage, så livede han op og forstod det.</li><li>at tænke på, at vi skal være farforældre igen til foråret.</li></ul><div>Jeg gav mig selv en opgave i dag, da jeg kom hjem efter en sen vagt. Lad være med at udgive det tunge indlæg, jeg havde skrevet. Skriv et indlæg, hvor jeg kun fokuserer på det, der gør mig glad. Det er så hermed gjort. Håber du har oplevet noget, der gør dig glad.</div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhB4o7Sj4kTIH23URDNquhPUVOkneTUjX5-3s0b4YkjuAeE4Lf5L3Mh5Dcq4lOcdGTA3DGKdK7MR-aQyOKCrvAg9zaZPuioz3Ia_E1LRcvXPI9OXCoTKb6iEA7fv_SWtXOmLyqGy9YDWmclE2ComjlW9fODo3yxf7cMjwH3jhYKFQDNVwUBR7rg/s4000/20231107_082208.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhB4o7Sj4kTIH23URDNquhPUVOkneTUjX5-3s0b4YkjuAeE4Lf5L3Mh5Dcq4lOcdGTA3DGKdK7MR-aQyOKCrvAg9zaZPuioz3Ia_E1LRcvXPI9OXCoTKb6iEA7fv_SWtXOmLyqGy9YDWmclE2ComjlW9fODo3yxf7cMjwH3jhYKFQDNVwUBR7rg/w640-h480/20231107_082208.jpg" width="640" /></a></div><br /><div><br /></div><p></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com13tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-1117608994481624842023-11-03T10:57:00.006+01:002023-11-03T10:57:59.589+01:00Farmor på fuld tid<p> De sidste dage har jeg været sygeplejerske på fuld tid, der har ikke været tid til at dvæle ved de skønne dage, der gik forud. I dag vil jeg fokusere på de skønne dage.</p><p>Landmanden tog sig tid til at holde fri et par dage og på den måde kunne vi sætte kursen mod nord sidste torsdag formiddag. Som altid blev bilen godt pakket med værkstøj, sengetøj og tøj/støvler til kolde dage. Vi fik brug for det hele. Vi valgte at sejle til Larvik og så køre til Trondheim (617 km på knap 8 timer). </p><p>Denne gang gik turen hurtigt, vi havde mad og drikke med, så det var kun dieseltankning og tissepauser, der fik os til at stoppe. Vi kom til at ligge bag en norsk lastbil, som kendte alle svingene i fjeldene på riksvei 3. Han ville til Trondheim i en fart, så landmanden fulgte ham troligt gennem mørket. Vi landede præcist til midnat foran det lille hus og blev modtaget af sønnen.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWccY_tkEBIaO6Eb4h89_ju1LvBEvOtlCqdG-c07wfm3hXV-ME8YHlHRmw-S0FbYvSdsQsT_pxAxlENzRJ8tHQInCxznXILiPp4GsOAk_IlQ-iTtP9s67x3DKUo1QwhglUDnTlzsIFhRnyeoSRo9_Yft-a8OyW03SH2mS_zv8arcOHWH-WHUEg/s4000/20231027_000152.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWccY_tkEBIaO6Eb4h89_ju1LvBEvOtlCqdG-c07wfm3hXV-ME8YHlHRmw-S0FbYvSdsQsT_pxAxlENzRJ8tHQInCxznXILiPp4GsOAk_IlQ-iTtP9s67x3DKUo1QwhglUDnTlzsIFhRnyeoSRo9_Yft-a8OyW03SH2mS_zv8arcOHWH-WHUEg/w640-h360/20231027_000152.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Læg mærke til traktoren på det lille græskar. Det er S, der har besluttet at traktoren skulle med.</td></tr></tbody></table><p>Efter at bilen var tømt for alt det, som ikke kunne tåle at stå i en bil i den frostklare nat, gik vi i seng. Vi måtte være meget trætte, for vi sov som sten og jeg vågnede først ved skub på skulderen, da landmanden registrerede, at der stod en lille og stor person i vores værelse. Det var S og hans far, der kom ind for at vække os (det var aftalen). Der er sket så utroligt meget, siden vi var sammen med den lille gut i tre uger i sommerferien. Han taler meget (norsk) og er vokset fra baby til dreng på de måneder.</p><p>Vi havde de skønneste dage sammen, og jeg fik kun taget få billeder og de fleste var af S, som ikke er på sociale medier. Jeg elsker livet i børnehøjde, jeg elsker at høre gutten sige farmor højt og tydeligt, jeg elsker alle de ting vi lavede sammen.</p><p>Jeg fik lov til at putte S med boglæsning og sang og senere på aftenen sov jeg sammen med ham på hans nye værelse de to af nætterne. Vi hyggede os, når vi vågnede med lidt snak om det, der var på værelset, og så gik vi ind og vækkede farfar. Forældrene fik lov til at sove længe, mens vi legede og spiste morgenmad.</p><p>Vore julegave sidste år var et Briotog, det bruger han rigtig meget tid på. Farfar og S byggede banen på ny hver morgen, bagefter skulle der køres med biler, mens togene kørte i baggrunden. S er ikke til krammedyr, hans yndlingslegetøj og sovekammerat er en brandbil fra lego. den var med overalt, hvor vi tog hen. Derudover er puslespil det nye hit og S er skrap til at koncentrere sig om brikkerne.</p><p>Jeg havde været nervøs for, om jeg nu kunne forstå det norske børnesprog, men det gik faktisk fint. S er god til at supplere med fagter. Den første dag var vi to på legeplads og på vejen hjem ombestemte S sig og sagde noget om "disse" til mig. Jeg mente, at det måske var gynge, men var i tvivl. Heldigvis kunne S selv finde vej til den anden legeplads med gyngen/dissen. Jeg sagde flere gange, skal jeg gynge dig højere eller så højt du gynger. På et tidspunkt kiggede S på mig og sagde: gynge (i et undrende tonefald), jah ( jeg elsker hans ja på norsk) gynge højt. Klog gut som kunne koble norske disse med danske gynge.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEieNreEl8y3S5rCEHYbKrzUa221gDQZQNSYtCTrrIQeGQnjfv_NpxymJch4CxotDarVZGKUT1dpJvDz5XzGNVHQtD8yLXkWUUp9KYgUe6L9A2-be2bwHHbq-X05-6Qq9TQtfs-vWhaJLPqKi4AnIjRohQhIuX1jD7Cow_8nb1880vW9C7ZAXdYZ/s4000/20231027_000210.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEieNreEl8y3S5rCEHYbKrzUa221gDQZQNSYtCTrrIQeGQnjfv_NpxymJch4CxotDarVZGKUT1dpJvDz5XzGNVHQtD8yLXkWUUp9KYgUe6L9A2-be2bwHHbq-X05-6Qq9TQtfs-vWhaJLPqKi4AnIjRohQhIuX1jD7Cow_8nb1880vW9C7ZAXdYZ/w640-h360/20231027_000210.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Dagene gik hurtigt, vi sluttede af søndag med en tur til <a href="https://lavollenserveringshytte.org/">Lavollen</a>, hvor der er en hyggelig cafe på en gammel gård. Her fik vi lækre kager og varm kakao, før vi sammen med mange andre børn og voksne gik på spøgelsesjagt udenfor. S syntes det var mere spændende at finde pinde og løbe stærkt ned ad stejle skråninger. Forældrene tog det helt roligt, farforældrene havde det bedst, hvis vi kunne løbe lidt foran ham, så vi kunne gribe ham, hvis han faldt. Det gjorde han ikke.</p><p>Lavollen ligger i et skønt naturområde med masser af muligheder for gåture, så det område skal vi helt sikkert besøge igen.</p><p>Vi fik også lavet praktisk arbejde og var barnepige for S, så hans forældre kunne komme i biograf og i byen bagefter. De nyder, når vi siger til dem, at de skal benytte vores besøg til dette. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjj_mGjmHP4ovbtOsvVZUYwwyCnr47LdYMXow4xvzYmhUxHmr7qXzDAzecCMJUek8oHSp7LTDf8Mu6T5bNXyL0fGjaTvixyNJP4nVy04X-Yn-5eALwe03MsRZ0gk0bkBy5CYDWYqy4KwfcUQXLkqivcVxbXBo6YLcpu-8MBHeMT58MCFfWAY20/s4000/20231030_085206.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjj_mGjmHP4ovbtOsvVZUYwwyCnr47LdYMXow4xvzYmhUxHmr7qXzDAzecCMJUek8oHSp7LTDf8Mu6T5bNXyL0fGjaTvixyNJP4nVy04X-Yn-5eALwe03MsRZ0gk0bkBy5CYDWYqy4KwfcUQXLkqivcVxbXBo6YLcpu-8MBHeMT58MCFfWAY20/w640-h360/20231030_085206.jpg" width="640" /></a></div><p>Turen hjem blev mere dramatisk end vi havde regnet med. Den første halvdel af turen var smuk med rimfrostklædte træer og meget koldt, op til 14 graders frost i højderne. På den sidste halvdel af turen begyndte det at sne, og til sidst så meget, at vi blev bekymret for, om vi nåede færgen. Det gjorde vi. Vi mødte utallige ambulancer på motorvejene og har siden også hørt, at det skabte kaos i sydnorge med den megen sne.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDYJzLfOFnaLep6h7ZVDBZ33WE4jLt_R9aoJc-6TexAeO7YuOTxTFwQIgmDjlxaCWmAY5gpaOozrTII_SwlR7VKJLcLA2T8OOu0iJX1r29dMzTh_G9KfyfFmdpyPHQds3uJnKmMm2U5TQCreUOSC88A3bXyKnHw-Dn5zKcqjuKG7tiCsqv2nSK/s4000/20231030_123842.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDYJzLfOFnaLep6h7ZVDBZ33WE4jLt_R9aoJc-6TexAeO7YuOTxTFwQIgmDjlxaCWmAY5gpaOozrTII_SwlR7VKJLcLA2T8OOu0iJX1r29dMzTh_G9KfyfFmdpyPHQds3uJnKmMm2U5TQCreUOSC88A3bXyKnHw-Dn5zKcqjuKG7tiCsqv2nSK/w640-h360/20231030_123842.jpg" width="640" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2Xj_pFIvqb65ABFYpYOys2qesNj9AK-7n5dxS5Smjo3BW5653nXq15ENV5Sm7F7VYaY-1rxk0dfQTC2MPSMcJXDwnDgjJZUODf7C3Psh4vyOty3HpesrJ7acADgJe19XdtfFMPInJnHBUgOV2tvexxQWTYb8tLPgQP1nTQGd-XYniZ7Mvbb0c/s4000/20231030_155351.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2Xj_pFIvqb65ABFYpYOys2qesNj9AK-7n5dxS5Smjo3BW5653nXq15ENV5Sm7F7VYaY-1rxk0dfQTC2MPSMcJXDwnDgjJZUODf7C3Psh4vyOty3HpesrJ7acADgJe19XdtfFMPInJnHBUgOV2tvexxQWTYb8tLPgQP1nTQGd-XYniZ7Mvbb0c/w640-h360/20231030_155351.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Om 14 dage flyver jeg til Trondheim igen, så søn og svigerdatter kan komme til koncert. Det var jo hele ideen med at gå ned i tid på arbejde, og jeg elsker, at det kan lade sig gøre.</p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-990520953156336052023-10-23T09:30:00.004+02:002023-10-23T09:30:37.842+02:00Efterårsferie med frost, solskin, blæst og regn <p> Det er koldt om morgenen, til gengæld har det modnet vores æbler. Mange år er det fugle og fasaner, der får glæden af havets æbletræ. Men i år har jeg både fået lavet hyldebærsaft og plukket 3 spande æbler. Godt gået Lene.</p><p>Nogle æbler blev skåret i både med skræl, kom i saftkogeren og ligger nu som saft i fryseren. De skal forvandles til æblegele på et tidspunkt. Andet blev kogt til mos og røg også i fryseren. Den sidste spand blev forvandlet til blandt andet poser med med æbler i skiver på frost. Min mor lærte mig, at jeg kunne tage dem direkte fra frost, hælde dem i tærtefadet og så godt med crumble over. Det er godt nok lang tid siden, jeg har gjort det, men nu skal det prøves, om jeg husker rigtig.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg083RnTg2KdpR1d_GSWyZXoz9WPWaNF6syRC-UQ4Uwg5f0TsQvFJit7k7RAQjsg1fPZ4vaoH9yxKZoEKiNdxq-JuPP6Uu-QeAo2nVU31y1ByOKudTlmBrxjEbvcbllbx6UH3jnaWFmvuPWb95dlxgzGhacYFHM3YYtp_tV5VV-f8UyHQUUL5Tv/s4000/20231015_111233.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg083RnTg2KdpR1d_GSWyZXoz9WPWaNF6syRC-UQ4Uwg5f0TsQvFJit7k7RAQjsg1fPZ4vaoH9yxKZoEKiNdxq-JuPP6Uu-QeAo2nVU31y1ByOKudTlmBrxjEbvcbllbx6UH3jnaWFmvuPWb95dlxgzGhacYFHM3YYtp_tV5VV-f8UyHQUUL5Tv/w640-h480/20231015_111233.jpg" width="640" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwLMEQ6AUvbdf_l3scn09GIVBAee3e9f8TD4dz5Tl1cyr9pE5KzTfy7B3xFD0qiYD52cR4JEAKheA6IE1S2XxHywufwM5ups_yOcESFZF5_-QSvcZKlDbes2Of__ooG0zLCNa3OvWlTPKfDEgRzdvmYe0z9ji91GnYnw7vMvLIkTsvbXkC4L94/s4000/20231016_093908.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwLMEQ6AUvbdf_l3scn09GIVBAee3e9f8TD4dz5Tl1cyr9pE5KzTfy7B3xFD0qiYD52cR4JEAKheA6IE1S2XxHywufwM5ups_yOcESFZF5_-QSvcZKlDbes2Of__ooG0zLCNa3OvWlTPKfDEgRzdvmYe0z9ji91GnYnw7vMvLIkTsvbXkC4L94/w640-h360/20231016_093908.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Min efterårsferie i sommerhuset startede først onsdag til middag. Inden da hyggede vi os med små udflugter i weekenden, så jeg fik aldrig gjort klar til at forlade landmand og hunde for nogle dage i sommerhuset. Jeg nyder, at landmanden nu har tid til det. Vi fik også uventede gæster, men af den skønne slags. Svigerinde og svoger kom forbi med hjemmebagte muffins. Vi fik brygget te og eftermiddagen gik hurtigt med masser af snak. Derudover var der regnskab, møder og andre hængepartier, der fyldte i løbet af ugen.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBIMET3W4Q-OFHW7tagqPFUbCiShTELpgZsYxqmO-E5poUGSJz3dY5Pc_WYTT5dFtry6bCABgHxjBOz_h4SDtUbV14A0KjDIIaGIY89KUPlIipVBAM90S4UGr5YPJbYF0kZRdShAAN0JecEqQdooaGtEu17991UcUcBcvZtwYmqTluEwjya-HB/s4000/20231017_135444.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBIMET3W4Q-OFHW7tagqPFUbCiShTELpgZsYxqmO-E5poUGSJz3dY5Pc_WYTT5dFtry6bCABgHxjBOz_h4SDtUbV14A0KjDIIaGIY89KUPlIipVBAM90S4UGr5YPJbYF0kZRdShAAN0JecEqQdooaGtEu17991UcUcBcvZtwYmqTluEwjya-HB/w640-h480/20231017_135444.jpg" width="640" /></a></div><p>Jeg er hjemme igen på gården efter fire skønne dage i sommerhuset. Mit eneste mål med ego-ferien var gåture, tid til bare at gøre ingenting, absolut ikke lave aftensmad og sove. Alle fire ting blev opfyldt. Jeg nød dog også, at landmanden kom de fleste af aftenerne på besøg, og at datteren kom lørdag og blev til søndag. Søndag aften blev vi inviteret til spontan familiekomsammen på landmandens side. Tænk ud af ni søskende kunne de syv søskende med ægtefæller. Det blev en skøn aften fyldt med taknemlighed over at kunne mødes, og igen er det dejligt at blive mindet om de gode rollemodeller for livet i 70erne, jeg er har i mit liv.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiDn7dVNVcV3Cv2KsvQQn9hkUnRHVC5nvnt8ywkfXAklJHqh7VyP-dIZdUQ7zlztaXGCBVCq_NKZ9wbZAfhZvyTqgtGP7eB3zr1PuWt-TVTgNjGDrSaZyBmN8QH8rGjO9bwO__BE2xre9juQc34oDU1DNIzCyP5YVKy3Ir2ehux7nCOxwiU63v/s4000/20231018_170254.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiDn7dVNVcV3Cv2KsvQQn9hkUnRHVC5nvnt8ywkfXAklJHqh7VyP-dIZdUQ7zlztaXGCBVCq_NKZ9wbZAfhZvyTqgtGP7eB3zr1PuWt-TVTgNjGDrSaZyBmN8QH8rGjO9bwO__BE2xre9juQc34oDU1DNIzCyP5YVKy3Ir2ehux7nCOxwiU63v/w640-h360/20231018_170254.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Jeg sidder her på kontoret og skal tage mig sammen til dagens arbejde. Trætheden forstærkes af det mørke triste vejr, der er udenfor. Og hvor er der dog mørkt om morgenen.</p><p>Jeg tænker på de lange gåture, jeg fik gået i ferien. Den første var onsdag med solskin og forholdsvis stille vejr. 12000 skridt på knap to timer. Jeg vandrede på stierne og endte nede ved havet på vejen hjem. Gåturen sluttede som jeg ofte gør, med trappen op over Kryle Klit, så er jeg sikker på, at pulsen kommer op. Den aften fik jeg havregrød, jeg elsker det. Og lige for tiden er det også min morgenmad. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj1rlndXLfS3X0kSTovznEmisNOpv6jNreoxc1H_dqskorJv-4n0ArV8c-4Q_BUZAJUQvCYYRhWXgVugb7v74H6UyCYH2PzJ0lbk0mPPPFEKQKs9bioJdXWVYfGnLv6xMqWyu4cxS7ynCk-8aaebJlbUu6n4HDs6_MA5wzmhdLELJTfp0nHV_2Z/s4000/20231018_170356.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj1rlndXLfS3X0kSTovznEmisNOpv6jNreoxc1H_dqskorJv-4n0ArV8c-4Q_BUZAJUQvCYYRhWXgVugb7v74H6UyCYH2PzJ0lbk0mPPPFEKQKs9bioJdXWVYfGnLv6xMqWyu4cxS7ynCk-8aaebJlbUu6n4HDs6_MA5wzmhdLELJTfp0nHV_2Z/w640-h360/20231018_170356.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>De andre aftner købte enten jeg eller landmanden os fra aftensmaden. Og på den måde er jeg nem at gøre glad. Landmanden ringede en dag, han havde ærinde i byen, om han skulle købe aftensmad med hjem. JA TAK. Glæden var stor; tænk at jeg ikke skulle tage en beslutning om det og så havde han ovenikøbet købt rosevin, mit yndlingsslik og is til aftenteen. Skøn ferie :-)</p><p>Fredag hvor blæsten og stormfloden truede den sydlige del af landet, drog jeg på lang tur igen. Det blev til 15000 skridt på godt to timer. Denne gang gik jeg gennem klitplantagen, her var der stille og roligt og i stedet for at gå hjem til sommerhuset, valgte jeg den lange omvej op over klitterne og ned på stranden syd for Blokhus. Det blev en hård tur hjem, jeg gik i strid modvind og jeg var totalt klistret til med sand i ansigtet. Da jeg nåede hen til Blokhus, var jeg så træt, at jeg måtte tankes op med varm kakao to-go hos bageren til at klare den sidste halvanden kilometer hjem til sommerhuset.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbwXnr9X71bG0b32J9VllQyQan6dqQrek8AFoBi6XWcCNd6w6b5Em9MHiVOcsV3uSDYTunwlmHBXUk6BWr2zHPxis66GrjPUlFIz-tkzcmWGhhf-BaQdSNP698FGPLfJABW5khYPeOpuiikGJN-N2Ea0mvBv2uRc-Nyvn54xafh9dt9VC1BndF/s4000/20231020_120944.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbwXnr9X71bG0b32J9VllQyQan6dqQrek8AFoBi6XWcCNd6w6b5Em9MHiVOcsV3uSDYTunwlmHBXUk6BWr2zHPxis66GrjPUlFIz-tkzcmWGhhf-BaQdSNP698FGPLfJABW5khYPeOpuiikGJN-N2Ea0mvBv2uRc-Nyvn54xafh9dt9VC1BndF/w640-h360/20231020_120944.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Lørdag blev de sidste æbler brugt i en apple pie, som datteren og jeg afprøvede. Den blev god, men dejen skal der arbejdes med. Kagen blev nydt sammen med landmanden til Den store Bagedyst. Det er blevet vores fælles tv-hyggeprojekt lørdag aften. </p><p><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiG3bHTqCKKV624DUVKkFQs75xgnL7GtRzN7NJtjtwNcMQUQ2uQNrBo5qkmQjw-W7tvOIt5WUnkrt7z4SVWuVJR4DtGRvi7jqFkiCsnWsPPmB3S9Ml_BB_zCfcnFUUeDbuN1ETwNp9VYu4KGbocc3yQ4hjYltCW74cX4hAxGWr2XtZPNpEGIVDi/s4000/20231020_083422.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; display: inline !important; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="150" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiG3bHTqCKKV624DUVKkFQs75xgnL7GtRzN7NJtjtwNcMQUQ2uQNrBo5qkmQjw-W7tvOIt5WUnkrt7z4SVWuVJR4DtGRvi7jqFkiCsnWsPPmB3S9Ml_BB_zCfcnFUUeDbuN1ETwNp9VYu4KGbocc3yQ4hjYltCW74cX4hAxGWr2XtZPNpEGIVDi/w200-h150/20231020_083422.jpg" width="200" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdsfFNAWg_plGtlrc7f4zl-zhLcHxaGV3uxq-4sov8OdRIM4KPchyphenhyphen61eehY3qdhlvs5PG-sk4kt2u4kyrNNs6c_k2PQFX2OCwj08GIf6y5YflfsgsunG9L4TLyDqU9u7MBcCyD6e6wCTn8OVeKw9nWpdIlTwZiszGgeah4DaydGgIDhqppLkgI/s4000/20231020_083429.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="150" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdsfFNAWg_plGtlrc7f4zl-zhLcHxaGV3uxq-4sov8OdRIM4KPchyphenhyphen61eehY3qdhlvs5PG-sk4kt2u4kyrNNs6c_k2PQFX2OCwj08GIf6y5YflfsgsunG9L4TLyDqU9u7MBcCyD6e6wCTn8OVeKw9nWpdIlTwZiszGgeah4DaydGgIDhqppLkgI/w200-h150/20231020_083429.jpg" width="200" /></a></p><p>Nu er jeg tilbage til hverdagen efter en skøn uge. Jeg skal bare lige have fundet energien. Mon ikke en ostemad og en kop te kan hjælpe hjernen på vej? Det tror jeg. Jeg bruger igen termokande med te ad libitum, hvor jeg i sommerhuset øvede mig i langsommeligheden ved at brygge te i en lille tepotte. Og så måtte jeg jo drikke teen, inden den blev for kold. Imens så jeg Father Brown eller læste masser af bøger. Jeg kunne godt bruge en uges ferie mere. Og ja, <a href="https://mommer.wordpress.com/">Ellen</a>, jeg ved godt hvad du tænker ;-) jeg kunne jo bare blive pensionist, så kunne jeg drikke te i al langsommelighed hver dag :-)</p><p>Håber I alle er kommet godt igennem det barske vejr, vi har haft.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMn19IspfpNu37OdHKX2KPi6x6Y19fnaqa_pG7Qk-h-_EK4YNSs1opTS3iybe5CfzSJSaYkWUpmgGILN29_n_j4uDF6RpdLag1Tl3rUV6p-d0FhFJTrKPyQ9N-CfgNkWPKE9bUn382O_876cqqffjjXPb3eRcsONdHUmES9dr43o7gvPRxL86y/s4000/20231018_171130.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMn19IspfpNu37OdHKX2KPi6x6Y19fnaqa_pG7Qk-h-_EK4YNSs1opTS3iybe5CfzSJSaYkWUpmgGILN29_n_j4uDF6RpdLag1Tl3rUV6p-d0FhFJTrKPyQ9N-CfgNkWPKE9bUn382O_876cqqffjjXPb3eRcsONdHUmES9dr43o7gvPRxL86y/w640-h360/20231018_171130.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">onsdag før vejret igen slog om.</td></tr></tbody></table><br /><p><br /></p><br /><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-67307116832919556882023-10-09T09:43:00.003+02:002023-10-09T09:43:30.354+02:00Jeg glemte pandebånd og vanter<p> <b>Kartoffelsæsonen 2023</b></p><p>den 41. af slagsen, må siges at være et sandt sammensurium af de foregående 40 sæsoner. Hedebølge i forsommeren, rigeligt med regnmængder i sommeren, hed september og mere end rigeligt med regn i oktober. Vejrudsigten i disse dage er en ren gyser, for jorden kan slet ikke suge al den regn, så vi krydser fingre for, at vejrudsigten holder, og vi får tørvejr mandag og tirsdag. Så er der håb om, at vi får kartoffelhøsten i hus. Vi har nemlig også haft år, hvor vi har måtte lade nogle af kartoflerne sidde i jorden. Der var ganske enkelt for vådt til at tage dem op, og da først det var tørt nok, var kartoflerne ikke til noget. Det håber vi, ikke sker i år.</p><p>I år er derimod sket det, at landmanden afveg fra sit princip om ikke at arbejde i kartoffelmarkerne på en søndag. Vores sæsonarbejdere havde ikke arbejdet siden tirsdag grundet vejret. Den faste medarbejder arbejdede sammen med landmanden og mig lørdag, hvor vi afprøvede med alt hvad der kunne trække af tvillingehjul på traktorer, vogne og optager, om vi kunne tage op. Det lykkedes og derfor var der fuldt hold i går, som tog kartofler op på den smukkeste solskinsoktobersøndag.</p><p>I går måtte de så starte med frost og hvidt på kartoffelkammene, så landmanden og jeg grinte sammen i mobilen, for det er i sandhed et år med alt, hvad vi har oplevet de andre år tilsammen. Jeg glemmer aldrig det år, hvor vi først kunne starte kl 11 om formiddagen, fordi det var for koldt for kartoflerne at komme op af en jord med frostskorpe på. De havde det godt og lunt i kammene, der tog de ikke skade. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikHBGYzzeG5xmYo6uwW_ittJfcVVqpFhS9sIaQxLeoy0sPUTOx8h5taSEhB083JLnb0wnhgvNJ-dCXLPdZitCbGmRKAGbtdxB7QJXfI5D6M-BA0mLTWgYH8JAhyOV6gZBqiJ7vS2kLfZWcCKgHVMz9RrPhkWQpa5F7r_LRCGhyphenhyphen_hpQzQ7ldwpd/s4000/20231008_083407.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikHBGYzzeG5xmYo6uwW_ittJfcVVqpFhS9sIaQxLeoy0sPUTOx8h5taSEhB083JLnb0wnhgvNJ-dCXLPdZitCbGmRKAGbtdxB7QJXfI5D6M-BA0mLTWgYH8JAhyOV6gZBqiJ7vS2kLfZWcCKgHVMz9RrPhkWQpa5F7r_LRCGhyphenhyphen_hpQzQ7ldwpd/w640-h360/20231008_083407.jpg" width="640" /></a></div><br /><p><b>Hvordan gjorde jeg det?</b></p><p>I denne tid tænker jeg en del på, hvordan jeg fik det hele til at falde i hak dengang, børnene var små. Jeg var med i kartoffeloptagningen, jeg kørte børn i børnehave og sidenhen skole. Jeg handlede ind, betalte regninger på posthuset (før netbank), smurte madpakker til folkeholdet, lavede aftensmad, vaskede tøj, læste lektier med børnene osv. Mine forældre var en kæmpe hjælp i efterårsferie og vinterferie. Vores børn kom derned og fik alle mulige kulturelle oplevelser samt masser af tiden i natur. Det lettede lidt på den dårlige samvittighed. </p><p>Men i dag synes begge børn, at de havde en skøn barndom. De kom i kedeldragter/flyverdragter og var med ude i kartoffelhuset. Nogle gange fik de lov til at se Disney videofilm i stuen med kage og saftevand til. Begge vores børn var/er begavet med en livlig fantasi, så sådan en film gav grobund for mange tegninger, lege med inddragelse af Lego, Fisher Price eller udklædningskassen. Når de kedede sig, kom de hoppende ud til os, og så fik de lov til at gå med en kost eller skovl eller blev sat i en kartoffelkasse (da de var små og ikke kunne forstå farligheden af store maskiner) med deres legetøj. Siden hen sørgede de for at lege hos kammerater i de travle perioder. Og som unge voksne nyklækkede studenter fik de arbejde hos deres far. Det gav dem en forståelse for landbruget og deres fars arbejde som kartoffelavler, og det gav deres far en fornemmelse for, om de forstod at arbejde og selv kunne sætte sig i gang. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkFeeTR4vHJtKmycmyEhnjUo5kWHa_pHkgUVzRD07ggRapPl9a0kMHBUApb0xC90r9tK5pjd20s_dCcPprX9r-rlYdFRcS8M_zp99DQ-HVwQWezHocncgmH0wrVHExiA5y6fH-Jb__9lMB84o3EW-D7kxQcvznswhAz5gfnWeHzjxMLY-efcsm/s4000/20230928_171905.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkFeeTR4vHJtKmycmyEhnjUo5kWHa_pHkgUVzRD07ggRapPl9a0kMHBUApb0xC90r9tK5pjd20s_dCcPprX9r-rlYdFRcS8M_zp99DQ-HVwQWezHocncgmH0wrVHExiA5y6fH-Jb__9lMB84o3EW-D7kxQcvznswhAz5gfnWeHzjxMLY-efcsm/w640-h360/20230928_171905.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Billedet var ledsager til en tekst på instagram: <span style="background-color: white; font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, "Segoe UI", Roboto, Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14px;">Når min søn ser på skulpturen, ser han en drengs mislykkede forsøg på at lave buddha. </span><span style="background-color: white; font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, "Segoe UI", Roboto, Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14px;">Når jeg ser på skulpturen, ser jeg en Tænker, som giver sig tid til at tænke over verden. Jeg elsker den figur og jeg elsker min søn, som gav mig skulpturen </span></p><p><b>Frostklar solskinsmorgen</b></p><p>Alarmen var gået i sommerhuset i går nat, så da lyset brød frem kl 7.30, kørte jeg derop. Det var heldigvis falsk alarm, men der var 1 graders frost, da jeg kørte fra gården og omkring frysepunktet i Hune. Nu jeg var deroppe, gik jeg mig en lang tur. </p><p>Men jeg skulle have haft pandebånd og vanter på, for det var koldt for ører og hænder. Jeg kom hjem igen uden forfrysninger og en kop varm te bagefter var slet ikke så ringe endda. Ikke desto mindre var det en smuk, smuk morgen.</p><p>Åh som jeg dog savner de ture, de gør mig godt helt ind i krop og sjæl. Jeg håber, vi er færdig med kartoffelhøsten inden næste mandag. Jeg har nemlig tænkt mig at lade hunde og landmand passe gården og så tage i sommerhuset i min efterårsferie.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0Ocr-4U656B7oUuob7iNyLhjgK2fR0888HiMKXHITG0NzbquKOVxrlTItPxaX3E299u_6hNncXdblEpSjGFVizUgysJLkEYDMkyIlUfXo05IdQT8scV_yIgRL5s_ScLHQl-2u9v5IdxB6xywdrCnvkfpKhpnzEud7FP330LGb2X1jXqRuTKQA/s4000/20231008_081319.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0Ocr-4U656B7oUuob7iNyLhjgK2fR0888HiMKXHITG0NzbquKOVxrlTItPxaX3E299u_6hNncXdblEpSjGFVizUgysJLkEYDMkyIlUfXo05IdQT8scV_yIgRL5s_ScLHQl-2u9v5IdxB6xywdrCnvkfpKhpnzEud7FP330LGb2X1jXqRuTKQA/w640-h360/20231008_081319.jpg" width="640" /></a></div><br /><p><b>Blogskriveriet har trange vilkår</b></p><p>så snart jeg er presset. Og presset har jeg været de sidste to uger, det er gået ud over min søvn, som har været af den mest elendige kvalitet. Der er travlt herhjemme , der er travlt på arbejde og jeg har travlt med projekter. </p><p>Mørket er min hverdag om morgen. Der er bælgravende mørkt, når jeg står op kl 5 og stadig mørkt, når jeg parkerer bilen ved sygehuset ved halv syv tiden, men med håbet om lysets komme ude i horisonten. I disse uger startede jeg alle ugens arbejdsdage kl 7, min krop og min hjerne mente, det var en fejl, jeg plejer at møde kl 8, så den kørte alarmberedskab samtlige nætter, så jeg aldrig følte, jeg kom ned i en dyb søvn. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjQvPCBwbdTkIpB0fvsucls27P-Rgr9cioVMJ3GEmcFqeGEizzce_kaFgwH1Rb3YzV4i5ElnOmUt6X06tF6OWN8m7QNf3Wn4cihTv2q3HrjvnywWokfF425yuZZKvWhRT2QcrSb7eJkhoFbnY0XP1yOXoZHjreeg0V8VXJ7efcumuFirFP6MA22/s4000/20230928_063317.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjQvPCBwbdTkIpB0fvsucls27P-Rgr9cioVMJ3GEmcFqeGEizzce_kaFgwH1Rb3YzV4i5ElnOmUt6X06tF6OWN8m7QNf3Wn4cihTv2q3HrjvnywWokfF425yuZZKvWhRT2QcrSb7eJkhoFbnY0XP1yOXoZHjreeg0V8VXJ7efcumuFirFP6MA22/w640-h480/20230928_063317.jpg" width="640" /></a></div><br /><p><b>Lyspunkter midt i en travl hverdag</b></p><p>Ikke desto mindre har jeg oplevet skønne ting i de sidste to uger. Jeg har været til brunch hos en kollega sammen med skønne kolleger, inden vi stod espalier til en anden kollegas bryllup.</p><p>Jeg har fejret min skønne svigerindes 75 års fødselsdag sammen med alle mine skønne svigerinder. Min svigerinde arbejder stadig 24 timer om ugen i psykiatrien. Derudover er hun meget aktiv i den kirke, hun og hendes mand kommer i. Hun spiller tennis og deltager i kampe rundt omkring. Hun er sammen med alle mine andre svigerinde, som er ældre end mig, rollemodeller for mig, hvordan man ældes med lyst til livet.</p><p>I går kiggede jeg sammen med datteren på lejligheder. Bagefter drak vi te på det nye Penny Lane overfor Nordkraft. Det var hyggeligt med en lille pause midt i hverdagens travlhed og samtidig få fulgt op på hinandens liv. Lige nu er vi der, hvor hverdagen skal genfindes efter lang tids sygdomsforløb selv om behandlingen ikke er slut før til januar. Jeg kan mærke, at jeg nemt ryger i alarmtilstand, så snart datteren er lidt utilpas. Jeg øver mig i ikke at ringe i tide og utide, men lettelsen er stor, når hun så svarer på sms senere på dagen. Jeg er så taknemlig for, at hun nu stråler og har mod på livet. Jeg elsker hendes grafiske illustrationer til Københavns Zoo-Labs vægge, og en skønne dag vil jeg ind og se det.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhL2aJfmFdUOxfwL3M49c-4acLreLgxJ78e2gwZZ-NhFfe7VWhihcyG_1YNVofrcx7Z6MnE4JsO2DP4s5tl8cPtx5HPYtixqXoiMFBMmk5y-2UcJCyzPSI7cmT1GQ5FqiY80fxSGaFIDlANbVPdSH64cZVfEESOTu6cnV3jkSjhy7r8GOnrktlP/s4000/20231008_142344.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhL2aJfmFdUOxfwL3M49c-4acLreLgxJ78e2gwZZ-NhFfe7VWhihcyG_1YNVofrcx7Z6MnE4JsO2DP4s5tl8cPtx5HPYtixqXoiMFBMmk5y-2UcJCyzPSI7cmT1GQ5FqiY80fxSGaFIDlANbVPdSH64cZVfEESOTu6cnV3jkSjhy7r8GOnrktlP/w640-h360/20231008_142344.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Må du få en uge, som er god mod dig og giver dig smil på læben og allermest får dig til at grine højt :-)</p><p><br /></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com10tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-47797829643681670412023-09-23T15:01:00.002+02:002023-09-23T15:01:32.969+02:00På tur udenfor<p> <b>På tur i min have</b></p><p>I søndags gik den ikke mere, jeg kom i haven. Hvis jeg skal være helt ærligt, så skyldtes det mere dårlig samvittighed over, at landmanden måtte knokle hele dagen for at være klar til mandagens kartoffeloptagning, på denne ene fridag han havde. At ligge inde og læse bog, som er det jeg mest af alt havde lyst til, føltes forkert. Så jeg kom ud og fik ordnet bede med tid til at nyde de små detaljer i det smukke septembervejr.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjfuEP2SwvTg5BaDi6WkxT03XYk9FnDZ41HwGn8XYcA77qY63yihBhtAlwaWZhFnmYZnKRYYifddeIREXUefVDZIajb863n5Do5_PSOWZCuMCYE14BnUusFdUiCzY4gIoN8LUSn-hb8JlPDtBNsPddlM1E3dgDe7Qq0CKt03GNR0q-hJnycaR2o/s4000/20230917_133219.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjfuEP2SwvTg5BaDi6WkxT03XYk9FnDZ41HwGn8XYcA77qY63yihBhtAlwaWZhFnmYZnKRYYifddeIREXUefVDZIajb863n5Do5_PSOWZCuMCYE14BnUusFdUiCzY4gIoN8LUSn-hb8JlPDtBNsPddlM1E3dgDe7Qq0CKt03GNR0q-hJnycaR2o/w640-h360/20230917_133219.jpg" width="640" /></a></div> <div>Høstanemonerne gør sig til og jeg nyder dem i deres bed, for jeg har ikke held med at tage dem ind. De ser slukørede ud kort efter de er kommet indenfor.</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3A9GeMRm1dXZRGYt1F3JCvcl1Pv-YGCYcQCsEFBuC8wf0sJK_0rpjGUReeIey7B4WkREJ2XuGleVw_m__4PKeBuFjqxjoEABMqokQ6-WHPEvx2AfPzIHvMSsJMg03jUsbi2xrVQIY4JiUsqDfInhyUkfbMwic4x-y3EFaW-xP3YLVswClJ3Kl/s4000/20230917_133238.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3A9GeMRm1dXZRGYt1F3JCvcl1Pv-YGCYcQCsEFBuC8wf0sJK_0rpjGUReeIey7B4WkREJ2XuGleVw_m__4PKeBuFjqxjoEABMqokQ6-WHPEvx2AfPzIHvMSsJMg03jUsbi2xrVQIY4JiUsqDfInhyUkfbMwic4x-y3EFaW-xP3YLVswClJ3Kl/w640-h360/20230917_133238.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Jeg nyder også, at jeg trodsede en gartners råd og plantede lavendler sidste år foran terrassen. Han mente ikke, de kunne trives i mosen, hvor vi kan have nattefrost helt ind i juli. De blomstrer ikke som lavendelmarkerne i Provence, men det er helt fint. De sender skønne dufte og tiltrækker insekter. </div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgA8F_bB16HAcfcOein2oNd6Ft0-ESc3FONwhR4f3SNviVsXeahBN0_Rpciezk-JtHPbQkHF1J5nIrLUewwF_IXDvtliIIYMd2XC2vwoGeSdrZW_AgiViQ9Apc-KNhLuuzg3bKnXK5tJ1I_BCJm8si8JWXZ8mmaxc5q38Z3v55Ro8tbt0h9aA4X/s4000/20230917_143918.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgA8F_bB16HAcfcOein2oNd6Ft0-ESc3FONwhR4f3SNviVsXeahBN0_Rpciezk-JtHPbQkHF1J5nIrLUewwF_IXDvtliIIYMd2XC2vwoGeSdrZW_AgiViQ9Apc-KNhLuuzg3bKnXK5tJ1I_BCJm8si8JWXZ8mmaxc5q38Z3v55Ro8tbt0h9aA4X/w640-h360/20230917_143918.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Jeg tror det er et godt år for egetræer, de bugner i hvert fald med små lysegrønne agern. Og jeg elsker naturens variationer over farven grøn.</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwRxWvus0y9KQON2oKsgXUrDdldkVsykPcYQdjoaVk9cL51kyARYHW6NSOE_pIYVqQCoHZ9zCqgw0PwuDQMrdQZHwqwjbbBuqFbMpfvNCLRn2FsGKthWL01l99UVcyedLeYzA2NN1OljAJieBOe75c4rAgdVP6Ju_CVkVjf0Pr--Pc1qSd4qIk/s4000/20230917_140010.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4000" data-original-width="3000" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwRxWvus0y9KQON2oKsgXUrDdldkVsykPcYQdjoaVk9cL51kyARYHW6NSOE_pIYVqQCoHZ9zCqgw0PwuDQMrdQZHwqwjbbBuqFbMpfvNCLRn2FsGKthWL01l99UVcyedLeYzA2NN1OljAJieBOe75c4rAgdVP6Ju_CVkVjf0Pr--Pc1qSd4qIk/w480-h640/20230917_140010.jpg" width="480" /></a></div><div><br /></div>Selv om æblerne ikke er klar til at blive plukket, så river blæsten nogle af dem af, og de er himmerigsmundfulde for fugle, fluer og bier/hvepse. </div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhm1rsAPm40hBff1Dti_asqrf4tJ8Vkm_Ex5vWPe4Z5mu76HIlIIvLgZ73Ac06GIHsYz_mBCOhL__yHXifYLL1cRnHMOIKESccJY64Hg_tbu5afjV8yLvPUhA_Fq34ZAmClwgMfIH7xOHzpVKkAtgmaqEYsqqta7RT9aIurpoIu2MWfyQG92O1n/s4000/20230917_133332.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4000" data-original-width="2252" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhm1rsAPm40hBff1Dti_asqrf4tJ8Vkm_Ex5vWPe4Z5mu76HIlIIvLgZ73Ac06GIHsYz_mBCOhL__yHXifYLL1cRnHMOIKESccJY64Hg_tbu5afjV8yLvPUhA_Fq34ZAmClwgMfIH7xOHzpVKkAtgmaqEYsqqta7RT9aIurpoIu2MWfyQG92O1n/w360-h640/20230917_133332.jpg" width="360" /></a></div><div><br /></div>Jeg brugte google lens til at konstatere at disse svampe i græsplænen faktisk godt kunne spises. men det havde jeg ikke mod på, i stedet for nyder jeg synet af de forskellige svampe.</div><div><br /></div><div>Bedet med troldhaslen, en aflægger fra mine forældres sølvbryllupsgave fra naboerne, trængte til at blive befriet for græs og ukrudt. Jeg var næsten færdig, da jeg opdagede et hul, hvorfra der kom hvepselignede insekter op. Jeg havde læst om jordbier hos en på instagram og googlede det. Den var god nok, det lignede jordbier, de var mere lodne end almindelige bier/hvepse. Men at tage et billede, der var skarpt nok, kunne jeg ikke med mobilen. Landmanden, der nu slog græs, måtte lige hidkaldes, så han kunne se dem. Vi var begge enige om, at de skulle have lov til at være der. Så lidt af mit lille bed er nu vild med vilje :-)</div><div><br /></div><div><b>På tur med datteren</b></div><div>Via instagram havde jeg set, at <a href="https://paafjorden.dk/">en cafe, På Fjorden</a>, som datteren har anbefalet i Aalborg, havde fødselsdag i dag, så jeg inviterede datteren på brunch der. Vi fik som fejring af fødselsdagen et glas gratis mimosa til vores brunch. Vi smagte lidt på det, det smagte lækkert, men ingen af os havde det godt med alkohol på det tidspunkt. Til gengæld var det ikke manglende lyst til den lækre mad, der gjorde, at jeg måtte levne. Jeg var så mæt, at jeg ganske enkelt ikke kunne få en bid mere ned.</div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjM19lSpT_6d8-df2_0gI8x-wBQOIY4fLNYvAtJN8IbZDXOlTp-M2H5roc5mGOcxOQW1pT_-4eix1mcqTz877lgyRRxD1kTssyQKoaDBfIhRZgifYodtYaPXNBE8m5ohmLTYYthMm3satUKKvqyR6rWmP2rxFHmqMfOiaDA9z5QYnHU352zW8CA/s4000/20230923_104501.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjM19lSpT_6d8-df2_0gI8x-wBQOIY4fLNYvAtJN8IbZDXOlTp-M2H5roc5mGOcxOQW1pT_-4eix1mcqTz877lgyRRxD1kTssyQKoaDBfIhRZgifYodtYaPXNBE8m5ohmLTYYthMm3satUKKvqyR6rWmP2rxFHmqMfOiaDA9z5QYnHU352zW8CA/w640-h480/20230923_104501.jpg" width="640" /></a></div><br /><div>Bagefter gik vi en tur i resten af <a href="https://www.northurbanartstudio.com/">North Urban Studio</a>, som hænger sammen med cafeen. Studiet huser forskellige udøvende kunstner, og det var sjovt at se de mange forskellige stilarter, man kan udtrykke sig med/på. Jeg var mest betaget af de to keramikere, som også havde hver deres udtryk. Jeg tror, jeg skal på besøg hos dem igen. </div><div><br /></div><div>Mor/datter samværet sluttede med en gåtur langs fjorden forbi roklubber, lystbådehavne og Aalborg Street Food. Solen skinnede, selv om det havde truet med regn. Nu er jeg hjemme igen, landmændene har travlt. Kartoflerne tages op, køres hjem, kører over et rullebånd for at blive renset for jord og sten af to medarbejdere, hvorefter de kommer i 500 kg kasser og sættes i kølehuset. Der står de godt ved konstant temperatur, til de tages ud, når der kommer ordre på kartofler. Kølehuset har helt klart gjort at kartoflerne er lige så friske til foråret som nu. </div><div><br /></div><div>Må du få en dejlig weekend. Min er startet med smil og latter, især da jeg skulle fortælle om S, som i torsdags ringede os op. Han er blevet så god til at sige en masse ord, og nu prøver han ihærdigt at sige farmor og faster T. Det bliver godt, når vi kan komme til at se hinanden fysisk igen.</div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkEhkNPhGiAV2oVpzgMR0lM6-1JU4sbyunOPTd2KLfT777fEVh2GJxegYA-Ya5BeyW26qmSDj1zVgqaKztiQVvQewTFXye9hSRjh-BH_xbNSmDFZzY5wbktHWa-3JqGtLZSJoang0oiw4rHfpFc5_-Ws7FsxKFVCJy1M3NVx9OEXE5X6Fmt3TF/s4000/20230922_081835.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkEhkNPhGiAV2oVpzgMR0lM6-1JU4sbyunOPTd2KLfT777fEVh2GJxegYA-Ya5BeyW26qmSDj1zVgqaKztiQVvQewTFXye9hSRjh-BH_xbNSmDFZzY5wbktHWa-3JqGtLZSJoang0oiw4rHfpFc5_-Ws7FsxKFVCJy1M3NVx9OEXE5X6Fmt3TF/w640-h480/20230922_081835.jpg" width="640" /></a></div><br /><div><br /></div><div><br /><p><br /></p></div>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-78257604947748713052023-09-16T13:36:00.004+02:002023-09-16T13:36:36.791+02:00weekend med de gamle<p> <b>Alderdom og aldersfornemmelse</b></p><p>Vi kan helt sikkert godt mærke, at vi er blevet ældre, men det lader vi os ikke gå på af. Det har været dejligt livsbekræftende at være sammen med mine elevkammerater fra sygeplejeskolen. Tænk det er 46 år siden, at vi startede. Der var vi en flok på 19-20 år, fulde af håb og forventninger til livet foran os. Ikke alt er gået som vi troede, ikke alle drømme er blevet opfyldte, der har været modgang, skilsmisser, sygdom, dødsfald i vores små livscirkler. men når jeg så på mine elevkammerater sidste lørdag, så tænkte jeg, hold nu op, vi holder os faktisk godt og hvor er folk stadig fulde af planer og initiativer. Vi var femten og 5 er stadig i gang arbejdsmæssigt. Flere var stoppet siden jeg var med for to år siden, flere har planer om at stoppe, en bliver ved til hun er 70, og jeg ved ikke hvad jeg selv vil, endnu.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwDjqKv2hO-kofq6TZA310fbfy3vNrcSRLaviFXuWHrn4FuTG8tL0vFIIbEcpdxxNMrOxUFLL1SNlmjxnFa6VaUHO5h3DComCCX1pmEiMZCzok_bCd_0JbejLyjuVE0QG2KI4semsky9nM3VoKo8mGA_46cN7ROXOl3VoPzKPnJ3moB2r8Nin-/s4000/20230909_122549.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwDjqKv2hO-kofq6TZA310fbfy3vNrcSRLaviFXuWHrn4FuTG8tL0vFIIbEcpdxxNMrOxUFLL1SNlmjxnFa6VaUHO5h3DComCCX1pmEiMZCzok_bCd_0JbejLyjuVE0QG2KI4semsky9nM3VoKo8mGA_46cN7ROXOl3VoPzKPnJ3moB2r8Nin-/w640-h360/20230909_122549.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div><b>Vand og boliger</b><div>Vi skulle mødes i København i år, først ved den ene af vores elevkammerater, der har en bolig meget tæt på vandet. Den skønneste bolig og den skønneste septembersommerdag. Jeg var stået tidligt op, skulle med flyveren kl 7, nå ud til min søster på Ydre Nørrebro og derefter til Sydhavnen til kl 10. Jeg nåede det hele, men eksplosionen i Hells Angels klubhus gjorde, at busserne ikke kørte der hvor de plejer grundet afspærringer. Så jeg endte med taxa for at nå det.</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXxTK7vhdcoveXQPWEaN1aYv11BGZ26KPwcuEV-TFqoxS-x8wlUJbFEhAXY9sUmAriNo-0cJbStmQvbZZyuAK-dCTiGWIX8lPtrFfF2wALjKjRrlDleKx51Z-d5BHZ80BHN2NsnBHprb6BO6tdQgrESWJrUf0ZCvLgnO76YeWpK4dVDZ5U2ChI/s4000/20230909_130627.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXxTK7vhdcoveXQPWEaN1aYv11BGZ26KPwcuEV-TFqoxS-x8wlUJbFEhAXY9sUmAriNo-0cJbStmQvbZZyuAK-dCTiGWIX8lPtrFfF2wALjKjRrlDleKx51Z-d5BHZ80BHN2NsnBHprb6BO6tdQgrESWJrUf0ZCvLgnO76YeWpK4dVDZ5U2ChI/w640-h360/20230909_130627.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Hvor var det dog godt at se dem alle. Høre om deres liv, høre om hvordan de griber efterløns/pensionistlivet an. Det gav mig håb for, at jeg også nok skal finde ud af det, den dag jeg beslutter mig. Som en af dem i en meget travl lederstilling sagde; når alle siger at man får mere ro og energi til at opleve andet i hverdagen, så må man jo tro på det.</div><div><br /></div><div><b>Havnefærgen</b></div><div>Efter at have snakket ørerne af hinanden, nydt lækker morgenmad og fået taget fællesbilledet af en velvillig nabo, gik vi hen til havnefærgen. Der var mennesker i badetøj overalt på kajen, der blev solet overalt og der var også nogen der badede.</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8vt_5cmdXxs68xPQd7hRY-uur_llWLR7_PVNJTtFwifbZdD2TmFrNxynB5Zoyt0-pVYOAzU7FkoyMjkC4hJ-R0NnXp335BzPBkOB9gbE-T9tUu6SsKfDbfo8uWQ3btz0spgWJE--TxkU44e8Rj9Kt9VjJWpB3eP6_iI8mPwxPc2U-hlkVQbbx/s4000/20230909_135622.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8vt_5cmdXxs68xPQd7hRY-uur_llWLR7_PVNJTtFwifbZdD2TmFrNxynB5Zoyt0-pVYOAzU7FkoyMjkC4hJ-R0NnXp335BzPBkOB9gbE-T9tUu6SsKfDbfo8uWQ3btz0spgWJE--TxkU44e8Rj9Kt9VjJWpB3eP6_iI8mPwxPc2U-hlkVQbbx/w640-h360/20230909_135622.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Min elevkammerat, som vi var hos først, ved utroligt meget om havnefrontens gamle og nye bygninger. Så mens vi krydsede kanalen for at lægge til land på den ene side og den anden side, fortalte hun velvilligt om det.</div><div><br /></div><div>Da vi nåede forbi Amalienborg, hoppede vi af og gik hen og nød udsigten fra Dronningetrappen, og vi så også en ansat hos de kongelige blive hentet i båd og sejlet ud til Dronningeskibet.</div><div><br /></div><div><b>Grønne områder i København</b></div><div>Herefter gik vi gennem kastellet og ind i Østre anlæg, hvor vi nød skyggen fra de mange træer. Jeg nåede endda også at tale kort med mit barnebarn, da han ringede op.</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi6mF6cShoI_ysuPG64k-DiepYeApFS6uy3xXcOZkZJXCxC3Rho9LxztXCOkwiS-GZeSEu7aiTITChUv_1-nRKAPsnmxuJKLLG6NHGVuEtRn4eJ5xSvt1we3WKbN2ydNNf2WIu_z54i9B6-h0KpfXzKtoxzctwLAerlRK1tOwpQd0uA9MwCp_Vv/s4000/20230909_144405.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi6mF6cShoI_ysuPG64k-DiepYeApFS6uy3xXcOZkZJXCxC3Rho9LxztXCOkwiS-GZeSEu7aiTITChUv_1-nRKAPsnmxuJKLLG6NHGVuEtRn4eJ5xSvt1we3WKbN2ydNNf2WIu_z54i9B6-h0KpfXzKtoxzctwLAerlRK1tOwpQd0uA9MwCp_Vv/w640-h360/20230909_144405.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Herefter gik vi videre til området tæt på søerne, hvor resten af dagen skulle foregå. Vi havde alle fået hver vores opgaver på en seddel, og når vi ikke skulle lave noget oppe i den lækre lejlighed, som min anden elevkammerat havde, sad vi nede i gården og nød en øl eller et glas vin.</div><div><br /></div><div>Det var en skøn gammel lejlighed med små sjove detaljer. Vi fik den lækreste aftensmad, min elevkammerat elsker havelivet og har en stor jordlod 20 km væk, hvor hun avler nok grøntsager og kartofler til at brødføde to unge par og sig selv. På nær kødet og granatæblekernerne var alt fra haven, inklusive blomsterne. Jeg synes, det er så sejt, at hun drager med toget til sin have, arbejder der og når det er høsttid, slæber hun poser med lækker hjemmeavl retur til København.</div><div><br /></div><div>Hun havde også fået sat højbede op i gården i lejlighedskarreen, hvor der var blomster og bærbuske. </div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXfOvtnidYissU4RtN-mPUwIo_w8k8uN3HIWhNZD5qYkHp3SQgdqMmx4Fyv4U4MMRwn6iPB7Vcx8Ea9Y1uXvo3Gylm67mHkvBKPhaALs9LDkBpHWxAjYQE5IjD7glHcz0ghbYO4LxLl801a-zlZ4A5hqBpI-ZcNOmv8KED56aIkXdDNqaZRp2_/s4000/20230909_201108.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXfOvtnidYissU4RtN-mPUwIo_w8k8uN3HIWhNZD5qYkHp3SQgdqMmx4Fyv4U4MMRwn6iPB7Vcx8Ea9Y1uXvo3Gylm67mHkvBKPhaALs9LDkBpHWxAjYQE5IjD7glHcz0ghbYO4LxLl801a-zlZ4A5hqBpI-ZcNOmv8KED56aIkXdDNqaZRp2_/w640-h360/20230909_201108.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div><b>Hyggetid med lillesøster</b></div><div>Aftenen sluttede af sammen med min yngste lillesøster i hendes lejlighed helt oppe under taget. Vi hyggede os sammen og jeg sov så godt selv om toget kom forbi. Næste dag lavede hun brunch til mig, jeg havde ellers inviteret hende ud, men hvor var det hyggeligt at sidde i nattøj og bare have tid til at snakke. Et hurtigt brusebad og så var jeg klar til at gå til metroen og videre til lufthavnen. Jeg havde lånt en bog af min søster, som jeg faldt i under flyveturen. Det gik så resten af den aften og det meste af næste dag med. Jeg er vild med Kristin Marja Baldursdottirs bøger, og jeg kan se, at der er flere, som jeg ikke har læst. Det må der ændres på. Jeg kan varmt anbefale <a href="https://litteratursiden.dk/anmeldelser/havblik-af-kristin-marja-baldursdottir">denne bog; Havblik.</a></div><div><br /></div><div><b>Landmandsliv</b></div><div><br /></div><div>Nu er kartoffeloptagningssæsonen startet med tre medarbejdere mere på gården. Der skal smøres eftermiddagsmadpakker hver dag til 5 undtagen søndag, men det er tegn på, at det går godt. Jeg har bagt boller i dag og ville egentlig også bage kage, men brugte al melet til bollerne, så ingen kage lige nu. Udenfor rødmer æblerne og Sankthansurten. Æblerne er først spiseklare, når de har fået lidt nattefrost, så vi venter. Roserne blomstrer det bedste de ved, og hyldebærrene er klar til plukning.</div><div><br /></div><div>I går aftes gik vi ud på vejen foran maskinhuset, hvor der er frit udsyn for at se, om vi kunne se den internationale rumstation suse forbi, men det kunne vi ikke. Vi må holde ved, for chancerne skulle blive bedre som dagene går.</div><div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCUUtldmhm5Z5qQq7kriplN_ZggZnzyh3lE8AjgOqRhJvnpJlYvG__g62nLjo4N78qApFIkmWKFYD9KDNkSGFdyJG7JXHwZ09bIvIBjLymTFV_NriKCU6Jgkg0aRmUK7-1myqCogRKv9ib0PDKy5qIyaZmr8DUX7Dkfc4JvWbwz0PvBWQrFshF/s4000/20230914_064516.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCUUtldmhm5Z5qQq7kriplN_ZggZnzyh3lE8AjgOqRhJvnpJlYvG__g62nLjo4N78qApFIkmWKFYD9KDNkSGFdyJG7JXHwZ09bIvIBjLymTFV_NriKCU6Jgkg0aRmUK7-1myqCogRKv9ib0PDKy5qIyaZmr8DUX7Dkfc4JvWbwz0PvBWQrFshF/w640-h360/20230914_064516.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">morgenhimmel</td></tr></tbody></table><br /><div><br /><p><br /></p></div>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-48760099693809055622023-09-04T11:06:00.001+02:002023-09-04T11:06:13.578+02:00Jeg synger, jeg ler<p> og jeg er helt alene. Jeg har opdaget podcasten <a href="https://www.dr.dk/lyd/p2/sangbogen-med-muff-og-hammer">Sangbogen med Muff og Hammer</a> med Mathias Hammer og Katrine Muff, den er jeg vild med! Jeg får lov til at høre et væld af danske sange med en kæmpe spændvidde og i dag sang Katrine, mens Mathias spillede en ny sommersang fra Højskolesangbogen 2020.</p><p>Den smukkeste melodi af Erik Sommer og den smukkeste tekst af Iben Krogsdal, og jeg <u>måtte </u>prøve om stemmen kunne bære, men Katrine hjalp mig igennem. Hvordan det lød ved jeg ikke, alle andre ville kun kunne høre min stemme, jeg får jo lyden ind i mine høreapparater. </p><p><a href="https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/lige-foer-timerne-moerkner-i-juni">Lige før timerne mørkner i juni</a>, her har du sidste vers.</p><blockquote><p><span style="background-color: white;"><span style="color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px;">Fuglenes reder er varsomt forladte</span><br style="box-sizing: border-box; color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; outline: none;" /><span style="color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px;">køernes livsbrøl er vilde</span><br style="box-sizing: border-box; color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; outline: none;" /><span style="color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px;">alferne hvisker: I nat skal vi findes</span><br style="box-sizing: border-box; color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; outline: none;" /><span style="color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px;">fuldmånen soler sig stille</span><br style="box-sizing: border-box; color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; outline: none;" /><span style="color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px;">juni er himlen bag himlen bag himlen</span><br style="box-sizing: border-box; color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; outline: none;" /><span style="color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px;">lyset du aldrig kan miste</span><br style="box-sizing: border-box; color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; outline: none;" /><span style="color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px;">tar du min hånd? Går vi natten i møde?</span><br style="box-sizing: border-box; color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; outline: none;" /><span style="color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px;">endnu er der grøde</span><br style="box-sizing: border-box; color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; outline: none;" /><span style="color: #222222; font-family: proxima-nova-alt, "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px;">og juni er lys til det sidste</span></span></p></blockquote><p>Og vil du høre melodien, kan du finde den nederst i linket, jeg satte oven over verset.</p><p>Jeg ler, fordi de to sammen er vidt forskellige, men de har det sjovt sammen. Egentlig er der kun 3 års forskel på de to, men som Mathias siger, jeg er en gammel sjæl i en ung mand. Og Katrine er så umiddelbar og siger lige det, hun tænker på, med det mest pudsige ordvalg. </p><p>Så jeg har hørt Suspect, Thomas Buttenschøn, Malk de Koijn, Kashmir, Birte Kjær, diverse korarrangementer af danske sange, Poul Krebs, Tonny Landy, Lis Sørensen, Tobias Trier og mange flere. Og jeg er vild med det, vild med at blive udfordret, men også vild med at få lyst til at høre mere af yngre kunstnere, som jeg ikke havde hørt noget af tidligere.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8qFXOJqbKJcBoUb7IQbVcGD9qnO3RU_swcKJqLgTv2l3xum5_hCRCLCCnXghqfEPl5Q1ZXCw3THODS3zNqQrTP_uqL6XGn_AcNb2PFpKnu_e5Auu9IF-Y0JKyAmgcDJupansvhkHJt2WjKJmn9tqoOCKcST_9k1QXIuab1eoHe5WVrTWcBCUY/s4000/20230902_161924.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8qFXOJqbKJcBoUb7IQbVcGD9qnO3RU_swcKJqLgTv2l3xum5_hCRCLCCnXghqfEPl5Q1ZXCw3THODS3zNqQrTP_uqL6XGn_AcNb2PFpKnu_e5Auu9IF-Y0JKyAmgcDJupansvhkHJt2WjKJmn9tqoOCKcST_9k1QXIuab1eoHe5WVrTWcBCUY/w640-h360/20230902_161924.jpg" width="640" /></a></div><br /><p><b>I går aftes</b></p><p><b></b> lo jeg også rigtig meget, vi var sammen med vores datter, svoger og svigerinde, og i det selskab keder man sig ikke. Landmanden har den vendsysselske humor, så når han fortæller om oplevelser i f.eks. en svømmehal med underspillet humor og iagttagelser, ja så måtte vi alle overgive os til latteren. Som jeg en gang sagde til ham i en tale, du er den, der irriterer mig allermest, den jeg kan blive så umanerlig vred på, men du er den, der får mig til at grine, den, der får mig til at føle mig tryg og den, jeg vil blive gammel med.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhC_EzANNDJ_TtWn-YrwPP6i_EMTW2WYWL1vsc1BAtmJvYchBt1plxMKG02V_f5OhufPSO7m5xr6cuzI65OKq2qPeYOpdPtlADI0okNqmZHeMrXGPmY2jyadGggXSYowQfUMBae6vItWoLKyMNkUXj1TAzaASrHAWDMEs9ImoWObaxHB7sVvfLC/s4000/20230902_163101.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhC_EzANNDJ_TtWn-YrwPP6i_EMTW2WYWL1vsc1BAtmJvYchBt1plxMKG02V_f5OhufPSO7m5xr6cuzI65OKq2qPeYOpdPtlADI0okNqmZHeMrXGPmY2jyadGggXSYowQfUMBae6vItWoLKyMNkUXj1TAzaASrHAWDMEs9ImoWObaxHB7sVvfLC/w640-h360/20230902_163101.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">en gåtur med forhindringer</td></tr></tbody></table><br /><p><b>Høsten i år</b></p><p>er ret opdelt, vi blev færdig med byggen forrige uge og troede, at havren skulle høstes i weekenden. Vi nåede også det meste, men regnen søndag satte stopper for en høstdag i går, vi satser på at blive færdig i dag. Først skal der dog sorteres kartofler hele dagen, så selv om det formentlig kun drejer sig om 4 timers høst, så bliver det med eftermiddags - og aftensmadpakke samt sen varmt mad. Det er helt fint, jeg har rester fra i forgårs og masser af nye gode kartofler i kartoffelhuset på den anden side af gårdspladsen.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2KghtE61QizkinWSSnx5wZjlLc-iHrQnbC7F_AJ_C6h5gj0iDeCsLzM-vuiXCkizSgg1UsZw60ssLWkwxOd0H9pcjUzaekRGRqGBKtJpV8mHw6arwUyORVlGk02A4g_5pSqEW-TeWXLkS_A1te-bYCu3PZjzhmDQfQcjGUwQAZlO_h446bsjF/s4000/20230902_173951.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2KghtE61QizkinWSSnx5wZjlLc-iHrQnbC7F_AJ_C6h5gj0iDeCsLzM-vuiXCkizSgg1UsZw60ssLWkwxOd0H9pcjUzaekRGRqGBKtJpV8mHw6arwUyORVlGk02A4g_5pSqEW-TeWXLkS_A1te-bYCu3PZjzhmDQfQcjGUwQAZlO_h446bsjF/w640-h360/20230902_173951.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div><br /><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_yr2FmcQjAeZEVNT3QHOKRvMWshiq8dyweZVUIUfvPxOtsc9XSqXs0kj8ZkWxqHPINP7sdj855lAnzfbmwQaKgilZqpUDSJOMJa2u7uzMFx6Ju4ujPyUWsgHkS65QAbtcwsiOIiK2o02zvSvcD52bNzRB5MVHYIaayNaPzvfAnHFToNiGGD5V/s4000/20230902_174011.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_yr2FmcQjAeZEVNT3QHOKRvMWshiq8dyweZVUIUfvPxOtsc9XSqXs0kj8ZkWxqHPINP7sdj855lAnzfbmwQaKgilZqpUDSJOMJa2u7uzMFx6Ju4ujPyUWsgHkS65QAbtcwsiOIiK2o02zvSvcD52bNzRB5MVHYIaayNaPzvfAnHFToNiGGD5V/w640-h360/20230902_174011.jpg" width="640" /></a></div><b><p><b>Ugen der gik</b></p></b><p></p><p>blev fyldt med arbejde, plasmatapning, gåture og boglæsning. Jeg øver mig i at udfordre mig selv, så jeg ikke hele tiden vælger feelgood litteratur som lydbog. Faktisk kan jeg slet ikke koncentrere mig om lydbøger lige for tiden. Godnatlæsningen er blevet en børnebog, mumibøgerne af Tove Jansson. de lader mig i ro, så jeg falder i søvn, hvor alt andet irriterer mig eller vækker mine tanker og sender dem på vandringer, så jeg ikke kan sove.</p><p><b>En faktura, der fik mig til at grine</b></p><p>ikke fordi den var fejludfyldt, men fordi der som reference (den der afhentede varen og opgave kontonummeret) stod : konen. Jamen det er jo korrekt, men for det meste spørger de til mit navn, når jeg henter reservedele til maskiner. Det havde hun ikke lige fået spurgt om, men en i forretningen vidste åbenbart, at jeg var gift med landmanden, hvis konto jeg købte ind på.</p><p><b>Hvorfor spiser franskmænd ikke oste hele dagen?</b></p><p>Vi fik en fantastisk gave fra min mands nevø og hustru, som bor i Paris, men som lige har været på sommerferie i Danmark, hvor vi var sammen med dem. Jeg havde fortalt om de skønne oste i Frankrig, som jeg er vild med. Men at jeg ikke forstod, hvorfor de aldrig serverer oste til morgenmad, når de nu har så stort et udvalg. Der er rigelig til at servere oste morgen, middag og aften :-) Jeg ELSKER ost til morgenmad/formiddagsmad (også om eftermiddagen og om aftenen til te), men hotellerne i Frankrig serverer nærmest uden undtagelse altid baguette, croissant, nutella og syltetøj til morgenmad. Tænk så havde de sendt franske oste, te og tekrus med min svoger og svigerinde hjem til os. Jeg smagte en af ostene i dag, lækkert.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5tDNXV-XOdU9hJIYVecdZ2DZWVidLiA-dONj_FgA_vegH9MJlJQ1AuiUUUrBxVqRWZqBGuqW_Emcyps_bT-1Vx9NVrFSAZD5qvnjsudKg9_mECCkptSRgC413_Km3oDX0SYydhoYPMSp5yskNs0JFiBiRv7rpOJwHzQH8LpVUIpUZIEE5FvZQ/s4000/20230904_092500.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5tDNXV-XOdU9hJIYVecdZ2DZWVidLiA-dONj_FgA_vegH9MJlJQ1AuiUUUrBxVqRWZqBGuqW_Emcyps_bT-1Vx9NVrFSAZD5qvnjsudKg9_mECCkptSRgC413_Km3oDX0SYydhoYPMSp5yskNs0JFiBiRv7rpOJwHzQH8LpVUIpUZIEE5FvZQ/w640-h360/20230904_092500.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvLEpWydHvSwEtzZ7PIvCjp06BROJZsTIJbeqrgSuDQnpYTYqT0ezM3vHZYe_4JxQVS6SfBj7mfp6wn01u5VBSlWgxjNfUap8yynL5dBuygM-h9SRias1w-xLzKcN0Zuxi_AiyODkhsZc6gc0RGisaRjn_4ItybJBu0-Y-Lyjev8fjI-g8cOhA/s4000/20230903_233532.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvLEpWydHvSwEtzZ7PIvCjp06BROJZsTIJbeqrgSuDQnpYTYqT0ezM3vHZYe_4JxQVS6SfBj7mfp6wn01u5VBSlWgxjNfUap8yynL5dBuygM-h9SRias1w-xLzKcN0Zuxi_AiyODkhsZc6gc0RGisaRjn_4ItybJBu0-Y-Lyjev8fjI-g8cOhA/w640-h360/20230903_233532.jpg" width="640" /></a></div><br /><div><br /></div><div>Ha en god og solrig mandag, den første i september måned. </div>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-46265916010337593552023-08-28T10:53:00.003+02:002023-08-28T10:53:22.908+02:00Ture midt i hverdagen<p> Hvert år, når jeg flytter hjem på gården efter at have været i sommerhuset, fyldes jeg af melankoli og tristhed. Jeg vil ganske enkelt ikke hjem. Sommerhuset er for mig en oase, hvor gården og dens natur, årets gang omkring os, samvær med hundene på gåture og i træning er oasen for min mand. Gården kommer nemt til at repræsentere arbejde, arbejde og atter arbejde for mig. Sådan er virkeligheden ikke, og det minder jeg mig selv om hvert år, jeg vender hjem.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcc-TP90DnzYDkREhDOjIP-bQXFCWvuBc85hNxqSWv7PVHWCYSP1SElpalw_sIl_v3EZrtGkOhpq2gvsF6uQDiK6oLc9CKz9q1sLNZRaXc6EWY9W7hIlPiNRLwYf2ZW4T5kvj7gJ3ZrN-DJODcuYca6GwVfMSmGAx__jJDV5FCjD8Q2o7vCVqT/s4000/20230820_194430.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcc-TP90DnzYDkREhDOjIP-bQXFCWvuBc85hNxqSWv7PVHWCYSP1SElpalw_sIl_v3EZrtGkOhpq2gvsF6uQDiK6oLc9CKz9q1sLNZRaXc6EWY9W7hIlPiNRLwYf2ZW4T5kvj7gJ3ZrN-DJODcuYca6GwVfMSmGAx__jJDV5FCjD8Q2o7vCVqT/w640-h360/20230820_194430.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Forrige weekend tog vi en spontan beslutning. Vi kørte til Nørresundby, parkerede bilen og gik over kulturbroen til Vestbyen i Aalborg. Vi gik langs vandet, vi gik lidt op og så på nye bygninger og plancher om visioner for den gamle spritfabrik. Kunne vi tænke os at bo der? Nej, det kunne vi ikke, men jeg kan godt forstå, at yngre generationer tiltrækkes af området. Tæt på vand og by, masser af muligheder for at gå, løbe, cykle og tæt på cafeer og det kunstneriske miljø.<div><br /></div><div>Vi købte en sandwich og satte os ned ved lystbådehavnen og nød aftensolen, mens vi spiste. Herefter gik vi tilbage over broen og kørte hjem.</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiihQhmtgUDv4xAz5Psby2L8pf2LSVpfsqXf_5L8yE2nx1GaoRe-u3wQcsW_5adDHRv3tVs7OWo1s6gNLcxQNkfyNqo5ceT7sgyx0TDbVd9ARgbqy-eWRhVuFTpVpX-0TQ1Z0jUCNKIuVV5lIZuCQ4IvEkh8qbRxNPZVrmNahg3HXu30wI0T2Ro/s4000/20230820_194434.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiihQhmtgUDv4xAz5Psby2L8pf2LSVpfsqXf_5L8yE2nx1GaoRe-u3wQcsW_5adDHRv3tVs7OWo1s6gNLcxQNkfyNqo5ceT7sgyx0TDbVd9ARgbqy-eWRhVuFTpVpX-0TQ1Z0jUCNKIuVV5lIZuCQ4IvEkh8qbRxNPZVrmNahg3HXu30wI0T2Ro/w640-h360/20230820_194434.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>I denne weekend tog vi igen en spontan aftentur til Aalborg. Denne gang for at se på skibene til årets regatta og få en anderledes gåtur. Bilen blev parkeret et stykke fra havnen, for vi var ikke de eneste med den ide. Der var nu ikke mange skibe at se på, det var noget helt andet end the Tall Ships Races. Men det var hyggeligt og der var masser af mennesker på denne lørdag aften, regnen havde stilnet af og solen var fremme igen.</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-wBpoIqHXSDTyChcQ5AJyN-SAcQeqhiwootsFYTahcvmbcLMnLLodjDeVjOvpUdPSU7gVMGIWJdhSN-MHetrzMUKbe7LF-hKgFuciN5KCdAcvKXfgMkIPc2YVQNWjiSkX7std8zBcmezyTIchtIFuskn4ECXHNjTb9IEGLyXBX2E6JIYHiImv/s4000/20230826_202239.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-wBpoIqHXSDTyChcQ5AJyN-SAcQeqhiwootsFYTahcvmbcLMnLLodjDeVjOvpUdPSU7gVMGIWJdhSN-MHetrzMUKbe7LF-hKgFuciN5KCdAcvKXfgMkIPc2YVQNWjiSkX7std8zBcmezyTIchtIFuskn4ECXHNjTb9IEGLyXBX2E6JIYHiImv/w640-h360/20230826_202239.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Vi ville spise på det street food marked, der var opstillet i anledningen af regattaen. Det er svært at bestemme sig, og køstørrelserne hos de enkelte boder blev afgørende. Vi fik en lækker flæskestegssandwich og en god fadøl. Bagefter gik vi målbevidst gennem det nye kvarter tæt på havnen og ud mod industriområderne. Her fandt vi Isværkstedet og nød en god softice, selvfølgelig med krokanttopping.</div><div><br /></div><div>På vej tilbage så vi busstoppestedet ovenfor, helt nede ved havnen og vi nåede at diskutere, hvordan i alverden bussen kunne komme herind, inden vi læste på busplanen (se nedenfor)</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeLk1iaAwez6Fg78EmLJIVM3FgvPyS-nZRMWC9Nm_mrzlkoC1-zJw1gW8wBf5moW4zVUE_G_gz5vYA-jgw55-Bd09Ax-rQ6sWZzOS28QgGAG1sYfllEK1KKqbYc5s0Or7wwWvW2ma7dgc_iBGyqFUP3NzLVY7XjFw_gSFX2WO0PJuybxzmh6U9/s4000/20230826_202232.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeLk1iaAwez6Fg78EmLJIVM3FgvPyS-nZRMWC9Nm_mrzlkoC1-zJw1gW8wBf5moW4zVUE_G_gz5vYA-jgw55-Bd09Ax-rQ6sWZzOS28QgGAG1sYfllEK1KKqbYc5s0Or7wwWvW2ma7dgc_iBGyqFUP3NzLVY7XjFw_gSFX2WO0PJuybxzmh6U9/w640-h360/20230826_202232.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>At være der hvor du nu engang er, og at finde værdien i det, det er kunsten. </p><p>Nu sidder jeg her en mandag morgen, det er min vanlige fridag fra sygeplejearbejdet. Jeg starter som regel med at sove en time længere og står op kl 6.30. Hundene fodres, mens landmanden spiser morgenmad. Jeg tømmer opvaskemaskine, lægger vasketøj sammen og hænger vasketøj op. Jeg brygger te til os begge, en kande med sort te til landmanden og en kande med grøn te til mig. Så laver jeg morgenmad til mig selv og nyder den enten foran terrassevinduet med udkig til fuglene, eller hvis ryg og bagdel driller halvt liggende i sofaen. Nyheder, instagram og Facebook tjekkes og først derefter bliver jeg vasket og kommer ud af nattøjet.</p><p>Så er det tid til kontorarbejdet, i sidste uge brugte jeg en del tid på at knække nøden til det nye digitale arkiv og bogføringsprogram. Det lykkedes faktisk, men jeg er stadig ikke fan af de konti, som programmet automatisk opdeler en enkelt faktura i. På et tidspunkt skal jeg have snakket med nogen, for jeg tror måske, at jeg kan få det tilrettet, så i hvert fald en video om den mulighed.</p><p>Vores revisor havde foreslået, at jeg lod programmet bogføre og så lade vores farmassistent om resten, men som jeg sagde til landmanden; jeg sparer penge ved at gøre det selv, for jeg har godt nok brugt meget tid på at tjekke og rette. Og det skulle farmassistenten ellers have gjort. Jeg ved godt, det var fordi revisoren tænkte, at så kunne jeg få noget af mit arbejde fjernet, men jeg holder faktisk af bogføringstjenesten, og det føles godt at bidrage til gårdens ve og vel på den måde udover servicering af landmænd, kørsel diverse steder efter ting til maskiner osv.</p><p>Jeg holder jo også af gården, jeg er bare klar til et liv uden den travlhed, som især min mand konstant lever i og som også påvirker mig. Han er god til at nyde de små fristunder indimellem, det er jeg knap så god til. Men lige nu skinner solen, der tages kartofler op, kontorarbejdet er færdig, og jeg vil dykke ned i min mentale to-do liste. Denne gang skal jeg ned i minderne, for jeg har masser af billeder i papkasser, som aldrig er blevet sat i fotoalbums. Jeg fik et album fyldt sidste år, nu er det vist på tide at komme videre.</p><p>Ha en god mandag.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-Z_iG-KLlkXpOBuXNbm5ysjFEFAooKde_zhg1VebDPbkSgiKg3fU0Ar_OgTuvXTd-nB_JSov5HFJoWbtq9bZy2JMoijJLnAsNJ63cMRoIJHBq5fdcIeUmfNy2xajinO4xeNqQ5lDDrxiJ4Vwp71a2Sxp0Vifit7HRBBe5fukZGjW_eP1N5PlZ/s4000/20230805_161347.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-Z_iG-KLlkXpOBuXNbm5ysjFEFAooKde_zhg1VebDPbkSgiKg3fU0Ar_OgTuvXTd-nB_JSov5HFJoWbtq9bZy2JMoijJLnAsNJ63cMRoIJHBq5fdcIeUmfNy2xajinO4xeNqQ5lDDrxiJ4Vwp71a2Sxp0Vifit7HRBBe5fukZGjW_eP1N5PlZ/w640-h480/20230805_161347.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Fra en anden weekendudflugt i august. Hals havn og isspisning :-)</td></tr></tbody></table><br /><p><br /></p></div>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-61865357279984769232023-08-25T09:19:00.000+02:002023-08-25T09:19:06.136+02:00Den tid på året<p> August måned er måneden for</p><p><b>Den store familiekomsammen</b></p><p>I foråret mødtes jeg med mine søskende, For to weekender siden mødtes jeg med mine fætre og kusiner, vores tante, onkler og moster og en del af vores børn. Der var to i fætter-kusineflokken, der ikke kunne komme, til gengæld kom 4 ud af 5 fra generationen over os. Vi mødes hvert andet år og har gjort det siden vores mormor/farmor døde.</p><p>Min mor var ud af en søskendeflok på fem. Min yngste moster er den eneste tilbage fra flokken, men hun kom sammen med sin mand og min anden onkel og min tante. Det var dejligt at mødes med dem, men på sådan en dag savner vi vores mor og far. </p><p>Som en af mine niecer sagde, hvor ville hun gerne have haft mormor/morfar at snakke med. Hun så jo hvordan de andre børnebørn havde tæt kontakt til deres bedsteforældre, og da hun er den yngste i vores børneflok, husker hun faktisk ikke ret meget af tiden, fra før mine forældre blev syge.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgke4HnmxSFfpgydJEmKgU02WCPycmzEoo0Cb7dBw4H9pQUNuzKP_SfShQMg6YUb46pJssZdppLoTRBzj8qI2fUc9BJNnAdEXpRwBHXjoIDeYJ8wH03uibbd4ggU8Vj8EpT48kovYM5bwaelFTiz8-uHO-W-UTYM2muctO2ilNV4iIeQ_PM3BaZ/s4000/20230813_104952.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgke4HnmxSFfpgydJEmKgU02WCPycmzEoo0Cb7dBw4H9pQUNuzKP_SfShQMg6YUb46pJssZdppLoTRBzj8qI2fUc9BJNnAdEXpRwBHXjoIDeYJ8wH03uibbd4ggU8Vj8EpT48kovYM5bwaelFTiz8-uHO-W-UTYM2muctO2ilNV4iIeQ_PM3BaZ/w640-h360/20230813_104952.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Mange af vores børn i min søskendeflok kunne ikke komme, og jeg var ene repræsentant for min lille familie. Mine fætre og kusiner havde dog både børn under 18 og flere af de voksne børn med, det var rigtig hyggeligt at snakke med dem. Vi var i Ribe denne gang <a href="https://www.skovly.net/">på et skønt sted kaldet Skovly</a>. Vi sov i hytter og der var god plads i samlingsrummene, når det regnede.</p><p>Vi fik snakket, spist, sunget, leget, dystet og gået tur, alt som det plejer og selvfølgelig med fællesfotografering. Jeg tog turen alene derned, og det gik fint, fordi jeg huskede at holde et par pauser undervejs. Musik og radio fulgte mig på vejen, det er faktisk sjældent jeg lytter til radio, men denne gang nød jeg snakken og musikken.</p><p>August har også budt på samvær med svoger og svigerinde og deres franske familie. Blandt andet gik vi en aften tur ned til vandet fra sommerhuset. Gåture er altid en anledning til at få snakket sammen og at stå på en klit og se udover vandet er noget ganske særligt.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiIiBNUqpboDI285GUuiRPoDZSM_1bW1zAyR9XRgxh_FbgQr9qtz7Xx0FD0HBdo81wFsKbePC1ZauqrLhaweCUjmSzHhlBblX_w2_yf6r_dvk5068s8PFrgyKZav0ZBbbklNoo4ANTZNny73v_m840g2WD15w7YR20Jhtw1nlNOjxwM_gp3loae/s4000/20230814_195314.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiIiBNUqpboDI285GUuiRPoDZSM_1bW1zAyR9XRgxh_FbgQr9qtz7Xx0FD0HBdo81wFsKbePC1ZauqrLhaweCUjmSzHhlBblX_w2_yf6r_dvk5068s8PFrgyKZav0ZBbbklNoo4ANTZNny73v_m840g2WD15w7YR20Jhtw1nlNOjxwM_gp3loae/w640-h360/20230814_195314.jpg" width="640" /></a></div><br /><p><br /></p><p><b>Høstmåneden</b></p><p>Sidste uge startede høsten på gården. Vi er altid senere end andre steder i landet, og som tidligere skrevet er det derfor det rene skrivebordsvanvid, at nogen har besluttet, at der skal være sået efterafgrøder, inden vi nærmest overhovedet kan høste. Men det har man ikke tænkt sig at ændre på, så vi gør vores bedste for ikke at få en stor bøde. Andre steder presser de vådt halm for at få efterafgrøden sået, det er jo det rene galimatias.</p><p>I går fik vi høstet det sidste byg, men inden regnen kom sidste lørdag havde vi høstet så meget, at vi nåede såning af efterafgrøder inden for lovkravets dato og antal hektar jord.</p><p>Høstdagene går sin egen gang. Der bliver smurt madpakker og den varme aftensmad serveres typisk først efter kl 22. Så jeg er træt i dag, for jeg kommer alt for sent i seng til at stå op kl. 5.30. Nu håber vi på godt vejr i næste uge, når havren er klar. Det er dog kun en enkelt dag, hvis det går godt.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimcEmjrqJtuARVTxLQyv288IxFioR6JJN6U8lKmytWh0IlNTgjMuhQMNrtH6N-PLNiAfwfsZAdIbYqZn6hLowelwwdODKLKuBmQaADbcOe9OSPebfnwpe4or8-lPXX_3-hvzsumYlwr85blw6zwF6UkQO5wQLmNLobJixXtqya-hoF76JoFfZa/s4000/20230818_145915.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimcEmjrqJtuARVTxLQyv288IxFioR6JJN6U8lKmytWh0IlNTgjMuhQMNrtH6N-PLNiAfwfsZAdIbYqZn6hLowelwwdODKLKuBmQaADbcOe9OSPebfnwpe4or8-lPXX_3-hvzsumYlwr85blw6zwF6UkQO5wQLmNLobJixXtqya-hoF76JoFfZa/w640-h360/20230818_145915.jpg" width="640" /></a></div><br /><p><b>Taknemlighed</b></p><p>er forhåbentlig en del af alle årets måneder. Sidste søndag faldt landmanden over søndagens TV-gudstjeneste, så den så vi sammen. Dagens tema var stress og dagens tekst var den om Martha, som bliver irriteret på sin søster, som blot sætter sig ned og lytter til Jesus og hans disciple, som er på besøg, i stedet for at hjælpe Martha, som har så travlt med at gøre godt for alle. Prædikenen tog udgangspunkt i præstens eget stressforløb, bibelteksten og en bog skrevet af en anden præst <a href="https://www.eksistensen.dk/kaere-martha.html">Kære Martha</a> til stressramte. Jeg er taknemlig for, at jeg ikke har været nede med stress, men jeg ved også, at jeg har en stor flig af det med at ville gøre godt for andre, så jeg glemmer at sætte mig ned og være sammen med dem, tale med dem og lytte til dem. Det øver jeg mig på, øver mig på at min eksistensberettigelse ikke afhænger af, om jeg hele tiden gør noget for andre. Heldigvis er jeg dovent anlagt, så der hvor jeg kan, hopper jeg over det lave gærde. </p><p>I går tog jeg en hjemmearbejdsdag, jeg havde så mange punkter på min opgaveliste, som jeg har svært ved at nå på arbejde. Jeg fik faktisk reduceret ret meget på listen og det føltes godt. Bagefter kørte jeg til Aalborg og mødte min studieveninde,. Normalt går vi en tur og slutter af på en cafe, men vejret var så dejligt, at vi købte en rugbolle med ost og en flaske vand og gik ud til Østerådalen og satte os ved et bord og snakkede og snakkede, indtil vi var nødt til at køre hjem igen. Sikke en skøn måde at slutte dagen af på. Jeg er taknemlig for, at vi mødte hinanden på diplomstudiet og har holdt ved at mødes.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjK1op_xeAy2UmSuJdBAGMMbEY6pS2lJKdeqTXOzfrrS6-BesbrJT5bglovQkIwNARu7ftcYY35G-5BLzQXL8Qgmfl9lgJdNBGqWyYGthcpcqi2egEIcvqBcMI8VNHYFJWIep10ehD5Yl_GXzs0mMaTkpsT_gSOqmMVEwP-xDaR1qGTQMAoaHQc/s4000/20230823_070016.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjK1op_xeAy2UmSuJdBAGMMbEY6pS2lJKdeqTXOzfrrS6-BesbrJT5bglovQkIwNARu7ftcYY35G-5BLzQXL8Qgmfl9lgJdNBGqWyYGthcpcqi2egEIcvqBcMI8VNHYFJWIep10ehD5Yl_GXzs0mMaTkpsT_gSOqmMVEwP-xDaR1qGTQMAoaHQc/w640-h360/20230823_070016.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">på vej til arbejde</td></tr></tbody></table><br /><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-24288327097624107042023-08-11T17:23:00.000+02:002023-08-11T17:23:47.393+02:00Et hundeliv<p> Fandt dette ufærdige indlæg i kladder. Tænk dig tilbage til d. 23/6, mon du kan huske varmen?</p><p>Det er varmt for hunde og folk på gården. Vi finder alle vores foretrukne skyggesteder. Mit er i sofaen i den vestvendte stue, Dexter foretrækker bryggersets kolde flisegulv om dagen og om aftenen, når temperaturen udenfor er mere tålelig, er han ikke til at kalde ind. Ayla derimod ligger et eller andet sted i haven om dagen og søger ind i bryggerset om aften. </p><p>Sådan er vi så forskellige. Mange af mine kolleger har efterhånden fået en meget god kulør, det gælder ikke for mig. Når man mest holder sig i skyggen indendørs, giver det sig selv.</p><p><br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhT-GZxJwt6RekkpzO96x-RTjiTRxEPMF1kQLBIZ07JcnltA1wYADvoIunXKxQw60ch909_EzH7--W4B8l8pCLDL3PJooXVlFf9tGNoDNwLoJgZnXHDnfqRf9FkiN8UaoS_fM2jSqjZ-o2b_ws4GNmead0nCCPacXpNqWbDVkRx7ZU8IVYJT4Rh/s4000/20230620_172106.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhT-GZxJwt6RekkpzO96x-RTjiTRxEPMF1kQLBIZ07JcnltA1wYADvoIunXKxQw60ch909_EzH7--W4B8l8pCLDL3PJooXVlFf9tGNoDNwLoJgZnXHDnfqRf9FkiN8UaoS_fM2jSqjZ-o2b_ws4GNmead0nCCPacXpNqWbDVkRx7ZU8IVYJT4Rh/w640-h360/20230620_172106.jpg" width="640" /></a></div><p>Forleden dag fik hundene lov til at træne lidt apportering i vand. Lad os blot sige, at det kunne ses, at landmanden ikke har haft tid til at holde deres færdigheder ved lige, men de nød vandet, hentede det de skulle, men det blev smidt så snart de var oppe af vandet. Og det må man ikke. Det skal afleveres, før man ryster sig eller holder en pause.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQXpvjnHzkahhXT5vztZYRA3uF1StH_8QWYfNExSZ2qmKsA4bQMhecFXvGmoBlD9ObXHqB5yuqNdp5bNYRxu_GXNw045zlbAWip9iB59nq2hYJMh79AarjFm3TRqJO1uRq80g_SzZsaSzQ-Nhz43VhuYzLnQ-Frz4rTY9PxkGyDkLPwKK_5wu5/s4000/20230620_171808.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQXpvjnHzkahhXT5vztZYRA3uF1StH_8QWYfNExSZ2qmKsA4bQMhecFXvGmoBlD9ObXHqB5yuqNdp5bNYRxu_GXNw045zlbAWip9iB59nq2hYJMh79AarjFm3TRqJO1uRq80g_SzZsaSzQ-Nhz43VhuYzLnQ-Frz4rTY9PxkGyDkLPwKK_5wu5/w640-h360/20230620_171808.jpg" width="640" /></a></div><p>11/8</p><p><u>Hunde-og hønseliv</u></p><p>Varmen er vendt tilbage, ikke de høje grader, men lige der hvor jeg gerne vil have det. Ayla ligger inde, Dexter er udenfor et sted. Det passer med beskrivelsen af aftenerne i juni. </p><p>Vores kommune har nu fået endnu mere affaldssortering, vores container til madaffald kommer dog ikke til at blive brugt meget, for alt hvad hundene kan spise, får de og alt hvad hønsene kan spise, får de. Resten kommer i containeren, dvs. te-og kaffegrums, bananskræl, skræl fra citrusfrugter (det nægter vores høns at spise), skræl fra løg osv. Vores hunde elsker madaffald, rester ovenpå hundetørfoderet får stjerner frem i hundeøjne. Og hønsene formelig hopper af glæde. når de ser, at der er osteskorper.</p><p><u>Menneskeliv:</u></p><p>I dag havde jeg en frokostaftale med datteren. Vi har nærmest ikke set hinanden efter at have været sammen i tre uger på ferie og efter et år, hvor vi har været tæt forbundet i sorg og håb. Alt går godt, og det havde jeg brug for at få bekræftet. Det er stadigt hårdt mentalt og behandlingen er heller ikke over, men kemoen er slut.</p><p>Vi spiste på cafe Peace med tid til at tale sammen. Min datter havde fået lysnet sit nye korte hår og hun ser knaldhamrende godt ud. Bagefter gik vi en tur ned til havnen og så det kæmpe krydstogtskib, som havde lagt til kaj. Byen vrimlede med krydstogtgæster, som i grupper var på sightseeing med hver deres høretelefoner og en guide foran med en mikrofon. Smart og rigtig godt for hørehæmmede som mig. Vi nåede også en tur op på Sallings Rooftop og nød udsigten udover byen, inden vi skiltes igen.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTwC8fvVt2U1rBfOE8e5pyumC3U9W9YatafsobVo3AIU2QCb3Upihg4zytb9dITUQEDZBhmERjHVy2XNXto54oT07lp1NH6gIzS0SBXkyuqXRRZIOEPP8h6phwyAKk3Fn-nhrcQv569Dly0398_xs3EihNMRh_V6FeYE3mDE6cbsSN_b3Q77Xr/s4000/20230811_132627.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTwC8fvVt2U1rBfOE8e5pyumC3U9W9YatafsobVo3AIU2QCb3Upihg4zytb9dITUQEDZBhmERjHVy2XNXto54oT07lp1NH6gIzS0SBXkyuqXRRZIOEPP8h6phwyAKk3Fn-nhrcQv569Dly0398_xs3EihNMRh_V6FeYE3mDE6cbsSN_b3Q77Xr/w640-h360/20230811_132627.jpg" width="640" /></a></div><p>Landmanden er i marken, jeg vasker tøj og laver aftensmad og til aften skal vi have årets første Folva kartofler, vi har spist nye kartofler af de tidlige sorter, men Folva er vores favorit og helårskartoflen, som lagres, så du kan få gode kartofler hele vinteren og foråret med.</p><p>Vi har det vist meget godt på gården, både høns, hunde og mennesker. Ha en god weekend.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgcLnYwLgBr8xPdBPJadmIwyvqdhhPXPnlvuh1PdOH2Gmoby4aCm_IcO9dEoSpq1tON3Jf9t8fkQhNVMozlPT9YyTmVryVPXTijJw62bZzJyLspqgBhpW-X7ne_nmMwRcO9VyMIr-usXAy2F-BjxYqXpfC1yBpek9HY9X67nn9W05k7JkrUo2ov/s4000/20230811_132537.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgcLnYwLgBr8xPdBPJadmIwyvqdhhPXPnlvuh1PdOH2Gmoby4aCm_IcO9dEoSpq1tON3Jf9t8fkQhNVMozlPT9YyTmVryVPXTijJw62bZzJyLspqgBhpW-X7ne_nmMwRcO9VyMIr-usXAy2F-BjxYqXpfC1yBpek9HY9X67nn9W05k7JkrUo2ov/w640-h360/20230811_132537.jpg" width="640" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><p></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-21754962504651513112023-08-07T07:06:00.000+02:002023-08-07T07:06:10.039+02:00På tur, på tur, vi ska på tur<p> Vi sang mange sange, både norske og danske børnesange, ligesom vi dansede meget i hele ferien. Jeg lavede vores egen gåsang, når jeg havde S på skulderne.</p><p>Som jeg skrev i forrige indlæg, var traktoren et hit. Landmanden havde gjort en traktor pænt ren, så S kunne klatre rundt i den. Men han fik ikke lov til at sidde alene i den, for han er en klog gut og havde aflæst, hvordan farfar fik traktoren i gang, fik traktoren op i fart osv. Alt er håndholdt, så S kunne godt have sat traktoren i gang og kørt ind i noget, hvis farfar var hoppet ud.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2vgQU08VTLOqQ9Wjupr3EmHBCJAaPs9n6O6DAQkdAYUTfJbHMGgIgHObsxkkIS6Ea1HROqGmgsIV1O7Ok2kdKWk6l_LOSIaYJRRIvPm4QNVnIf3DxFbt1RB_DdCDSoQo3bLPALuu8w1CTTRH3o3becX2d_aliPdpO0ZBoPvTeDU_uyLq8vzVF/s4000/20230711_093943.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2vgQU08VTLOqQ9Wjupr3EmHBCJAaPs9n6O6DAQkdAYUTfJbHMGgIgHObsxkkIS6Ea1HROqGmgsIV1O7Ok2kdKWk6l_LOSIaYJRRIvPm4QNVnIf3DxFbt1RB_DdCDSoQo3bLPALuu8w1CTTRH3o3becX2d_aliPdpO0ZBoPvTeDU_uyLq8vzVF/w640-h360/20230711_093943.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Den første dag hentede jeg familien ved færgen fra Stavanger. De nyder at flyve kort indenrigs og så sove på færgen, mens den sejler til Danmark. Sidste sommer var det Bergen, i år var det Stavanger. De fik lov til at slappe af hjemme på gården, inden vi alle tog til stranden om eftermiddagen på den sidste varme stranddag 8.juli. Vi nød stranden og det varme vand til langt over spisetid og så afprøvede vi det nye koncept med streetfood i Hune. Det blev en blandet oplevelse, noget var godt, andet knap så godt, men vi hyggede os. Siden har vi hørt fra andre, at de boder vi fik dårlig mad fra, må have haft en dårlig dag den dag, vi var der.<div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjQqRmYWPFK9mNef5LShkOI55jfZdzz5ryTaiQ1BGtHHGMieaP8ArMKO-SwihaLXfPruxUdGn2IExeb-lSal6k3hhA1qS-kFXHMabNAdNe8PSWB3AQc0Wcj2q-4oxa_5cmH0XJVh5YPTJF8yO0J1BH5tPZhAGq3GmarYi2cBvy0ZtIyF4APL1Es/s4000/IMG_20230714_145719.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjQqRmYWPFK9mNef5LShkOI55jfZdzz5ryTaiQ1BGtHHGMieaP8ArMKO-SwihaLXfPruxUdGn2IExeb-lSal6k3hhA1qS-kFXHMabNAdNe8PSWB3AQc0Wcj2q-4oxa_5cmH0XJVh5YPTJF8yO0J1BH5tPZhAGq3GmarYi2cBvy0ZtIyF4APL1Es/w640-h480/IMG_20230714_145719.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Svigerdatteren har aldrig været i Skagen, så det måtte vi selvfølgelig ændre på. Vi havde morgenbrød med og holdt pause ved Uggerby å. Første stop blev Grenen med transport i Sandormen, der var masser af mennesker, der stod tæt på spidsen for at få billeder af en fod i hvert hav. Siden skulle S sove, og mens hans farfar og farmor gik tur med ham, badede søn og svigerdatter i Kattegat. Ikke nok med at de badede, men da svigerdatteren gik ud en sidste gang, opdagede hun få meter fra sig et stort gråspættet hoved. Så nu kan hun sige, at hun har svømmet med sæler (og nogle af de grå sten på klippen viste sig at være sæler, der solbader)</div><div><br /></div><div>Derefter tog vi ind til Skagen by, fik vores obligatoriske frokost på en af fiskerestauranterne på havnen og gik en tur i byen bagefter. Så var vi klare til at komme hjem igen.</div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjm2m-rI21xb6MBIM4OKIC4gIaWKw4CT99TEqwU_hkyF9J7mx1fBc1umgkRVv7xjf887LQF37sLJkpMJ4aNlfSxW0RB2mOX6GJ3k4k-Tzrz923mTbG96qklisen1omc0iwMRtmvRHCdeE5IopBDiuOVwajXCE9RH6cLClmKj4lleYrlZ-5ZXHfZ/s4000/IMG_20230714_150218_HDR.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjm2m-rI21xb6MBIM4OKIC4gIaWKw4CT99TEqwU_hkyF9J7mx1fBc1umgkRVv7xjf887LQF37sLJkpMJ4aNlfSxW0RB2mOX6GJ3k4k-Tzrz923mTbG96qklisen1omc0iwMRtmvRHCdeE5IopBDiuOVwajXCE9RH6cLClmKj4lleYrlZ-5ZXHfZ/w640-h480/IMG_20230714_150218_HDR.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>S og jeg fik som skrevet i tidligere indlæg også udforsket sommerhusets nærområde med spændende truck og gravmaskine og en dag fik vi lov til, at S måtte sidde på trucken. Det var vældig spændende.<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEislmPEnKFiyJ2QATro6nD0vAysCeyxg42EEshOfZyMzWpxyHbiaKIv6ZJvTSyGuBOf7dZaxD5fbYNIkw-Bu9gy-3dPRbAevG-HjkirdHulfaLTgfyZTtHa3xVNvQym6qvYGMduhZWWV0gIkHeTdO7ehc6Rv47Kpd72nE5FOzW4VnSj1MWpknDS/s4000/IMG_20230715_102020_HDR.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEislmPEnKFiyJ2QATro6nD0vAysCeyxg42EEshOfZyMzWpxyHbiaKIv6ZJvTSyGuBOf7dZaxD5fbYNIkw-Bu9gy-3dPRbAevG-HjkirdHulfaLTgfyZTtHa3xVNvQym6qvYGMduhZWWV0gIkHeTdO7ehc6Rv47Kpd72nE5FOzW4VnSj1MWpknDS/w640-h480/IMG_20230715_102020_HDR.jpg" width="640" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Når man er min søn og svigerdatter, kan man ikke være i sommerhuset uden at være i Fårup Sommerland, så vi tog på udflugt dertil. De tre yngste voksne prøvede en del ikke egnet for mindre børn, mens S sov og vi var barnepasser. Vi grillede pølser og spiste frokost, bagefter afprøvede vi alt, som kunne være sjovt for en to-årig. Til sidst sluttede vi af med Skattejagten, vi kom igennem alle forhindringerne og fandt skattekisten, ligesom vi fik afprøvet Rævens hule (hurlumhejhus) som både var skræmmende og sjovt for både voksne og barn.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgApkNobAZmaPuOHfJLgZWlWlJzcHGjfFuZu4-S4fj3Xf1IwoQ4X0Z-NAbNxmdwUO516IbgXWvq_rMQUzgLUkEn03AXCf7Rk3edAYXnnvcIQB8w0-K16CdLeSkAUSsUNdaL-Fe5yfWHkV0QYTj3q3opw2cggyzHT76wC5bp6QbOWGuk4hVgAtVm/s4000/IMG_20230718_175739_HDR.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><br /></a><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgApkNobAZmaPuOHfJLgZWlWlJzcHGjfFuZu4-S4fj3Xf1IwoQ4X0Z-NAbNxmdwUO516IbgXWvq_rMQUzgLUkEn03AXCf7Rk3edAYXnnvcIQB8w0-K16CdLeSkAUSsUNdaL-Fe5yfWHkV0QYTj3q3opw2cggyzHT76wC5bp6QbOWGuk4hVgAtVm/s4000/IMG_20230718_175739_HDR.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8Fx_KvxirwohMnmJGDjfNZcDlHQ2y5y7-im5Zup5dIJBXUQM54PHypPehFOORQmRa9mbtOZDdv1wChQ7cp_VUBHUh2ygEiWeulxt6fEMtKRz_wJaK-EXactbca6p38yxOuj-tnrPone67I26dzP9tYwYis9ntZm0b6KcGSZdxfnrKvzVab0Y6/s4000/IMG_20230718_175731_HDR.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8Fx_KvxirwohMnmJGDjfNZcDlHQ2y5y7-im5Zup5dIJBXUQM54PHypPehFOORQmRa9mbtOZDdv1wChQ7cp_VUBHUh2ygEiWeulxt6fEMtKRz_wJaK-EXactbca6p38yxOuj-tnrPone67I26dzP9tYwYis9ntZm0b6KcGSZdxfnrKvzVab0Y6/w640-h480/IMG_20230718_175731_HDR.jpg" width="640" /></a></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">S har en briotogbane, som han leger vældig med, så farfar havde fundet ud af, at veterantoget kørte fra Aalborg Station en onsdag ud på tur. Det måtte vi prøve. Det var en god oplevelse, selv om vi havde glemt at tage mad og drikke med. Heldigvis kunne vi købe lidt i pausen ved Østhavnen. Vi kørte også omkring det nye sygehus (kan ses ude i det fjerne på billedet nedenfor) Det sygehus gider jeg OVERHOVEDET ikke tale om, det gør mig trist, gal og irriteret. Så det lod vi passere med kun få ord :-).</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Næste gang vi skal med toget, ved vi nu, at man skal komme i meget god tid for at få en af de sjove togvogne (f.eks. spisevognen eller den vogn med separate kupeer med plads til seks i hver) Vi sad på de billige pladser i en vogn uden kupeer, det var nu også hyggeligt. </div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiG7zAhcdSpdh8QRlrL09_7Cv0oa_UnZ4MN6XXSDqc3AmfwPXS8TpDYZfN-amwjvpQ8vsMArgk-PP0EVlgAVVui3F_uSDlEyPQn62C2g-vh6cU_bZwRBBJlsUMocMIP0f1zoQUv_DyvVqRLfnziJAnPEzUW6tkc_oSUZ8fun_f9lBUtwMt-utqV/s4000/IMG_20230719_104431_HDR.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiG7zAhcdSpdh8QRlrL09_7Cv0oa_UnZ4MN6XXSDqc3AmfwPXS8TpDYZfN-amwjvpQ8vsMArgk-PP0EVlgAVVui3F_uSDlEyPQn62C2g-vh6cU_bZwRBBJlsUMocMIP0f1zoQUv_DyvVqRLfnziJAnPEzUW6tkc_oSUZ8fun_f9lBUtwMt-utqV/w640-h480/IMG_20230719_104431_HDR.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Landmanden skulle hjem til gården efterfølgende, men vi andre fandt ind til Penny Lane og nød deres gode brød, juice og te, mens S sov. Siden hen søgte vi efter en god legeplads, men endte med at gå op i Salling, der var der plads til at lege for farmor og S og så kunne forældrene kigge på gode tilbud til en fødselsdagsgave til gutten.</div><div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiHIbpAv5F5y9_1GszmOfpjxGOcgwqrxks0AP12Z_IhmQCqzRy0MExkwR5Wuyg6jP9_aKY9iNs09hOoc0Uvw4H4xZeg08IK5Xr8ojDjouNcNd8-aIA-1wzth76ph0wgKfOdZ49NQmQ6qdtDaz-IcKIA10ZCsb2f_ouPeEa209RAJKASeJhF381/s4000/IMG_20230719_130146_HDR.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiHIbpAv5F5y9_1GszmOfpjxGOcgwqrxks0AP12Z_IhmQCqzRy0MExkwR5Wuyg6jP9_aKY9iNs09hOoc0Uvw4H4xZeg08IK5Xr8ojDjouNcNd8-aIA-1wzth76ph0wgKfOdZ49NQmQ6qdtDaz-IcKIA10ZCsb2f_ouPeEa209RAJKASeJhF381/w640-h480/IMG_20230719_130146_HDR.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">læg lige mærke til at mit Marysvøb stadig bruges :-)</td></tr></tbody></table><br />På en dag, hvor regn og sol skiftedes om at have overtaget, drog vi til Aarhus. Datteren var i København, så vi kunne være i én bil. Vi havde morgenbrød med og havde besluttet at bruge resteplads Himmerland til morgenmadspause. Det stod ned i stænger til kort før rastepladsen, så holdt det op og vi kunne tørre borde og bænke af, dække med voksdug og hygge os med morgenmaden i solskin. Vi drog til Den Gamle By, hvor vi fik set os omkring, mest udefra og mest det, der var sjovt for en toårig. Vi kørte med hestevogn gennem Botanisk Have og den Gamle by, vi så på gamle biler og studerede ænderne i vandet. S prøvede en gammeldags karrusel, vi gamle hoppede op på stylter og jeg kan endnu, jeg skulle dog lige øve mig et par gange, men så kunne jeg gå rundt. Vi spillede med kegler og trækugler og spiste isvafler. indimellem måtte vi i læ for regnen, men hurtigt kom solen frem igen. Vi spiste frokost på restauranten, og vi klappede alle de dyreskulpturer, der stod rundt omkring. </div><div><br /></div><div>Dagen var nu ved at være brugt og selv om vi også havde tænkt os at se Aros, blev vi enige om, at svigerdatter og søn kunne tage med toget til Aarhus og opleve Aros og byen ugen efter. Så passede vi S og hyggede os sammen. Ugen før havde sønnen fået sin fødselsdagsgave af os. Det var efter ønske en aften i byen med svigerdatteren, hvor vi passede S og lagde ham i seng. De fik en lækker 12 retters menu på en mexicansk restaurant i Aalborg. Nogle dage senere tog de en tur til Aalborg for at se en film sammen. Vi nød at få lov til at have S alene, vi nød også, at vi kunne få ham til at sove og have ham sovende i vores seng. At vågne op til et glad smil og en dreng, der var klar til at opleve verden, er en gave.</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHBYkNMcQFTu0FFhI-7REbDN3U3CdSygJKtLiNUsn3W0vKJe2VT_XCx-6IzcOXwHJcKQI8Bp3xpmPY1neKcTB03CT3Erok8NfczqKQXK97kBU3d9cLc4A0RcX2TQobeXt76wfczztlRzUSOOPuWlD8FkO6wesZUSe4tdc7kvavzaWS7QiCe31M/s4000/IMG_20230722_155137_HDR.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHBYkNMcQFTu0FFhI-7REbDN3U3CdSygJKtLiNUsn3W0vKJe2VT_XCx-6IzcOXwHJcKQI8Bp3xpmPY1neKcTB03CT3Erok8NfczqKQXK97kBU3d9cLc4A0RcX2TQobeXt76wfczztlRzUSOOPuWlD8FkO6wesZUSe4tdc7kvavzaWS7QiCe31M/w640-h480/IMG_20230722_155137_HDR.jpg" width="640" /></a></div></div><div><br /></div>Vi nåede også at få gæster og være på besøg, inden ferien var ved at nå sin ende. Den næstsidste feriedag fejrede vi på forskud S' to års fødselsdag, som var to dage efter de var kommet hjem til Norge. Jeg bagte brunsviger efter sønnens ønske og S fik sine gaver fra os, som vi bagefter skulle lege med. Torsdag aften satte vi den lille familie af i færgeterminalen og drog hjem igen. Så var vi helt alene igen. På et tidspunkt, mens jeg var i gang med at vaske sengetøj, hørte jeg S' latter. Det var landmanden, der genså en video, for han savnede ham allerede.<div><br /></div><div>Hvor er jeg glad for, at vi kan facetime, det knytter os sammen, når vi savner ham og hans forældre.</div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEieSKrj12uldC2izcLmoUYfcs8eV4qAEFwJJle6Bz_dnZERjT13lv9oJ_WjfhJ4wQQdWzj_8HK346pMSakbSQ6Yvj0HfnpU3kje2RLArN8eoIlhj0h5cJc9c14u8F5xhyPlNuSAO-U5vxCJ2eq4h6wlZrorHadPCrqZC1tr8nsg1Uzouh1yN0gS/s4000/IMG_20230726_160029.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEieSKrj12uldC2izcLmoUYfcs8eV4qAEFwJJle6Bz_dnZERjT13lv9oJ_WjfhJ4wQQdWzj_8HK346pMSakbSQ6Yvj0HfnpU3kje2RLArN8eoIlhj0h5cJc9c14u8F5xhyPlNuSAO-U5vxCJ2eq4h6wlZrorHadPCrqZC1tr8nsg1Uzouh1yN0gS/w640-h480/IMG_20230726_160029.jpg" width="640" /></a></div><br /><div><br /><div><br /><br /></div></div>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-32976744507824482582023-08-04T17:24:00.000+02:002023-08-04T17:24:33.588+02:00Det var ikke lige meningen<p> Godt nok vidste jeg, at jeg ville blive træt. At jeg ville få svært ved at slukke husmorhjernen, som skal have styr på, om der er mad nok, hvad der skal spises osv. Men at jeg ikke fik skrevet hverken blogindlæg eller instagramindlæg, det havde jeg ikke troet. Til gengæld har jeg holdt gedigen ferie sammen med min familie, mand, børn svigerdatter og barnebarn. Tre uger i vores sommerhus. Og det var skønt.</p><p>Nu har jeg endda også været tilbage på arbejde i en uge, og det føltes godt. Jeg sluttede ugen af med at lægge min dagvagt om i går og gå i aftenvagt. Det var så ikke lige meningen, at jeg skulle gå i aftenvagt efter at have være vågen siden 1.30, men jeg klarede den, vi havde en god vagt, og nu er jeg bare træt.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhg4oYiuW2mdql27x-kB2aIVlqXUX6J5h0EovFEDv3nYx7kDG4B6wFNwsopzHS4QbYRpnxaXvhI8dXKhC4RKjACGFnysdFAcGYO0s0bE9EXZ9V_bBOomV9nkpTH42a8yhGw0_Qq5fhRJTuNRG3WAnYhP3hoUFjVVS2exm31SzOE8DRgtDLcnQop/s4000/20230709_075210.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhg4oYiuW2mdql27x-kB2aIVlqXUX6J5h0EovFEDv3nYx7kDG4B6wFNwsopzHS4QbYRpnxaXvhI8dXKhC4RKjACGFnysdFAcGYO0s0bE9EXZ9V_bBOomV9nkpTH42a8yhGw0_Qq5fhRJTuNRG3WAnYhP3hoUFjVVS2exm31SzOE8DRgtDLcnQop/w640-h360/20230709_075210.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Der er pakket ud med indlagte pauser, der lyttes til lydbog og jeg vil senere genoptage min læsning i bog. Læselyst har nemlig også været fraværende i meget lang tid, men nu er jeg i gang igen. Annas sang af Benjamin Koppel ligger på mit bord og venter på, at jeg kommer videre i historien om Hanna.</p><p>Nå ja, den første bog efter den månedslange boglæsningstørke blev færdiglæsning af Hvor flodkrebsene synger, og som alle skrev, så var og er det en god historie. Den er jeg glad for, at jeg fik læst. Den unge seje pige/kvinde var klogere på mange måder end alle andre, og det føltes godt og rigtigt.</p><p>Inde på værelset står min guitar med nye strenge påsat, det klarede sønnen for mig. Så kan jeg øve mig på akkorder og små børnesange til næste gang S og jeg skal ses i Danmark.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhw6MOUV_kTaiMTeQ6s7moeKUNTZZ0LKw5hp27WuLJrzDZ8pS6DGaglOcSrhLijJyEpgsp7II8alNXJ0bH0TFbS1fzb7fOAs05Vx-QZpjCaAoY9EUYz0R_LnoJFvAtmIBmxTgZUhvKp6T05sm5N9jZtrVDNHmkQ4qNHBDcGidA7GUItvLGBNAnx/s4000/20230801_170034.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhw6MOUV_kTaiMTeQ6s7moeKUNTZZ0LKw5hp27WuLJrzDZ8pS6DGaglOcSrhLijJyEpgsp7II8alNXJ0bH0TFbS1fzb7fOAs05Vx-QZpjCaAoY9EUYz0R_LnoJFvAtmIBmxTgZUhvKp6T05sm5N9jZtrVDNHmkQ4qNHBDcGidA7GUItvLGBNAnx/w640-h480/20230801_170034.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Hvor andre af mine kolleger mest af alt hæfter sig ved den megen regn, der har været i vores tre ugers ferie, må jeg erkende, at sådan tænker jeg ikke. Vi har nået så meget, blandt andet har farmor og S hoppet i vandpytter, løbet igennem dem og set på gravemaskine og truck ved et sommerhusbyggeri. Vi har plukket skovhindbær og lagt mærke til alt på turen. Nogle gange har vi haft faster (datteren) med, og vi har hygget os.</p><p>S har også kørt traktor sammen med farfar. Farfar er noget ganske særligt for S og ordet farfar kommer hyppigt sammen med ordet traktor. De første dage var vi hjemme på gården, så der kunne køres traktor, kravle i og på alle maskiner og fodre høns. Vi tog også hjem fra sommerhuset nogle få gange, så S kunne få flere ture i traktoren. Jeg blev gavmildt inviteret med på tur, der er nemlig et ekstra sæde i traktoren, der passede til farmor. Ordet farmor vil S ikke sige, han ved udmærket godt, hvem farmor er og peger på mig, når de andre spørger, men han kalder mig Gøja, og hvor det kommer fra, aner vi ikke. Ordet faster T gælder det samme for, faster hedder Gaja.</p><p>Dagene startede med, at S vågnede og så kom han enten hen og vækkede farmor og farfar eller også var vi oppe og klar til at være sammen med ham. Så fik vi gode timer sammen, mens generationen mellem os sov længe. Vi legede med biler og traktorer, vi sang sange, vi gik ud og trænede hunde eller gik ture.</p><p> S vil helst ikke tæt på hundene, de er også lige så store som ham og kan godt blive lidt vilde af glæde, når vi går ud. Så S holder sig tæt til en af os. Når hundene er lagt dæk på plænen, finder S sig et sted, så han kan overskue træningen. Efter farfar har kastet træningsboldene ud, tæller S til 3 og siger klar, hvorefter hundene løber ud og henter boldene. Der er noget vildt charmerende over et lille barn, som har lært at tælle og som med fingre, kropssprog og sprog tæller 3,1,2 KLAR. Hans far som barn talte 2 - 10, og så skulle vi løbe. Det har vi også brugt meget tid på, for hold da op som S kan løbe.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfBlTp-TNM8u70R7XAO22cI2Ojj_tn0RJBJzi3fYccifL4bc0Q9FwXP-yKRMVNsUu2O0OmQRntzfUpd1JdW9jZJBzysCqs5zkoqyJn1nlAZeeN_gh5q4xoB42P1MVkeb7j7a0n6T_oiQGqyf78RvzX9XAcZVT4_gTQVXBmRzSd5eMt2jmgw7HW/s4000/IMG_20230713_114753_HDR.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfBlTp-TNM8u70R7XAO22cI2Ojj_tn0RJBJzi3fYccifL4bc0Q9FwXP-yKRMVNsUu2O0OmQRntzfUpd1JdW9jZJBzysCqs5zkoqyJn1nlAZeeN_gh5q4xoB42P1MVkeb7j7a0n6T_oiQGqyf78RvzX9XAcZVT4_gTQVXBmRzSd5eMt2jmgw7HW/w640-h480/IMG_20230713_114753_HDR.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Vi er skabt til at løbe, men pludselig bliver vi magelige og så føles det meget lettere at blive transporteret til alt. Jeg læste, at Bente Klarlund havde genset Alle vi Børn i Bulderby og havde funderet over det, at børnene gik/løb til alt. Der var konstant bevægelse og i dag må vores børn/børnebørn jo ikke bevæge sig væk fra vores åsyn. Vi skal have styr på dem. Det har jeg tænkt meget på, for S kunne godt nok få fart på, når han pludselig fik en ide om at skulle se verdenen. Problemet er jo, at verdenen i det her tilfælde består af en vej lige udenfor sommerhuset med mange sommerhusbilister og selv om nogle af dem kører roligt, kører nogle også hurtigt efter omstændighederne, og de har ikke en chance, hvis en to-årig pludselig dukker op ude på vejen.</p><p>Så jeg fik løbet meget, så det ikke føltes, som om jeg begrænsede ham. Han blev svinget i luften, fik luftkolbøtter og rideture på skuldrene, indtil bilerne var forbi os.</p><p>Nu er hverdagen tilbage og om lidt bliver der travlt på gården. Og som altid er jeg slet ikke klar til at komme hjem fra sommerhuset. Jeg fik ikke gået ture eller havbadet, men jeg fik så meget andet og mere værdigfuldt, nemlig tid med min lille familie. Så gåturene og havbadning kan jeg stadig nå. Jeg kan jo tage på dagsture, når madpakker og alt andet landmandslivsarbejde er overstået i weekenderne eller på hverdagsfridagene. Sommerhuset og dets skønne omgivelser er jo tæt på os.</p><p>Det sommerhus er min oase, mit asyl, min livline og nu har den også dannet rammen om ferie med hele familien to år i træk. Det er jeg taknemlig for.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWkCqhi6VLHo4AQJLFeRjs-iIPtrz6RGZ1oPDFvlXYoWhRpzoemzALsbtoXoLAd1yuwvtUiWmw9IVB7miRQX50-wIJ902h9Tf_m2f1NpKWzkE_4ifH8zr_0VoZYt83RmC7RbqnYqCVJgakZ_eB3-lMG5A9S77NmeVwVCLY4PxeKAy3Nf0qKz4z/s4000/IMG_20230721_153022.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="4000" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWkCqhi6VLHo4AQJLFeRjs-iIPtrz6RGZ1oPDFvlXYoWhRpzoemzALsbtoXoLAd1yuwvtUiWmw9IVB7miRQX50-wIJ902h9Tf_m2f1NpKWzkE_4ifH8zr_0VoZYt83RmC7RbqnYqCVJgakZ_eB3-lMG5A9S77NmeVwVCLY4PxeKAy3Nf0qKz4z/w640-h480/IMG_20230721_153022.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Køleskabskunst af S :-)</td></tr></tbody></table><br /><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com12tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-65503584068581313952023-07-07T11:21:00.004+02:002023-07-07T11:21:23.535+02:0030 grader i Trondheim og regn i sigte herhjemme<p> Den sidste dag i Trondheim for 14 dage siden blev tilbragt på samme vis om formiddagen som de andre to dage. Bedsteforældreleg med barnebarn hjemme, mens forældrene og faster sov længere. Jeg gik den faste middagstur i skoven bag deres hus, så S faldt i søvn. Det var varmt og det skulle blive endnu varmere.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjM7oZHW0IaNtS6qaitLpiwqZVixDMT1pcYwd6Y_F8p1imvlnXq7YFF04vEjqW7Jb3t3mgmS3fDQeriMmBFeDPF1TXxAH-F5Gl8o7Vr4YpER7XZbDe7knGXg4lSnXkse7VkERqhSh-R50Tta7vy_7yWHpBBXkgYWmW1QIU6uN0acz6WUAqIoEEw/s4000/20230626_121854.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjM7oZHW0IaNtS6qaitLpiwqZVixDMT1pcYwd6Y_F8p1imvlnXq7YFF04vEjqW7Jb3t3mgmS3fDQeriMmBFeDPF1TXxAH-F5Gl8o7Vr4YpER7XZbDe7knGXg4lSnXkse7VkERqhSh-R50Tta7vy_7yWHpBBXkgYWmW1QIU6uN0acz6WUAqIoEEw/w640-h360/20230626_121854.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Om eftermiddagen drog vi til stranden, tæt på hvor vi boede første gang, vi holdt ferie i Trondheim. Der var 30 grader og da alt over 23 gør mig dårlig, nød jeg at køle fødderne i det våde sand sammen med S. Han havde ikke lyst til vandet, men derimod til at gå på opdagelse. Så vi fandt sten, vi kunne smide i vandet, vi fandt små og store muslingeskaller vi puttede i vores spand. Vi gravede grøfter, så vandet kom længere ind og vi så på andre børns spændende lege. Vi mærkede det ujævne underlag med bump og huller i sandet. Alt var en oplevelse.<div><br /></div><div>Da S sov om aftenen, nød vi den lækre aftensanretning med pil selv rejer. Jeg har aldrig været fan af det, fordi jeg ikke kunne finde ud af det. Men nu er det efterhånden en tradition, at vi får det om sommeren i Trondheim, og min svigerdatter har lært mig at pille rejer, så nu får jeg noget at spise næsten lige så hurtigt som de andre, og jeg nød det :-)<br /><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzZuHsYvcbI2j8SGt8Tgbx8e28q2CteeZyzfWo9AAG0j8bVM7HNqafNp3idDWsm055rpvEledwZ1ftyIkh3VHGFDrX_cbwplsyQdoqp95eBNYKYstFN229SFdX1ysZNPN1Uf5qPiwGrZlzrFhff_LH7EV0F93SVETsm0WtW-GqHFH10NqyTkbM/s4000/20230626_213134.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzZuHsYvcbI2j8SGt8Tgbx8e28q2CteeZyzfWo9AAG0j8bVM7HNqafNp3idDWsm055rpvEledwZ1ftyIkh3VHGFDrX_cbwplsyQdoqp95eBNYKYstFN229SFdX1ysZNPN1Uf5qPiwGrZlzrFhff_LH7EV0F93SVETsm0WtW-GqHFH10NqyTkbM/w640-h360/20230626_213134.jpg" width="640" /></a></div><div><br /></div>Næste dag stod vi meget tidligt op, S skulle i børnehave, sønnen på arbejde og svigerdatteren i gang med sit studie. Vi andre tre hoppede i bilen og kørte sydpå. Vi var i så god tid, at landmanden svingede indenom <a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Kvikne_kirke_(Tynset)">Kvikne kirke</a>. Vi har så tit snakket om at gøre det, nu blev tiden til det. En gamle trækirke fra 1654, en kirke hvor <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Bj%C3%B8rnstjerne_Bj%C3%B8rnson">Bjørnstjerne Bjørnson </a>er døbt. BB har blandt andet skrevet teksten til Norges nationalsang,fået nobelpris i litteratur og jeg husker hans navn fra en gammel pigebog, der havde været min mors, om <a href="https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A52598362">en norsk pige, Kari, som drog til Kristiania (Oslo</a>) og blandt andet var til selskab, hvor den store forfatter og samfundsdebattør BB var til stede. Desværre var kirken ikke åben, men vi kiggede ind af vinduerne og fik et lille glimt af de smukke træudskæringer.</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwbu0vj9LpGTp4OF0UK87PylLbydc1ACQcnERDQ8RnmcxbALooDDcT4KNsOJ5-3DYVP4ByClas46UbqYGTl9B0hRN5ZC_JtWznw7ThfsUI043NSfIEtcqfeEuZ3YThAEDgrTkJvt47yTXOph4DVrS0kq8mL0awkIW-fLdvvJA6TApLVy_Q7KZV/s4000/20230627_084049.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4000" data-original-width="2252" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwbu0vj9LpGTp4OF0UK87PylLbydc1ACQcnERDQ8RnmcxbALooDDcT4KNsOJ5-3DYVP4ByClas46UbqYGTl9B0hRN5ZC_JtWznw7ThfsUI043NSfIEtcqfeEuZ3YThAEDgrTkJvt47yTXOph4DVrS0kq8mL0awkIW-fLdvvJA6TApLVy_Q7KZV/w360-h640/20230627_084049.jpg" width="360" /></a></div><div><br /></div>Datteren blev sat af i en lille by efter Oslo, hvor en af hendes bedste veninder bor sammen med sin norske mand og barn. Her skulle hun holde ferie et par dage. Vi to "gamle" kørte til færgen og nød det gode vejr og den lækre buffet undervejs til Danmark. </div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhOHChV4kWTWaYwmqmUymtzDA3IU9HfhC1vtyaxKrU42f6tVoAAI15F6M7OgdEPU-B47FXJ7Er_iIPZjfmSzfQPWJjgOOrXCqihLmQU0CmZ8RUhndGLq3ke65dxmHhytCATFSFuOJHi_lOxKzFYWZj33xw3B9T4lq9dFRGTrSO1mGI7L5aqK6Gp/s4000/20230627_192340.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhOHChV4kWTWaYwmqmUymtzDA3IU9HfhC1vtyaxKrU42f6tVoAAI15F6M7OgdEPU-B47FXJ7Er_iIPZjfmSzfQPWJjgOOrXCqihLmQU0CmZ8RUhndGLq3ke65dxmHhytCATFSFuOJHi_lOxKzFYWZj33xw3B9T4lq9dFRGTrSO1mGI7L5aqK6Gp/w640-h360/20230627_192340.jpg" width="640" /></a></div><br /><p>Om lidt skal vi være sammen igen. Søn, svigerdatter og S holder nemlig ferie hos os, så vi skal rigtig se på traktorer og hygge os. Datteren kommer også hjem, så forhåbentlig gider vejrmeldingen ændre sig, så vi kan komme på opdagelse i det jyske. Svigerdatteren skal se lidt mere af Jylland end blot vores gård :-)</p><p>Har du nogle gode steder, som er sjove for både et knapt to-årigt barn og de voksne, så skriv endelig. Gerne også steder, der egner sig til en regnvejrsdag, for dem bliver der vist mange af.</p></div></div>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-20964042943429361862023-07-04T08:30:00.001+02:002023-07-04T08:30:00.152+02:00Søndagsvandring på fjeldet<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Det havde længe stået på vores ønskeliste at vandre på et af fjeldene omkring Trondheim, så søndag blev dagen, hvor vi tog af sted. Der er jo lyst hele tiden, så vi havde ingen hast. Vi vågnede langsomt, spiste morgenmad, legede og så gik jeg tur med S i klapvogn, så han faldt i søvn. Efter hans middagslur tog vi på loppemarked eller brugtmarked i Heimdal. Svigerdatterens storesøster og niece havde en stand med tøj, ting og legetøj. Det var hyggeligt at få hilst på dem.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Nu blev der skiftet til vandretøj og der kom masser af solcreme på kroppen, der ville blive op til 28 grader denne dag. Turen gik til Gråkallen og Skistua. Ved Skistuaen var der parkeringsplads og derfra var ca. 20 minutters vandring op til toppen. Der lå en smuk sø (bjergsø, kalder man mon en sø på fjeldet det i Norge?) ved parkeringspladsen. </div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhK5_cfd6Wx_MrLcQpwE04pdQkhh8UdQh17JcGv78fXXvvXWoXJ-PEiecSAuY61kZtGywNemDXSmiOqCszJxlWMnoGEoIu2mEd5oI85I9zBme6rLBJiPLoCI_U145nMx3MxeagvzFMIZLdvr2nUKbBu2HFO8VBnhA6AV6d-ZADi-GREI8qTLo-O/s4000/20230625_162825.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhK5_cfd6Wx_MrLcQpwE04pdQkhh8UdQh17JcGv78fXXvvXWoXJ-PEiecSAuY61kZtGywNemDXSmiOqCszJxlWMnoGEoIu2mEd5oI85I9zBme6rLBJiPLoCI_U145nMx3MxeagvzFMIZLdvr2nUKbBu2HFO8VBnhA6AV6d-ZADi-GREI8qTLo-O/w640-h360/20230625_162825.jpg" width="640" /></a></div><p>S kom op i bærestolen og her havde han god udsigt til os andre og fjeldet. Der var den smukkeste udsigt undervejs udover Trondheim</p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilVYOckwh0kkmVeOdLaY_QCfy-HCGxOoPEjfVnWHgHP8i80cW0hG5hq-k_ZBEaAIjlzZl3fNdK6vfRK2zaYfJlcFffZzP_QDSo9QuEByEn32VS2L-ael-FSByx4Aa56Ujj096uY_4iTQCl0jDSYIgy0jr0V8idJK7FBgcpjBGwLt2sU2CzKFtV/s4000/20230625_163508.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilVYOckwh0kkmVeOdLaY_QCfy-HCGxOoPEjfVnWHgHP8i80cW0hG5hq-k_ZBEaAIjlzZl3fNdK6vfRK2zaYfJlcFffZzP_QDSo9QuEByEn32VS2L-ael-FSByx4Aa56Ujj096uY_4iTQCl0jDSYIgy0jr0V8idJK7FBgcpjBGwLt2sU2CzKFtV/w640-h360/20230625_163508.jpg" width="640" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Heldigvis luftede det, så det føltes ikke så varmt. Vi tog dog pauser undervejs for at nyde udsigten, drikke vand (og få vejret)</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5EBmcVWqO0QEmkKjc8qB98rPzIwR-TouXyuWwMQLahyQzv8tadF9nJ7WJGcclwvphWFlrnPKdpJjGEUy0UsVGpH-bnDsmBmlLClEqERqg4wef_VzSBD3GY-XrEKErvggJFIJcXUAtXkEJMjMLSuj1ejQ3OdDdAP1XxCM_iQVKlpIMnOjcIAsb/s4000/20230625_164552.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5EBmcVWqO0QEmkKjc8qB98rPzIwR-TouXyuWwMQLahyQzv8tadF9nJ7WJGcclwvphWFlrnPKdpJjGEUy0UsVGpH-bnDsmBmlLClEqERqg4wef_VzSBD3GY-XrEKErvggJFIJcXUAtXkEJMjMLSuj1ejQ3OdDdAP1XxCM_iQVKlpIMnOjcIAsb/w640-h360/20230625_164552.jpg" width="640" /></a></div><p>Oppe på toppen kunne vi nu se udover fjorden og se over til S' mormor, så vi vinkede og S fortalte os ivrigt, at der var "båten" til mormor og "hej hej mormor". Det skete hver gang han fik øje på færgen på fjorden.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWYT3S086rWxJITh8z1EZGjglh9zcleo6oYat22IKPPVWiSY0XzOXxmEtBtwqlT-iCgqaEOx1Lge8qelmdeL8ui60zOuFouY9uxls6i6NqEhp0xTQqyCOjwasLpihcB3mkmoJ-Duwwhek9AsvHeJxVu9UJ42oOv_dwQkB8Az9l3eM8blAJa04i/s4000/20230625_165114.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWYT3S086rWxJITh8z1EZGjglh9zcleo6oYat22IKPPVWiSY0XzOXxmEtBtwqlT-iCgqaEOx1Lge8qelmdeL8ui60zOuFouY9uxls6i6NqEhp0xTQqyCOjwasLpihcB3mkmoJ-Duwwhek9AsvHeJxVu9UJ42oOv_dwQkB8Az9l3eM8blAJa04i/w640-h360/20230625_165114.jpg" width="640" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYm-cjGBzrvgLybfJvKCSc1REV1J09RSHY1nGG2oL7i5y92TtpH3XSxodj4IG8-TFX1rBFoYQJu4m0hLVRa9FUnQT57AImrBonfliJmkKsCCndclGKMC8JQBdgAw3s3-XWJurOc1n6y8D6qMEaU8_JrnbmcoHtMlHsLj01ZS2OeFsopYKB3Y1z/s4000/20230625_165550.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYm-cjGBzrvgLybfJvKCSc1REV1J09RSHY1nGG2oL7i5y92TtpH3XSxodj4IG8-TFX1rBFoYQJu4m0hLVRa9FUnQT57AImrBonfliJmkKsCCndclGKMC8JQBdgAw3s3-XWJurOc1n6y8D6qMEaU8_JrnbmcoHtMlHsLj01ZS2OeFsopYKB3Y1z/w640-h360/20230625_165550.jpg" width="640" /></a></div><p>Vi vandrede ud til kanten, så vi rigtig kunne se mod nord. Området var visse steder meget fugtigt og her voksede kæruld som hjemme i mosen. </p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgD1KfFlwTHic3yhaQ4o7rSgFsG8NI7r_hdRiRgmyjlEnMq9SmPLwrVt7mMUQQ_GwFoI9piTgLkHuje0R89PfsTNQab1fPWG4l9NZ3YFsQImHtxiwJfo3falN3YozraDoGiYNs5iibHfp5bzOgFG0mrICAvp9IbFgxMxeHsEOOREfhn_ROHxz__/s4000/20230625_170907.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgD1KfFlwTHic3yhaQ4o7rSgFsG8NI7r_hdRiRgmyjlEnMq9SmPLwrVt7mMUQQ_GwFoI9piTgLkHuje0R89PfsTNQab1fPWG4l9NZ3YFsQImHtxiwJfo3falN3YozraDoGiYNs5iibHfp5bzOgFG0mrICAvp9IbFgxMxeHsEOOREfhn_ROHxz__/w640-h360/20230625_170907.jpg" width="640" /></a></div><p>Vi hyggede os, drak vand og pludselig kom en helikopter hen mod os, den cirkulerede rundt i området og min svigerdatter kunne læse på nyhederne, at man eftersøgte en mand på 78 år, som var forsvundet i området. Da vi kom ned, var der hundefolk, politibiler samt ATVer, men heldigvis kunne vi læse senere, at manden var fundet i god behold.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgl5H3sZQ87QjzOFjSL2bfJ82lGrq2vqqbn9PafZ41PQoipAvHJr7XIGCPBFF2bVuHOKWiJIcVIJYLlwf43Ehwka0omnjczMsPxFUrIjk_c4o7mhR43JR7j7Rg6M_Z8YIx83iyHJKXwmEGQJhOf_JBLUiPZ-J4-mfpnd3cG3KNexMr8zT_ZTPbQ/s4000/20230625_172433.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgl5H3sZQ87QjzOFjSL2bfJ82lGrq2vqqbn9PafZ41PQoipAvHJr7XIGCPBFF2bVuHOKWiJIcVIJYLlwf43Ehwka0omnjczMsPxFUrIjk_c4o7mhR43JR7j7Rg6M_Z8YIx83iyHJKXwmEGQJhOf_JBLUiPZ-J4-mfpnd3cG3KNexMr8zT_ZTPbQ/w640-h360/20230625_172433.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">sønnen byggede en lille varde af fem sten som tegn på at vi havde været der</td></tr></tbody></table><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCAVfnPzimgpq_ieHUfQ7r1JZtE7o2mDtmhv9ckGBQDSQqFkMTsvMOaFHkfkWyyjc-mY91wtyR2v3r1fNc0_MM5dXbcWWp01RrNDT0GjBze93C8aS3_U9QA5PbySitdeHDTlv9UXRV6CKqDhOp7mIN_PTL0LeqB89tUOq_sAP6EzGSKJ_ol8at/s4000/20230625_173944.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCAVfnPzimgpq_ieHUfQ7r1JZtE7o2mDtmhv9ckGBQDSQqFkMTsvMOaFHkfkWyyjc-mY91wtyR2v3r1fNc0_MM5dXbcWWp01RrNDT0GjBze93C8aS3_U9QA5PbySitdeHDTlv9UXRV6CKqDhOp7mIN_PTL0LeqB89tUOq_sAP6EzGSKJ_ol8at/w640-h360/20230625_173944.jpg" width="640" /></a></div><p>Så gik turen ned igen, det havde været en skøn tur med tid til at nyde udsigten og gå ture med S, hvor jeg igen fik lov til at se omgivelserne med et barns øjne.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPNPhLpTR0pXQWyR40E0Jdq4TrKeBlscRCaCfQzHzGAiq5NnbPIwDgh1atQO1GEgcW9FBqiIoS8HS8_HVjuJgi59ghDYp-XjI95olmYM4hcfgAcuF3VV9ie7SMB6WUj3EP1Xw9lrZm7SoT7cdr9bdcVttjJV8JzZ-tiGyrqhFdLrsnUBstAlfz/s4000/20230625_175007.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPNPhLpTR0pXQWyR40E0Jdq4TrKeBlscRCaCfQzHzGAiq5NnbPIwDgh1atQO1GEgcW9FBqiIoS8HS8_HVjuJgi59ghDYp-XjI95olmYM4hcfgAcuF3VV9ie7SMB6WUj3EP1Xw9lrZm7SoT7cdr9bdcVttjJV8JzZ-tiGyrqhFdLrsnUBstAlfz/w640-h360/20230625_175007.jpg" width="640" /></a></div><p>Fårene havde det også varmt, så de havde lagt sig midt på asfaltvejen i skyggen, og de havde ikke tænkt sig at flytte sig, så det måtte vi andre så gøre.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiuC7zZycDC6oS4ebzL2L6w0qjyDIJES6m5xT9K1cmeRNYLpSk8T_xHxc7amZ8fMUgoaDpXnC8_9G43zPwIdWy61OfnDss-RtWZovuHKNOAM_Y0D5zECydEBkWDx17JiQTgyHnoV2yV3R8F8svNAvgaPRXN0CfJgy-evlT4NvkVgwvKHduceZBm/s4000/20230625_181746.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiuC7zZycDC6oS4ebzL2L6w0qjyDIJES6m5xT9K1cmeRNYLpSk8T_xHxc7amZ8fMUgoaDpXnC8_9G43zPwIdWy61OfnDss-RtWZovuHKNOAM_Y0D5zECydEBkWDx17JiQTgyHnoV2yV3R8F8svNAvgaPRXN0CfJgy-evlT4NvkVgwvKHduceZBm/w640-h360/20230625_181746.jpg" width="640" /></a></div><p>Hjemme tændte vi op i grillen igen og hyggede os på terrassen, til S skulle i seng. Så fortsatte vi aftenen indenfor med spil og aftente. </p> <p></p>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-33718160.post-11760426999351982322023-07-01T10:44:00.001+02:002023-07-01T10:44:23.687+02:00Savn og glædeVi savner, men sådan er det, når vi lige har været intenst sammen i 3 dage. Det er ok, for savnet skyldes at vi elsker og er elsket. Forrige fredag tog vi datteren med i bilen og drog mod Norges land. Hun havde aldrig prøvet turen med færgen til Larvik og derefter 8 timers kørsel gennem det smukkeste landskab for at ende omfavnet af søn og midnatslyset i Trondheim svigerdatter og barnebarn S sov. Det blev en god tur, vi så endda en elgko på marken og selvfølgelig is på fjeldtoppene, ligesom <a href="https://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2022/04/trondheim-tur-retur.html">Storelgen</a> blev besøgt på vejen. Vejret var smukt, solen stod højt, færgeturen gik godt og vi havde masser af te og kolde drikkevarer med samt hjemmebagte boller med på turen.<div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyF4ZG1VUd2UuMPeIaiAQ0MEeNg4p3eApRUGfXi4yDbRNZB0Q-pVEO4dT6sL8zGAekdY2MkN-hxb6hMm1Ki5kG79_auZEFK2gOR_0cZVYrJxHTDK1dkrM4Rmr03tZK8v7AcrM1xwP0xQZqmNlOImDj2wHJ-Tis02icVJd_rk_F_WDAE8qMCSIk/s4000/20230623_162157.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyF4ZG1VUd2UuMPeIaiAQ0MEeNg4p3eApRUGfXi4yDbRNZB0Q-pVEO4dT6sL8zGAekdY2MkN-hxb6hMm1Ki5kG79_auZEFK2gOR_0cZVYrJxHTDK1dkrM4Rmr03tZK8v7AcrM1xwP0xQZqmNlOImDj2wHJ-Tis02icVJd_rk_F_WDAE8qMCSIk/w640-h360/20230623_162157.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">et solbeskinnet Larvik</td></tr></tbody></table><br /><div>Klokken var tæt på 1 om natten, inden vi gik i seng. Jeg vågnede om morgenen ved, at S var utilfreds, men så snart jeg kom ind på badeværelset, fik jeg et smil. Og farfar dukkede også op, så vi kunne sammen med mamma og pappa gå op i stuen og finde vores gaver frem. S elsker traktorer, han elsker farfars traktorer, som han tit har set på facetime, han elsker sin John Deere kasket og hue og han var lykkelig for den nye t-shirt med en grøn traktor på og en ny kasket med samme motiv. Vi kunne godt blive reklamesøjle for traktorforretningens børnemerchandise, for landmanden elsker at handle der, inden vi skal være sammen med S.<div><br /></div><div>S var blevet så lang og så god til sproget, siden sidst vi mødtes med ham fysisk. Ordene "farfar kom" blev flittigt brugt sammen med en arm, der vinkede og så skulle de lege. Ligesom S' far gjorde da han var knap 2 år, blev vi alle kommanderet til at stå på linje, hvorefter S talte højt til 3, og så løb vi om kap. S sørgede omhyggelig for at begynde at løbe, inden han havde sagt 3, så var han også sikker på at komme først :-)</div><div><br /></div><div>Vores anden gave var et selvkørende tog til brio togbanen, som jeg havde købt. Hold nu op som vi fik megen tid til at gå med den gave, for den kunne jo skubbe eller trække alle de andre toge, vogne, lastbil, som S havde fået i julegave. Det sjoveste var dog, da S fandt ud af, at toget også kunne køre på gulvet, for så blev det sendt ind under sofaen og så løb vi om på den anden side for at se, hvor den kom ud henne. Det blev der brugt meget tid på den weekend. "Åh nej" sagt med den skønneste norske barnestemme og med beklagelse i stemmen sker hver gang noget ikke går som planlagt; når toget sidder fast, når duplotårnet vælter, når ... og jeg elsker den stemme og de ord.</div><div><br /></div><div>Denne gang har jeg nærmest ingen billeder taget, der kan bruges på bloggen, fordi jeg har taget masser af videoer/billeder af hele min dejlige familie, der leger, griner, hygger sig og bare nyder at være sammen. At S føler sig forbunden med os og fortrolig med os er tydelig og det skyldes helt klart de mange snakke, vi har haft på facetime. Jeg måtte gerne skifte ham, gå ture med ham, når han skulle sove osv. </div><div><br /></div><div>Om eftermiddagen gik vi en tur til Tillerparken, et stort grønt område med masser af aktivitetsmuligheder. Vi prøvede balancebomme, vipper, gynger og kom op i det lille tårn med udsigt udover Tillerbyen.</div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZFez2sVhrmr4a4e-TcNAbWQ1VV5T5xfKGJFhqoTvz9OogwdAwFKs-_Zgi3Up4_l3uh-vrHPXdHGIpsWsCuZhVEUrwECUkiNi54gWvz6RcnsnZg4EDTHycZrkJtBtL2RPxG8treHu0UJKi7eSCSVpa7_VNITOOCk59XMRALmgwYVdgn2AHVEPk/s4000/20230624_165642.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZFez2sVhrmr4a4e-TcNAbWQ1VV5T5xfKGJFhqoTvz9OogwdAwFKs-_Zgi3Up4_l3uh-vrHPXdHGIpsWsCuZhVEUrwECUkiNi54gWvz6RcnsnZg4EDTHycZrkJtBtL2RPxG8treHu0UJKi7eSCSVpa7_VNITOOCk59XMRALmgwYVdgn2AHVEPk/w640-h360/20230624_165642.jpg" width="640" /></a></div><br /><div><br /></div><div>Jeg elsker, at mit barnebarn kan forstå os og klart fortælle os, hvad han vil med få miner, fagter eller ord. Jeg elsker at gå sammen med ham og opleve verden gennem et lille barns øjne. Hvor er det dog længe siden, at jeg har fået lov til det. Jeg elsker, at jeg forstår fagterne for, at der kommer en bus (du kender dem også, hvis du kan fagterne til <a href="https://www.youtube.com/watch?v=fSDDn4l8JoQ">Hjulene på bussen drejer rundt- rundt</a>), at kak-kak betyder rap rap på norsk, og at det er synonymt med alle slags fugle og ænder. Og S fik en stor oplevelse, for nogle børn fodrede mågerne med deres madrester (det var slet ikke godt, for det skal man ikke, men hvem nænner at sige det til dem), så pludselig var der måger overalt, som fløj omkring ørerne på de store børn og S, der gik ind midt i mågeflokken og stille iagttog det hele.</div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdTrIuEPggMmJG2eO8J_tqjkRgOfjQrDLYo0oUOJwU943GYpEvj0yPNFYo-2PQe8OSaSq4BOSdMPMCOoZw9KrxC0fy1KDIy2-hvOie-ES6czkRgowlm8-l1XXp9eUY74d7NgC-sLGXbghFVk0tN-0M32acbKrCjNJ9yFQ53M6NkZCQqR5UsGqk/s4000/20230624_165701.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdTrIuEPggMmJG2eO8J_tqjkRgOfjQrDLYo0oUOJwU943GYpEvj0yPNFYo-2PQe8OSaSq4BOSdMPMCOoZw9KrxC0fy1KDIy2-hvOie-ES6czkRgowlm8-l1XXp9eUY74d7NgC-sLGXbghFVk0tN-0M32acbKrCjNJ9yFQ53M6NkZCQqR5UsGqk/w640-h360/20230624_165701.jpg" width="640" /></a></div><br /><div><br /></div><div>Der var varmt, meget varmt i Trondheim, så vi kunne nyde aftensolen længe på deres terrasse, hvor vi hyggede os med sæbebobler, sange og grillmad. Og da S sov, spillede vi spil sammen. Det er alt for sjældent vi gør det, men både søn og svigerdatter har rigtig mange brætspil og kortspil. Det var noget af det, de hurtigt fandt ud af, at de havde til fælles, da de mødtes første gang.</div><div><br /></div><div>Og det var skønt at gå i seng og vide, at vi havde to hele dage mere sammen, inden bilen skulle køre sydpå.</div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFkzAB5aLVEK009i6aluUP8jhFakI0bFM8LGq0Z6HHuGhrqFA3BsaH8Ey8HWfbUVB2MG7SrkITaqDOi2EzFY60QogSdRL8-PlZ8-MkO8B9m4Gk60sHWAG3TQPLYV4s7fpTVhh9aw6xPoRx0Dzxy0v3rgXzgDxauTo4nhayYfFLQbhfOVsedgmW/s4000/20230624_132716.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2252" data-original-width="4000" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFkzAB5aLVEK009i6aluUP8jhFakI0bFM8LGq0Z6HHuGhrqFA3BsaH8Ey8HWfbUVB2MG7SrkITaqDOi2EzFY60QogSdRL8-PlZ8-MkO8B9m4Gk60sHWAG3TQPLYV4s7fpTVhh9aw6xPoRx0Dzxy0v3rgXzgDxauTo4nhayYfFLQbhfOVsedgmW/w640-h360/20230624_132716.jpg" width="640" /></a></div><br /><div>PS og i dag kunne min mor være blevet 89 år. Jeg tænker tit, når jeg ser ældre kvinder, der er over 80, hvordan min mor ville have været som gammel kvinde (i følge en af vores læger er man i medicinsk regi først rubriceret som gammel, når man er over 80). Min mor døde 74 år gammel af tarmkræft. Jeg er sikker på, at hun ville have været en af dem, der holdt sig i gang, var orienteret om alt i kulturens verden. Hun ville også stadig have været fokuseret på sproget og været irriteret over journalisters manglende evne til at stave og bruge sproget rigtig. Jeg gad godt at have haft hende som en rollemodel for hvordan jeg kunne være, når jeg blev over 80. Sådan skulle det ikke være, så må jeg finde andre rollemodeller. Til hverdag er savnet der ikke, men når jeg skriver om hende, så savner jeg. </div><div><br /></div><div>Men som jeg indledte med, så har jeg den store glæde stadig at være elsket og at have nogen, som jeg elsker. Det er stort og ikke en selvfølge. Det er jeg dybt taknemlig for.</div><div><br /></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><br /><div><br /></div></div></div>Lenehttp://www.blogger.com/profile/00722170615968818888noreply@blogger.com2