tirsdag, oktober 23, 2018

Hverdagsglimt 3 - min efterårsferie


  • Mit foretrukne læsested og seriekigningssted er blevet inde i det ene værelse, hvor mine forældres stol står. Det er som om den giver mig tryghed og ro, og her kan jeg forsvinde væk fra alt det, der har det med at fylde min hjerne, både privat og arbejdsmæssigt.

  • I går morges læste jeg en bog færdig, hvor jeg endte med at hulke højt. Nok en kombination af min standby tilstand og bogens emne. Jeg havde ikke forventet mig så meget af bogen. Regnede med at den blot var en letlæselig feelgood bog. Jeg har før læst noget af Colleen Hoover, denne gang var det Det ender med os. Og den handlede om noget helt andet end det, jeg troede. Og efterskriften fra forfatteren satte punktum på en smuk måde. Så lad være med at læse den først, hvis du er sådan en, der læser slutningen først. Efterskriften skal du først læse til sidst. Og titlen på bogen får en smuk og beskrivende betydning i bogen. Den kan anbefales.

  • I går havde jeg inviteret mig selv på formiddagste hos min svigerinde, som havde fødselsdag. Min svoger og svigerinde er kloge og vise mennesker, og de var lige det selskab, jeg trængte til i dag. Min svigerinde og jeg gik en lang tur gennem skovområderne bag mit sygehus og fik samtidig snakket om alt mellem himmel og jord. Mine svogre og svigerinder på min mands side er for de flestes vedkommende ældre end os, landmanden er jo nummer syv i rækken af ni. Og det betyder, at jeg har en lang række rollemodeller for, at livet op gennem 60erne og 70erne ikke behøver at være stillestående. Hver især fylder de hverdagen ud med masser af aktiviteter, om det er børnebørn, kurser, foredrag, koncerter, motion, udvikling eller genopfriskning af kreative evner. Jeg er så glad for at kende dem.


  • I går morges efter landmanden var taget på jagt, gik der 11 fasaner på min gårdsplads. Det var nogle af dem, landmanden har sat ud. Jeg måtte så pænt gå ud og lige så stille få dem til at gå  tilbage til markerne. Landmanden nyder at være færdig med kartoflerne, jeg har ikke set ham i tre dage. Han kommer først hjem til aftensmaden og så falder han i søvn bagefter på grind af alt det vandren og friske luft, han får med hundetræning og jagt.

  • I dag er det frisørdag. Det sjove er at alle, som ikke ser mig hver dag, kommenterer min frisure lige for tiden. Jeg har da været korthåret siden før sommerferien, men sidste gang fik jeg hende til at lade det være lidt længere i toppen, og alle mine lyse striber er nu ude af håret. Min frisør og min datter synes stadig, der er spil nok i håret. Jeg kan dog godt blive lidt forskrækket, når jeg møder mig selv i spejlet, for de grå hår er ikke så dominerende og dermed er jeg mere mørkblond, end jeg har været i mange år. Jeg nyder det korte hår, det er dejligt nemt at tørre om morgenen.

  • Indtil nu har jeg holdt mit løfte om at gå en tur hver dag i mine ferie. Der er andre løfter, jeg ikke har holdt, vi får se, om de når at blive indfriet, inden ugen er slut. Må du får en god dag, hvor dine løfter til dig selv bliver indfriet.

søndag, oktober 21, 2018

Hverdagsglimt 2 - min efterårsferie


  • Der sker ikke det store på matriklen, i hvert ikke på den del, der er mit område. Jeg har tusinde planer og ingen bliver effektueret. Sådan må det være, lige nu
  • Jeg strikker strømpe og sjal - i dag holder jeg så lige en pause, for et hold i nakken generer mig. Og nej, kjolen er jeg ikke i gang med, den ligger og nedstirrer mig, hver gang jeg går forbi. Jeg kan vel skrive om den så meget, at jeg overvinder min irrationelle modstand og får den færdig. Hvis ikke den klæder mig eller den er blevet grim, kan den komme til genbrug.
  • Landmanden er på jagt og egentlig havde jeg bestemt, at jeg ville vende mig om på den anden side, når hans ur ringede, og sove videre. Men jeg stod op og bryggede te til ham. Det scorede jeg lige maksimum point på i taknemlighed.
  • Seriekigning har været min beskæftigelse fra klokken seks til nu, mens en varmepude og panodil forsøger at få has med nakkeholdet.
  • I går kom jeg først ud og gå sidst på eftermiddagen. Det gjorde godt og jeg er også trukket i aktiv tøj, som blot mangler vandrestrømper og sko samt min lune trøje, så er jeg klar til at sætte det ene ben foran det andet. 

  • I bryggerset pøler hundene. I følge en vendsysselsk ordbog betyder at pøle at fare frem. For mig betyder det, at hundene slås på en godmodig måde og drøner rundt i bryggerset og laver støj og larm. Jeg har ofte sagt til mine børn: hold op med al den pølen, når larmen og legen var ved at kamme over i skrig og skænderi.
  • Jeg dagdrømmer meget, og nogen gange tænker jeg på, om det hindrer mig i at være til stede i nuet eller om det hjælper mig til at håndtere nuet. 
  • Inde på værelset ligger en bunker bøger, jeg har lånt til efterårsferien. Nogle skal blot kigges igennem for inspiration, andre skal læses. På min hylde ligger også litteraturklubbens næste bog, men blot fordi vores underviser/læseguide sagde, at det var en grum historie, så har det allerede skabt en modstand inde i mig. En anmelder skriver: Hvis du har mod på en barsk, men også nødvendig roman om et mørkt kapitel i menneskehedens historie, så er ”Den underjordiske jernbane” et must. Og det bringer min indre Rasmus Modsat frem. Nå, men det er jo lige nøjagtig derfor, jeg meldte mig ind i litteraturklubben, jeg har brug for at blive udfordret i mine læsevaner. Og jeg skal også nok få den læst, jeg snupper bare lige et par feel good bøger først.
  • På en eller anden underlig måde føler jeg mig sat på stand by - gad vide hvornår play knappen bliver trykket på? Indtil det sker snupper jeg lige en kop te og en serie eller et par sider i en bog. God søndag til dig.

fredag, oktober 19, 2018

Hverdagsglimt 1 - min efterårsferie

Det fungerer godt for mig at skrive i punktform. Førhen har jeg gjort en dyd ud af at flette de forskellige emner sammen til ét helstøbt indlæg med overgange og afslutninger. Det synes jeg, at jeg har sværere ved nu.Så min efterårsferies bloggerier vil komme i punktform.
  • I dag har vi afholdt vores lille høstfest som afslutning på kartoffeloptagningen. Vi var kun os tre, som til daglig har vores arbejdsgang på gården. Vikarbureauets folk er stoppet for flere dage siden. De er dyre folk at have, men det er nemmere end at skulle finde sæsonarbejdere for halvanden måned, som kan varetage arbejdet. Det havde vi ikke problemer med før, det har vi til gengæld haft de sidste år: de kan ikke det, de siger, de kan, de møder ikke op, og de melder sig heller ikke syge, de bliver bare væk. Og det kan vi ganske enkelt ikke overleve på. Kartoflerne skal op, når tid og vejr er til det. Høstfesten bestod i rundstykker og kage til formiddagskaffen/teen og lækre smørrebrød fra den lokale Meny til frokost. Nu kan vi vist alle trille hjem.
antal skridt på sidste arbejdsdag før ferien

bunddækket ved min arbejdsplads
  • Farmers indlæg i dag fik mig til at klukke lidt, jeg elsker den sidste sætning: "Det er lidt pudsigt, at tredøgns vejrudsigter med særdeles høj fejlprocent kommer fra samme institut og mennesker med den samme grunduddannelse, som mener sig i stand til at forudse klimaet 50 år frem." 
blomsterne lyser op når jeg går ud af døren fra min arbejdsplads
  • Landmanden var kommet alt for sent i seng i går aftes, kom til at overvære Debatten på DR 2 om kødspisere versus plantespisere. Han manglede faglighed, han manglede blandt andet at en eller anden spurgte til, hvordan man skal gøde jorden, hvis dyrehold skal væk. Jeg har googlet lidt, fordi jeg syntes, det var et interessant spørgsmål. Jeg blev ikke så meget klogere på det faglige i kun at basere sin gødning af jorden på grøngødning. For jeg ved fra interview med en økologisk landmand, at han oplevede mere nitratudvaskning fra jorden, da han gik over til grøngødning fra gylle (som jo gerne må være fra konventionel landbrug, det er der dispensation for). Jeg må erkende, at jeg ikke orker at sætte mig ind i problematikken, så det forbliver blot et hverdagsglimt i min hverdag.
morgenstund
  • Første feriedag startede godt med en gåtur, mens solen stod op. Jeg håber, at den takt kan holdes resten af ferien, for det gjorde godt i krop og sjæl.

  • Solskin og det at jeg var i god tid til afhentning af smørrebrød fik mig til at gå ad små veje hen til biblioteket. Jeg nyder at gå rundt på biblioteket og kunne sagtens se mig selv sidde med en kande te og en stabel bøger midt i det skønne rum. Det er der forbavsende få, der gør. Nærmest kun forældre til legende børn. En sad dog og læste avisen med en kop kaffe ved siden af.

  • "jeg kan slet ikke kende dig med tøj på" Sætningen ligger lige på læben, når man møder kolleger fra sygehuset, ikke mine egne kolleger, udenfor sygehuset. Jeg har kun sagt det højt en gang, men heldigvis kunne den kvindelige kollega og jeg grine højt sammen. Folk ser bare anderledes ud, når de kommer i uniform, og med uniformen kommer også deres fagidentitet, begge dele spiller ind, når man lærer dem at kende i faglige sammenhæng. Derfor gik der lidt tid, før jeg midt i en reklame for et program på kanal 4 (Velkommen til Verden) pludselig indså, at den unge nervøse far, som bed negle, faktisk var en tidligere kollega, som er en superdygtig læge. Han lignede jo en skoledreng, selvom jeg godt ved, at det vist er nummer 3 og 4, at de fik (hvis ikke det er 4 og 5). Jeg må være gammel, når alle under 40 ligner skolebørn i deres almindelige tøj. På arbejde tænker jeg aldrig over alderen, hvis jeg fornemmer, at de kan deres arbejde.

  •  Nu vil jeg finde min barndomsstol og få gang i strikning af en strømpe, som har ligget længe. Det kan måske få mig videre til min strikkede kjoles færdiggørelse. Hvem ved? Alt kan ske, når man holder oktoberferie. Du ønskes en god fredag.

onsdag, oktober 17, 2018

Strøtanker nummer et eller andet


  • Jeg havde det på fornemmelsen, så jeg havde forberedt mig mere, end jeg plejer. Søgt svar hos en læge til dybere svar end jeg vanligvis bruger at give til børnesamtaler. Og det var godt. De fire unge mennesker i alderen 16 - 22 havde mange spørgsmål om deres forælder, som var blevet ramt af en blodprop i hjernen. Vi var omkring årsager, bivirkninger, hvorfor medicin, hvad med dem, skulle de tjekkes osv. Jeg tror, jeg fik givet dem svar på det meste, også selv om en startede med at spørge, om jeg var læge og måske blev lidt skuffet over at skulle tale med en sygeplejerske.
  • Jeg skulle introducere en kollega til dagafsnittet, hun var så syg, så jeg tog tjansen alene. Der var nok at se til, og jeg var helt ærgerlig over, at jeg ikke kunne nå at afslutte alle tre, fordi jeg skulle have børnesamtale. Det føles forkert, når jeg har været tovholderen hele dagen på deres undersøgelsesprogram. Det var mig, de havde fortalt hvordan de havde det. Det var mig, der i løbet af dagen havde lært dem at kende og kunne se, da jeg kom ud fra samtalen, at den ene pårørende var brugt og træt.
  • Det kan være svært for patienter og pårørende at forstå, at vagtskiftet gør, at alt det ikke akutte går i stå, indtil næste vagthold har sat sig ind i, hvad de skal gøre.
  • I dag fik jeg min bil igen. Det viste sig, som jeg havde frygtet, at jeg havde mærker efter stenslag over hele bilen, ikke bare på forruden. Jeg håber inderligt, at mit forsikringsselskab kan argumentere, så lastbilens forsikringsselskab påtager sig betalingen og jeg ikke skal betale selvrisiko.
  • Aftensmaden her i huset blev pizza fra fryseren til landmanden og A38 med frugt og mandler til fruen. Jeg er for træt til at tænke i sundere baner.
  • Jeg havde den dejligste aften i går sammen med Liselotte, Ella og alle de andre skønne strikkekvinder til sæsonens første strikkecafe i Garnudsalg.dk. Min kjole ligger lige så fint i sin taske, jeg mangler at montere og strikke et knaphul, men min hjerne har fået bildt mig ind, at det kan jeg ikke finde ud af. Jeg satser på at feriens snarlige tilsynekomst kan få hjernen overbevist om det modsatte.
  • Og de andre strøtanker fandt jeg her, længe leve min blogs søgefunktion.
Håber du har haft en god og meningfyldt onsdag, det har min været.

søndag, oktober 14, 2018

Løvfaldssommersøndag

Jeg har nydt dagen i dag, den startede med, at jeg vågnede og skulle på toilettet. Der var bælgravende mørkt udenfor, og mens jeg i mørket listede ud på toilettet, håbede jeg på at kunne falde i søvn igen. Stor var min overraskelse, da øjnene faldt på uret på badeværelset. Klokken var syv! Jeg var gået i seng ved ti tiden, havde løst lidt sudoku og faldt ret hurtigt i søvn. Jeg havde sovet i mindst otte timer!


Der var ingen grund til at sove videre, så jeg fodrede hunde og åbnede døren ud til. Lidt senere vågnede landmanden og jeg lavede søndagsmorgenbord med lune boller, blødkogt æg og gode oste. Bagefter tog vi hver vores tekrus og satte os ud ved det lille bord langs huset. Og her blev vi siddende i lang tid.



Jeg var stadig iført nattøj, morgenhår og morgensøvn i øjenkrogene. Men lige der nød jeg solens spil med løvet i træerne. Jeg nød, da gæssene fløj formationsflyvning henover gårdspladsen. Landmanden og hundene forsvandt indimellem, men jeg blev siddende og nød det hele.




Dagen er gået med indkøb, tøjvask og mest af alt afslapning. Om lidt skal jeg tage mig sammen, for jeg har nogle små hængepartier, som skal klares inden i morgen. I morgen skal jeg ind ekstra i dagvagt. Vi får to kolleger tilbage fra barsel, der er mange erfarne på ferie, så jeg snupper en dagvagt, hvor jeg skal gå sammen med de to skønne kvinder. Hvad er der sket på det år? Af erfaring ved jeg at der er sket meget mere, end jeg lige kan komme i tanke om. Derfor er det også godt, at vi sammen får ansvaret for en flok patienter, så dukker alt det nye automatisk op.


På falderebet får I lige en boganbefaling. Jeg er startet igen i år i litteraturgruppen, dog måtte jeg undvære den første gang. I torsdags drøftede vi Løgnerens Hus af Katrine Nørregaard. Den dag jeg havde hentet den, var jeg træt og stresset, så jeg satte mig ind i det værelse, hvor mine forældres stol står. Den stol, der har været til stede lige så længe som jeg har. Her i en solstråle med en kande te ved min side begyndte jeg på bogen, og jeg blev siddende i stolen, indtil bogen var læst færdig.




Jeg var vild med bogen. Det var der flere af min gruppe, der ikke var. Flere syntes, de kunne mærke, at forfatteren er ung, hun var 22, da bogen blev udgivet. Jeg havde ikke tænkt over det, mens jeg læste. Bogens stil med at lade historien blive fortalt af tre Jeg personer, mor, datter, barnebarn gik rent ind hos mig. Men jeg elsker de drøftelser, vi har i gruppen, de udvider min horisont og da jeg kørte hjem, tænkte jeg meget over spørgsmålet: hvem er egentlig løgneren? Det troede jeg, at jeg havde ét svar på, men der er faktisk flere svar. Håber du har nydt søndagen.



lørdag, oktober 13, 2018

En god dag

At arbejde sammen, at føle man gør en forskel, at udfordre sig selv, at mindes fordums tider. Alt sammen blev bundet i dagens buket.

morgenstund



Landmanden havde brug for hjælp. Vikarbureauets folk har vi kun i hverdagene til kartoffeloptagningen, og så plejer landmanden og medarbejderen at sortere kartofler om lørdagen. I dag skulle der ikke sorteres og sådan en skøn efterårsdag skulle da udnyttes. Ergo tog de to landmænd to læs kartofler op ad gangen, før de kørte hjem til den anden gård, hvor jeg så hjalp med at læsse dem af. Sådan fortsatte vi hele dagen i det skønneste vejr.



Indimellem fik jeg vasket tøj, handlet ind og tjekket gårdens mail. Jeg mindedes, dengang jeg var fuldtid i landbruget, hvor vores maskingrej ikke var så avanceret som nu. Jeg mindedes det år, hvor der kom så meget jord med hjem, og det hele skulle skovles op i kasser. I dag kunne jeg nøjes med at stå ved rullebåndet og tage jordknolde fra.


Sådan en skøn efterårsdag med grader, der gjorde, at jeg måtte smide jakken, selv om vi stod udenfor. Lige om lidt er vi færdige med årets høst. Og det giver en særlig stemning. Glæden ved at komme tilbage til almindelige hverdage sniger sig ind og blander sig med glæden over gode høstdage.


Aftensmaden blev pizzaer fra butikkens fryser, og temperaturen var til at sidde udenfor og nyde en kop aftente, mens hundene nød at være sammen med os. Dexter er nu højere end Ayla, men de har det stadig godt sammen.



Nu er alle faldet sammen, der slappes af over hele linjen. Det har været en god dag.


fredag, oktober 12, 2018

Tusmørketur

En lille snak med en kollega, om hvordan vores gode motionsvaner var gået i stå, fik mig mentalt til at tage hatten skeen i den anden hånd. Jeg fik gået 35 minutter og 4900 skridt. Kroppen har det godt, og jeg nød bare at gå til. Og så endda uden at blive mørkeræd. Jeg er vist ved at være voksen.