Mit hjem er en konstant glæde for mig, jeg er ikke den, der skal have nye ting eller møbler, vi har det jo hyggeligt, er mit svar, hver gang landmanden vil modernisere lidt. Ting, som børnene har fremstillet, står fremme. Jeg nyder hver en lille ting, og har svært ved at skulle sætte lysestager eller anden brugskunst væk, som jeg har fået. De er jo hver især minder om mennesker, jeg holder af, og således er der ikke plads til nyindkøb.
Min datters første malerier, som var malet efter billeder i bøger.
Min søns dejlige figurer, som får et kærligt strøg, når jeg støver af.
Så jeg er en glad, men træt landmandskone.
Trods vitaminpiller med ekstra tilskud af østens rødder, sund kost og motion er jeg træt hver dag efter arbejde. Og i dag har jeg det, som om nogle presser på mine øjenlåg konstant, de er frygtelig tunge, om det er bevidstheden om, at jeg nu har en uges ferie, ved jeg ikke, men nu vil jeg lægge mig med Jussi Adler-Olsens Firmaknuseren , den lyder spændende, og begyndelsen har også fanget mig.




















