fredag, august 15, 2008

TRÆTHED OG NYDELSE

Sikke en morgen, fyldt med sol fra det øjeblik jeg slog øjnene op. Elektrikerne skulle have adgang til sommerhuset i dag, så jeg var tidligt på færde, det gav mig så mulighed for at se et lille mørkebrunt egern hoppe over vejen lige foran bilen. Jeg standsede bilen, det gjorde egernet også midt på grusvejen, den så sig lidt omkring og hoppede så videre. Det lille vævre dyr gør mig altid så glad, når jeg ser det.


Mit hjem er en konstant glæde for mig, jeg er ikke den, der skal have nye ting eller møbler, vi har det jo hyggeligt, er mit svar, hver gang landmanden vil modernisere lidt. Ting, som børnene har fremstillet, står fremme. Jeg nyder hver en lille ting, og har svært ved at skulle sætte lysestager eller anden brugskunst væk, som jeg har fået. De er jo hver især minder om mennesker, jeg holder af, og således er der ikke plads til nyindkøb.


Min datters første malerier, som var malet efter billeder i bøger.


Min søns dejlige figurer, som får et kærligt strøg, når jeg støver af.


Så jeg er en glad, men træt landmandskone.


Trods vitaminpiller med ekstra tilskud af østens rødder, sund kost og motion er jeg træt hver dag efter arbejde. Og i dag har jeg det, som om nogle presser på mine øjenlåg konstant, de er frygtelig tunge, om det er bevidstheden om, at jeg nu har en uges ferie, ved jeg ikke, men nu vil jeg lægge mig med Jussi Adler-Olsens Firmaknuseren , den lyder spændende, og begyndelsen har også fanget mig.

torsdag, august 14, 2008

I SAY A LITTLE PRAYER

På vores motorcykeltur rundt i alperne i Østrig stødte vi meget tit på små altre eller kapeller. Først troede jeg, de var der, hvor der var sket mange ulykker, men de var også på små veje, og den korsfæstede Jesus hang også på bygninger, så det er nok mere den katolske tradition for flere synlige symboler.


En af dagene var vi kørt til Italien, vi havde læst om Reschen sø og et kirketårn. Historien stod skrevet på flere sprog i informationshytten ved søen, den blev kaldt en tragedie. Efter 2. verdenskrig ville man skabe mere energi og besluttede derfor at inddæmme to søer og lade dem oversvømme en stor og frodig dal.

Beboerne blev tvunget væk fra deres huse og gårde, alt blev revet ned undtagen kirketårnet, og så lod man dalen oversvømme. 22 meter steg vandet og i dag er der en stor sø med et kirketårn ude i vandet. Indbyggerne i dalen fik ingen erstatning, de måtte klare sig så godt, de nu kunne.


Tæt ved parkeringspladsen lå en lille kirkegård, og herinde var et lille kapel, som vi kiggede ind i, her var stille, køligt og lys brændte. Et sted til bøn og tanker, et sted til at stoppe lidt op i dagens gøremål og sende en kærlig tanke til dem, vi har mistet, og det gjorde vi så.

onsdag, august 13, 2008

RÅHYGGE


Først en gå/løbetur og så hjem i stolen med teen og fjernbetjeningen, det er lige til at holde til.

Og mon ikke landmanden har det hyggeligt ude på stadion, nu fører AaB 2-0?

Og det bedste af det hele, jeg fik ryddet op, tømt opvaskemaskine, vaskemaskine, hængt tøj op og lagt tøj sammen, inden min forkælelse af mig selv startede. Jeg pudser lige glorien lidt, den er nemlig lidt anløben.

SUPPETID

Vejret i dag har været så voldsom i skift mellem mørke og lys, så selv jeg har lagt mærke til det på arbejde.

Landmanden tager ud og støtter AaB, jeg meldte fra, for med tanke på mandagens arbejde, så var jeg bange for, at jeg ville sove mig igennem fodboldkampen.

Aftensmaden skulle være nem og hurtig tilberedt, så vejrsituationen gav mig lyst til suppe, og det blev min yndlingslivret som barn, oksekødssuppe med kød – og melboller. I dag er det jo nemt, et hurtigt greb ned i butikkens fryser og jeg havde suppe med tilbehør, og nej ikke noget med de der kombi poser. Jeg skal have den store pose kød – og melboller til en liter suppe ;-)

Om lidt er suppen og det gode speltbrød klar. Jeg glæder mig allerede :-)

tirsdag, august 12, 2008

I’M SINGING IN THE RAIN

Hvorfor er det nu lige, jeg kommer til at tænke på den film?

Måske fordi jeg i aften har hørt om den syvårige kinesiske pige, som ikke var køn nok til selv at stå ved åbningen af OL og derfor måtte synge bag scenen og lade en smuk ni-årig pige være ansigtet udadtil!

Og så kunne jeg godt tænke mig at lære, hvordan jeg sætter videoklip direkte ind på bloggen.

FRISK LUFT

Og teknikeren kom 8.30 efter at have ringet til landmanden 15 minutter før for at varsko sin ankomst. Nå men jeg var jo klar – parat- start ved sommerhuset allerede kl. 7.30, så jeg havde nået at læse avisen og damebladet og var gået i gang med rengøring.

Teknikeren hyggede sig udenfor, og imens fik jeg taget det inden døre, som jeg havde bestemt mig for, så da han kørte, greb jeg kameraet og gik mig en lang travetur.


Først ned af hulvejen til stranden, i dag kom der ingen biler, så jeg havde vejen helt for mig selv.


Lyngen blomstrer flot både i mosen, ved sommerhuset og langs hulvejen. Hvert år tænker jeg, at i år vil jeg plukke en buket, og hvert år glemmer jeg det igen, men jeg nyder den smukke lilla farve på mine traveture.


Når jeg er fri af hulvejen, kommer jeg til hestene, der er altid nogle at kigge på, og de var også interesserede i at snakke med mig, indtil det gik op for dem, at jeg ingen godter havde med, så kunne det være lige meget.


Længere nede ligger ”mumihuset”, datterens drømmehus, sådan skal hendes hus se ud, når en gang ......


Og så er stranden der. Efterhånden er det så varmt, at jakken er røget af, og luften er frisk og mild, det lufter kun lidt.


Men der er ikke mange mennesker på stranden, det hjælper dog, da jeg kommer hen til vejen op til Blokhus, her bader folk også.


Turen går hjemad, op gennem Blokhus, hen af de små veje med sommerhuse, et sted er de ved at bygge et træhus, det må jeg ned og kigge på en anden gang.


Da jeg står ved sommerhuset igen er der gået 1½ time, og ben og fødder ømmer sig lidt, men hjernen er blevet luftet igennem, og det trængte jeg til.

mandag, august 11, 2008

CLOUDY DAY

Jeg elsker altså skyerne på himlen, så mobilen måtte holde for endnu en gang, mens jeg løb.


I morgen har jeg fri, og jeg skal have ført telefonkabel ind til sommerhuset. I brevet fra TDC står der, at teknikeren kommer mellem 7.30 og 16, så har de jo heller ikke lovet for meget! Og det koster 495 kr. hvis teknikeren kører forgæves.


Så fruen drager op i sommerlandet, og så må jeg gøre rent, evt. tage strikketøjet med, for en gåtur kunne jo let løbe op i lidt for mange penge.

OH WHAT A DAY

Solen skinnede, da jeg kørte hjemmefra, men snart satte regnen ind, og så vekslede det ellers. På vej ned til tunnelen var der den flotteste regnbue, men den forsvandt, netop som jeg fandt mobilen frem.


På arbejde var der en syg i hver gruppe, man havde forsøgt at få vikarer ind, og mens den første kom, meldte en sygeplejerske mere sig syg, og så måtte vi rokere rundt på sygeplejerskerne.

Det betød så, at jeg fra at have ansvaret for 5 patienter nu stod med ansvaret for 11 patienter. Assistenternes tillidsmand, som havde dagen fri fra afdelingen, fik tilbudt en anden dag til det og kom op og hjalp, en vikar mere dukkede op, men så blev en ny sygeplejerske kaldt hjem, hendes barn var faldet i børnehaven og havde flækket læben.

Læger og terapeuter fik besked på vores situation, så de var klar over, at vi ikke kunne præstere det, de var vant til. To sygemeldinger til aftenvagten kom, og så måtte chefen til at bede trætte vagter fra weekenden om at stille op, for jeg var i forvejen blevet omlagt fra aften til dag, og der skulle være nogle af afdelingens sygeplejersker på vagt, vikarer alene kunne ikke klare det.

Dagen gik sin gang, min seddel var til sidst overnoteret med alt det jeg skulle huske.

Om eftermiddagen kom en ældre kvindelig besøgende hen til mig og sagde: ”jeg vil gerne bestille tre kopper kaffe ned til dagligstuen”

Jeg måtte tælle til ti og fik så sagt pænt men bestemt, at de kunne købe kaffe henne ved kaffevognen, og så gik jeg videre med mit arbejde.


Solen skinnede frem bag skyerne, og da jeg kom i mosen måtte jeg endnu en gang konstatere, at skyer og sol sammen giver en spændende virkning.


Nu er jeg ved at være mig selv igen, så mon ikke jeg kan overtale mig selv til en løbetur.

søndag, august 10, 2008

JEG ER FOR NEM

Alt var linet op til den store hyggelørdag. Mørbraden var klar til at komme i ovnen. Tomat/mozzarella salat og tzatziki var lavet, kartoflerne skrubbet, da landmanden fik set vejrudsigten for de kommende dage. Planer blev ændret, der skulle tages kartofler op !

Først tog sønnen et læs op, så overtog jeg, og jeg hader det. Jeg kører traktor en til to gange om året, så jeg kan aldrig huske, hvordan traktoren virker. Derudover er jeg så nervøs for at komme til at køre for hurtig eller for langsom, så kartoflerne ryger ved siden af eller værre endnu, at kartoffeltransportøren ryger ind i vognen og bliver ødelagt.


Jeg sidder helt stiv, skifter mellem at dreje hovedet bagud for at holde øje med vognen, eller kigge til siden for at holde øje med landmanden og hans mindste vink: fremad, bagud, til siden. Jeg bliver dirigeret som en fjernstyret bil.


Og her i aften blandede nervøsiteten sig med irritation over at den hyggeaften, vi skulle have, var blevet afbrudt, men så var det, at landmanden kiggede over på mig, blinkede, sendte et luftkys og et stort smil, og så var jeg bare glad. Jeg er for nem :-)

Og Laika var lige glad, bare hun måtte køre med, så var alt godt.


Og vi nåede den gode middag og en dejlig hyggeaften sammen med sønnen og veninden.

lørdag, august 09, 2008

DRYS DRYS

Rengøring her i huset foregår ikke effektivt og koncentreret.

Jeg har været ude og snakke med landmanden, mens han arbejdede udenfor.

Han har været inde og snakke med mig, mens vi drak et par kopper te og diskuterede fremtidsplaner med huset.

Jeg har gået en lille tur ude i haven.


Så smuttede jeg lige ind til byen og handlede ind.

Datteren og jeg sms’ede lidt, inden hun skulle på arbejde. Hun havde første arbejdsdag i går, det var gået godt.

Sønnen blev inviteret til middag, hvilket han gerne ville, på den måde lavede jeg en deadline for mig selv, hvornår jeg skulle være færdig.

Ind imellem har jeg bekymret mig for landmandens blodtryk, der var tilsyneladende en uduelig fodbolddommer på spil i Aalborg i eftermiddag ;-)

Og nu må jeg godt sætte mig med et blad og slappe lidt af, jeg er nemlig færdig med det, jeg ville gøre rent i dag.

SPRING OVER


Jeg føler mig som teenager igen, det er ufatteligt, at jeg stadig den dag i dag har så lidt lyst til rengøring, men der skal ikke springes over i dag, så turen i haven med kameraet må ses som en opladning snarere end som en overspringshandling.

fredag, august 08, 2008

YES!!


Jeg overvandt trætheden og tog dagens løbetur efter planen, så nu har jeg løbet 2 x 7 minutter, det troede jeg faktisk ikke, jeg kunne.

VI SLAP

Morgenstunden viste sig med sol og tørvejr. Et forsigtigt kig på regnmåleren afslørede, at det ikke var her, de store regnmængder var kommet. TAK

Og selvom jeg var for sent på den, så var jeg nødt til at tage morgenbilleder.


De er så mørke, fordi solen skinner i al sin pragt ude i hjørnet.


Man kan da kun blive i godt humør sådan en dejlig morgen

torsdag, august 07, 2008

VED VEJS ENDE

Gennem længere tid har jeg hygget mig med Kurt Wallanders arbejde på Ystad politistation, i alt 8 bøger er det blevet til, dertil en niende bog, hvor Henning Mankell går tilbage i tiden og i små historier fortæller om Kurt Wallanders vej frem til kriminalpolitiet.

Som Jo Nesbøs norske kriminalkommisær er Kurt Wallander heller ikke fejlfri, men man kommer til at holde af ham undervejs. Og samtidig er bøgerne også en kritisk kommentar til vores samfund og til de forhold vi byder bl.a. politiet.

Nu er jeg ved afslutningen, den tiende bog har Linda, Kurts datter, i hovedrollen, og den bliver taget i småbidder dels pga. arbejde dels pga. at handlingen er lige lidt for spændende for mig, så det går langsomt frem.

Jeg ved, at jeg havner i et tomrum, når bogen er læst. Jeg elsker bogserier, hvor jeg kommer til at lære personerne at kende, og hvor jeg følger deres udvikling gennem længere tid. Om det er krimi eller anden genre er egentligt ligegyldigt, så har du nogle forslag, må du endelig sige til.

HVAD SKER DER?

Jeg laver ikke ret meget fysisk plejearbejde lige for tiden, men alligevel er jeg træt, når jeg kommer hjem. Jeg har en ung sygeplejerske med i intro i disse dage, jeg er ikke mentor for hende, men når mentor er i vagt, dækker vi andre tjansen. Hun har i flere år arbejdet med rehabilitering, men ikke i den akutte fase, så vi får os mange gode snakke.

I dag talte vi om, at hvis vi regnede gennemsnitsalderen ud på vore patienter i apopleksiafsnittet og sammenlignede den med for otte år siden, så tror vi, at den er faldet meget.

Det er uhyggeligt, og det gør noget ved os alle, når patienterne bliver jævnaldrende med mine unge kolleger.

onsdag, august 06, 2008

STILLE REGN

Landmanden drog ud i marken for at være på forkant med situationen, der meldes om endnu mere voldsom regn torsdag aften.

Min hovedpine forsvandt efterhånden, som tøj og sager blev lagt på plads, vasketøj blev sorteret og maskinen blev sat i arbejde, og så løb jeg min vej.


Regnen dryppede lidt, mens jeg gik og løb en halv time, og jeg var ikke en gang synderlig træt bagefter, så nu begynder jeg at tro på, at projektet løb 5 km nok skal lykkes for mig.


Rønnebærrene er smukkest lige nu, og alt dufter dejligt frodigt efter stille regn.


Egetræerne kommer mere til deres ret, nu hvor buskene er klippet ned, og midt imellem træerne bor en lille hare. I foråret så vi dens mor mange gange samme sted, nu har den åbenbart overtaget haven. Haren var dog for hurtig for mig i aften, så jeg nåede aldrig at fotografere den. Den har endda været oppe ved vores bed ved terrassen, hvor jeg overraskede den i eftermiddags.


Rundt om vores gård vrimler det med fasanunger, som nu er ved at være store. Så konventionelle landmænd kan også have fasaner, men vi har også plantet mange læhegn, fodrer om vinteren og har en fodermark og en lille skov til vildtet. Og her i aften så landmanden et rådyrkid, som stod og kiggede på ham ude i kartoffelmarken. Det er slet ikke så ringe endda at være hjemme igen ;-)

UDKØRT KLOKKEN TRE?

Snup en kop te!

Gå en lille tur og se alle de æbler, der venter på at blive til æblemost.


Høstanemonerne blomstrer nu, og selvom regnen stille drypper, er der lindring i luften for den nakkehovedpine, der trykker.


Og hvepsen og jeg er enige om, at frugt er godt. Den havde slet ikke tid til at registrere, at den nu var blevet fotomodel.


Og jeg er flyttet hjem, og huset flyder, så når energien en gang vender tilbage, må jeg hellere få tingene lagt på plads


Indtil da sidder jeg stille her og drikker te.

tirsdag, august 05, 2008

DET GØR MIG GLAD


- når jeg kører forbi landmanden, som kører på sin traktor, og han så vinker til mig med et lille smil om munden

- når jeg kommer hjem fra aftenvagt, og sønnen er kommet på besøg og ikke vil køre, før han har hilst på mig

- når datteren sender en sms, som viser at hun har det godt.

- når mine unge kolleger sidder og diskuterer lejringer med stor entusiasme

- at tænke på, jeg snart skal på familieweekend og være sammen med mine dejlige mostre, tante, onkler, kusiner, fætre og selvfølgelig mine søskende og alle vore ægtefæller og børn.

Hvad gør dig glad?

6 SMÅ ORD

Jeg har ventet på dem, jeg har vidst, de snart kom, det lå ligesom i luften, nu hvor kartoffeloptagningen er gået i gang, jeg havde bare håbet, at der lige gik en uge eller to mere, førend manden i mit liv sagde dem:

”skal vi ikke flytte hjem igen?”

SUK jeg er aldrig klar til at drage fra sommerhuset, men i år er jeg slet ikke klar.

Først da jeg kom hjem fra Østrig, mærkede jeg, hvor dejligt det havde været at være i en tidslomme i 9 dage uden forpligtigelser, uden mine egne og andres forventninger til, hvad jeg kan tilbyde. Jeg var så langt nede energimæssigt før min ferie, som jeg nogensinde har været, jeg trængte virkelig til ferie.

Og når jeg er i sommerhuset, kan jeg lege ferie lidt endnu, selvom vi begge arbejder.

Men det er upraktisk, nu hvor vi går en travl tid i møde.

F.eks. i dag, hvor jeg bogfører på livet løs her hjemme, så kommer lastbilen, der skal afhente kartoflerne 1 time for tidligt, der står også en elektriker og skal tale med landmanden, jamen så må jeg ud og sortere lidt, så vi kan blive færdige, og alle ting kan klappe.

Så jeg skal nok flytte hjem i dag, men jeg gider ikke ;-)

mandag, august 04, 2008

PAS PÅ

Flere udtrykker bekymring over vores motorcykelkørsel, men bare rolig, vi tager ingen chancer. Vi er begge enige om, at vi vil se noget, når vi kører, og det indebærer, at tempoet bliver sat efter det.

Den første dag i Østrig fik vi set, at andre ikke havde samme holdning. Vi kørte i Namloser Tal med de hundrede kurver, og vi blev konstant overhalet af italienske og tyske motorcyklister, som kastede sig ind i svingene, overhalede os lige før et sving osv. Landmanden havde læst, at der dør mange motorcyklister i alperne, og det forstår jeg godt med den kørsel. Overalt i alpelandet så vi plakater, som forsøgte at få farten ned.


Giv din skytsengel en chance.


Alpedrømmevejen.


Vi gav vore skytsengle chancen, og vi nød alpevejene med hårnålesving og alperoser uden at sætte sikkerheden over styr.

ENERGIGIVENDE


Lys, vand, mad og glade farver, det giver ny energi. Så jeg fortsætter med at klipse bilag sammen, lave huller i ark, lægge i bunker og på et tidspunkt ryger det hele i en mappe og så begynder bogføringen. Jeg kender turen, og jeg synes, det er sjovt.

REGNSKABETS TIME

Hvert år kommer det bag på mig, at når ferien er slut, er det tid til at lave momsregnskab. Hvorfor ved jeg ikke, for jeg laver det jo hver tredje måned, men jeg er i den grad kommet væk fra hverdagen, og så får jeg pludselig travlt.

I år har jeg dog husket det, så de næste to fridage er sat af til indendørs bogholderi, regnen gør derfor ingen skår i mine planer, men for landmanden og hans medarbejdere er det en streg i regningen, de skal nemlig sende de første kartofler af sted i morgen.


Heldigvis havde landmanden læst vejrudsigt i går, så da sønnen dukkede op i går eftermiddags, hjalp han med at tage to læs op. Nu kører kartoffelsortereren for fuld sving, og så håber vi regnen lægger sig over middag.

En frisør venter på at klippe mig, og derefter vil jeg hygge mig med stearinlys, te, en computer og masser af bilag.

fredag, august 01, 2008

SOMMERAFTENER

Efter sidste indlæg var skrevet, smuttede vi i motorcykeltøjet og drog til den lokale motorcykelklubs mødested. Aftenens turfører havde planlagt en tur til Hvalpsund., og jeg ved, at første del af turen var flot, for landmanden sagde flere gange, det er en flot tur han har valgt, men jeg halvsov, indtil vi var kommet næsten til Rønbjerg feriecenter, så jeg så ingen ting.


Resten af turen fik jeg dog set, og kameraet blev fundet frem, så jeg kunne holde mig vågen.


Modsat andre af mine medbloggere kan jeg godt lide synet af vindmøller. Jeg kan godt lide tanken om, at man bruger vindens kraft til energi, ligesom de gamle vand og vindmøller. Faktisk synes jeg også, de er smukke silhuetter på himlen omkranset af langstrakte marker, der lige nu har den smukke gyldne farve.


Ved Hvalpsund færgeleje var der kø ved ishuset, men jeg fik min softice, så der blev ikke taget billeder af palmer, strand og færge, jeg nød min is i stedet for.

Turen hjemad foregik på de store veje til Nibe, forbi landbrugsskolen, som vi kender så godt og ned til Nibe bryghus for at holde pause. Det var ved at være sent og solen gik ned, mens vi kørte.


Nede ved bryghuset var der stille, kun en enkelt knallertkører med kæresten bagpå, hun havde selvfølgelig ingen hjelm på. Man er udødelig, når man er ung, men jeg har for mange år siden stået ved en anden pige, som lå ved siden af kærestens knallert, og hun klarede den ikke, så jeg havde lyst til at stoppe dem og skælde dem ud, men gjorde det ikke.


I stedet vendte jeg blikket ud over fjorden, vandet var blikstille, luften var mild og let kølig, og dagens hektiske arbejdsliv fik lov til at forsvinde stille og roligt.