torsdag, april 21, 2011

VARIATION

Spis det samme hver morgen og frokost, når bare aftensmaden varieres, lød budskabet i et blad. Aftensmaden giver mulighed for at komme rundt om fisk, kød, grøntsager, kartofler, fuldkornspasta, grød, supper osv. Sådan har jeg nok altid levet, der er ikke megen variation over min morgenmad, enten er det havregrød af havregryn og mysli, eller også erdet  A 38 med frugt og mysli. Landmanden er til havregryn, datteren ditto, sønnen har aldrig været den store morgenmadsspiser, men en enkelt bolle med syltetøj kan dog glide ned.

Trætheden efter de lange arbejdsdage sætter sine spor, så morgenmaden spises i stilhed, jeg venter som regel med min morgenmad, til landmændene er gået ud og nyder den så ved computeren. Solen er oppe, den ene medarbejder sår korn, sønnen skal tromle de tilsåede kornmarker, og landmanden har jeg ikke helt styr på, han er overalt, og Istvan følger ham troligt. Datteren og jeg har planer om påskeudstilling ind imellem servicering af landmænd.

Morgenluften er kold, men solen er fremme, så vi håber på samme vejr som i går, her er der ingen grund til variation.

Håber du får tid til at nyde din morgenmad, hvad du nu end skal have og hvor du nu end skal spise den.P1000103

10 kommentarer:

  1. Min morgenmat som ble spist for en stund siden, ble en rolig stund for meg selv (da de andre sover ennå) - her frå mitt kjøkken kan jeg se til fjellene, høre fugler som synger og nyte morgensolen når den kommer over åsen...
    Herlig å ha denne stunden for meg selv...

    Ha en fin dag.

    SvarSlet
  2. vi får god morgenmad her i skoven.. grape, blødkogte æg, frisk frugt i yoghurt, lunt brød, og nogle dage endda æg og bacon.. Jeg elsker morgenmaden :-)

    SvarSlet
  3. der er heller ikke så megen varition over min morgenmad, nok også fordi der ikke til hverdag er så megen tid om morgen til at lave nye "retter"..God skærtorsdag til dig..;-D

    SvarSlet
  4. Tak i lige måde Ruth, tænk at have udsigt til fjeldene mens man spiser morgenmad, skønt :-)

    Inge, jeg elsker også morgenmad, jeres morgenbord lyder som et rigtig en af slagsen. Det helt store skal vi have på søndag, så har alle fri :-)

    Tak i lige måde Annemarie, til hverdag skal det nemlig være nemt :-)

    SvarSlet
  5. I dag står den på en rugbrødsklapper og en banan, indtaget i en solstråle i gården.
    Resten af familien ligger stadig under dynerne.
    Mon ikke de ligger med tilbageholdt åndedræt og venter på at husmoderen kommer og hundser med dem inden gæstebudet;)
    Rigtig god skærtorsdag - lyder dejligt med kunst og catering.

    SvarSlet
  6. Jeg spiser altid et æble, en skål grove havregryn med rosiner og mandler og drikke the til morgen - eller formiddag. I dag har jeg gjort lidt rent - vores rengøringshjælp er fredag, så vi har samme problem som dig:-)og derfor ikke fået spist endnu. Det tror jeg lige, jeg gør så!Almindeligvis holder jeg Skærtorsdagen hellig, men det er først i aften, det rigtigt begynder med påsken for mig.

    SvarSlet
  7. Tak i lige måde Hanne, en solstrålerugbrødsmad er ikke at foragte. Og lige om lidt har du sat resten af familien i sving :-)

    Charlotte, frugt, mandler og grove havregryn, det er lige efter de gode kostråd, det kunne jeg også spise :-)
    Jeg havde drømt om at få tid til at køre nordpå, jeres gudstjeneste ligger jo sent, men det har jeg måttet droppe.

    SvarSlet
  8. Her stod den på groft rugbrød med ost og kaffe til morgen, og efter en ordentlig gang rengøring fortjener jeg vist en varieret frokost. Der er et stort udvalg af rester i køleskabet, så jeg kan vist få lige det, jeg ønsker mig.

    SvarSlet
  9. Her hos os var det husbonds hjemmebagte, grove speltbrød med blåbær og mager ost og lidt mandler - solbærsaft og kaffe til. God skærtorsdagaften til dig, Lene!

    SvarSlet
  10. Eva, rugbrød med ost er noget af det bedste :-)

    Tak Madame, uhm det lyder som et rigtigt lækkert morgenmåltid

    SvarSlet