søndag, april 30, 2017

Arbejdsugen – søndag

Det var med en vis spænding, at jeg åbnede bryggersdøren efter endt arbejdsdag. Ayla havde været alene på gården siden 10.30, og jeg havde haft overarbejde, så det blev til seks timer alene hjemme. Der var logren med halen og rigelig med energi og hoppen, men helidgvis ikke et gulv, der skulle gøres rent. Jeg lod døren stå åben, så kunne hun rende ud og ind, indimellem gik jeg med en tur udenfor, gik lidt om gården, men min energi var ikke til de store armsving, så der var utilfredshed med, når jeg lukkede børnesikringslågen mellem bryggers og køkken og blot drak te i sikker afstand fra en livlig hvalp. Til sidst gik hun dog omkuld i hundekurven, døren udtil blev lukket og jeg tog en powernap, indtil landmanden kom hjem. Nu er de to kørt en tur, og jeg forsøger at gøre mig mentalt klar til morgendagens arbejde.

Billederne er fra en dag, hvor Ayla hjalp med at luge ukrudt.

DSC_3855DSC_3856DSC_3857DSC_3858

I morges mødte vi ind til en afdeling med 10 nye patienter, der skulle lægges planer for og femten andre patienter, der skulle følges op på. Der var nogle med feber, der var nogle, der fik forværring i løbet af dagen, og der blev meldt nye, dårlige patienter. Igen i dag havde jeg tjansen med at være den koordinerende og stuegangsansvarlige sygeplejerske. I dag havde nattevagterne heldigvis haft tid til at dosere medicin, så det skulle jeg ikke koncentrere mig om. Igen i dag knoklede mine kolleger det bedste, de havde lært. I dag fik de vist formiddagspause kort før middagstid, jeg snuppede min te i stuegangsrummet. Frokost blev der tid til for alle ved halv to tiden.

Fra morgenstunden havde jeg tre læger, der gik stuegang, og inden klokken var ni, var den første patient klar til at blive overflyttet. I dag var min prioritering, at alle dem, jeg troede, der kunne blive udskrevet eller overflyttet, fik første prioritet sammen med de dårlige patienter. Der skulle skaffes plads, for jeg vidste tidligt, at dårlige patienter ville komme retur fra andre afdelinger.

DSC_3868

Igen i dag forsvandt de to af lægerne til akutte indlagte patienter, den sidste læge fortsatte sammen med mig. Vi har mange dygtige læger, vi har også mange udenlandske læger, og for noget tid siden fik vi en skøn mail fra en tidligere patient, som lovpriste vores afdeling og blandt andet nævnte, at de udenlandske læger gjorde sig umage for at gøre sig forståelig, og skulle patienten have besvær med at forstå det sagte, så var der altid sygeplejersker klar til gentage og sikre, at patienten havde forstået det. Sådan en mail gør mig glad.

I dag kørte vi et godt teamwork som i går, der var patienter, hvor jeg valgte at gå med til samtalerne for at bidrage med den sygeplejefaglige viden og for at støtte lægen i de svære samtaler. I dag fik jeg den sødeste kompliment af min læge, og som hun sagde, der er bare visse ting, der er nemmere at sige på sit modersmål. Når vi taler om livet og døden, når vi taler om ikke at kunne tilbyde mere behandling, når vi skal snakke om at stoppe livsforlængende behandling så som ernæring, væske og antibiotika. Der tog jeg teten, jeg er ikke bange for den samtale, jeg har selv stået der som pårørende, og jeg har også efterhånden været med til en del samtaler som sygeplejerske igennem de sytten år, jeg har arbejdet på min afdeling. I dag var vi alle, fagpersonale og pårørende, på linje holdningsmæssigt, og det rørte mit hjerte, at et ældre ægtepar ikke får lov til at nå den næste milepæl i et langt ægteskab.

 DSC_3817

Og som altid til de samtaler lover jeg, at vi vil passe godt på deres kære og gøre alt, hvad vi kan, for at lindre, så deres kære ikke lider. Når først vi når til den beslutning, så tænker vi ikke på pladser eller overflytninger, så er det her hos os, at den sidste tid skal være. Men jeg har hørt om afdelinger, hvor de ikke har kunnet tilbyde enestue til mennesker, som er døende, fordi der var så mange dårlige. Det må være utroligt hårdt.

Igen i dag har det været en god dag, jeg er mere brugt i dag end i går, så gåturen hopper jeg over. I stedet for vil jeg fokusere på morgendagen, hvor vi skal i gang med undervisning af personalet. Der mangler stadig en klarhed i mit hoved, hvordan det er bedst, at vi gør det, men jeg håber, at vi to undervisere kan få en time sammen, før det går løs. Det kan være, at de planer ændrer sig, så vi i stedet må hjælpe med i plejen, vi får se. Hver arbejdsdag byder altid på uventede situationer, og når de opstår, er vi gode til sammen at finde løsninger på dette.

God søndag til dig.

P1050423

lørdag, april 29, 2017

En arbejdsuge – lørdag

Lad os starte bagfra, jeg er netop kommet hjem efter fire kilometers gåtur, det fyldte på energikontoen. Og så frøs jeg ikke, jeg burde have haft solbriller på, for turen tilbage var med aftensolen lige i øjnene. En kat var på jagt, fugleflokke samledes i træerne, traktorbrummen blandede sig i lydbilledet. Og jeg nød fornemmelsen af forår.

P1050420

Arbejdsdagen startede for mig allerede i går, jeg skulle være ansvarshavende, og vi er nødt til. at der kun er en, der tager al stuegang i weekenden, for at have så mange sygeplejersker hos patienter. Jeg vidste derfor med mig selv efter torsdagens hårde tjans som koordinator, at for at jeg kunne få en god start i dag, måtte jeg forberede mig. Og da jeg kan arbejde hjemmefra, kunne jeg også i ro og mag læse om alle patienterne i går aftes og så hurtigt læse nattevagtens rapport her til morgen, mens jeg spiste morgenmad. Det betød, at jeg efter overlevering fra nattevagterne kunne gå direkte i medicinrummet og dosere medicin til alle patienterne. Imens fik mine kolleger læst rapport og begyndte med morgenarbejdet hos patienterne. Nogle patienter skal have sondeernæring, andre vil gerne på toilettet inden morgenmad, nogle når selv at gå i bad. Derefter sørgede mine kolleger for morgenmad til alle, og at alle fik deres medicin.

P1050421

Min telefon begyndte at kime, mens jeg doserede medicin, pårørende ville høre nyt om deres kære, røntgen ville lave aftaler om undersøgelser.(og den blev ved med at kime dagen lang).  Og lægen stod klar klokken otte til at gå stuegang, hun blev sat til at læse om den første patient, mens jeg doserede færdig. Undervejs kom kolleger og sparrede med mig om forskellige problemstillinger. Det er faktisk noget af det, jeg synes er rigtig spændende. Jeg synes, jeg bliver klogere og får udvidet min horisont hver gang.

P1050425

Nu begav jeg mig ned til stuegangsrummet, beyndte at skrive patienter og hvad der skulle tages op til stuegang på den store tavle. Det giver både lægerne og mig et overblik. De er godt opdraget, så når de går i gang, sætter de en streg henover stuenummeret og skriver deres navn på. Og når de er færdig med patienten, krydser de nummeret af. En af mine kolleger lærte mig i torsdags, at jeg bare skal sørge for, at de første patienter, jeg vil have på til stuegang, hurtigt kommer på tavlen. Så er der tid nok til at fundere over rækkefølgen på de resterende. Der er i weekenden en læge, der går stuegang, og derudover er der en bagvagt og en forvagt. De går også stuegang, hvis de ikke bliver kaldt til modtagelsen eller til trombolyse. I dag nåede de kun at få set på en patient hver, før de forsvandt fra afdelingen. Men den stuegangsgående læge fortsatte, efter jeg var gået hjem, hun havde tjansen frem til klokken 18. Til hverdag har vi nu stuegangsgående læge fra klokken ni om morgenen til 21 om aftenen. Det siger vist alt om, hvor travlt, der er hos os. Men vi nyder, at det ikke er bagvagten, der skal gå stuegang i weekenden eller efter klokken 15 til hverdag, for det endte tit med, at alt der kunne skubbes til næste dag, blev det. Og det er ikke holdbart for patienter, pårørende og personale.

P1050426

Undervejs i dag fik jeg holdt afklarende samtaler med patienter og pårørende, jeg fik dokumenteret alt det, der blev ordineret, og jeg nåede at få spist frokost. Alt i alt en god dag, men jeg var træt, da jeg kom hjem. Min hjerne havde valgt, at der var ingen grund til at sove mere efter klokken 3 i nat. Så jeg snuppede en powernap efter arbejde (som blev lidt for lang, altså powernappen) og nu en gåtur, det friskede hjernen op. Jeg er klar til endnu en arbejdsdag i morgen. God lørdag til dig.

P1050424

torsdag, april 27, 2017

Torsdagstom

Jeg er træt, min hjerne prøver at komme sig efter endnu en travl dag på jobbet. Sygdom og ferieafvikling gør os sårbare, så vi knokler det bedste vi har lært. Masser af mennesker bliver desværre ramt af en blodprop eller blødning i hjernen i denne tid, og de bliver hårdt ramt. Det sætter sit præg på et akut afsnit. Vi er første skridt i vejen tilbage til det liv, der var eller i hvert fald til et liv med livskvalitet. Næste skridt er enten at blive udskrevet med en genoptræningsplan eller at blive overflyttet til et rehabiliteringsafsnit. Problemet er, at når man er så hårdt ramt, så er man jo ikke bare lige klar  i løbet af få uger til tredje skridt, som er hjem med yderlig genoptræning. Det betyder så, at vores patienter venter hos os på at komme videre, og da mennesker stadig bliver ramt, så vokser antallet af patienter hos os. I sidste weekend sendte jeg patienter på patienthotel og på orlov, så jeg havde fysiske pladser på afsnittet. De kom så alle tilbage mandag for at blive færdigudredt og udskrevet.

DSC_3865

Jeg er spændt på den kommende weekend, hvor jeg skal være ansvarshavende i dagvagt (har selv byttet mig til to weekender i træk og syv arbejdsdage i rap fra på lørdag). I dag havde vi sygdom, så jeg måtte erkende, at det jeg skulle have nået i dag, måtte vente. I stedet for tog jeg koordinatorkasketten på og halvdelen af dagafsnitskasketten på. Nu sidder jeg her og ved godt, at jeg er nødt til at arbejde i aften, for vi har et implementeringsprojekt, der går i gang på mandag, og det kan og skal vi ikke afblæse. Men jeg mangler at planlægge alt det praktiske med hvornår hvem skal have undervisning og hvilken information kollegerne skal have. Det skal være tilpas og ikke for meget. Jeg har fri i morgen, der skal jeg have bil på værksted og håret skal klippes, så jeg vil helst have det færdig i dag, så min leder kan godkende det i morgen. Hun får nu også travlt, for hun overtager den tjans, jeg havde i dag og har aflyst alle møder. Det vigtigste er patienterne, så må vi tage hjemmearbejde, for de andre ting skal også fungere.

DSC_3867

Nok om det, om lidt kommer landmanden og medarbejderen ind til aftensmad. Jeg har valgt den nemme løsning, Føtex havde broccolissalat, flødekartofler og kyllinge cordon bleu, det er klar og holder sig varm i ovnen. Imens ovnen har gjort sit arbejde, har jeg drukket te, set serier og nydt at rengøringsselskabet har været her. Nu er hjernen vist klar til et par timers indsats.God aften til dig.

DSC_3853

PS dagens forslag: hvad med at forvandle en time til 80 minutter og så stadig have otte timers arbejdsdag?

tirsdag, april 25, 2017

Ord der udtrykker det jeg tænker

Ind imellem bliver jeg ramt af ord, som præcist beskriver mig. Jeg kom til at tænke på det, da dette indlæg gav anledning til at konstatere, at jeg vist er den eneste, der har nydt fem dage på barselsgangen i tidernes morgen (for 30 og 31 år siden)

Pollyanna havde lavet en lille nytårsblogserie med spørgsmål og svar. Et af spørgsmålene lød; nævn fem ting, du vil rose dig selv for. Et af svarene var dette:

Jeg er pligtopfyldende men samtidig doven (det har nok dybest set reddet mig fra adskillige stresssygemeldinger, at jeg sagtens kan smide mig på sofaen selvom huset roder – så længe leve dovenskaben)

Jeg siger selv, at jeg er doven, men ingen vil høre på mig, og det skyldes, at jeg også er pligtopfyldende. Derfor tager jeg ansvar, derfor rykker jeg igennem, når der er travlt, derfor har jeg fuld fokus på de ting, der skal laves. Men det er også derfor, at jeg sagtens kan slappe af, selv om huset roder, selv om opvasken truer med at gå ud over køkkenbordets bredder, selv om der er nullermænd overalt, for jeg elsker at lave ingenting (læs drikke te, se serier, læse bøger og være noget så uproduktiv) og jeg elsker også at snakke med andre mennesker. Og jeg tror, det hjælper mig til at håndtere en travl hverdag. Derfor måtte jeg også skrive til de fleste af kommentarerne i indlægget:

Jeg kan hermed konkludere, at jeg nok bare er doven og meget socialt anlagt. Jeg elskede, at jeg bare kunne hente mad og at jeg ikke skulle bekymre mig om andet end mig og mit barn og så snakke med personalet og alle de andre mødre. Jeg burde nok have været smidt ud anden gang ;-)

Min historie lød sådan her: på den måde fik jeg tid til kun at koncentrere mig om min søn de første fem dage. Andre vil fortælle historien sådan her: tænk at hun kunne lade sin lille datter på 16 måneder være alene uden sin mor i fem dage. Tja, jeg har set video fra de dage, og det ser ud, som om datteren og hendes far hyggede sig vældigt.

I dag huskede jeg, at jeg havde ovenstående kladde liggende på Open Live Writer. Min fridag har været en blanding af at være effektiv og afslappet, så der er luget ukrudt, der er handlet ind, der er smurt madpakker og lavet mad til landmanden og medarbejderen, og der er været kontortid. Indimellem er der set serier, læst blade og slappet af. Mens aftensolen skinnede det bedste, den havde lært, gik Ayla og jeg en god tur i håb om at gøre os begge trætte.

DSC_3814DSC_3840

Billederne er også fra gemmerne, fra en gåtur ved sommerhuset og en gåtur ned til vores sø, som har fået en makeover, så jordbunker omkring søen er forsvundet.

Så må man godt, ik?


Når nu man allerede klokken seks ses luge gårdsplads sammen med en vældig frisk hundehvalp
Når nu man efter en time er gennemkold trods hue og handsker
Når nu hundehvalpen falder i søvn, mens jeg spiser morgenmad
Så må man gerne slå et lunt tæppe om kroppen,  skænke en kop te og se en serie, må man ik?



mandag, april 24, 2017

Mandagsmørhed

Nogle gange kunne det være dejligt med lidt forårsvarme, så man kunne tage sig en lur eller en kop trappete udenfor

DSC_3832

En pind at gnave i er ikke lige min favorit, men jeg kunne vel strikke en pind eller to på sådan en varm forårsdag i T-shirt, hvis den ellers ville dukke op.

DSC_3836

At have en ven at gå tur med ville helt klart hjælpe på sådan en skøn forårsdag. Og heldigvis kan man også godt det på en kold og blæsende forårsdag.

DSC_3844DSC_3841

Og at tænke tanker eller lade være dagen lang uden at slå sig selv i hovedet med alt det, man kunne have nået, må være det skønneste, man kan gøre på en mørbanket mandag.

DSC_3849

Mandagen er gået lige så stærkt som weekendens vagter. Søn og svigerdatter er hjemme i hovedstaden, landmanden spreder gylle, aftensmaden er i ovnen, Ayla slapper af i bryggerset, og jeg smiler overbærende over mine mange drømme for denne mandag. De kan måske blive til virkelighed en anden fridag. God aften til dig.

DSC_3839

PS ja ja, jeg ved det godt. Jeg kan virkelig ikke have, at dyr er i møblerne, men de er nu søde at se på, de to venner, når de slapper af efter en hård arbejdsdag.

lørdag, april 22, 2017

En stille morgen

  • Solen skinner ind af vinduerne, jeg nyder hver en solstråle. Der er helt stille, når jeg ser bort fra opvaskemaskinens snurren, de unge mennesker sover stadig og landmanden sidder på/i sin traktor og pløjer. Vi har lige drukket te sammen i hans formiddagspause, han og Ayla har været i gang længe. Nu må Ayla blive herinde,og selv om hun peb lidt, så er hun allerede faldet i søvn på bryggersgulvet.

DSC_3828

  • Jeg faldt i søvn på sofaen i nat, jeg var så træt, at jeg ikke orkede at slæbe mig ned i sengen. Arbejdsdagen blev utroligt travl, og jeg har ondt i benene, som om jeg har løbet ti kilometer. De høje herrer/damer længere oppe i ledelseslaget (ikke dem der er tæt på os på gulvet) vil højst sandsynlig løfte øjenbrynene over overarbejdstimerne, der røg på i går aftes. Vi måtte kalde en nattevagt ind tre timer før hendes vagt, derudover havde dagvagterne allerede vurderet, at vi havde brug for en ekstra mand på gulvet, og vi havde ovenikøbet også en fast vagt hos en patient.
  • Og alligevel knoklede vi løs, konstant med følelsen af at vi var bagud, bagud med medicin, bagud med at give mad, bagud med alle kontroller af blodtryk, bagud med vurderinger af bevidsthedsniveau og funktionsevne. Men vi var der, vi så vores patienter og pårørende i øjenene, jeg er helt sikker på, at de følte sig godt behandlet og plejet. Jeg er så stolt af mine kolleger, man kan meget nemt ændre sig, når travlheden konstant er en faktor, som presser en.  Beretninger om sygeplejersker, som ikke lytter, ikke ser patienten og pårørende, eller som er arrogante og opleves som kolde og ligeglade, hører man jo om. Man hører også om, at sygeplejen har trange kår, at den gode basale sygepleje smutter, når travlheden og gøremålene øges. Det oplever jeg ikke hos mine kolleger.
  • Jeg udskrev en patient, tog tiden til at gå i dybden med informationen, så de kunne få en god weekend hjemme. Jeg snakkede med pårørende, som var i krise, og som følte sig mødt og hørt. Jeg talte med utallige pårørende i telefonen. Jeg modtog en patient. Jeg talte med patienter om planen for de næste dage. Jeg gik stuegang (som hos os varer fra klokken ni om morgenen til ni om aftenen, og nogle gange længere). Jeg følte konstant, at jeg burde kunne gøre mere for at hjælpe mine kolleger, som knoklede. Så jeg valgte at sidde hos en dement kvinde med en bærbar computer, så jeg kunne dokumentere, mens jeg samtidig kunne snakke med hende i håb om, at hun kunne falde i søvn/til ro. Og så kunne jeg også holde øje med sondemadsindgift hos medpatienten.
  • Vores to trombolysesygeplejersker var konstant ude af afdelingen, fra vi mødte til vi gik. Den ene blev endda på overtid, da der blev kaldt til trombolyse i vagtskiftet, det gav luft for til nattevagterne, så de kunne komme godt i gang med vagten. Jeg blev der en time ekstra for at få dokumenteret alt det, jeg havde gjort og det, der var besluttet på stuegang. Og så fik den ansvarshavende nattevagt og jeg som ansvarshavende aftenvagt også mulighed for at sparre om nogle af de patienter, som havde det dårligt.

DSC_3827

  • Nu vil jeg nyde, at jeg har byttet min vagt i dag, så jeg kan være sammen med sønnen og kæresten. Lige nu er jeg glad for, at de sover længe, for jeg har brug for denne morgentid alene. Lidt lige som den gang jeg havde små børn, og nydelsen af den første gang de sov på samme tid om dagen (der er 16 måneders forskel på dem). Til forskel fra den gang har jeg valgt ikke at være praktisk i den stille time, men at skrive mig ud af trætheden. Må du få en god lørdag.

torsdag, april 20, 2017

Hvad gør man så?

  • når det ser ud som om at jeg har dræbt den dejlige gave, jeg fik af min svoger sidste år – en lille magnoliabusk. Jeg satte den i en krukke et beskyttet sted op langs huset. Landmanden siger, den ikke er død, men der sker intet med de små knopper. Hvad gør man så? Hvordan giver man livgivende hjælp til en? Planter den om?

DSC_3819DSC_3821

  • når det ser ud, som om jeg ikke kan kende forskel på blomstrende mirabelletræer og hvidttjørnetræer. Jeg har googlet og det gav mig ingen svar. Der var bare tjørne på den træ, jeg tog billeder af (eller var der nu det?), og jeg har aldrig observeret mirabeller på det. Det er så ikke det samme som, at der ikke har været det. Træet står trods alt ikke i min have. Det er nok et mirabelletræ alligevel, jeg må tage på ekskursion til træet.

DSC_3816

  • når man er træt og egentlig trænger til gode hverdagsvaner, men samtidig synes, at hverdagen skal gøres til en fest (=kage, chokolade og slik) når søn og svigerdatter er her. Tjah, påskechokolade og chokoladelam var på tilbud, jeg kunne ikke modstå det. Og så har vi fået en gave medbragt fra Norge, det er et helt stort hit i Norge, kunne min svigerdatter fortælle mig. Bugles overtukket med chokolade, sødt, salt og sprødt på en gang. Jeg glæder mig til at bedømme det i aften.
DSC_3818

God aften til dig

tirsdag, april 18, 2017

En påskeblanding

  • At have en hundehvalp ER som at have et lille barn. Så jeg er træt nu, for jeg har taget nattetjansen med luftning i påsken, da jeg havde fridage og landmanden har arbejdet. Og da vi valgte at bruge sommerhuset som base i påskedagene, har Ayla også skullet sove i vores værelse om natten. Det har betydet, at jeg har haft svært ved at falde i søvn mellem luftninger, fordi en lille hundehvalp ofte forsøgte at komme op i sengen.  Det skal blive godt med normale forhold med en hvalp i bryggerset og mig langt derfra, så jeg kan sove og luftetjansen varetages af landmanden.

DSC_3807

  • Mens jeg holdt påskefri, har bloggen passeret 1 million hits. Hvor er jeg taknemlig for, at nogen gider læse med her og indimellem også kommentere. Kommentarsporet er det, der gør bloggen levende og gør mig klogere. Tak for det.
  • Datteren fik sig en overraskelse, for lørdag dukkede hendes forlovede op og har holdt påskeweekend sammen med os. Det vidste jeg godt, for jeg havde inviteret ham, så vi sammen kunne gennemgå nogle regnskabsemner (mange år som den ansvarlige bogholder i vores virksomhed har gjort mig klogere på emnet). Og vi havde besluttet, at det skulle være en hemmelighed for datteren, så der var en forelsket kvinde, der blev rigtig glad.

DSC_3813

  • Midt i min søvnløse nat kom jeg pludselig til at tænke, om jeg nu gjorde det samme som i sensommeren sidste år. Der havde jeg skrevet min vagtplan forkert ind i kalenderen, så jeg troede, jeg havde fri en weekend, hvor jeg ikke havde fri. Hvorefter jeg fluks var nødt til at logge mig på medarbejdernet på min mobil midt om natten, kun for at konstatere, at jeg har fri påskemandag.
  • Godt det samme, for svigersønnen og jeg havde udskudt regnskabsdelen til i går, fordi vi hyggede os påskesøndag med film (Into the wild) og spil (Partners). Filmen havde de unge set før, men de syntes, vi skulle se den. En rigtig god film og på samme tid en rigtig sørgelig film. Og i går nat huskede jeg én linje: happiness only real, when shared.  Er lykke kun virkelig sammen med andre? Er det det samme som en filosofisk retning, som jeg ikke kan huske navnet på, som siger, at ting kun sker, hvis det er set? Jeg kan godt føle mig lykkelig alene, men der kommer en ekstra dimension til, hvis jeg deler situationen/øjeblikket med andre eller faktisk også her på bloggen.
  • Nu er vi hjemme igen efter datteren blev sat på toget og svigersønnen på flyet i går eftermiddags. Jeg har pakket alle kurve og tasker med madvarer ud. Vasketøj og tøj må blive i taskerne, jeg er for træt. De næste to arbejdsdage bliver lange. I dag skal vi fejre kollegas 40 års jubilæum i regionen efter arbejde, og onsdag har jeg undervisning af patienter sidst på eftermiddagen efter arbejde.
  • Og lige efter det henter jeg søn og svigerdatter i lufthavnen, så er de her tre dage. Heldigvis kunne jeg få byttet den ene af mine weekendaftenvagter, så jeg har fri torsdag og lørdag.
  • Hverdagen er i gang, og jeg starter i fin stil med for lidt søvn. En hundehvalp syntes, at den skulle gøre højlydt opmærksom på, at det altså var sjovere i sommerhuset, hvor vi alle tre sov i samme rum. Ja ja Ayla, det er jo kun en fase, jeg ved det.
  • God tirsdag til dig.

DSC_3816

søndag, april 16, 2017

Sansebombardement

Datteren og jeg endte med at vælge Kunsten i Aalborg, og det var vi glade for. Fire timer senere var vi mætte på indtryk og mad. Hjernen krævede ro og hvile, så det tog vi alvorligt og slappede af hjemme i sofaerne.

Vi har oplevet det før, på et tidspunkt kan hjernen ganske enkelt ikke rumme mere, man slår automatisk over i en overfladisk scanning af de udstillede værker, det er umuligt at fastholde opmærksomheden og koncentrationen.


Find Lene :-)


Andre gange er vi stoppet og sagt, det var så det. Nogen gange har vi besøgt det pågældende museums cafe og fået en pause for øjnene og lade maven opleve. Det gjorde vi denne gang, og på den måde nåede vi alle fire udstillinger og en tur i museets have.

Museet havde valgt at lade de faste værker udstille på en ny måde eller rettere to måder, Let's match og Let's get lost. Den første udstilling havde sammensat værkerne ud fra temaer eller stil eller farver og på den måde kunne der nemt hænge billeder fra flere årtier i samme rum. Det var virkelig spændende, og for mig, som ikke er kunstvant, føltes det ikke tungt, som jeg nogen gange kan føle, når man går gennem den ene tidsstue efter den anden. Vi fik gode snakke om hvad vi kunne lide, hvilke farver, der tiltalte os, hvad der frastødte og hvorfor det frastødte en.

Kunstnerens mors dansesko var blevet til blomster, som hang på skeer

Den anden udstilling var opbygget som en labyrint, så man kunne gå mange forskellige veje, og nye oplevelser dukkede op omkring et hjørne. Her var værkerne mere udstillet efter kunstretning, men det føltes anderledes end normalt, fordi de gled over i hinanden. Der var også små kort med spørgsmål som udfordrede ens holdninger til blandt andet abstrakt/realisme og grimt/smukt.




Efter en god madpause med lækker brunch lod vi os drage ind i Alvar Aaltos verden, den mand har da godt nok haft et multitalent. Vi gik rundt i hans bygning (museet er det eneste museum udenfor Finland, som AA har tegnet), vi så også andre flotte bygninger på udstillingen. Men jeg var mest vild med hans brugskunst, vaser, lamper, bakker, stole og borde.
Alvar Aaltos bygning i marmor sammen med Aalborgtårnet


Til slut så vi udstillingen af Roman Ondak, men her var min hjerne stået af, så jeg kan ganske enkelt ikke beskrive den, du kan læse om den her.



Hov, da jeg tjekker museets hjemmeside går det op for mig, at jeg helt har glemt den femte udstilling, den vi startede med og som vi havde meget sjov med.

Store spejle i en sal, hvor kunstneren slog spejlene i stykker ved åbningen af udstillingen, og der åbenbarede sig forskellige farver bag spejlene og som havde forskellige former. Det gav så mange forskellige virkninger, når man spejlede sig. Og hele tiden kunne man se nye former, når man stillede sig et nyt sted.

Det hyggede vi os med i lang tid.

Som du måske nok fornemmer, havde vi en skøn eftermiddag, og vi fik talt sammen på en anden måde med udgangspunkt i de mange værker og hvad vi oplevede.

Jeg elsker at gå på kunstudstilling med datteren, fordi hun med sin viden fra tekstildesigneruddannelsen og nu grafisk designerudannelse ser tingene på en anden måde end mig og lægger mærke til andre detaljer.

God påskesøndag til dig.


fredag, april 14, 2017

Påskearbejde - påskenydning

Markerne er endelige klare til at pløje, så landmanden og Ayla sidder på traktoren hele dagen (egentlig hedder det vel i dag i traktoren, det er jo en helt lukket kabine, eller hvad?) Der er provianteret, så der kan smøres gode eftermiddagsmadpakker.

Min smukke Bonbonniere (fødselsdagsgave) passer perfekt til sommerhusstellet og min mors dækkeservietter

Datteren havde sat sin veninde stævne i sommerhuset til påskefrokost Skærtorsdag, jeg var så heldig, at jeg fik lov til at være med. Inden da nåede jeg i LOOP, der er stadig folk de fleste gange, når jeg kommer. Endnu har jeg til gode at se en mand komme alene, de få mænd, jeg har set, er kommet sammen med en kvinde. Måske taler konceptet mere til kvinder, hvor mænd måske hellere vil give den max gas i flere timer ved maskiner og vægte.

Når man får lov til at være sammen med to så skønne kvinder, går det op for mig, at de er blevet voksne. Jeg synes jo lige, de mødte hinanden på efterskolen, hvor teenagelivet udfoldede sig. Siden hen flyttede de begge til København og søgte at finde deres veje i voksenlivet. I går snakkede de huskøb, gode steder at bo og vigtigheden af at have naturen omkring sig kontra hovedstadens grønne områder. De er begge opvokset på landet, men har været som fisk i vandet i de år, de har boet i hovedstaden. Teenageårene er forbi, det samme er de første unge år i voksenlivet. De er nu på vej ind i næste fase af voksenlivet, og jeg nyder at få lov til at følge dem,

og smørkrukken købt på loppemarked af datteren og studenterveninderne som tak for lån af sommerhuset passer også til blomsterstilen

Langfredag skal tilbringes sammen med datteren, vi vil på tur og se kunst. Kunsten er så at begrænse sig, for hvad vil vi gerne se? Skal det være Kunsten i Aalborg, som vi ikke har set siden ombygningen? Eller skal det være min kommunes gallerier, som har en mangfoldighed af påskeudstillinger? Jeg snupper en kop te mere og nyder solens stråler udenfor.

God påske til dig.


PS Til dem, der efterspørger nyt om Ayla: hun er dejlig og en værre urolighed. Vi kan godt mærke, at de andre hvalpe har haft en voksen hund at søge til. I nat var det min tjans med at sørge for luftning, og man kan kun blive i godt humør af at se den lille hund løbe rundt, selv om det er midt om natten. Jeg kunne heldigvis sove videre, da landmanden og Ayla gik i gang med arbejdet. Og klokken ni tikkede en mms ind med dette billede og ordene: Ayla hygger sig. Det gør landmanden også, han nyder at have fået hund igen.



mandag, april 10, 2017

Hvordan kommer man ind til mig?

I denne uge er søgeordene, som har anvist folk min blog, anderledes end tidligere, ja sådan set er den sidste måneds søgeord også anderledes:

Hjælp mine kolleger går imod lederen – tjah jeg kan ikke hjælpe dig, for så vidt jeg ved, er mine kolleger rigtig godt tilfredse med deres leder. Det er sjovt som ordet imod eller mod kan bruges i forskellige betydninger. Jeg har hørt en som siger, at man går mod folk, i betydningen imødekommende.

Hva tid er påske morgen, i år er det på søndag, og jeg er så gammeldags, at jeg stadig skriver påskemorgen i et ord. Og jeg har fri!

Når jeg ser min gamle by, og hvad definerer man så som ens gamle by? Jeg har boet i min barndomsby i 19 år, derefter boede jeg i Viborg fra jeg var 19 til jeg var 24, afbrudt af et halvt år i Skive, så fulgte to år i Aalborg og de sidste 34 år på landet. Hold nu op hvor har jeg levet længe.

Smukke morgen billeder, morgenbilleder holder jeg meget af. Der er noget magisk og forfriskende over dagens begyndelse.

Punkteret hælpude, hælsmerter kender jeg til, og en knap så spændstig hælpude er formentlig årsagen.

I en seng på hospitalet, så røg jeg tilbage til barndommen og en ufattelig sørgelig sang. Og når jeg googler den, viser det sig, at sangen faktisk hedder I en sal … Det får mig til at mindes sygehuset, jeg arbejdede på som ung nybagt studine i Oxford. Her var afdelingen en stor sal, hvor der stod nitten senge, halvdelen op mod en halvvæg midt i rummet. Og jeg har et indlæg, hvor jeg sov i en seng på hospitalet.

Ledestjerne, vi har og en ledestjerne … fortsæt selv, det er en af de mest kendte julesange. Og her hos os har vi en smuk stjerne, der kommer frem hvert år til jul, den må gerne skinne i mørket, så den er tændt døgnet rundt i december måned.

Vi har lejerbål her, bortset fra vi ikke er enig om stavningen, er det også en sang, der bringer minder om spejdertiden med lejrbål, kanonsange, guitarspil, en spejderhat, der havde været i vand for at få det slidte og afslappede look og min poncho syet af skotskternet tæppe og med maser af sorte frynser. Andre minder har jeg skrevet om her.

6600 skridt, så vidt jeg husker, er det vist deromkring jeg lander, når jeg har gået 5 kilometer.

Alberte lyse nætter baggrund, sangen synger mit kor, og jeg holder meget af den på samme tid lette og triste stemning, der er i sangen.

Guldsandaler, sådan nogen har jeg også  og endda skrevet om. Jeg bruger dem aldrig, kun når jeg vil føle mig lidt anderledes herhjemme.

Du skal ikke snydes for et billede af en sovende hundehvalp, og jeg kommer til at holde mere og mere af den trøje, jeg arvede af min mor.

DSC_3700

Sygedag

Det er utroligt sjældent det sker, jeg tror, at jeg med denne dag måske kommer på den 10. eller 11. sygedag på 17 år. Og som jeg skrev her, så kom de fem af sygedagene pga en fejldiagnose. Jeg havde slet ikke behøvet at sygemelde mig af hensyn til patienterne. Nå men i dag sygemeldte jeg mig. Hvad der er hønen og ægget, ved jeg ikke, men da jeg i morges stadig havde kvalme og var utilpas, samtidig med at jeg ikke havde sovet siden midnat, så tog jeg beslutningen.

Ayla og jeg holdt hinanden ved selskab fra klokken fire, for da satte et lyn og tordenvejr for alvor ind, og det vækkede hundehvalpen. Nu er hun med ved kartoffelsorteren, jeg har fået sovet lidt og har det bedre nu. Mon ikke et bad kan kvikke mig så meget op, at jeg kan sidde i ro og mag med mit ene projekt, som har været meget lavt prioriteret, hvad angår skrivedelen. Jeg har haft stor fornøjelse af at deltage i projektet, som er sygeplejerskedeltagelse i gruppeundervisning af patienter og pårørende om kost og kolesterol ved en diætist. Og diætisten, der underviste sidste gang, sagde bagefter spontant, at hun håbede, at man fandt penge til fortsat sygeplejerskedeltagelse, når projektet er over, for der var mange spørgsmål, der kom frem under mit punkt om apopleksi og følgevirkningerne i tiden efter udskrivelse.Feltnoter er skrevet, men de er aldrig blevet bearbejdet, det kan jeg måske starte med i dag. Vi får se.

Oplysning på en god og sjov måde fanger blikket, og i lørdags på restauranten i Haderslev kom jeg til at grine, da jeg skulle finde toilettet. Først kiggede jeg lidt og så faldt tiøren. Mon du kan gætte hvilken dør, der første til dametoilettet?

P1050416P1050417

søndag, april 09, 2017

Søndag med belønningstanker

Sådan en tidlig søndag morgen er det, at jeg husker de overvejelser, vi havde om at få en ny hund. Især den del med en hundehvalp, der skal føle sig tryg et nyt sted; en hundehvalp, der har brug for at komme ud flere gange om natten; en hundehvalp, der har brug for at være tæt på sin nye familie for slet ikke at tale om en hundehvalps instinktive trang til at tisse, hvor den nu er. Der er så også den del, hvor latteren runger meget hyppigere end normalt; hvor smilet tit kommer frem; hvor varmen fra en sovende hundehvalp på lårene varmer helt ind i hjertet (eller hvis vi skal være helt korrekte, så er det jo oppe i hjernen det sker; formentlig i belønningscentret og/eller området for sociale relationer)

DSC_3726

Landmanden er sendt af sted sammen med jagtkammeraterne til en dag med feltskydning, og mens den lille dame sover, har jeg fået læst to fagartikler. Da Ayla så var klar til aktivitet, tog jeg arbejdshandskerne på og gik i gang med at luge gårdspladsen. Så kunne hun løbe rundt på opdagelse, mens jeg lavede noget produktivt. Jeg kan sagtens forstå, når folk taler om det meditative i havearbejde. Jeg får tænkt mange tanker, mens jeg rykker det ene lille græsstrå op efter det andet.

Der hvor snoren knækker for mig, er, at kunne jeg så bare nøjes med én gang havearbejde, så var belønningen for arbejdet jo en fin gårdsplads uden ukrudt, men sådan fungerer naturen jo ikke. Og dermed siger mit belønningssystem fra, jeg gider ikke, den meditative proces i det kombineret med det sunde i motionen og den friske luft er ganske enkelt ikke nok. Jeg vil tusind gange hellere tage flere gange i LOOP og gå lange ture end at luge ukrudt på gårdspladsen. Men i dag er det okay, det tjener to formål, jeg kan være sammen med Ayla, så hun er aktiv, og jeg kan føle mig produktiv.

P1050402

Nu er der blevet stille nede i bryggerset, jeg tror, hun sover. Og denne gang skete det, uden at hun først skulle hyle eller skulle ligge hos mig, det er gode fremskridt.

Under lugningen og tanker om belønning koblede jeg det med den ene artikel, jeg havde læst. Her ville man undersøge arbejdskulturens betydning for implementering af retningslinjer, der er bygget på evidens(altså fra solide studier). Andre studier har beskæftiget sig med de barrierer, der er i os selv eller i gabet mellem forskning og praksis for implementering. Studiet foregik på et akut modtageafsnit i Danmark, og konklusionen blev blandt andet, at det, der blev tillagt den største betydning både fra ledelses side (måske ikke gennem ord, men i handling) og fra de andre tværfaglige partnere, også blev det, sygeplejersker følte sig belønnet/anerkendt som værende en dygtig og kompetent sygeplejerske.

Det var ikke, om de var dygtige til sygeplejefaglige kompetencer så som at sikre, at patienten havde brug for hjælp til at blive mobiliseret eller til at få ernæring/væske nok eller blev screenet for, om de var i risiko for at udvikle tryksår. Alle emner, som der er solid viden om betydningen af i det tidlige forløb. Næh, det var derimod, om de kunne sikre et patientflow, så der hele tiden var ledige senge til de næste akutte patienter, der kom ind. På en akut modtageafdeling er patienterne typisk op til 24 – 48 timer, hvorefter der skal være lagt en plan for enten udskrivelse eller overflytning til et stamafsnit.

P1050414

Artiklen handler ikke om et afsnit som mit, men alligevel kan jeg blive klogere af den. Og det har sat tanker i gang om kulturen i en afdeling/på et sygehus, og hvad vi belønnes for, som jeg kan bygge videre på. Og selv om jeg er træt i dag, fordi jeg tog en impulsiv beslutning fredag, så er min belønning, at jeg havde den skønneste dag i går med min datter. Min datter er flyttet, hun har meget travlt med studiet, og der var en studielejlighed, der skulle gøres rent til aflevering mandag. Så jeg tog tekanden og rengøringsmidlerne med i bilen og drog på roadtrip til Haderslev, hvor vi to så hyggede os med rengøring efterfulgt af en lækker middag på en god restaurant. Herefter drog jeg hjem, og datteren fortsatte med sine studieaktiviteter. Heldigvis ses vi igen i påsken, hvor vi får tid til snak, gåture og afslapning.

Håber du bliver belønnet med en god søndag.