Jeg fyldes med glæde

 når jeg tænker på min søn. I dag bliver du 37 år.

Du har altid været det barn, der drog omsorg for andre. 

Den, der fandt på sjove lege. 

Den der inkluderede andre i dine lege.

Den dreng, der havde fantasi for hele børnehaven i følge pædagogerne.

Du er ikke sluppet gennem livet uden skrammer og hårde stunder, men her står du, et skønt menneske, som jeg elsker at være sammen med.

Du er en fantastisk far, nu far til to. At se dig sammen med dine børn, gør mig glad. Din søster har lige sendt mig et lille videoklip med en dreng, der ligner lidt dig og som elsker fodbold. Det har du aldrig gjort, men til gengæld har du elsket mange andre ting. Og drengen siger, "så føles det så'n, at jeg er glad i min hjerne". Og den følelse giver du mig. 

Jeg glæder mig til, at vi får tid til at fejre dig. I dag måtte du nøjes med en video med fødselsdagssang. Men vi har fået billeder af den lille familie på udflugt, så I har helt sikkert hygget jer.

I går, da jeg hjalp din far med at få korn i såmaskinen, tænkte jeg på dig. Ganske enkelt fordi jeg mærkede på kernerne, de var dejlige at røre ved, det virkede helt beroligende. Det var helt sikkert ikke det, der fik dig til at trodse forbuddet om at kravle rundt i korndyngerne, da du var 3 år. Du havde sneget dig ud i laden og forsøgte at bestige kornbjerget. Ikke helt ufarligt, for det skrider jo, men heldigvis opdagede jeg dig og det var ikke uden protester, at jeg fik dig ned af bjerget. Til genfæld fandt vi aldrig den træsko, som var forsvundet i dyngerne under opstigningen.

Hjertelig tillykke med fødselsdagen, min voksne søn. Som altid er hækken sprunget ud til din fødselsdag.

Maj måned

 er startet godt. Vi havde en skøn Kristi himmelfartsdag på arbejde, hvor der var tid til patienterne, tid til hinanden, tid til dokumentation osv. De dage skønner vi på og husker, når travlheden bider i haserne.

Jeg øver mig i at finde ro og koncentration til at læse bøger. Min mobils bluetooth virker ikke, og dermed kan jeg ikke høre bøger i mine høreapparater eller tale i telefon, mens jeg kører,  og jeg har endnu ikke fået taget mig sammen til at få kigget på det. Nu har jeg sat mig ned ved computeren for at finde min mobilforsikring for lur mig, om ikke den er udløbet netop nu. Tiden stryger jo af sted. (opdatering, de mente ikke det var mobilen)

Mit høreapparat virker heller ikke som det skal eller også har min hørelse taget sig et styrtdyk, for jeg synes, jeg alt for ofte skal bede folk om at gentage. Og det irriterer mig, for der kommer en snert af en følelse. En følelse af en fordom; nedsat hørelse er lig med alderdom er lig med begyndende hukommelsessvækkelse. (opdatering - nu får jeg set på høreapparatet på mandag, så må vi se om de kan hjælpe mig)

Ja, jeg har som andre indimellem svært ved at huske noget lige på stående fod, men jeg har både min leder og den ledende overlæges ord for, at jeg godt kan glemme alt om begyndende  mild cognitive impairment. 

Det var hyggeligt at være sammen med dig, var min unge kollegas ord, da hun gik hjem Kristi Himmelfartsdag. Og jeg syntes også, det var hyggeligt, jeg lærer altid noget nyt af mine kolleger, små ting, store ting. Men jeg var glad for, at der ikke var massiv travlhed, for der kan jeg godt mærke, at min hjerne og krop kommer på overarbejde. Så skal der hvile til, når jeg kommer hjem.

Længere kom jeg ikke med mit indlæg og nu går maj måned mod hæld. Vi havde den skønneste pinseferie, vi har haft og har travlt, men ikke på samme måde, som da der skulle sættes et anseligt antal kartofler. Vi kunne ikke komme i marken for at så korn og bestøverbrak grundet alt det vand, der var kommet. Bestøverbrak er såning med pollen-og nektarproducerende blanding. Det skal være sået senest d. 30/4.

Ventetiden blev benyttet til at få ryddet op og ud i alle bygninger på den anden gård. Nu er den snart klar til overlevering til Naturstyrelsen. Og heldigvis var Landbrugsstyrelsen for en gangs skyld forstående og udskød fristen for såning af bestøverbrak til 14.maj. Vi nåede det og kunne derfor tage et par dage fri i pinse, som vi tilbragte i sommerhuset.

Vi fik tid til lange gåture med hundene til søerne ved Hune. Vi fik tid til at gå ned til den nye tømmerhandel og købe mere end vi havde regnet med. Dette måtte vi så slæbe hjem på gåben. Vi fik inviteret gode sommerhusvenner på sen tapas pinsesøndag. Og datteren deltog også i den sene aftensmad. Det var så hyggeligt og dejligt afslappende. Vi fik tid til at give eftermiddagsøl til naboerne, som slår græsset ved vores sommerhus. 

Datteren og jeg prøvede også at komme i vandet, men der var andre, der var kommet først. Og de blå brandmænd bader jeg ikke sammen med. 

Nu er vi tilbage i hverdagen, hvor vi begge har nok at se til. Det er helt fint, jeg er blevet opladet og fortsætter med at nyde mit område. Hver dag er jo en sidste gang for at opleve gården på netop denne dag i året.

Det gør mig glad

•  at være på arbejde og gang på gang bekræftes i, at mine kolleger er dygtige og samtidig også gode til at støtte hinanden. Jeg havde kursus for tre af vores nye sygeplejersker og de sagde, at hvor andre af deres studiekammerater egentlig var på arbejdspladser, hvor sygeplejen ikke var så hård, travl og tung som hos os, så var det som om at vores arbejdsplads ikke føltes så tung som de andre arbejdspladser, fordi alle hjælper alle. Alle er gode til at støtte, alle er gode til at sige, kom lad os gøre det her sammen, når de nye stod og ikke helt vidste hvordan de skulle gribe plejen an. Jeg er så stolt af dem alle, nye og erfarne, unge og gamle.
• at være en del af et tværsektorielt undervisningsforløb sammen med gode kræfter fra kommunen for at støtte mennesker med "lette følger" efter stroke. Om min drøm/vision, som jeg har haft i mange år, bliver til virkelighed i alle kommuner, ved jeg ikke. Men det er virkelighed i en kommune og tre andre kommuner er gået sammen om 6 forløb, hvor de kommunale ledere forhåbentlig vender tomlen opad til, at det bliver et fast tilbud, når vi fremlægger evalueringerne for dem. Og jeg er blevet bedt om at fremlægge den gode historie for alle kommuner i løbet af efteråret.
• at undervise på de opfølgningsforløb eller patientskoler, som nogen kalder det. Jeg bliver udfordret af patienterne og deres pårørende. De lader mig ikke blot snakke, men har mange spørgsmål. I dag var der mange kommentarer at holde styr på, så min disposition røg sig en tur og så måtte jeg ændre min plan. Jeg var brugt, da jeg var færdig.
• hver gang jeg ser på min lille hund. Jeg fik den i fødselsdagsgave af vores medarbejder. Og den minder mig om mine morforældres lille gravhund Lasse. Og jeg har med vilje arrangeret hunden, så den altid ser ud til at være på vej ud på opdagelse i højt humør. 

Og så har varmen og blæsten endelig tørret så meget, så landmanden kan komme i marken. Det mindede alt for meget om det første forår for 41 år siden, hvor det regnede og regnede. Vi fik ikke sået korn eller sat kartofler i alle marker, så vores held var, at kartoffelhøsten generelt i Europa var meget dårlig. Vores kartofler var nemlig af den fineste kvalitet, og vi har aldrig siden fået den pris for kartofler. Det var ret godt, når nu man stod som ny landmand med høje lån med over 20 % i renter.

Landmanden kører i marken, solen skinner, vi har snakket med den lille familie i Norge på facetime. Det gør mig glad.