Jeg ved ikke hvordan det er nu, men da datteren var en meget ung teenager, faktisk nærmest kun på dørtrinnet til teenageralderen, kunne mit humør blive ødelagt af en tur i tøjbutikker. Datteren var også dengang slank, nærmest på grænsen til tynd. Vi skulle købe bukser og valgte størrelsen svarende til hendes alder, de var alt for stramme. Jeg undrede mig, da jeg gik ud til ekspedienten, hvorefter denne svarede; det er også en meget slank størrelse. Jeg kunne have pandet hende en, men som det pæne og konfliktsky menneske jeg er, fik jeg end ikke sagt, at der var noget galt i firmaers kropsopfattelse, når en slank 12-årig ikke kunne passe bukser designet til en slank 12-årig. Det er da med til at skubbe til de unge pigers trang til at blive tyndere. Og det fortsatte, min datter skulle have størrelse large i T-shirts, hun var med lille barm, ingen mave, tynd om livet mere størrelse small, og jeg tænkte på de stakkels piger med stor barm og lidt mere krop, som jo nærmest ikke ville kunne passe en x-large. I andre lande have man vedtaget, at størrelser skulle være ens, om det var til unge piger eller fruer, jeg tror desværre ikke, det har vundet indpas her i landet.
Hvorfor nu denne smøre, når datteren for længst er fløjet fra reden og selv står for tøjindkøb? Fordi forleden dag gik det op for mig, at jeg selv er blevet præget af dette offentlige billede af, hvordan MAN ser ud. I hverdagen, når jeg er sammen med andre, tænker jeg ikke på, hvordan folk ser ud, jeg lægger mere mærke til, hvordan de er at snakke med og at være sammen med. Det er ofte sket, at andre spørger til noget tøj eller andet, og det er ikke noget, jeg har bidt mærke i. Så var det, at jeg blogsurfede en dag, dvs. jeg startede hos en, jeg kendte, trykkede på første kommentarlink, som jeg ikke kendte, og på den måde kom jeg rundt til en masse bloggere, jeg aldrig før har mødt. På den måde er jeg også stødt på modebloggere, og et af deres temaer er, at de fotograferer sig selv i forskellige påklædninger og skriver evt. korte kommentarer til valget af sammensætning eller hvor tøjet er købt. Normalt har det været unge kvinder, slanke på grænsen til det tynde, som har præsenteret tøjet. Og så var det, at jeg stødte på en ung smuk kvinde, som ikke var den type. Og det første, der strøg gennem hovedet var, hold da op at hun tør lave sådanne indlæg. Næste tanke var shame on you, Lene, hun er smuk, hun har lækkert tøj, hun har en god stil, hvad i alverden bilder du dig ind, selvfølgelig skal hun da vise sin stil. Og på den måde er hun også med til, at andre unge kvinder, som ikke er i modelstørrelser, tør stå frem.
Her ude er der ingen modelstørrelser, men der er virkelige mennesker, som er trætte og beskidte, og som længes efter en friweekend. Nu er der købt rundstykker til formiddagskaffen og smørrebrødet er bestilt til frokosten. Og så mindes jeg selv samme datter, som i 1. klasse en dag blev hentet fra et legebesøg hos en veninde, hvis mor stod i butik, og hvis far var ejendomsmægler, og de boede lige som man skulle bo med de rigtige ting i huset og det rigtige tøj på kroppen. Træt lænede hun sig tilbage i bilen og sagde: “og jeg! Jeg har bare nogle forældre, som sidder ude ved nogle dumme kartofler og er beskidte!” Stakkels lille pige, hun lærte dog siden hen, at alt har en bagside, også de pæne, smukke mennesker ;-)
Farmerstilen med kasket, som signalerer, at man vel er donor, og med masser af rynker. Jeg kommer til at tænke på den hunderace, som kun er rynker ;-) Må du få en forrrygende fejende flot fredag!
