Løst og fast

 Nu har jeg prøvet på at skrive indtil flere indlæg og er så blevet afbrudt af mig selv, fordi livet bød på andre spændende ting. Mon ikke små sporadiske betragtninger kan blive til ét indlæg. Jeg forsøger.

Min ældste lillesøster kom med en bemærkning, da vi talte om sygeplejersker, der siger op pga vagt og weekendarbejde. De sagde det var for hårdt for familien. Min søster mente at havde sygeplejersker været mænd, så havde der ikke været det frafald, fordi de tænker ikke på samme måde på familien.  De tager som en selvfølge at hustruen selvfølgelig kan klare det derhjemme, mens de er på arbejde.

Først strittede jeg imod og så alligevel. Hvor ofte har jeg ikke hørt, at kolleger fortæller om manden, som synes, det er hårdt at stå for at lægge børnene til ro alene eller have dem hele dagen i weekenden. Hvis det er til diskussion hver måned, så kan jeg godt forstå, at man forsøger at finde andet job.

To, der holder sammen

Under hedebølgen gik jeg i hi, fuldstændig som da jeg var barn på varme sommerdage. Jeg kan ikke have den varme, så jeg kørte i sommerhuset, satte mig i skyggen i huset med alle døre og vinduer åbne og læste den ganske lange dag. Ikke noget med havbadning, solbadning eller anden solaktivitet, bare en god bog og noget koldt at drikke, det nød jeg.

Nu er jeg færdig med bogserien De syv søstre og må vente til Lucinda Rileys søn får færdiggjort den ottende bog. Den skulle blive udgivet i foråret 2023. Selve historien og samlingen af de løse tråde fra de syv forrige bøger nåede LR selv at give videre til sønnen, inden hun døde 55 år gammel af kræft.  

Jeg er glad for at min søster overtalte mig til at gå i gang med serien. Den har været spændende og kommet vidt omkring i verden og taget mange emner op undervejs

På bordet ligger Hvor flodkrebsene synger. Der har den ligget længe, måske et år, men jeg har svært ved at læse den. Hvorfor ved jeg ikke, måske fordi jeg aner en grum skæbne for hovedpersonen,  måske noget helt andet. Jeg vil dog gerne læse den færdig, så jeg skal måske gøre som andre gør. Nemlig at læse slutningen før jeg læser færdig. Er det noget du har brugt?

Mon vi snart skal køre en lille tur på motorcyklen?

Lige nu står kartoflerne i blomst.  De lilla marker gør mig glad. Med årene er jeg kommet til at skønne på en frodig mark, som viser, den har det godt. Sådan har det ikke altid været. Der var år, hvor jeg følte, at markerne tog al opmærksomheden og tiden, måske lidt som sygeplejerskers mænd føler sygeplejen gør. Men som tiden gik, fandt jeg også ro til at se på de fordele,  der var ved at være gift med en landmand. 

Om ægtefæller kan finde fordele ved at være gift med en sygeplejerske med vagter og weekendarbejde skal jeg ikke kunne sige. Jeg håber det, for vi har brug for hver og en. 

Juleaften

 Juleaften er det ikke, men det har føltes sådan. Og måske får vi lov til at fejre juleaften med S, det vil vi krydse fingre for. Alt afhænger af sønnens nye job, for man smutter jo ikke bare lige fra Trondheim til Vildmosen på et par timer. Faktisk skulle den lille familie have mellemlandet i både Letland og Holland for at få den billigste flyrejse fra Trondheim til Aalborg! Så de valgte i stedet at flyve til Bergen og så tage færgen derfra til Hirtshals. Det var 3000 kroner billigere end den hurtigste flyrute til Aalborg.

Vi har haft de skønneste 13 dage sammen med familien og hver dag har været fyldt med glæden over at være sammen. At finde en hverdag sammen, at lade forældrene sove længe, at gå tur med S og få ham til at sove, at sidde på terrassen med en kop te og nyde fuglesang og plæneklipperens lyd i det fjerne, mens S sover.

De sidste fem dage sammen med dem har jeg haft fri, så vi har været på stranden, passet S mens forældrene var på biografdate, passet S, mens forældrene har støvsuget loppemarkedet i Hune, været til torvedag i Blokhus, spist store isvafler og bare hygget os sammen, heldigvis også med datteren a la fasteren.

Indrømmet, jeg har indimellem været utrolig træt. Men der skal også tænkes på mad, tøjvask, støvsugning (kravlende barn kombineret med to store hunde, der fælder) og selv om alle hjælper til, så slår min hjerne ikke fra. Den forbereder, forudser og tjekker sindstilstanden hos alle, inklusiv mig selv.

 Det sidste har jeg ikke været god til tidligere, der var jeg mere optaget af hvad alle andre gerne ville, hvad alle andre kunne lide, hvordan deres humør var, etc., men jeg øver mig og langsomt bliver jeg bedre. Faktisk synes jeg, at jeg er blevet helt god til at passe på mig selv.

Nu er der stille på gården, men heldigvis blev vi ringet op på Messenger, da den lille familie var nået hjem i går aftes. Det var helt tydeligt, at S huskede os og nød at vise alt det han nu kunne med sit legetøj. hans farforældre er rigtig gode til at klappe, når tingene lykkes, og det er S også :-) Her hos os har han slet ikke brugt det legetøj, han havde med på rejsen. Vi havde rigeligt med legetøj fra vores børn. Og jeg mindes mine børn, som altid sagde, når de skulle på ferie hos morforældrene: vi skal ikke have legetøj med, for mormor og morfar har masser af legetøj.

Vi kørte alle sammen familien til færgen, det betød at vi også nåede at opleve Nordsøen Oceanarium. S hyggede sig mest ved rørebassinet, hvor han aede søstjerner og derudover kiggede han forundret på de mange forunderlige fisk og gopler i de store akvarier. 

Vi nåede også at spise sammen på en cafe, som jeg varmt kan anbefale. Den så ikke ud af meget, men vi fik de lækreste udgaver af stjernskud og fiskeplatter. Selv frikadellerne til børnemenuen var utrolig smagfulde. Så vi kan varmt anbefale Cafe Møller ved havnen i Hirtshals. 

En lille sjov historie, vi sad på de bedste stole, jeg længe har siddet på, så selvfølgelig skulle jeg høre, hvad de hed. Indehaveren grinte og sagde, dem kan du købe i Jysk. Dem skal jeg helt sikkert have købt, min ryg hvilede perfekt opad ryglænet, længden på sædet passede perfekt til mig, og begge fødder kunne stå solidt på gulvet. 

Heldigvis har vi lavet aftaler om hvornår vi ses igen, så der er noget at glæde sig til. Håber du også har gode ting at glæde dig til.

Svalesang, sommergæster, sommeraktivitet

 Svalerne pipper, synger, kvidrer udenfor. De har konstant travlt. Der er ikke så mange svaler i år. Jeg læste på en af de offentlige naturhjemmesider, at svaler kan svinge meget i antal. Det kan skyldes at der har været tørke i vinterresidensen i Sydafrika. Det kan også skyldes megen kulde i overnatningslandene på vej til og fra Danmark i forår og efterår.

Faktum er at vi ikke har så mange som tidligere. Vi har stadig en lade, som bruges til opbevaring af små maskiner og andet grej. Der plejer at være et frygteligt svineri overalt, netop på grund af svalerne og de mange reder i laden, det er der ikke i år. Rederne udenfor under tagryggen er heller ikke beboet. Men dem vi har, synger gerne for mig hele dagen lang.

Huset er fuld af leg, sang og aktivitet. for selv om vi ikke holder ferie nu, så har vi feriegæster fra Trondheim. S har rykket sig helt vildt på den måned, siden sidst vi så ham i Trondheim. Han rejser sig op ved alt, han har gang i al slags legetøj. Vi morer os over, at han helt har styr på, at biler og traktorer brummer og hunde vov-vov'er. Vores DUPLO-bondegård er kommet til ære og værdighed igen, ligesom al det andet legetøj, der er placeret strategisk rundt omkring i stue og køkken i håb om at aflede ham fra det, vi ikke vil, at han skal få fat i. En del af vores ting er dog fjernet, for jeg ønsker ikke et barn skal mødes med nej konstant.

Landmanden og S skal hver dag snakke med hundene, og nu er han så fortrolig med de store hunde, at han kravler ud på bryggersgulvet og sidder mellem dem, mens de snuser til ham.

Sidste lørdag var vi i ZOO, det var en skøn dag. Vejret var perfekt, og vi nød at klappe geder, se på elefanter og bare have tiden sammen. Søndag var vi på stranden, det var for koldt til badning for en lille dreng. Til gengæld nød han at lege i sandet.

Sommer på arbejde er som sommer på arbejde nu en gang er. Der er en god stemning, men vi er trætte, når vi går hjem. I denne uge havde jeg trombolysetjansen, og jeg var på farten til røntgen både fire og fem gange de dage. Det kunne ses på skridtkontoen og mærkes i benene. Jeg havde en 10. klasses praktikant med en af dagene, som gerne ville finde ud af, hvad sundhedspersonale egentlig laver. Hun syntes godt nok, at vi havde meget at se til. Og så tror jeg også det gjorde indtryk, at jeg blev skældt ud af en ældre patient med demenssygdom. Det er meget utrygt for en patient med demenssymptomer at blive indlagt og især i trombolysen, hvor alt skal gå så stærkt, så det endte med, at vedkommende blev frygtelig vred på mig. Så er der kun en ting at gøre, når det kan lade sig gøre, at lade vedkommende få fred fra mig. Så så snart vi var tilbage på afdelingen, tog en anden kollega over, og det lykkedes lige i starten. Men da der var vagtskifte, kom utrygheden tilbage igen og så kommer det ud som vrede og mistænkelighed. Jeg håber at vi en dag får lavet et forløb, hvor disse mennesker hurtigt kan udredes tværfagligt og så komme hjem samme dag, hvis muligt.

Hverdagsfridagene har været fyldt med gode ting. Onsdag var jeg til 70 års fødselsdag hos en tidligere kollega sammen med flere af de gamle kolleger. Det var så hyggeligt. Vi fik en lækker flødebollekage, som jeg fluks måtte afprøve i går.

Svigerdatterens storesøster med familie holdt pitstop hos os i går på vej til deres feriested i Danmark. Det blev den skønneste sommerdag. Trods blæst giver gårdens mange træer læ, så vi var ude hele dagen. Børnene fik lov til at køre traktor og ATV, der blev plukket ribs og moreller og hønsene blev fodret. 

Deres lille hund endte med at lege rigtig godt med vores store hunde. Datteren var hjemme de første timer og jeg nød at have alle samlet. Flødebollekagen blev et hit, som helt sikkert skal prøves en anden dag.

 Sønnen vil gerne, at min familie møder S, så både i dag og i morgen får vi besøg af to af mine søstre med familie. Det glæder vi os til.

Håber din weekend også fyldes med glæde.