På tur udenfor

 På tur i min have

I søndags gik den ikke mere, jeg kom i haven. Hvis jeg skal være helt ærligt, så skyldtes det mere dårlig samvittighed over, at landmanden måtte knokle hele dagen for at være klar til mandagens kartoffeloptagning, på denne ene fridag han havde. At ligge inde og læse bog, som er det jeg mest af alt havde lyst til, føltes forkert. Så jeg kom ud og fik ordnet bede med tid til at nyde de små detaljer i det smukke septembervejr.

 

Høstanemonerne gør sig til og jeg nyder dem i deres bed, for jeg har ikke held med at tage dem ind. De ser slukørede ud kort efter de er kommet indenfor.

Jeg nyder også, at jeg trodsede en gartners råd og plantede lavendler sidste år foran terrassen. Han mente ikke, de kunne trives i mosen, hvor vi kan have nattefrost helt ind i juli. De blomstrer ikke som lavendelmarkerne i Provence, men det er helt fint. De sender skønne dufte og tiltrækker insekter. 

Jeg tror det er et godt år for egetræer, de bugner i hvert fald med små lysegrønne agern. Og jeg elsker naturens variationer over farven grøn.

Selv om æblerne ikke er klar til at blive plukket, så river blæsten nogle af dem af, og de er himmerigsmundfulde for fugle, fluer og bier/hvepse. 

Jeg brugte google lens til at konstatere at disse svampe i græsplænen faktisk godt kunne spises. men det havde jeg ikke mod på, i stedet for nyder jeg synet af de forskellige svampe.

Bedet med troldhaslen, en aflægger fra mine forældres sølvbryllupsgave fra naboerne, trængte til at blive befriet for græs og ukrudt. Jeg var næsten færdig, da jeg opdagede et hul, hvorfra der kom hvepselignede insekter op. Jeg havde læst om jordbier hos en på instagram og googlede det. Den var god nok, det lignede jordbier, de var mere lodne end almindelige bier/hvepse. Men at tage et billede, der var skarpt nok, kunne jeg ikke med mobilen. Landmanden, der nu slog græs, måtte lige hidkaldes, så han kunne se dem. Vi var begge enige om, at de skulle have lov til at være der. Så lidt af mit lille bed er nu vild med vilje :-)

På tur med datteren

Via instagram havde jeg set, at en cafe, På Fjorden, som datteren har anbefalet i Aalborg, havde fødselsdag i dag, så jeg inviterede datteren på brunch der. Vi fik som fejring af fødselsdagen et glas gratis mimosa til vores brunch. Vi smagte lidt på det, det smagte lækkert, men ingen af os havde det godt med alkohol på det tidspunkt. Til gengæld var det ikke manglende lyst til den lækre mad, der gjorde, at jeg måtte levne. Jeg var så mæt, at jeg ganske enkelt ikke kunne få en bid mere ned.

Bagefter gik vi en tur i resten af North Urban Studio, som hænger sammen med cafeen. Studiet huser forskellige udøvende kunstner, og det var sjovt at se de mange forskellige stilarter, man kan udtrykke sig med/på. Jeg var mest betaget af de to keramikere, som også havde hver deres udtryk. Jeg tror, jeg skal på besøg hos dem igen. 

Mor/datter samværet sluttede med en gåtur langs fjorden forbi roklubber, lystbådehavne og Aalborg Street Food. Solen skinnede, selv om det havde truet med regn. Nu er jeg hjemme igen, landmændene har travlt. Kartoflerne tages op, køres hjem, kører over et rullebånd for at blive renset for jord og sten af to medarbejdere, hvorefter de kommer i 500 kg kasser og sættes i kølehuset. Der står de godt ved konstant temperatur, til de tages ud, når der kommer ordre på kartofler. Kølehuset har helt klart gjort at kartoflerne er lige så friske til foråret som nu. 

Må du få en dejlig weekend. Min er startet med smil og latter, især da jeg skulle fortælle om S, som i torsdags ringede os op. Han er blevet så god til at sige en masse ord, og nu prøver han ihærdigt at sige farmor og faster T. Det bliver godt, når vi kan komme til at se hinanden fysisk igen.

weekend med de gamle

 Alderdom og aldersfornemmelse

Vi kan helt sikkert godt mærke, at vi er blevet ældre, men det lader vi os ikke gå på af. Det har været dejligt livsbekræftende at være sammen med mine elevkammerater fra sygeplejeskolen. Tænk det er 46 år siden, at vi startede. Der var vi en flok på 19-20 år, fulde af håb og forventninger til livet foran os. Ikke alt er gået som vi troede, ikke alle drømme er blevet opfyldte, der har været modgang, skilsmisser, sygdom, dødsfald i vores små livscirkler. men når jeg så på mine elevkammerater sidste lørdag, så tænkte jeg, hold nu op, vi holder os faktisk godt og hvor er folk stadig fulde af planer og initiativer. Vi var femten og 5 er stadig i gang arbejdsmæssigt. Flere var stoppet siden jeg var med for to år siden, flere har planer om at stoppe, en bliver ved til hun er 70, og jeg ved ikke hvad jeg selv vil, endnu.

Vand og boliger

Vi skulle mødes i København i år, først ved den ene af vores elevkammerater, der har en bolig meget tæt på vandet. Den skønneste bolig og den skønneste septembersommerdag. Jeg var stået tidligt op, skulle med flyveren kl 7, nå ud til min søster på Ydre Nørrebro og derefter til Sydhavnen til kl 10. Jeg nåede det hele, men eksplosionen i Hells Angels klubhus gjorde, at busserne ikke kørte der hvor de plejer grundet afspærringer.  Så jeg endte med taxa for at nå det.

Hvor var det dog godt at se dem alle. Høre om deres liv, høre om hvordan de griber efterløns/pensionistlivet an. Det gav mig håb for, at jeg også nok skal finde ud af det, den dag jeg beslutter mig. Som en af dem i en meget travl lederstilling sagde; når alle siger at man får mere ro og energi til at opleve andet i hverdagen, så må man jo tro på det.

Havnefærgen

Efter at have snakket ørerne af hinanden, nydt lækker morgenmad og fået taget fællesbilledet af en velvillig nabo, gik vi hen til havnefærgen. Der var mennesker i badetøj overalt på kajen, der blev solet overalt og der var også nogen der badede.

Min elevkammerat, som vi var hos først, ved utroligt meget om havnefrontens gamle og nye bygninger. Så mens vi krydsede kanalen for at lægge til land på den ene side og den anden side, fortalte hun velvilligt om det.

Da vi nåede forbi Amalienborg, hoppede vi af og gik hen og nød udsigten fra Dronningetrappen, og vi så også en ansat hos de kongelige blive hentet i båd og sejlet ud til Dronningeskibet.

Grønne områder i København

Herefter gik vi gennem kastellet og ind i Østre anlæg, hvor vi nød skyggen fra de mange træer. Jeg nåede endda også at tale kort med mit barnebarn, da han ringede op.

Herefter gik vi videre til området tæt på søerne, hvor resten af dagen skulle foregå. Vi havde alle fået hver vores opgaver på en seddel, og når vi ikke skulle lave noget oppe i den lækre lejlighed, som min anden elevkammerat havde, sad vi nede i gården og nød en øl eller et glas vin.

Det var en skøn gammel lejlighed med små sjove detaljer. Vi fik den lækreste aftensmad, min elevkammerat elsker havelivet og har en stor jordlod 20 km væk, hvor hun avler nok grøntsager og kartofler til at brødføde to unge par og sig selv. På nær kødet og granatæblekernerne var alt fra haven, inklusive blomsterne. Jeg synes, det er så sejt, at hun drager med toget til sin have, arbejder der og når det er høsttid, slæber hun poser med lækker hjemmeavl retur til København.

Hun havde også fået sat højbede op i gården i lejlighedskarreen, hvor der var blomster og bærbuske. 

Hyggetid med lillesøster

Aftenen sluttede af sammen med min yngste lillesøster i hendes lejlighed helt oppe under taget. Vi hyggede os sammen og jeg sov så godt selv om toget kom forbi. Næste dag lavede hun brunch til mig, jeg havde ellers inviteret hende ud, men hvor var det hyggeligt at sidde i nattøj og bare have tid til at snakke. Et hurtigt brusebad og så var jeg klar til at gå til metroen og videre til lufthavnen. Jeg havde lånt en bog af min søster, som jeg faldt i under flyveturen. Det gik så resten af den aften og det meste af næste dag med. Jeg er vild med Kristin Marja Baldursdottirs bøger, og jeg kan se, at der er flere, som jeg ikke har læst. Det må der ændres på. Jeg kan varmt anbefale denne bog; Havblik.

Landmandsliv

Nu er kartoffeloptagningssæsonen startet med tre medarbejdere mere på gården. Der skal smøres eftermiddagsmadpakker hver dag til 5 undtagen søndag, men det er tegn på, at det går godt. Jeg har bagt boller i dag og ville egentlig også bage kage, men brugte al melet til bollerne, så ingen kage lige nu. Udenfor rødmer æblerne og Sankthansurten. Æblerne er først spiseklare, når de har fået lidt nattefrost, så vi venter. Roserne blomstrer det bedste de ved, og hyldebærrene er klar til plukning.

I går aftes gik vi ud på vejen foran maskinhuset, hvor der er frit udsyn for at se, om vi kunne se den internationale rumstation suse forbi, men det kunne vi ikke. Vi må holde ved, for chancerne skulle blive bedre som dagene går.

morgenhimmel

Jeg synger, jeg ler

 og jeg er helt alene. Jeg har opdaget podcasten Sangbogen med Muff og Hammer med Mathias Hammer og Katrine Muff, den er jeg vild med! Jeg får lov til at høre et væld af danske sange med en kæmpe spændvidde og i dag sang Katrine, mens Mathias spillede en ny sommersang fra Højskolesangbogen 2020.

Den smukkeste melodi af Erik Sommer og den smukkeste tekst af Iben Krogsdal, og jeg måtte prøve om stemmen kunne bære, men Katrine hjalp mig igennem. Hvordan det lød ved jeg ikke, alle andre ville kun kunne høre min stemme, jeg får jo lyden ind i mine høreapparater. 

Lige før timerne mørkner i juni, her har du sidste vers.

Fuglenes reder er varsomt forladte
køernes livsbrøl er vilde
alferne hvisker: I nat skal vi findes
fuldmånen soler sig stille
juni er himlen bag himlen bag himlen
lyset du aldrig kan miste
tar du min hånd? Går vi natten i møde?
endnu er der grøde
og juni er lys til det sidste

Og vil du høre melodien, kan du finde den nederst i linket, jeg satte oven over verset.

Jeg ler, fordi de to sammen er vidt forskellige, men de har det sjovt sammen. Egentlig er der kun 3 års forskel på de to, men som Mathias siger, jeg er en gammel sjæl i en ung mand. Og Katrine er så umiddelbar og siger lige det, hun tænker på, med det mest pudsige ordvalg. 

Så jeg har hørt Suspect, Thomas Buttenschøn, Malk de Koijn, Kashmir, Birte Kjær, diverse korarrangementer af danske sange, Poul Krebs, Tonny Landy, Lis Sørensen, Tobias Trier og mange flere. Og jeg er vild med det, vild med at blive udfordret, men også vild med at få lyst til at høre mere af yngre kunstnere, som jeg ikke havde hørt noget af tidligere.

I går aftes

lo jeg også rigtig meget, vi var sammen med vores datter, svoger og svigerinde, og i det selskab keder man sig ikke. Landmanden har den vendsysselske humor, så når han fortæller om oplevelser i f.eks. en svømmehal med underspillet humor og iagttagelser, ja så måtte vi alle overgive os til latteren. Som jeg en gang sagde til ham i en tale, du er den, der irriterer mig allermest, den jeg kan blive så umanerlig vred på, men du er den, der får mig til at grine, den, der får mig til at føle mig tryg og den, jeg vil blive gammel med.

en gåtur med forhindringer

Høsten i år

er ret opdelt, vi blev færdig med byggen forrige uge og troede, at havren skulle høstes i weekenden. Vi nåede også det meste, men regnen søndag satte stopper for en høstdag i går, vi satser på at blive færdig i dag. Først skal der dog sorteres kartofler hele dagen, så selv om det formentlig kun drejer sig om 4 timers høst, så bliver det med eftermiddags - og aftensmadpakke samt sen varmt mad. Det er helt fint, jeg har rester fra i forgårs og masser af nye gode kartofler i kartoffelhuset på den anden side af gårdspladsen.

Ugen der gik

blev fyldt med arbejde, plasmatapning, gåture og boglæsning. Jeg øver mig i at udfordre mig selv, så jeg ikke hele tiden vælger feelgood litteratur som lydbog. Faktisk kan jeg slet ikke koncentrere mig om lydbøger lige for tiden. Godnatlæsningen er blevet en børnebog, mumibøgerne af Tove Jansson. de lader mig i ro, så jeg falder i søvn, hvor alt andet irriterer mig eller vækker mine tanker og sender dem på vandringer, så jeg ikke kan sove.

En faktura, der fik mig til at grine

ikke fordi den var fejludfyldt, men fordi der som reference (den der afhentede varen og opgave kontonummeret) stod : konen. Jamen det er jo korrekt, men for det meste spørger de til mit navn, når jeg henter reservedele til maskiner. Det havde hun ikke lige fået spurgt om, men en i forretningen vidste åbenbart, at jeg var gift med landmanden, hvis konto jeg købte ind på.

Hvorfor spiser franskmænd ikke oste hele dagen?

Vi fik en fantastisk gave fra min mands nevø og hustru, som bor i Paris, men som lige har været på sommerferie i Danmark, hvor vi var sammen med dem. Jeg havde fortalt om de skønne oste i Frankrig, som jeg er vild med. Men at jeg ikke forstod, hvorfor de aldrig serverer oste til morgenmad, når de nu har så stort et udvalg. Der er rigelig til at servere oste morgen, middag og aften :-) Jeg ELSKER ost til morgenmad/formiddagsmad (også om eftermiddagen og om aftenen til te), men hotellerne i Frankrig serverer nærmest uden undtagelse altid baguette, croissant, nutella og syltetøj til morgenmad. Tænk så havde de sendt franske oste, te og tekrus med min svoger og svigerinde hjem til os. Jeg smagte en af ostene i dag, lækkert.

Ha en god og solrig mandag, den første i september måned.