VÆRKSTEDSHUMOR

Jeg har drukket te i det dejligste værksted i dag sammen med værkstedsindehaveren.

Jeg har grinet og snakket, måske lidt for meget? Man kan godt blive lidt overgearet efter lang køretur i regnvejr og en dag i skolen.

Te med lækker rund smag passede godt til kopperne, som igen passede som fod i hose til hånden, og tekandens smukke  mønstre passede godt sammen med kunstnermiljøet. Øjnene blev aldrig trætte, der var hele tiden noget, der pirrede øjet.

Tusind tak for en hyggelig eftermiddag, Hanne, og som vanligt glemte jeg at fotografere, så blomsterne herhjemme må danne billedkulisse for dette indlæg.

STARTSKUDDET

Andre har været i gang et stykke tid, men her har det været for koldt.

I dag kom landmanden og medarbejderne i gang. Den ene fure med mørk jord efter den anden  dukker frem i stedet for det visne græs.

Normalt smører jeg eftermiddagsmadpakkerne  om morgenen, når medarbejderne begynder at have længere arbejdsdage.Det havde jeg så ikke lige tænkt på, så det måtte landmanden klare.

At der også skulle være en mere til aftensmaden var heller ikke i mine planer, så bilen kørte omkring supermarkedet, så resterne fra aftensmaden blev suppleret med suppe med kød og melboller.

Landmanden spurgte ved aftensbordet, om madpakken i dag var OK, den var helt fin, svarede medarbejderen. Det var jo ikke det, landmanden ville høre, for tænk om jeg kom på den tanke, at det kunne han godt fortsætte med ;-)

Nu er der rørt dej til boller, og mens de hæver, skal gåturen traves. Bagefter skal nogle af de gamle rynkede æbler omdannes til en bradepandekage, så er der lidt at gøre med de næste par dage.

Foråret er en hektisk tid, og jeg kan godt mærke, at jeg ikke er helt klar til, at tempoet herhjemme skrues op, men PYT, solen og varmen er på vej, og i morgen er sidste dag med undervisningen.

De næste 14 dage står det på opgaveskrivning, og så bliver serviceringen af landmand og medarbejdere formentlig et tiltrængt afbræk i hverdagen ved skrivebordet.

FRISTELSEN

Den ligger på køkkenbordet.

Den fristede over evne i butikken.

Men jeg må ikke, endnu.

Om 16 dage, når diplomopgaven er afleveret, må jeg.

Gad vide om jeg kan holde mig i skindet?

Dens 5 forgængere udløste kreative løsninger på aftensmad, så jeg kunne få mere tid sammen med fristelsen.

Vi har kendt hinanden længe. Faktisk dukkede den første op i 1980. Forrige fristelse kom for 9 år siden, og før den var der et slip på 12 år.

Måske ved du, hvad jeg taler om?

EN LYS DAG

Solen har skinnet, fra jeg kørte af sted i morges kl 7. Den skinner stadig her 10 timer senere.

Alting ser lysere ud sådan en dag, og jeg kan endda nå en travetur, inden mørket sænker sig, skønt!

Gårsdagens travetur blev foretaget i sommerlandet, hundene nød at kunne løbe frit. Istvan er klassens dygtige dreng på lydighedskurset, han kan kaldes tilbage, han kan lægges dæk og landmanden kan gå fra ham, uden at Istvan rører sig. Det samme gælder, når maden serveres, først når der siges værsgo, spiser han. Traveturen blev på 1½ time, og alle var trætte, da vi nåede hjem.

Hjemme igen fandt vi ud af, at en anderledes udfordrende travetur var begyndt, mens vi var ude at gå.

Meldingen her til middag fik gjort den lyse dag endnu mere lys.  I mine tanker havde jeg utallige gange været tilbage til min barndom, til den dag hvor politiet kørte rundt i den lille landsby med højtalere på taget og opfordrede folk til at tjekke alle udhuse. En lille pige på 2 år var gået fra sit hjem. Dengang endte det ikke lyst, så i dag blev på alle måder en dejlig dag.

HUSHOLDNINGSSØNDAG

Vasketøjsbunker elimineres lige så hurtigt, som vaskemaskinen kan klare det.

Dvs. min evne til udførelse af vaskesøndag afhænger af kapaciteten af min vaskemaskine (ydre faktorer).

Min evne til udførelse kunne også afhænge af indre faktorer, eks. at jeg glemte vasketøjet og først kom i tanke om det, når jeg var ved at falde over bunkerne i gangen. Jeg kunne også blive afledt, eks når landmanden vil vise hjemmesider, han har fundet om Dolomitterne og motorcykelture eller når jeg fordyber mig i det faglige stof til morgendagens undervisning (WHOS klassifikation af funktionsevne, funktionsevnebegrænsing og helbredssituation set i forhold til bl.a. udførelse og kapacitet)

Et godt forbrugerråd på denne husholdningssøndag, lad være med at lege forår og hænge vasketøj op udenfor i kortærmet T-shirt og bare tæer i skoene. Nu drikker jeg te, har iført mig varmt sjal om skulderne og strømper på fødderne i håb om at begrænse konsekvensen af min legen forår.

Men forår er det trods kulde. Der er ikke mange tidlige forårsbebudere i form af  blomster her på matriklen, i og med at vi er tilhængere af store græsplæner og et minimum af bede, men lidt har også sin ret.

God søndag til dig. Hvad mon du fylder i din søndag?

LØRDAG MED LUFT

Lungerne er blevet luftet, stemmebåndene tager den med ro nu efter flere timers sang.

Traveturen i dag på 6 km gav luft til hele kroppen. Tempoet blev skruet op for at udfordre konditionen.

Tid blev der dog til at stoppe op og fotografere pigen med det smukke luftige hår.

Kan du ikke se hende?

Det kan jeg, og jeg kan se hende sammen med min lille pige på 5 år, som med to græsstrå havde to piger, der snakkede sammen. Som de da slog med håret, bølgerne gik højt, og især da den ene blev til moderen! Hold da op som den mor skældte ud, jeg kunne desværre genkende nogle af mine vendinger, andre havde jeg aldrig brugt over for mine børn. Fantasien fejlede ikke noget hos mine børn, og skal jeg sige noget, jeg var god til, så var det at lade fantasien blomstre hos mine børn, at give dem rum, tid og støtte til at være i fantasiens verden.

Se, nu var jeg allerede ved at skrive videre om   det,  jeg ikke var god til, men jeg øver mig i anerkendende kommunikation, også overfor mig selv.

 

 

Noget andet jeg øver mig på er at få brugt rester, så i dag blev aftensmaden lidt tapasagtig. Ovnbagte rodfrugter blev til en salat, bønner fik selskab af majs, rødløg og fetaost. Gammelt brød blev sammen med rynkede tomater og fetaost ristet i ovnen. En overmoden avocado blev most sammen med løg, tomat og saften fra en rynket lime. Resterne fra mit bidrag til fællesfrokosten i dag, spanske pølser, skinke, oliven og hvidløg fuldendte billedet, og vinen dertil blev min afdelings gave til vores sølvbryllup. Ja ja jeg ved det godt, guacamolen kunne godt have været i en pænere skål, men den smagte godt alligevel!

Om lidt er det fodboldtid, og vinens virkning på den trætte frue har afgjort, at der ikke skal læses fagbøger i aften

Må din dag have givet dig luft og energi.

PÅFYLDNING

Der skal fyldes på af livsglæde og energi i dag.

Der skal synges gospelsange.

Der skal leges rytmelege, hvor hele kroppen er med. Fødderne tramper grundrytmen, hænderne klapper de skæve rytmer, og kroppen fornemmer hele tiden den konstante rytme.

Der skal grines, drikkes te, spises frokost, og når dagen gør sig klar til eftermiddagste, kører vi hjem, klar til den første koncert i år.

Inden da skal maven og hjernen have kontant energi, solfrugter og proteiner.

Ha en god lørdag.

FREDAG EFTERMIDDAG

Det er weekend!

Der er udsigt til

en kortere nat mellem lørdag og søndag

en lørdag med sang (koret skal øve hele dagen)

en søndag med læsning af diverse artikler med henblik på at blive klogere på, hvad jeg vil skrive opgave om.

en fredag aften, hvor jeg hopper over det lave gærde. Landmanden skallige om lidt køres nordpå efter en traktor og gyllespreder. På hjemturen skal der handles ind, jeg har opdaget Godt begyndt tilbuddene i Føtes, mad i den sunde ende af fast food begrebet, det bliver vores aftensmad.

traveturene, som skal trippes. Skal jeg mon kalde min skridtæller for en triptæller?

Ha en rigtig god fredag aften

MIN HJERNE

Vi tænker måske ikke over det, når vi kan, men når vi ikke kan, så lægger vi mærke til det.

At gå er ikke blot at gå, dine ben bevæger sig, men hele kroppen har en rytme, dine arme svinger med.

At spise indebærer ikke blot at kunne bevæge begge arme, dit syn afstandsbedømmer, din hjerne foretager beregninger i forhold til den styrke, dine muskler skal bruge for at skære kødet ud eller for at kunne løfte glasset.

At læse en tekst og forstå den indebærer ikke blot, at dit syn er i orden, din hjerne skal forvandle de input, du får fra øjnene, til meningsfuldhed. Din hjerne skal forstå ordene, og for at du kan huske dem, skal din arbejdshukommelse i gang med at hente informationer fra de forskellige hukommelseslagre, så den nye viden kan kobles til allerede kendt viden, først herefter bliver det lagret.

At kunne tale med et menneske kræver ikke blot, at du kan tale og lytte, du skal kunne forstå det sagte, du skal forholde dig til det og sammen med de informationer din hjerne allerede har, skal du danne din mening. Du skal også kunne omsætte denne mening til ord. Derudover kræver en samtale, at du kan fastholde din opmærksomhed, at du ikke bliver afledt af et billede, der hænger skævt eller lyde udefra.

Der er så meget, der kan gå galt, så ret beset er det fantastisk, at vi ikke behøver at tænke over alt dette normalt.

Min hjerne har fået lidt luft/ ny energi af en god nats søvn og en lang travetur med Laika, da jeg var hjemme igen ved 17 tiden. I følge I forms ruteplanner en tur på 5 km og med 11.000 skridt, dvs skridtlængde på 45 cm. Min skridttæller viste 6600 skridt, dvs en skridtlængde på 75 cm.Det passer med, at jeg har målt min skridtlængde til 80 cm og prøvede at gå med kortere skridt for at få flere skridt på tælleren. Så kan min hjerne bedre forstå, at andre nemt ryger op på 18000 skridt, hvor jeg har svært ved at nå over 10000, selvom jeg går meget på arbejde.

Uanset hvad gjorde turen godt, og jeg er klar til en ny dag på vejene.

DET SKETE SÅ BAR IK DET DER

Faldt i søvn mellem computer og bøger på sofaen i aftes. Landmanden faldt i søvn i stolen. Han vækkede mig, da han vågnede lidt over midnat.

Herefter faldt jeg i søvn igen ved 4 tiden,uret ringede kl 6! Undervisningsdagen sluttede kl 15.30, retur på matriklen kl 17.30.

Er jeg træt? Også i den grad. Der er nu forbud mod at vække mig, hvis jeg laver det nummer en gang til.

HUSK DET

Når jeg læser om hukommelsesproblemer og om de forskellige typer hukommelse, går min hjerne i sort.

Jeg har svært ved at holde min opmærksomhed rettet mod det jeg læser.

Jeg har svært ved at holde koncentrationen, jeg bliver let afledt af lyde omkring mig.

Kort sagt min hjerne har bildt mig ind, at det er svært.

Forleden dag havde vi en rigtig dygtig neuropsykolog til at undervise, og han sagde; glem alt om de forskellige typer.

Husk at der er to slags hukommelse: der er den eksplicitte og den implicitte.

Den eksplicitte er den, vi kan være bevidste om, og den implicitte er den, vi ikke er bevidste om.

Den eksplicitte hukommelse kan være episodisk,dvs.det er hukommelse for begivenheder, ting vi forbinder med ting i vores liv. Den eksplicitte hukommelse kan også være semantisk, dvs. det er faktuel viden, så som Paris er hovedstaden i Frankrig. Det er noget, jeg ved, jeg ved måske ikke, hvor jeg ved det fra.

Den implicitte hukommelse er sådan noget som at cykle. Det gør jeg bare. Hvis jeg nu skal beskrive, hvordan jeg gør det? Det ville vist blive en lang forklaring og alligevel ikke fyldestgørende for alt, der skal til, for at jeg kan cykle. I den implicitte hukommelse ligger også det, man kalder klassisk betingning.Det klassiske eksempel er Pavlovs hunde, som vidste, at når klokken ringede, kom der mad. Til sidst savlede hundene blot ved klokkens lyd, der behøvedes ikke at komme mad. Sådan har vi også reaktioner, som ikke lader sig forklare.

Hvad så med korttidshukommelsen? Ud med det begreb! Arbejdshukommelse er en bedre betegnelse,arbejdshukommelsen tjener som et lager i kort tid, for at vi kan få lagret det, vi vil huske i langtidshukommelsen.

Min far kan ikke fastholde ting i arbejdshukommelsen og alligevel kan han huske noget. Det burde ikke kunne lade sig gøre, men det kan han. I nat sov jeg hos min far, jeg var kørt, inden han stod op i morges. Højst sandsynlig kunne han ikke huske, at jeg havde været der, men jeg havde skrevet et kort og sagt tak for weekenden, jeg havde også skrevet lidt om, hvad vi havde lavet,og at det var dejligt at jeg kunne sove hos ham, inden jeg skulle i skole.

Her til aften ringer jeg til min far. Han har været af sted hele dagen på et ældrecenter, hvor han hjælper til. Telefonen står ikke ved bordet, hvor kalender og breve ligger, så han er gået hen for at tage telefonen. Alligevel er det første, min far siger; tak for sidst, og da jeg nævner, at jeg sov der, spørger han ind til min skolegang. Det burde han ikke kunne huske, men det gør han alligevel!

Og nu håber jeg ved at have skrevet det her ned, at min hjerne har fundet en metode til at lagre denne viden. Jeg har således prøvet at give input via forskellige sansekanaler, jeg har læst på mine noter fra undervisningen, jeg har talt højt og jeg har skrevet det ned.

Og nu siger jeg god nat. En god søvnkvalitet er nemlig afgørende for opmærksomheden, koncentrationen og hukommelsen.

Sov godt.

FORUNDERLIGT

Godt nok er jeg vokset op med musik, mest i form af sang, men min mor spillede klaver, vi børn gik til klaverspil og senere blokfløjte og guitarspil.

Det kan godt være, korttidshukommelsen er forsvundet, og navneordene er på vej samme sted hen, men jeg har i dag haft min egen pianist, som spiller den ene melodi efter den anden med en finger, og meget sjældent rammer min far forkert tone. Det er forunderligt og dejligt.

UDEN ORD

Jeg kan ikke lade være. Når jeg er sammen med andre, i hyggeligt lag eller i fagligt lag, så snakker jeg. Jeg bliver absolut ikke rubriceret som værende hende den tavse, der bare lytter.

Og bare to dage i studiegruppe udløste kommentaren, kan du det, da jeg fortalte om retræte med tre dages stilhed.

Men jeg kan godt være stille.

Når mennesker får en hjerneskade og bliver ramt i venstre hjernehalvdel, er der stor risiko for, at sproget bliver ramt på en eller anden måde.

Tidligere havde man forestillinger om, at i det her område sidder sprogforståelsen og i det her område sidder evnen til at formulere sig. Det gør man for så vidt også i dag, men med den erkendelse at alt i hjernen hænger sammen. Hjernens nervebaner knytter sig sammen i neurale netværk på kryds og tværs i hjernen, så selvom man ikke er ramt nøjagtig i de to omtalte sprogområder, så kan man alligevel blive ramt på sproget.

Ved Alzheimer starter skaden i hippocampus, området for hukommelsen, og bevæger sig opover sprogområderne og videre frem mod frontallapperne, som er vores overordnede styreområde, og først til sidst bliver de motoriske områder ramt. Derfor ser vi jo også mennesker med svær Alzheimer, som forvilder sig bort, de har fysikken til at gå, men mangler det mentale overblik.

En af de sproglige skader er anomi, manglende evne til at sige ord, især navneord. Og gav du dig tid til at se de små tv-spots, vil du have oplevet en, som skulle købe en stor foret kuvert på posthuset, og hvordan hun klarede at forklare sig uden på noget tidspunkt at sige de tre ord.

Den skade kan du altså se både hos mennesket med Alzheimer, men også mennesket med apopleksi. Forskellen er så, at den første sygdom er fremadskridende, den anden er en akut skade, som forhåbentlig stopper der.

I denne weekend har vi besøg af min far, og jeg ser den fremadskriden af sygdommen, som langsomt sker. Vi taler ikke så meget, vi er sammen om musikken, om vores to hunde, om at gå ture og om at være sammen.

Det er helt fint for mig, jeg KAN nemlig godt være stille.

DER VAR ENGANG

en mand og en kone. Det var før, manden og konen blev til familie.

Konen havde mange ønsker til jul, og indimellem havde det unge par også snakke om, hvad man ikke gav hinanden i julegaver, og gryder var noget af det, konen absolut ikke ønskede sig.

En skønne dag, da julen nærmede sig, opdagede konen en pakke på kontoret. Nu var hun af den slags, som ikke ønskede at vide før juleaften, hvad hun fik, så hun blev ked af, at manden ikke havde gemt posen noget bedre.

Posen var fra en isenkræmmerbutik, og pakkens form mindede umiskendeligt om en gryde. Skuffet var den unge kone. Juleaften ændrede dét sig, da gaven viste sig at være fonduegryde med tilbehør. Se det var jo noget helt andet, det var nemlig meget moderne på det tidspunkt at samtale omkring fonduegryden i stedet for ude i køkkenet.

Årene gik. Manden og konen blev til familie med små børn, med store børn, med unge mennesker, og til sidst var manden og konen alene igen.

Konen fyldte år, det med ønskesedler til manden havde hun opgivet, han gik sine egen veje.

Morgenstunden oprandt med sang, en stor pakke blev sat foran konen. Da pakken blev åbnet, var det en gryde fra IKEA. Tak skal du ha, lød det pænt, for konen var godt opdraget.

Hvorefter manden fremdrog en mindre gave fra morgenkåben.

Han fik et stort smækkys lige på munden. Hvad fatter gør, er altid det rigtige.

Snip snap snude så er den historie ude

 

.

ET NYT ÅR

At blive vækket med sang.

At pakke gaver op med morgenhår og søvnige øjne.

Det er sådan en rigtig start på en fødselsdag skal være, selvom der ikke er børn hjemme længere.

Og aftenens pause fra studiet gjorde godt.

Jeg er klar til en dag med tid til både læsning, gåtur og formiddagste sammen med landmanden og medarbejder.

Må du få en god dag.

MOTIVATION

Motivation kræver meningsfuld aktivitet, målbare målsætninger og medindragelse. Det gælder for rehabilitering af mennesker med hjerneskade.

Det gælder vel også for os andre. Jeg er motiveret, jeg synes, emnerne indtil nu har været meningsfulde, og et mål kunne være, at den afsluttende opgave gav mig evnen til at se på dagligdagens udfordringer som sygeplejerske på et akut apopleksiafsnit med andre øjne.

Men hold da helt op som jeg røg ned i kulkælderen til morgen, godt jeg havde lang vej til kurset, så tårekanalerne kunne blive luftet.  Jeg er så træt lige nu, så jeg er taknemlig for, at min gruppe godtog mit foreslag om i går at arbejde igennem og så holde morgendagen fri til læsning.

Hjemkommet  her sent på eftermiddagen så jeg, at vinduespudseren havde været her, i morgen kommer rengøringshjælpen, så mon ikke jeg får tid og overskud til at ændre et tal i min profil i morgen?

De rene vinduer udvendige giver motivation til at få dem rene indvendige, men det venter jeg med til weeekenden. Fredag bliver en lang dag med et tungt, men spændende emne, nu mangler jeg kun 200 sider at læse til den dag! Og bagefter tager jeg min far med til Nordjylland, så kan vi hygge os hele weekenden.

Gospelkoret må klare sig uden mig i aften, jeg har ordineret en aften med tid til at rydde op, før den hvide tornade kommer i morgen og med tid til at læse krimi. Det er jeg motiveret for.

Må din dag have været motiverende for dig og andre.

UNDER HIMLEN FUGLE KVIDRE, SOLEN SKINNER OG SÅ VID´RE

Nå ja sådan er sangen jo ikke helt, men  hvor gør sol og fuglesang dog noget ved humøret.

Her sidder jeg med aftenssolen i ryggen, mens jeg skriver. Den laver skyggespil på bordet, mit ansigts kontur afspejles på skærmen, og på væggen tegner solens stråler store malerier.

Håber solen har været hos dig i dag.

HJEMMERITUALER

Elkedlen bliver sat over med vand til te, lidt spiseligt kommer på en tallerken, computeren bliver tjekket for mails, og min blog skimmes hurtigt for nye kommentarer.

Brændeovnen bliver fodret med træ. Jeg knaser vældigt med mit knækbrød med ost.

Teen skænkes op, og jeg er klar til en pause.

Jeg havde ellers en halv tepauseaftale med Liselotte, men min gruppe var måtte bruge længere tid end beregnet til at søge og finde den artikel, vi skal bruge til gruppearbejdet i morgen, så bilen med fører måtte hellere finde helt hjem på gården, inden aftentrætheden satte ind.

I aften venter en engelsk artikel og flere kapitler i min hjernebog.

Inden da skal aftensmaden klares. Min aftale med mig selv om ikke at forfalde til fast food under uddannelsen skal overholdes. Så oksefars fra fryseren er tøet op, i køleskabet ligger resterne af porrerne fra gårsdagens kartoffelsuppe, det skal blive til en variant af farserede porrer, men i ovn. Rødbeder, gulerødder, pastinakker og rødløg kan passende ryge ind i ovnen også. Så får jeg tid til lidt mere afslapning. Pauser skal der til.

Og hvor er jeg glad for at have jer herude. Bare det, at jeg skriver mine hensigter her, gør, at så skal de også overholdes.

God aften øskes I alle.

MANDAG MORGEN

Så er det, at jeg drømmer om at gå på hovedet i seng igen.

Men der hjælper ingen kære mor; det er mandag morgen, det er tid til en køretur og en skoledag.

I aften skal jeg nok finde min seng.

I går fandt jeg sundhedssporet. Som jeg skrev, der er helt klart plads til forbedringer af min kondition. Jeg syntes, vi gik til, men  vores tilstand kombineret med to hunde, skovveje med is og smat og tvivl om vejretning (dårlige undskyldninger findes der altid), så endte vi alligigevel i kategorien dårlig kondition.

Bagefter blev det tid til en tur ved stranden.

SØNDAG MED TID TIL LEKTIER OG FRITID

Søndagen lunter af sted, morgenavisen er læst, rundstykkerne er spist.

Strikkepindene bliver motioneret som pausegymnastk til hjernens udfordringer.

En tung moppedreng med masser af kloge ord om neuropsykologi skal læses. Jeg tager den i små bidder, jeg kender mig selv, læsetempoet bliver tvunget ned ved, at jeg stopper op og skal understrege eller resumere kapitler. Jeg er speedlæser, og ofte får hjernen ikke tid til at lægge det læste på lager.

Vasketøj er blevet lagt sammen, en feel-goodfilm står på pause lige nu, den skal følge mig gennem dagen.

En gåtur skal også på programmet, og jeg kender fælden; jeg vil så gerne have landmanden med, så jeg trækker ofte turen i håb om, at han tager med, og så kommer jeg aldrig af sted. Den gåtur, jeg har i tankerne, er et sundhedsspor, som jeg hørte om i radioen forleden dag. En afmærket rute, hvor man først finder sit BMI på en tavle, derefter går man ruten, mens man tager tid, og til sidst anviser tavlen, om man er i god form. Jeg er helt sikker på, at der er plads til forbedringer, og et af sundhedssporene ligger i nærheden af os, så hvad venter vi på?

NÅ! Landmanden snakker i telefon, jeg finder lige tilbage til hjernesporet.

Må du få en god søndag med plads til hjerneudfordringer, om de er af den fysiske eller mentale slags, OG plads til afslapning og hygge.

GÅ FOR HUKOMMELSE

I medlemsbladet fra Alzheimerforeningen slår man til lyd for motion med et velgørende formål.

Først i juni arrangerer Dansk Motions Forbund vandreture, hvor man kan gå 5 eller 10 km til fordel for Alzheimerforeningen.

Hermed en opfordring til at finde traveskoene frem, så du er klar til en velgørendsvandring i dit lokalområde.

I dag var der ingen flotte udsigter, svanerne flokkes rundt på markerne, men i dag kunne jeg kun høre deres konstante skræppen.

Laika er ikke mærket af sin alder, hun løber foran og har vældig travlt med at sanse, men heldigvis kan jeg kalde hende tilbage uden problemer.

Istvan får ros på lydighedskurset, landmanden og hund træner da også hver dag. Det er godt givet ud i den sidste ende, det er skønt at have hunde, som kan gå ved siden af os uden snor, og som kan kaldes til sig, uden at stemmen skal op i det skingre område.

Alle er fodret af, fjernsynet og landmand er klar til en omgang fodbold. Jeg snupper lige en time med faglæsning, og så vil jeg finde en DVD og strikketøjet frem til resten af lørdag aften.

Motion gør glad, motion giver energi, motion kan måske forebygge demens, det er da tre vægtige grunde til en gåtur selv i tåget vejr.

God lørdag aften til dig.

GIV TID

Nu er du måske begyndt at nynne en sang, men det er slet ikke den, der er emnet nu.

Hjernesagen har lanceret en kampagne for at sætte fokus på folk med afasi, altså folk der er ramt på sprogforståelse og/eller sprogdannelsen.

På diplommodulet havde vi en talepædagog til at fortælle lidt om prognoserne for afasiramte.

Man kan forbedre sit sprog, mest hvis man erkender, man har et problem, men der er en grænse, og det alt afgørende for en meningsfuld og god kommunikation er faktisk omgivelserne.

Har man en omgivelser, der forstår, at der skal tid til kommunikationen, at der er visse spilleregler, der skal overholdes, så kan den afasiramte opleve en god kommunikation. Desværre bliver mange afasiramte socialt isoleret. Vi andre trækker os tilbage, hvad skal man sige, hvordan skal man takle, når den afasiramte bliver frustreret og ofte vred (men ikke på dig og mig, husk det), hvordan kan man hjælpe bedst?

Giv tid er budskabet. Men kig her, for de afasiramte fortæller det meget bedre end jeg. Giv dig selv tid til at se de små spots.

SPREDTE BYGER NOGLE STEDER MED HAGL

Dagens to køreture på tilsammen godt 3 timer har budt på lidt af hvert vejrmæssigt. Det eneste jeg ikke fik, var torden, men ellers voldsomme regnbyger, voldsomme haglbyger, strålende solskin og livlig blæst.

I går blev vi introduceret kort til den motiverende samtale, og jeg har brugt samtalen til at snakke med mig selv.

Jeg og mig blev enige om, at det er ambivalent, at jeg på den ene side gerne vil blive fit for fight, og på den anden side hele tiden vælger computer, sofalæsning og indendørs gøremål frem for en god travetur!

Gårsdagens timer bød også på en lille øvelse med reflektiv lytning og opsummering undervejs af det, man hørte, som så skulle virke understøttende for den talende. Om det er det, der sætter ind, ved jeg ikke, men i går gik jeg 40 minutter, i dag gik jeg 50 minutter.

Jeg håber, motivationen holder, jeg kan jo blogge, læse, lave mad, strikke, vaske tøj, ordne regnskab, når mørket falder på, hvorimod traveture i mørke ikke er min spidskompetence.

 

TØM KØLESKABET

Der går lidt sport i at få brugt resterne i køleskabet. I Alt for damer sidste uge var der en god artikel med gode råd til at reducere madspild og med nyttige råd så som lugt til mælkeprodukter over sidste holdbarhedsdato, før du smider dem ud.

I går blev en halv pakke gær og mozzarella, som havde overskredet grænsen, brugt til en kartoffelpizza.

I dag blev en bøtte cremefraiche, som var i samme båd, brugt til en porre/skinketærte; en gummiost, som blev købt på en ostenødsdag, fik lov til at være strimler på bunden.

Har du gode restetips?

AF DEN GAMLE SKOLE

Jeg er fra den tid, hvor sygeplejerskeuddannelsen var lønnet, og vi var elever. Senere blev eleverne til studerende, og lønnen blev til SU.

Senere igen blev de studerende ikke kun sygeplejersker, men professionsbachelor i sygepleje. Med den uddannelse skal sygeplejersken gerne kunne leve op til kravene om at kunne finde den bedste viden indenfor et område og ikke blot gøre, som vi plejer, eller som jeg synes/tror/mener. Den giver også et indblik i forskning og udvikling af viden.

Der sker noget hele tiden verden over, på google kan du søge hvad som helst, og har man ingen viden om, hvordan man skal forholde sig kritisk til al den mængde information, kunne sygepleje og al anden praksis nemt blive et kæmpe tag selv marked.

Professionsbacheloruddannelsen giver også adgang til at læse specielle fag på universitetet, dvs at tage en kandidateksamen og senere hen en Ph.D grad.

Gennem årene er jeg via min praksis blevet skolet til at se på forskningslitteratur, at forholde mig kritisk til denne og se på, hvordan vi udvikler ny viden, når noget undrer os. Jeg er dog ikke klædt på til det rent udddannelsesmæssig, det er det, jeg nu er i gang med.

Som min leder siger, nu får du papir på det, du reelt har gjort i mange år. Jeg vil så sige, at jeg får udvidet min viden, jeg får nye måder at gå til søgning af viden, og jeg nyder det.

Den sundhedsfaglige diplomuddannelse er rettet mod sygeplejersker og andre sundhedsfaglige professioner, som har været uddannet i 2 år. Når jeg er færdig, har jeg samme muligheder som professionsbachelorer, men jeg har også fået udbygget min praksisviden; jeg har forhåbentlig fået underbygget det, jeg har erfaret, er godt, og fået øjnene op for, hvordan vi får understøttet vores praksisviden med forskning.

Min uddannelse strækker sig over 3 år med to moduler af 6 ugers varighed om året. Hvert modul skal bestås, så der er en afsluttende skriftlig eller mundtlig eksamen. Sidste modul er på 10 uger og kravene til afsluttende opgave noget højere end ved de andre moduler.

Dette modul er det eneste fagspecifikke modul, jeg skal på. Det handler om rehabilitering af patienter med neurolidelser. Vi er en blandet flok, vi er 4 fra det akutte område, der er en del fra fase 2, altså rehabilitering i sygehusregi og så er der enkelte fra kommunerne. Vi er flest sygeplejersker, men en trediedel er terapeuter. Min studiegruppe består af 4 terapeuter og så mig; det bliver spændende at være ene sygeplejerske i kurven, jeg glæder mig til at blive udfordret.

I dag er det store læsedag, jeg har brygget te, fundet litteraturen frem, boller er sat til hævning, der var 2 liter mælk med overskreden salgsdato, der skulle bruges.

Nu vil jeg fordybe mig i artikler om afasi, litteratursøgning og neuropsykologi.

Ha en god dag.

HJEMMEARBEJDE OG EN KLOG HUND

Der er helt stille i stuehuset. Landmanden arbejder ved computeren, jeg sidder i sofaen og læser det materiale, jeg faldt i søvn henover i går aftes. Hver har sin kop te, og jeg har tændt levende lys for at gøre morgenarbejdet lidt hyggeligt.

I bryggerset sover hundene, og udenfor høres motorsaven, den unge medarbejder er i gang med at trimme læhegnene.

Pludselig ringer telefonen, landmanden tager den, ser på nummerviseren og siger; det er fra min mobil!!!

Han løber ud i bryggerset for at finde sin mobiltelefon, og der ligger Istvan med mobilen mellem poterne.

Sådan kan man også få kontakt med sine mennesker!

GODE VENNER

Jeg fik ikke et ben til jorden i den bil. Landmanden og hans hund styrede ud i det blå, da vi tog på søndagsskovtursvandring.

Læg mærke til den nonchalante pote på landmandens skulder. Det er muligt, at man ikke er chauffør, men styr på tingene, det har man!

EN GOD START PÅ UGEN

Ha som om!

Her sidder jeg og blogger klokken tæt på midnat. Uret ringer i morgen klokken 6. Selv jeg, der ikke er matematiker, kan regne ud, at det ikke bliver til 7 timers søvn.

Starten er gået på studiet, jeg har læst og læst og kan mærke, at de grå hjerneceller skal prikkes lidt til. Hallo, det er nu I skal til at sætte jer ind i ord som egenkrop, fænomenologi, resonans, rehabilitering osv.

Skidt pyt, mon ikke jeg kan synge mig til energi under kørslen til Århus (1½ time) og efterfølgende gåtur til skolen. Der er nemlig ingen parkeringsplads ved skolen, men jeg kender et godt sted lidt derfra (hvor lidt eller langt er jeg ikke helt sikker på), hvor bilen bliver stillet.

Jeg glæder mig, glæder, glæder, glæder mig. Må jeg ikke blive skuffet!

Kjolen er strøget, tasken er pakket, de utallige kopier er gennemhullet og sat i mapper. Mit smukke penalhus er pakket med nyspidsede blyanter.

Jeg er klar!

FORÅRSFORNEMMELSER OG ET PAR SPØRGSMÅL

Vinduerne smækkes op, så luften kan fylde det indestængte indeklima. Svanernes sang høres, og ind imellem når jeg også at se, når de flyver formationsflyvning forbi mine vinduer.

Jeg hopper barfodet i et par sko, den kortærmede tunika får ingen trøje over sig, kameraet i hånden og to hunde til at falde over, vi er klar til at finde forårstegn.

Her hos os er det altid sent med sådanne tegn, så det eneste vi finder er dette. Påskeliljer eller vintergækker? Begge dele står foran stenen med vejnummer.

Himlen er blå, luften er alligevel kold, så en fleecetrøje ryger på, inden jeg fjerner dybfrosne hundelorte fra gårdspladsen. Jeg vælger den lille skovl, på den måde skal jeg gå mange gange, og hverdagsmotionen er garanteret.

Indenfor er luften frisk, vaskemaskinen gør sit arbejde, egentlig er alt det her lørdagsaktiviteter, men i går sad jeg og spiste mig gennem et diamantbryllup og snakkede mig ind på lidt nærmere bekendtskab med de andre jagtkammeraters fruer. Vi nød maden, selskabet, solen og den smukke udsigt fra restaurantens vinduer.

Jeg håber, jeg kan lokke landmanden ud på en ordentlig travetur, inden jeg skal til at gøre mig klar til morgendagens studiestart.

Som mine unge kolleger sagde, husk nu at spidse blyanterne og pak tasken. Ja mor, det skal jeg nok :-)

Og spørgsmålene?

Når man nu i skyndingen, og for at undgå madspild, skyllede spinatblade og smed dem i fryseren, kan jeg så bare smide dem i kogende vand et par minutter og bruge dem som fyld sammen med feta i fiskefileter?

Når jeg nu strikker Baktus og gerne vil have lidt mønster ind i retstrikken, har du så nogle ideer til det?

Må du få en dejlig søndag, den første i den første forårsmåned

MENS JEG VÅGNER

Mens søvnen fortrænges af vågenheden, fyldes min hjerne af tanker, som følger mig, mens jeg nyder  morgenens sol, giver hundene mad, brygger te og laver frisk morgenstartsmad.

“det er ikke retfærdigt” “ det er ikke et liv”

Jeg kan godt forstå, når livet vælter, når ens kære dør eller bliver ramt alvorligt af sygdom eller ulykke, at man tænker sådan.

Men hvornår er sygdom og død retfærdig? Døden kan være nådig, døden kan komme på det rette tidspunkt, når livet er klar til det, men retfærdig? Sygdom kan ikke være nådig, sygdom er grusom, hård, nådesløs osv, men retfærdig?

Det er kaos, når ens kære pludselig ikke kan gå, ikke kan tale, ikke er den, han/hun var tidligere pga hjerneskade. Den værste situation er for mig den, som er beskrevet i bogen og filmen Dykkerklokken og Sommerfuglen. Når hjernens overordnede funktioner er sluppet, men forbindelsen fra hjerne til krop er kappet. Man er låst inde i sin krop – locked-in syndrom.

Som den professionelle person i det kaos kan man nemt blive trukket med, trukket med ned i følelsernes hav. Så er vi alle modløse, deprimerede, vrede, afmægtige, og hvordan kan vi så hjælpe og støtte? Hvordan kan vi så hjælpe med at finde styrken til at leve med dette livets faktum, at livet ikke er mere, som det var, og til at leve livet, sådan som livet nu er?

For nogle uger siden skrev jeg i en sygeplejejournal, at vi som plejepersonale måtte være gnisten og motivationen. Jeg var blevet trukket ned, jeg var så fyldt af den ramte og de pårørendes følelser, at jeg næsten ikke kunne yde sygepleje. Jeg skrev linjerne, og så gik jeg ind til patienten med fokus på det lyse, jeg skjulte ikke, at det var hårdt, men jeg påpegede de fremskridt, jeg kunne se.

Livet spørger os ikke om, hvad vi kan klare, livet er livet med modgang og medgang. Vi mennesker er blevet så vant til, at vi kan styre alt, vi kan flyve til månen, vi kan kommunikere med alle overalt på jorden, vi kan flytte hjerter fra en krop til en anden, men vi kan ikke styre livet.

Der er dem, der så mener, at det er i orden at give en dødbringende sprøjte. Det mener jeg ikke.

Der er mennesker, som kommer ind med en blodprop i hjernen, som forårsager stor skade, hvor der bliver stor væskeansamling omkring hjerneskaden.Her kan man hos folk under 60 år fjerne en del af hjerneknoglen, så der bliver plads til hjernen og dermed forhindre død. Man kan ikke forhindre den hjerneskade, der allerede er sket. Så det er ofte mennesker med store handicap og som har brug for hjælp i hverdagen efterfølgende. Her har man spurgt, om de fortrød, at de var blevet opereret, og ingen har sagt ja. Havde man ikke opereret, var 80 % døde og de sidste 20 % havde haft meget svære handicap. Det, synes jeg, er tankevækkende. Det kan godt være, at svaret havde været anderledes, hvis man havde spurgt de pårørende, men de ramte havde ikke fortrudt.

Lev mens du gør det. Elsk mens du tør det

eller som Lars Lilholt synger : og måtte du leve alle dine dage.

I denne uge, der kommer, skal jeg til diamantbryllup hos landmandens jagtkammerat og frue. Tænk at få lov til at leve sammen i 60 år, tænk at kunne gå på jagt, når man er 80 år, tænk at have lyst til stor fest, når man er nået den alder. Det er dejligt, og jeg vil nyde festen sammen med dem.

Må din dag blive fyldt med livets positive sider.

LYS MÅ DER TIL

Det lysner om morgenen, mørket trænges stille og roligt væk.

Jeg kigger billeder og falder i staver over sommerhalvårets billeder.

Længslen efter sol og varme rører på sig. Det skal nok komme, men for tre år siden har jeg taget snebilleder i påsken sidst i marts, så jeg ved, at det kan vare noget tid endnu.

Gårdspladsen er glat som en skøjtebane, og isen på pladsen er ujævn som en pløjemark, så jeg tripper roligt af sted. Der ligger stadig sne på græsplænen og rundt om gården.

Men lyset har ændret sig, trods gråvejr er der nu anderledes lyst om dagen end for en måned siden, så lige pludselig sker det lille mirakel, som sker hvert år.

Forårsblomster popper frem, buske står med knopper, drænrør begynder at løbe igen med overskydende vand fra marken, små blade folder sig ud, traktorerne kører ud fra maskinhuset, landmanden får et meget koncentreret blik i øjnene og er absolut ikke nærværende. Viben kommer, andre fugle støder til, alt grønnes og vinterens mørke pakkes ned til næste gang.

Nu vil jeg pakke arbejdstasken og gøre mig klar til en aftenvagt.

Må resten af denne dag møde dig lyst og kærligt.

MENS JEG VENTER

Hos min læge kan man ringe og få telefonkonsultation, det kan man sikkert alle steder.

Hos min læge er det sekretæren, der er indgangsvejen, og der er nummertæller på telefonsvareren, mens man venter. (du er nu nummer to i køen)

Sekretæren sørger så for at fordele patienterne til de enkelte læger.

Hos min fars læge ringer man på et direkte nummer til lægen, og der er ingen nummertæller eller telefonsvarer, endnu er det ikke lykkedes mig at komme igennem på den halve time, der er telefonkonsultation. Jeg møder konstant optagetonen.

I dag er det slet ikke vedrørende min far, men mine forældres gode veninde på snart 90 år, som har brug for min hjælp til at forklare lægen, det hun selv har svært ved at forklare.

Jeg kan blive noget så irriteret over nummertællere, men hellere det end en optagetone, jeg tænker hele tiden, mon der er noget i vejen med telefonen. Ved nummertælleren føler jeg, at jeg er kommet igennem, men blot står i kø.

Jeg si'r: Hallo, hallo
Jeg ved godt, du er hjemme
Ka' du ikke ta' og ta' din telefon?

HOV nu er der klartone, jeg smutter :-)

UDHVILET?

Føj for den

At vågne 10 minutter, før jeg skulle være mødt, er ikke sjovt.

Og så på denne sidste dagvagt, hvor alt skulle klappe, for at jeg kunne sige færdig arbejde inden start på diplomuddannelsen. I forvejen skal jeg møde 1½ time før aftenvagterne de næste dage pga personalemøde og et afsluttende møde i en arbejdsgruppe. Nu må jeg møde tidligere, så jeg med god samvittighed kan sætte mig på skolebænken mandag morgen.

Og jeg føler mig ikke en gang udhvilet. Jeg tager mig lige en lille tepause.

TOMMELIDEN

At gå på makrosjov er lidt som at blive en lille bitte pige. Fokus ændres, og alt ser ganske anderledes ud end vanligt.

Nogle dage gad jeg godt putte mig i høstanemonens seng og bare kigge på de gule vifter, mens de hvide kronblade skærmer mig for omverdenen.

Makroleg hos Catarina