Nu er du måske begyndt at nynne en sang, men det er slet ikke den, der er emnet nu.
Hjernesagen har lanceret en kampagne for at sætte fokus på folk med afasi, altså folk der er ramt på sprogforståelse og/eller sprogdannelsen.
På diplommodulet havde vi en talepædagog til at fortælle lidt om prognoserne for afasiramte.
Man kan forbedre sit sprog, mest hvis man erkender, man har et problem, men der er en grænse, og det alt afgørende for en meningsfuld og god kommunikation er faktisk omgivelserne.
Har man en omgivelser, der forstår, at der skal tid til kommunikationen, at der er visse spilleregler, der skal overholdes, så kan den afasiramte opleve en god kommunikation. Desværre bliver mange afasiramte socialt isoleret. Vi andre trækker os tilbage, hvad skal man sige, hvordan skal man takle, når den afasiramte bliver frustreret og ofte vred (men ikke på dig og mig, husk det), hvordan kan man hjælpe bedst?
Giv tid er budskabet. Men kig her, for de afasiramte fortæller det meget bedre end jeg. Giv dig selv tid til at se de små spots.
Jeg har haft afasi tæt på.. Tid er meget vigtigt, og at lytte til tonefaldet og observere kropssprog, nogle gange bliver der sagt Ja når en afasiramt mener nej, og omvendt.. :-) At synge sammen med dem er også helt suverænt.. gamle sange de kender kører uden om det beskadigede område i hjernen, og flyder helt frit.. :-) Det gælder meget om at give gode oplevelser og sejre.. Der er såmænd nederlag nok, når man er afasiramt.
SvarSletInge, du har så ret, der er nok af nederlag, så gode oplevelser med nogen, der vil synge, bruge tid med fokus på al kommunikation, både med og uden ord, kan man ikke få for mange af :-)
SvarSlet