søndag, marts 06, 2011

FORÅRSFORNEMMELSER OG ET PAR SPØRGSMÅL

Vinduerne smækkes op, så luften kan fylde det indestængte indeklima. Svanernes sang høres, og ind imellem når jeg også at se, når de flyver formationsflyvning forbi mine vinduer.

Jeg hopper barfodet i et par sko, den kortærmede tunika får ingen trøje over sig, kameraet i hånden og to hunde til at falde over, vi er klar til at finde forårstegn.

Her hos os er det altid sent med sådanne tegn, så det eneste vi finder er dette. Påskeliljer eller vintergækker? Begge dele står foran stenen med vejnummer.

det spirer

blå himmel

Himlen er blå, luften er alligevel kold, så en fleecetrøje ryger på, inden jeg fjerner dybfrosne hundelorte fra gårdspladsen. Jeg vælger den lille skovl, på den måde skal jeg gå mange gange, og hverdagsmotionen er garanteret.

Indenfor er luften frisk, vaskemaskinen gør sit arbejde, egentlig er alt det her lørdagsaktiviteter, men i går sad jeg og spiste mig gennem et diamantbryllup og snakkede mig ind på lidt nærmere bekendtskab med de andre jagtkammeraters fruer. Vi nød maden, selskabet, solen og den smukke udsigt fra restaurantens vinduer.

Laika og Istvan

Jeg håber, jeg kan lokke landmanden ud på en ordentlig travetur, inden jeg skal til at gøre mig klar til morgendagens studiestart.

Som mine unge kolleger sagde, husk nu at spidse blyanterne og pak tasken. Ja mor, det skal jeg nok :-)

Og spørgsmålene?

Baktus

Mormors løber

Når man nu i skyndingen, og for at undgå madspild, skyllede spinatblade og smed dem i fryseren, kan jeg så bare smide dem i kogende vand et par minutter og bruge dem som fyld sammen med feta i fiskefileter?

Når jeg nu strikker Baktus og gerne vil have lidt mønster ind i retstrikken, har du så nogle ideer til det?

Må du få en dejlig søndag, den første i den første forårsmåned

11 kommentarer:

  1. Spinaten, vil jeg mene du sagtens kan smide i kogende vand og bruge som fyld.


    Strikkeriet, ved jeg ikke en bjælde om, men jeg glæder mig til at se hvad andre foreslår :-)

    SvarSlet
  2. "Når man nu i skyndingen, og for at undgå madspild, skyllede spinatblade og smed dem i fryseren, kan jeg så bare smide dem i kogende vand et par minutter og bruge dem som fyld sammen med feta i fiskefileter?"

    Hmmm dér med spinat skal man være påpasselig med - der er noget med at man ikke må genopvarme spinat. Se mere her: http://www.kandu.dk/spg76801.aspx

    Dejligt at du ellers vil undgå madspild - der er vi glade for at høre. Vores reste-kogebog udkommer i morgen, hvor der er masser af tips til mindre madspild.



    Bedste hilsener,
    Selina Juul
    Stop Spild Af Mad

    http://www.stopspildafmad.dk

    SvarSlet
  3. Jeg kan ikke se at der skulle være noget i vejen for at smide spinaten i kogende vand og bruge den. Det med at passe på med at genopvarme spinat gælder jo netop kun ved genopvarmning, og ikke optøning. Det lyder jo som om du frøs det friskt ned.

    Der findes en variant af Baktus som hedder Lacy Baktus og har et simpelt hulmønster.

    SvarSlet
  4. Therese, så venter vi to i spænding :-)

    Selina, tak for din kommentar, det er netop jeres skriverier, som får mig til hele tiden at tænke på at undgå madspild :-)
    Jeg mener så lige som Laura skriver, at jeg ikke genopvarmer, men smed frisk spinat i fryseren, så jeg prøver :-)

    Laura, som jeg skrev ovenfor, så tænker jeg som dig angående spinaten.
    Tak for tippet, jeg må prøve at google det mønster, for det var nemlig et simpel hulmøsnter, jeg var ude efter :-)

    SvarSlet
  5. "Selina, tak for din kommentar, det er netop jeres skriverier, som får mig til hele tiden at tænke på at undgå madspild :-)"

    He he dejligt du er med på anti-madspilds bølgen, Lene! :-)

    Du må gerne maile til mig på info@stopspildafmad.dk - så finder jeg ud af dét med spinaten med een af vores prof. kokke (da jeg selv er ikke kok). Jeg mener at der er noget med spinat og varme, som man skal passe på med - men jeg er ikke 100% sikker på det.


    Kærlig hilsen,
    Selina

    SvarSlet
  6. De små forårsblomster er længere fremme hos dig, Lene, end de er i min have. Sikke nogle dejlige billeder!

    SvarSlet
  7. Jeg ved intet om spinat og strik... til gengæld tror jeg det der kommer op af jorden er krokus.. sådan en hvid hinde har mine i hvert fald :-)
    hehe.. måske ved jeg heller ikke en pind om blomster.. ;-)

    SvarSlet
  8. Nu er det jo nok for sent, men jeg ville dampe spinaten i lidt smør. Der er sikkert lidt væde i spinaten fra frysningen. Kogning lyder som hård behandling, af så finr blade.
    Jeg kender ikke modellen i strikkeriet, men hvis ikke der bliver ballade med evt. ind eller udtagninger. Tja, så er der vel både rib , lidt glat, et par snoninger. God fornøjelse med spinat og strik.

    SvarSlet
  9. Inge kom mig i forkøbet. Igen... men jeg synes også, at de små blomster in spe mest ligner krokus.
    De baktusser, jeg har strikket, har været i meleret garn, hvilket har givet mønstret, men ja, et simpelt 'slå om og tag to sammen'-mønster vil sikkert gøre sig fint.
    Jeg kan ikke se, hvorfor du ikke skulle kunne bruge spinat, der bare har været frosset - man kan da købe masser af frosset spinat i supermarkederne.

    SvarSlet
  10. Selina, jeg har læst, at det kun er ved genopvarmning, problemet er, og jeg genopvarmede ikke noget :-) så jeg kastede mig ud i forsøget og det smagte godt :-)

    Tak Madame, jeg troede vi var helt bagud her :-)

    Inge, i så fald ved jeg ikke hvor de krokus blomster kommer fra, jeg har ikke plantet dem :-)

    Tak Folehave :-) Jeg smed dem i kogende vand i 2 minutter. Og det strik må jeg lige kigge på i morgen aften :-)

    Ellen, lige min tanke om spinaten :-) Og jeg må prøve mig frem med det slå om osv :-)

    SvarSlet
  11. Hej Lene
    Der er en udgave som hedder lacy baktus med hul mønster
    http://www.flickr.com/photos/83952633@N00/3646583926/

    kh Anette

    SvarSlet