fredag, december 31, 2010

GODT NYTÅR

Kære alle

Må denne sidste aften i det gamle år være god ved jer og jeres kære.

Et velsignet Nytår ønskes I alle.

Kærlig hilsen Lene

DSC02888

onsdag, december 29, 2010

STOP

Istvan respekterede den nye dørmand, men der blev gøet noget af hr grågås. Den bliver nok ikke ved at virke som stopskilt til køkkenet.

DSC02858

Landmanden leger konstant med min julegave fra ham, så meget at jeg som det første, når jeg træder ind af døren, bliver spurgt om dit og dat, man kan da godt mærke, at han holder juleferie.

STOP – jeg skal ha benene op og en kop te, der skal en hjernepause til, før jeg kan svare på alle de spørgsmål.

Datteren ligger syg igen, svigerdatteren skranter, søn og fætter spiller skak, landmanden er forsvundet ind til computeren, hvor der vist købes musik for mine penge, til min julegave :-)

Jeg tror, jeg går i gang med aftensmaden; frikadeller og stuvet hvidkål, som selvfølgelig skal serveres med kanelsukker.

tirsdag, december 28, 2010

Test

Landmanden synes åbenbart, at fruen skal udfordres. Så nu sidder jeg og fumler med iPod og har brugt 1,5 time i forsøg på at opdatere den. Jeg opgiver! Nu prøver jeg så at blogge fra den :-)

mandag, december 27, 2010

HERFRA MIN VERDEN GÅR

Selv om jeg ALDRIG skulle giftes med en landmand, så valgte tømreren, jeg blev forelsket i, at uddanne sig til landmand, og så blev det sådan alligevel! En af goderne ved det (udover en dejlig mand) er den skønne natur omkring os.

DSC02819

DSC02820

DSC02824

DSC02826

En skøn travetur med med udsyn til rådyr, fasaner, skov, sø og snevidder blev en del af min fridag.

DSC02829

DSC02839

OP TIL OVERFLADEN

“Hun var ved at være træt, det har været en herlig tur, men nu trænger hun til ny luft, der er et hul, hun stiger op, lyset og luften omfavner hende, hun trækker vejret dybt ned i lungerne, det gør godt.”

Denne sidste uge har været hård for mig, kombinationen af arbejdsdage, hvoraf nogle var selvvalgte, var ved at gøre mig åndeløs. Selv når jeg kunne sove, kunne jeg ikke sove. Hjernen holdt aldrig fri.

DSC02793

Juleaften blev lige så skøn som  altid, vi havde besøg af min far og min yngste søster, og de overnattede her. For at kunne sidde og grine sammen med dem julemorgen (jeg elsker at grine, og hvor har jeg grinet og snakket de sidste par dage) valgte jeg aftenvagt 1. juledag, og for at kunne være sammen med min herlige svigerfamilie 2. juledags eftermiddag og aften, valgte jeg dagvagt i går. Så 1. juledag sagde jeg god nat til patienterne, og 2. juledag sagde jeg god morgen til patienterne.

DSC02795

DSC02790

Nu har jeg fri i to dage, og jeg glæder mig til at holde fri. Alle fik ordre på i aftes, at jeg skulle sove, så længe jeg kunne, så ikke noget med at vække mig! Det blev så 9½ time, og efter at have været oppe i et par timer er jeg allerede træt igen ;-)

Datteren og sønnen skal køres til staden, senere skal der traves en lang tur, og så smider jeg mig i en sofa, finder DVDkassen frem og slapper af,  nu er mine juledage kommet.

Må I finde fred og nydelse i den måde jeres 3. juledag former sig på.

lørdag, december 25, 2010

JULENAT

Udenfor var det helt mørkt. Men højt oppe på himlen lyste og tindrede stjernerne. Det var nat i Betlehem.

Og i den stille, mørke nat skete der noget forunderligt i den fattige stald i Betlehem. Der skete det forunderligste, dejligste, der kunne ske på denne jord.

Da fik Maria sit barn, englen havde talt til hende om.

Det var så lille. Lige så lille og hjælpeløst som alle nyfødte småbørn.

Det så også ud som et helt almindeligt lille barn, Men det var noget særligt. Det var et helligt barn. Det var Guds søn!

Guds søn var blevet født i en stald. Og ingen andre vidste noget om det.

julekrybbe

Fra Børnenes Bibelbog af Anne de Vries og en del af det juleevangelie, vi læste op i aftes.

torsdag, december 23, 2010

VED JULETID

Kære alle, som læser med her.

I og jeres kæreste ønskes en glædelig jul. Må juledagene være gode ved jer, og må I få tid til at nyde dem, I har kær.

Kærlig hilsen Lene

DSC02749

DSC02744

DSC02759

søndag, december 19, 2010

JAGTEN PÅ JULETRÆET

Sønnen kommer først hjem på tirsdag, så skulle vi vente med juletræet til da? Det gjorde vi sidste år og havde svært ved at finde et pænt træ. Sønnen sagde, vi godt måtte tage af sted i dag, hellere ikke være med og så have et pænt træ var ordene.

Både søn, datter og landmand har meget bestemte meninger om juletræets udssende, så jeg blander mig udenom.

Nu er juletræet fundet, frokosten spist, hundene sover, fjernsynet viser håndbold, og datteren har ønsket bondeklejner til eftermiddagsteen, så jeg må hellere i gang.

I dag fik vi lækker julete i kalendergaven fra søn og svigerdatter, den passer perfekt til bondeklejner.

DSC02739

Ha en god 4. søndag i advent.

PS jeg havde tabt en rund ring til mit kamera, som skulle filtrere lyset. Mon det er derfor billedet er så blåt? Ringen lå foran døren herhjemme, man har lov til at være heldig.

lørdag, december 18, 2010

HJEMME IGEN

Heldigvis holdt det op med at sne og fyge, inden datteren og jeg skulle køre de sidste kilometer hjem til gården, for jeg havde besvær med at se vejen på vej ud. Sneen lå tæt hen over vej og marker, og selvom sneen var nem at køre igennem, så var min skræk at køre af vejen, for så sad vi fast.

En træt datter, en træt mor, en god brændeovn, en lur til den unge, en hyggebog til den ældre.

DSC02734

Lørdagsafslapning, når det er bedst.

HVAD DU ØNSKER SKAL DU FÅ!

Jeg havde nu bare tænkt på et lille drys, så datteren kom hjem til et sneklædt landskab. Nu håber jeg kun, at jeg kan hente hende i eftermiddag.

DSC02730

DSC02728 

DSC02731

Landmanden ryddede gårdplads og offentlig vej, før han drog af sted. Han er så heldig, at en kammerat har indbudt ham med til semifinalerne i EM-håndbold!

Vi samlede sovesofa og den ene reol i aftes. Landmanden sukker altid dybt, inden vi går i gang, han er ikke til brugsanvisninger, men ved IKEAs møbler kan han ikke selv regne systemet ud. Jeg elsker brugsanvisninger, det er lige som at samle Lego, så jeg læser og studerer, mens landmanden skruer og regerer. Vi er et godt makkerpar, selv om landmanden får et par dask (blide) oven på hovedet, han skal tale pænt til mig, også selvom det driller :-)

Nu har jeg 3 timer til at få skik på de to værelser, inden jeg drager ud i snevejret. Sæt i gang!

Må I alle få en lørdag fyldt med glæde og nærvær.

fredag, december 17, 2010

MORGENGYMNASTIK PÅ TYSK

Det havde væltet ind med patienter i går aftes, så nattevagten havde mange beskeder til os.

Morgengymnastikken skulle vi nu ikke snydes for.

Jeg hentede afspilleren og trykkede på play, og i stedet for en meget rolig dansk kvindestemme, som bad os strække os, tonede Jingle Bell ud af højtaleren på tysk.

Den tog vi så, hold da op som lattermusklerne blev rørt. Herefter blev der stille, vi gik i gang med rapport i de små grupper og pludselig hørte vi en høj latter. Ingen tvivl. Vores afdelingsygeplejerske var ankommet.

Årsagen til latteren fandt vi hurtigt ud af.

Bag på hendes kontordør var hængt en stor plakat op af vores tyske sanggymnastikinstruktør.

Det blev en god morgenstart takket være vores juledrillenisse, som efterhånden har drillet os alle.

torsdag, december 16, 2010

JULEN KOMMER FØREND VI VED DET

Her sidder jeg og nyder småkager og en kop te.

Vi har været på handel. Vi har været i Ikea.

Nu er der købt reoler til de to værelser samt en sovesofa, så søn og svigerdatter kan sove godt, når de kommer hjem, og begge værelser kan fremstå mere ryddelige end nu.

Men hvad med juleforberedelserne?

Julegaver? ikke en eneste.

Juletræ? Først på søndag, så datteren kan være med.

Julepyntning af huset? En tyvendedel af kassernes indhold er kommet frem.

Indkøb af mad, konfekt, slik, sodavand og hvad der ellers skal bruges i helligdagene? Ingenting, men flæskestegen er bestilt, og kartoflerne leverer vi selv.

Til gengæld har jeg massevis af hjemmelavet leverpostej i fryseren, hjemmelavet sylte og hjorterullepølse i køleskabet. 4 forskellige slags småkager har jeg også bagt. Så vi kommer ikke til at sulte.

Jeg satser på et juleboost af energi fredag eftermiddag efter arbejde. Det bliver jul uanset hvad, og så længe vi har hinanden, er alt godt.

onsdag, december 15, 2010

DAGENS POSITIVE

Datteren blev dårligere sent i går aftes, feberen steg, vejrtrækningen blev mere besværet og hjertet hamrede afsted.

Det er svært gennem en telefon og især som mor at være objektiv, så jeg bad datteren ringe til vagtlæge.

Han havde ingen problemer med telefonkonsultation, mente at det hele skyldtes den høje feber, så af med dyne og varmt tøj, fordi datteren havde haft kulderystelser, og så kunne datteren ringe om en time, hvis hun stadig havde det dårligt, for så skulle hun omkring skadestuen.

Efterfølgende snakkede datteren og jeg i telefonen, det er ikke sjovt at være alene og syg, men vi blev enige om, at hun måtte ringe til os igen, hvis hun stadig havde det dårligt.

Det blev der ikke brug for, datteren har det bedre nu, penicillinkuren er begyndt at virke.

En lille krølle på historien er, at datteren næsten  var faldet i søvn efter nattens samtaler, da telefonen ringede, det var lægevagten, der ville høre, hvordan datteren havde det. Det kalder jeg en omsorgsfuld læge!

Eller som en kollega tørt sagde, han var nok blevet bekymret over den enlige studerende, tænk hvis nu han havde fejlvurderet sagen. Jeg synes dog stadig, at han viste omhu, og at patienterne ikke bare var et nummer i telefonkøen.

tirsdag, december 14, 2010

EN KILOMETER

Skumringstimen var i fuld gang, da to hunde og to mennesker drog ud på en lille travetur.

Vejen er glat og med en lille hund er det lettere at gå på marken, nu hvor frosten gør jorden hård.

Ned ad den ene mark, hen bag skoven og majsmarken og så ned til vejen ad den anden mark.

Og nu tror jeg, at jeg har brugt det rigtige ord.

En kilometer, men det føles som mere, og da aftensmaden var spist, faldt menneskene i søvn. Den lille hund boltrede sig til gengæld i bryggerset.

Istvan har lært at åbne skydedøren til skabet med sko og jakker! Hvorfor var det, at jeg smed børnesikringsdimserne ud?

DSC02721

MØDET

Ethvert møde med et andet menneske rummer uanede muligheder.

Den måde, vi bliver mødt på, er afgørende for den måde, vi opfatter tilværelsen på.

Såre simpelt men vældig svært at praktisere.

Forforståelsen, den vi allerede har dannet os inden mødet med det andet menneske, spiller ind.

Vores indstilling til det at møde et andet menneske ligeså.

En sygeplejeteoretiker Kari Martinsen har udviklet en omsorgsteori, hvor hun bl.a inddrager den danske filosof KE Løgstrup. Jeg har desværre ikke læst noget af de to endnu, men jeg stødte på udtrykket, at vi som sygeplejersker i mødet med et andet menneske bærer en del af den andens liv i vores hænder. Det er et smukt udtryk og stiller store krav til plejepersonalet at kunne leve op til denne etiske fordring.

Her fandt jeg et citat fra Løgstrup:

»Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden den skikkelse. Hvilken vidde og farve den andens verden får for ham selv, er jeg med til at bestemme med min holdning til ham. Jeg er med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig - og ikke mindst er jeg med til at gøre den truende eller tryg. Ikke ved teorier eller anskuelser, men ved min blotte holdning. Hvorfor der er en uudtalt, så at sige anonym fordring til os om at tage vare på det liv, som tilliden lægger i vor hånd.«

Jeg har gennem meget lang tid tænkt meget over plejepersonalets møde med patient og pårørende. Vi får roser på min afdeling, men også tidsler. Og selvom roserne er i overvældende flertal, så er det de enkelte tidsler, der interesserer mig, for hvordan kan vi som personale kan blive bedre til at møde de mennesker, som har en forforståelse til sygehusvæsenet, som gør det svært for dem at møde os med tillid.

Det har jeg ikke et svar på, så jeg tænker videre.

Må du få en tirsdag, hvor tilliden blomstrer i mødet med andre mennesker.

DSC02677

mandag, december 13, 2010

MANDAGSSTILHED

Aftenens vagt sidder i kroppen, men allermest mentalt. Så er det godt at vide, at jeg har to ledere, der er villig til at tage en telefonsnak. I dag var det min souschef, som lyttede.

Hverdagens gøremål med tøjvask, oprydning, indkøbslister osv bliver gøremål, som bygger bro fra arbejde til fridag.

DSC02707

DSC02708

En god travetur med hundene giver frisk luft.

DSC02711

Solen finder sin vej gennem ruderne, mens jeg taler med datteren. Der er langt til København, når ens barn pludselig er blevet syg, heldigvis har en veninde været på besøg med suppe, og lillebror kommer forbi, når dagens studie er færdig. Mor her bidrager med at betale taxaen til lægen, så vi kan få afklaret, om det er lungebetændelse, den unge studerende har.

Ude i køkkenet er der stillet an til den store juleproduktion;

der ligger grisehoved og skanker i saltlage og tør op, klar til at blive kogt til sylte i aften;

der ligger slaget fra en hjort og tør op, klar til at blive rullet om persille, bacon og løg og kogt til rullepølse i aften;

der står et fad med hjortelever og tør op, klar til at blive omdannet til leverpostej i aften;

i gryder ligger poser med blommer og tør op, i aften skulle de gerne være blevet til blommechutney og blommesyltetøj.

Jeg nyder lige min mandagsstilhed lidt endnu, inden der skal handles ind til aftenens kokkerier.

Nede i gangen står alle julekasserne og indbyder til at blive åbnet, de får lov at vente til i morgen.

DSC02715

Må din mandag blive god.

søndag, december 12, 2010

BAMBI PÅ GLATIS

Man skal se sig for, når man går ude, om det er på gårdspladsen, på markerne eller på vejen.

DSC02688

I nat var jeg ved at falde, da jeg luftede Istvan. Jeg kom til at tænke på, hvis jeg faldt og brækkede benet, og landmanden sov den sødeste søvn i soveværelset med min mobil i samme rum. Det kan være, vi skal til at have mobil med, når vi lufter hundene.

DSC02699

Det går rigtig godt med de to hunde nu, de kan være i bryggerset sammen nu både om dagen og om natten.

DSC02702

Sådan en ekstra feriedag i går smager af mere, men der er kommet flere plejekrævende patienter, så jeg må til at gøre mig klar.

Ha en god 3. søndag i advent.

lørdag, december 11, 2010

ENGLESANG

Dagens gave i julekalenderen fra søn og svigerdatter var en træengel, og den passer perfekt i vinduet sammen med de røde glaslyseholder.

Så nu har jeg også engle i vinduerne.

Ganske langsomt indfinder julestemningen sig.

DSC02682

LØRDAGSBILLEDE

DSC02673

JEG VAR KLAR

Min aftenvagt i går forløb således.

Vi har meget få patienter lige nu, og flere af dem er lettere ramt. Det gør ikke angsten for det, der er sket mindre, tværtimod så tror jeg, at man tænker endnu mere over, hvad der kunne være sket. Det kræver en anden sygepleje, end når patienter skal have hjælp til alt.

Vi var en færre på arbejde, for vi prøver virkelig at tænke økonomisk og får kolleger til at afspadsere eller tage feriedage, når der nu er så stille og roligt. Min opgave fra arbejdsstart var at modtage en ny patient med lette symptomer, der er ingen tvivl om, at den psykiske reaktion kommer i løbet af de næste dage. Derudover havde jeg en patient, som egentlig måtte gå på weekend, men jeg kunne se, at der var så mange ting, der ikke kunne falde på plads mentalt, så den weekend ville blive fyldt med uro. Heldigvis havde vores bagvagt tid, så han satte sig ned, viste scanningsbilleder og tog en god snak. Det var en anderledes rolig patient, jeg ønskede god weekend til.

Vi tog elevatoren ned sammen, for samtidig med samtalen blev der meldt en mulig trombolysekandidat.

Lad mig slå fast med det samme: trombolysebehandlingen på Aalborg sygehus er ikke sparet væk, og jeg ville ønske, at alle nordjyder var opmærksomme på den funktion og ikke bare ser tiden an, for vi får ikke nær så mange til trombolysebehandling som andre steder i landet.

Lægerne og jeg tog taxa sammen (igen vi tænker økonomisk) ud på sygehus Syd, hvor modtagelse og de andre akutte funktioner (laboratorium, røntgen) var klar.

Mens lægerne gik i modtagelsen for at se patienten, gik jeg op på vores satellitstue på neurokirurgisk afdeling. Her fandt jeg medicin frem, gik alle procedurerne igennem mentalt, tjekkede pumpen og aftalte med kollegerne fra neurokirurgisk afdeling, hvem der hjalp mig. Det skal gå hurtigt, når patienten kommer på stuen, der skal tjekkes blodtryk, kontrolleres tidspunkt for debut af symptomer (vi har max 4½ time at gøre med) og blandes medicin i forhold til patientens vægt. I det her tilfælde vidste jeg, at det skulle gå virkelig stærkt med at få startet medicinindgift op, da vi var i nærheden af de 4½ time.

Vi nåede det hele, og jeg var træt, da jeg tog ind på sygehus Nord med en taxa sammen med den ene læge (vi tænkte stadig økonomisk og kørte sammen), han manglede at gå aftenstuegang på de to neurologiske afdelinger, og min vagt var slut.

Senere når observationsperioden på de 4 timer var over, ville sygeplejersken fra neurokirurgisk afdeling bestille en ambulance og sende patienten ind på vores afsnit.

Sygeplejerskerne fra neurokirurgisk afsnit tager trombolysevagten om natten, fordi det er meget få patienter, der kommer om natten, og det ville betyde, at vi skulle være en person mere i nattevagt, hvis vi havde vagten, så det valgte man fra, da vi overtog behandlingen fra intensiv afdeling.

Havde vi nu haft et sygehus, hvor alle funktioner var, eller vores afsnit var på syd, så ville ingen have drømt om at tage trombolysebehandlingen fra apopleksisygeplejerskerne.

Patienten har det godt, jeg er nemlig lige blevet ringet op og tilbudt en feriedag i dag. DET sagde jeg ja tak til. Nu skal der gang i pebernøddekagebagningen!

DSC02640

Og jeg savner altså mit snelandskab. Ha en dejlig lørdag.

fredag, december 10, 2010

FREDAGSTRAVLHED

Dagen er gået med raske skridt og om lidt gælder det aftenvagten.

Først var jeg inviteret til at høre en af vore venner forsvare sin PhD afhandling, det gjorde hun rigtig godt.Det foregik på engelsk, heldigvis kunne jeg forstå meget af det,og det var spændende.Det gik hele formiddagen med.

Herefter nåede blodbanken at få besøg. Vi får altid nogle gode faglige snakke, sygeplejerskerne der nyder tydeligt at blive opdateret på hvad der sker rundt på sygehuset.

I dag har jeg trombolysevagten, dvs hvis der bliver brug for akut behandling af blodprop i hjernen, kører jeg ud på sygehus syd og giver behandlingen sammen med vores speciallæge på en stue, vi har på en anden afdeling.

Trombolysefunktionen for sygeplejerskerne på vores afdeling er så en af de ting, der nu spares væk. Funktionen overgår til den anden afdelings sygeplejersker, fordi man mener vi bruger for mange ressourcer på den funktion.

Det er vi RIGTIG kede af, men jeg håber, at skulle en nordjyde i aften få pludselig opstået kraftnedsættelse af den ene side, ensidig ansigtslammelse eller talebesvær, så sørger omgivelserne for at ringe 112, så vedkommende når ind i tide til akutbehandlingen. Jeg skal nok være klar.

torsdag, december 09, 2010

DAGENS GRIN

Historien er sakset fra vores klubblad:

Forleden dag, da jeg kørte på motorvejen hjem fra et kaffemøde, var jeg nødt til at gå på toilettet. Jeg stoppede ved en tankstation og skyndte mig til toilettet.

Jeg havde dårligt nok sat mig, før jeg hørte en stemme fra nabotoilettet, der sagde:

“Hej, hvordan går det?”

Nu er jeg ikke den type, der snakker med hvem som helst på et toilet, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg svarede, lidt pinligt berørt:

“Jo tak, godtnok!”

Og den anden sagde så:

“Hvad laver du?”

Sikke et spørgsmål at stille!!!

Jeg syntes, det var en total bizar situation, så jeg svarede:

“Tja, ligesom dig – på vej hjem?”

På dette tidspunkt havde jeg bare travlt med at blive færdig og komme ud så hurtigt som muligt, og så kom det næste spørgsmål:

“Må jeg kommer over til dig?”

OK, det spørgsmål var for meget, men jeg troede, jeg kunne slutte samtalen ved at være høflig afvisende, så jeg sagde:

“Neej.. jeg er lidt optaget lige nu!!!”

Og så svarede den anden person med en lidt dæmpet stemme…

“Du, jeg bliver nødt til at ringe af nu. Jeg ringer igen om lidt. Der sidder en idiot i nabotoilettet, som svarer på alle mine spørgsmål til dig!!!!”

Mobiltelefoner – elsker vi dem bare ikke?

DSC02641

Ha en god torsdag med plads til smil og latter, nu vil jeg køre på arbejde.

MAGELØSE DECEMBER

Megan har et indlæg om December, der øver sig på at blive bedre til at være sig selv.

DSC02638

DSC02646

DSC02643

Jeg synes, December har gjort det godt i år. Traveturen i dag var uden kamera, men jeg var nødt til at gå ind og hente det.

DSC02647

I dag skinner solen, og den maler de smukkeste billeder, som mit kamera slet ikke kan fange.

DSC02654

Jeg elsker sne!

DSC02650

Også selvom jeg skal køre hjemmefra tidligere i eftermiddag og håber på, at December ikke drysser mere sne, inden jeg kører hjem fra arbejde ved midnatstide.

onsdag, december 08, 2010

TRAVENDE TRÆTHED

I håb om ro under småkagebagning er der blevet travet ture ned til søen utallige gange.

DSC02611

Det virkede, også på mig, så jeg har ikke nået at bage mere end to hold småkager.

Slagteren skulle også besøges, ingen jul uden hjemmelavet sylte og røget dyrekølle, så nu er der både grisehoved og skanker i fryseren til de næste fridage på den anden side af de kommende 4 aftenvagter. Istvan havde MEGET ondt af sig selv, måtte lide den tort at blive sat ud i en minihundegård, lavet specielt til ham, mens jeg var væk,  han overlevede da heldigvis.

DSC02628

Selvom jeg lige har fundet ud af, at jeg skal møde en hel time senere til julekoncerten end først beregnet, så kan jeg ganske enkelt ikke finde energi til mere bagning i dag.

DSC02635

Der er helt stille nede i bryggerset, brændeovnen udstråler dejlig varme, udenfor mørkner det, og jeg holder fri nu.

FINGERTYKKE nu med ingefær !

Mellem hvalpeluftningsturene får jeg bagt småkager.

Min yndlingsmåkage er ingefærkager, og de bliver bagt nøjagtig, som min mor har lært mig det.

Men hold op hvor er jeg glad for min foodprocessor. Den gør det til en leg at samle småkagedej, og varmluftovnen gør, at der ryger 3 plader ad gangen ind i ovnen.

DSC02622

Dejlen trilles til fingertykke stænger, i år er fingerne vist blevet lidt tykkere end vanligt, ind i ovnen, ud igen og så skæres der på skrå.

DSC02624

Og ganske som hjemme hos mine forældre, bliver enderne samlet for sig, de må spises nu. Men der er ikke andre hjemme end mig, så jeg skal passe på med enderne, ellers bliver jeg gumpetung.

Men her i huset bliver småkagedåserne ikke tapet, vi må nemlig gerne spise småkager i december måned. Hos mine forældre var der 5 børn/teenager, som kunne nå at sætte det hele til livs inden juledagene. Vi vidste dog godt, hvordan vi kunne lirke tapen af ;-)

Min mors opskrift lyder sådan:

INGEFÆRKAGER

250 g. margarine

500 g. sukker

500 g. mel

2 æg

2 tsk. Ingefær

2 tsk. Sukker

1 tsk. Nelliker

1 tsk. Natron

Gær på størrelse med valnød (ca.½ pakke), røres ud med lidt af sukkeret.

Hold da helt op, hvordan kunne jeg overse, at der manglede ingefær i opskriften. Tak Gitte, og det kræver vist en korrektionssms til de kære børn.

Margarine og mel smuldres sammen, sukker og krydderier tilsættes. Til sidst kommes gær rørt med sukker, så det er flydende, og æg i dejen, æltes sammen.

Dejen rulles ud i fingertykke stænger. 3-4 stænger pr. plade.

Bages ved 225 grader, varmluft 180 grader i ca. 10 minutter, hold øje! Skal flyde ud og blive gyldenbrune.

Tages ud og stængerne skæres ud på skrå til småkager, som lægges på madpapir/bagepapir og afkøles. Når de er afkølet, puttes de i kagedåse, sørg for at kagedåsen slutter tæt, læg evt. et stykke papir (madpapir eller bagepapir) mellem låg og dåse.

Man kan godt læse, at jeg ville være sikker på, at datteren/sønnen forstod opskriften, dengang jeg lavede mors kogebog til dem :-)

MIG OG MINE HUNDE

Jeg har altid været vant til hunde, men jeg har aldrig været en hundepige eller kattepige for den sags skyld. Det er aldrig mig, der nussede og kælede for dyrene, de skulle have det godt og det var det. Min far er opvokset på landet og fnyste, når mennesker menneskeliggjorde dyr, derfor har jeg aldrig været vant til, at dyr kom på værelserne.

Jeg har det stadig sådan, jeg holder af vores hunde, men jeg er ikke den, der kan sidde i timevis og kæle for dem.

Derfor er jeg også den strenge lige nu, for alle dyreunger smelter jo vore hjerter, men Istvan skal altså lære, at vi ikke altid er der. Vores tidligere hvalpe blev modtaget godt af den gamle hund og fik lov til at sove i deres hundekurv. De opfyldte hvalpens kontaktbehov.

Det gør Laika ikke, hun er 4 år ældre end de andre gamle hunde var, da vi dengang fik hvalpe. det gør måske forskellen, hun orker ikke den lille hvalp, og det er helt i orden. Laika er snart 12 år, hun er ikke god til at se mere, hun kan ikke hoppe op i bilen mere, så hun skal have lov til et godt liv på hendes sine præmisser. Vi forventer ikke, at vi har hende om et år.

DSC02596

Derfor må vi så være dem, der hjælper Istvan til at falde til her på gården. Det er landmandens opgave, det er en jagthund, og de to skal knytte bånd.

DSC02550

I dag er landmanden på jagt, så jeg er hvalpesitter, hvilket betyder, at Istvan lige nu sidder på mit skød, mens jeg skriver, for at Laika kan få ro i bryggerset.

Vi må vist ud en tur, så jeg kan få ro til småkagebagningen.

DSC02554

tirsdag, december 07, 2010

FODSPOR

DSC02570

MAN TAGER

et kamera, to hunde, et par gummistøvler og tilføjer lidt sol, lidt sne og en vej at betræde.

DSC02556

DSC02558 

DSC02564

DSC02575

DSC02577

DSC02566

 

 

 

 

 

 

 

 

DSC02589