mandag, december 13, 2010

MANDAGSSTILHED

Aftenens vagt sidder i kroppen, men allermest mentalt. Så er det godt at vide, at jeg har to ledere, der er villig til at tage en telefonsnak. I dag var det min souschef, som lyttede.

Hverdagens gøremål med tøjvask, oprydning, indkøbslister osv bliver gøremål, som bygger bro fra arbejde til fridag.

DSC02707

DSC02708

En god travetur med hundene giver frisk luft.

DSC02711

Solen finder sin vej gennem ruderne, mens jeg taler med datteren. Der er langt til København, når ens barn pludselig er blevet syg, heldigvis har en veninde været på besøg med suppe, og lillebror kommer forbi, når dagens studie er færdig. Mor her bidrager med at betale taxaen til lægen, så vi kan få afklaret, om det er lungebetændelse, den unge studerende har.

Ude i køkkenet er der stillet an til den store juleproduktion;

der ligger grisehoved og skanker i saltlage og tør op, klar til at blive kogt til sylte i aften;

der ligger slaget fra en hjort og tør op, klar til at blive rullet om persille, bacon og løg og kogt til rullepølse i aften;

der står et fad med hjortelever og tør op, klar til at blive omdannet til leverpostej i aften;

i gryder ligger poser med blommer og tør op, i aften skulle de gerne være blevet til blommechutney og blommesyltetøj.

Jeg nyder lige min mandagsstilhed lidt endnu, inden der skal handles ind til aftenens kokkerier.

Nede i gangen står alle julekasserne og indbyder til at blive åbnet, de får lov at vente til i morgen.

DSC02715

Må din mandag blive god.

9 kommentarer:

  1. Godt at have gode supervisorer der kan og vil tage tiden når medarbejderne har behov for det.. :-)
    Jeg synes sørme din dag lyder lidt hektisk, med alle de jule-mads-projekter du har gang i.
    Hav en dejlig dag Lene. :-)

    SvarSlet
  2. Inge, det var godt lige at få vendt tingene.
    Og jeg synes også det ser lidt hektisk ud, der gik vist selvsving i det , da jeg kiggede fryseren efter ;-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt at du har så gode ledere, at de tager sig tid til at lytte.

    God mandag aften til dig, Lene. Du har da vist rigeligt at lave :-)

    SvarSlet
  4. Jamen, jamen...behøver du lave det hele på een gang? Kunne du ikke have taget lidt op af gangen, for det lyder da stressende.
    Ja - der er langt til København :-) Jeg forstår dig.
    Knus.

    SvarSlet
  5. Stakkels datter, men det er godt, at hun har nogen til at tage sig af hende.

    Det mad-orgie lyder godt nok vildt lækkert. Det kommer vist til at dufte himmelsk hos dig.

    Gode, lyttende ledere (eller kolleger) er guld værd.

    SvarSlet
  6. God bedring til datteren! Og god arbejdslyst til dig. Det lyder så hyggeligt.

    SvarSlet
  7. Tak Therese, jeg har lige udsat noget af det til i morgen, for jeg har glemt at købe leverpostejforme ;-)

    Jamen Johanne, sådan arbejder jeg bedst :-)

    Eva, det er nemlig godt at have både gode ledere og nogen til at tage vare på sig :-)

    Tak Charlotte, jeg hygger mig og datteren er på penicillin, så jeg håber hun snart bliver bedre :-)

    SvarSlet
  8. Hvor er du altså julemadsflittig :-)
    Det er så hyggeligt at gå at lave, men ambitiøst var det da godt nok med alle de ting...
    Sommetider er det godt at lade sig distrahere fra sine tanker helt bevidst.

    SvarSlet
  9. Ellen, det endte med at blive over flere dage, men nu er det lavet :-)
    Bevidst distraheren kan ganske rigtigt være en hjælp.

    SvarSlet