The same procedure - ferie i Norge 22

 Hold nu op som kombinationen af arbejde og mange billeder fra ferien på 2 forskellige kameraer har fjernet min lyst til at skrive blogindlæg. Nu må jeg hellere i gang, inden jeg går helt i stå.

Hvert år kigger vi på hinanden og spørger, om det her bliver sidste år på motorcykel. Mit svar er altid at det afhænger af den, der kører motorcyklen. Den dag, han ikke orker eller ikke føler sig tryg ved en stor maskine med bagsædepassager; den dag stopper vi. Jeg kender et par, hvor den beslutning er taget, han har købet en mindre, hvor han føler, han har kontrol over maskinen, og de er så stoppet med fællesture.

Der er fordele og ulemper ved ferie på motorcykel. Den helt store fordel er, at man sanser og ser mere. Og det fik vi bekræftet i år på turen til Norge, hvor vi nogle steder kørte samme ruter som sidste år og blot måtte konstatere, at der var smukke steder, som vi ikke kan huske fra sidste år.

Lige som sidste år tog vi færgen til Kristiansand, i år havde vi booket overnatning til den første nat. Jeg orkede ikke igen at ringe rundt til utallige hoteller sent på eftermiddagen, hvor alt var optaget. Så med overnatningen sikret kunne vi nyde turen fra Kristiansand til Røldal.

Vi kunne godt mærke, at coronarestriktionerne i Norge og Danmark har lagt sig, færgen var fyldt og jeg var glad for, at jeg havde overtalt landmanden til, at vi bookede plads i restauranten til buffet. Vi kom til at sidde ved siden af et ungt norsk par med deres 15 måneder gamle dreng og mormor. Vi fik en god snak med dem om Norge og Danmark. De var kitesurfer og havde været ved Ringkøbing på ferie.

Vi tog rute 9 fra Kristiansand og fulgte den helt til Røldal. Som sagt så vi ruten med helt andre øjne, men hvor billederne er taget undervejs, kan jeg ikke huske. 

Her er vi oppe på et fjeld. Vejmarkeringer viser tydeligt, hvor højt sneen kan ligge.

Vi holdt pauser og tog selfie, som blev sendt til Trondheim og til en strand nord for Trondheim. Det helt usandsynlige havde nemlig gjort, at vi alle inklusiv datteren ville lande i Trondheim og få flere dage sammen. 

Hvert sving på vejen viste en ny udsigt- tænk at vågne op i den hytte og gå udenfor med sin kop te :-)

Datterens bedste veninde skulle giftes med sin nordmand, de bor i Oslo, men hans familie havde sommerhus nord for Trondheim og der på en strand skulle parret giftes den lørdag, hvor vi drog af sted fra Nordjylland. Datteren skulle sammen med en nordmand på guitar stå for de musikalske indslag og synge bruden ind og synge brudeparret ud ligesom datteren sang til receptionen.

Vi fik også video tilbage, hvor S var ved at gøre rent til farforældrene kom, han drønede rundt med støvsugeren. Jeg tror ikke, jeg kunne kravle så hurtigt omkring med en støvsuger ;-)

Da vi nærmede os Haukelifjellet, gik det op for mig, at det var her, vi blev ledt over fjeldet med en ledebil og hvor friske ungersvende hoppede i bjergsøen i ventetiden på ledebilen. Så frisk var vi ikke, vi nøjedes med at nyde udsigten og tage billeder endnu en gang. Ligesom vi gjorde, da turen gik op over fjeldet.

Vi havde kalkuleret med at være ved Røldal Overnatting mellem 22 og 23, men vi var der allerede 21.30. Sidste år var vi kørt videre til Odda og da var vi væsentlig senere på den grundet flere spærrede tunneller.

Lejligheden viste sig at være fin, vi havde sodavand, lidt kiks og chokolade som blev aftenskaffen mens vi så Tour de France. Jeg forsøgte mig med tebrygning, havde dog ingen tefiltre, men havde købt te til ugen sammen med nordmændene. Så teblade blev hældt i kop og gazestykke fra falckkassen filtrerede teen, da den blev hældt over i en anden kop.

I receptionen lå seddel med hvilket nummer vi skulle bo på og hvor vi skulle tage sengelinned. Lidt senere bankede det på døren og hotelmanager stod udenfor og opkrævede penge for lejligheden. Han kunne også fortælle os, hvor vi kunne købe morgenmad næste dag. Vi havde den smukkeste udsigt fra vores terrasse og jeg nød, at toilettet var i lejligheden, modsat sidste års ferie, hvor de sent bookede overnatningssteder betød toiletter udenfor værelserne. 

Vi havde en lang dag foran os næste dag. Vi har det med at vil nå vældig meget og i fjeldlandskab når man ikke så langt, som i Danmark. Så selv om lyset ofte snød os, så huskede vi denne gang at komme i seng inden midnat.

Ferien jeg ikke vil hjem fra - fødselsdag i Norge

 Ferien er slut, den sluttede sådan set for fire dage siden. Jeg havde de bedste intentioner om at starte med at skrive om ferien, men hverdagen kom farende ind fra højre med superfart og overvældede mig.

 Jeg havde min første arbejdsdag tirsdag. Jeg følte mig totalt nulstillet, så har jeg vel haft en god ferie? I den grad! En super skøn ferie. Først besøg af den dansk-norske familie, hvor vi var hjemme på gården, mens jeg arbejdede og så flyttede vi i sommerhuset, da jeg fik ferie, de sidste fem dage. Herefter var vi 1 ½ uge alene, før vi pakkede motorcykeltaskerne og satte kurs nordpå til Norges land. Målet var tre dage undervejs og fem dage med familien inklusive datteren hos søn og svigerdatter. Det var de skønneste dage og de næste blogindlæg kommer til at handle om de dage.

fugleafslapning på solsengen

Dette indlæg handler om den næstsidste dage af en magisk ferie. Sidste lørdag fejrede vi S' 1 års fødselsdag. Tænk at der er gået et år. Og sikke en udvikling, der er sket. Der er gang i ham, endnu går han ikke, men det varer ikke længe, før det sker. Der er latter og smil og også kontant reaktion, hvis tingene ikke passer ham. Lørdag var der smil fra morgen til aften. Både familien på mor og fars side kunne være med, den norske del var inviteret til eftermiddagskaffe og aftensmad. Vi andre nød morgenmaden sammen, inden vi gik i gang med at lave mad. Sønnen og jeg stod for tilbehøret til aftensmaden og jeg havde bagt en kage fra en norsk bog med forslag til 1 års fødselsdagskager til børn uden sukker og salt. Den blev ikke som på billedet, jeg tror ikke jeg havde pisket den godt nok eller noget havde været for varmt/koldt. Jeg skal helt klart prøve den igen, det kunne være sjovt at få den til at ligne bogens billede. De voksne kunne rigtig godt lide kagen, mens børnene ikke brød sig om osteglasuren med dadler i. 

Datteren gjorde rent, landmanden gjorde grill klar og passede S, når svigerdatteren lavede den lækreste bløtkake a la lagkage. Til slut pyntede de unge kvinder op med balloner og festpynt. Trods sprogvanskeligheder finder vi altid ud af at snakke sammen, vejret var det skønneste vejr med 22 grader. terrassen blev brugt af alle og de mange fødselsdagsgaver gjorde lykke. De blev pakket op løbende over hele dagen. På den måde fik S tid til at fordybe sig i den enkelte gave.

I Norge bruger man ikke pynt med flag til fødselsdage, men det gjorde vi og vi forvandlede danske flag til norske med en blå streg :-) dog ikke på dugen

Om aftenen gik de tre yngste voksne af de fem tilbageblevne i huset til aftenvinhygge hos svigerdatterens storesøster. S var lagt til at sove og vi nød aftenen med te, kage og samling af vores gave, et legekøkken til S. Pludselig vågnede S og trods farforældrenes evner til at få ham til at falde i søvn på armene, så vågnede han kort efter, at vi på skift lagde os med ham i sengen. Vi tog ham op, og så havde vi en fest sammen. Hold da op hvor vi nød de sidste timer sammen med ham, for den næste dag skulle vi tidligt af sted på motorcykel. Forældrene kom hjem lidt før midnat, og S skulle da lige vise, hvordan han kunne lege med legekøkkenet. Han virkede overhovedet ikke træt

Næste morgen stod vi tidligt op, listede os omkring, fik pakket og spist morgenmad. Alle nåede dog at vågne, inden vi hoppede på motorcyklen, så vi fik kysset og krammet farvel. Datteren skulle også rejse hjem senere samme dag. 

Nu går det noget tid inden vi ses igen. Den travle kartoffelsæson står for døren, og der er lige så travlt på afdelingen. Vi savner det nærvær og samvær, vi havde med vores barnebarn. Vi savner at kunne snakke med vores svigerdatter og søn, men vi er også dybt taknemlige for at de har en skøn familie tæt på sig, som vi også har fået lov at være en del af.

Lige pludselig får vi tid igen, og så kan bilen nærmest selv finde til Trondheim. Indtil da må små videoer og samtaler på messenger lindre savnet.