tirsdag, september 30, 2014

SPAMmærket

Selv om jeg stadig synes, jeg er menneskelig, så bliver jeg stadig rubriceret som spam hos andre bloggere med selvstændig domæne, mine kommentarer forsvinder ud i den blå luft. Jeg orker ikke at skulle sende mail til hver og en, og jeg ved jo godt at de fleste gør som mig: tømmer spamboksen uden at tjekke, om der er rigtige menneskekommentarer i. Mit spamfilter fanger konstant spamkommentarer, her til morgen tømte jeg den for 139 af slagsen. I dag skimmede jeg dem, bortset fra nogle kinesiske og spanske, som jeg ikke kan læse, så handler de alle om, at dette emne dog var fantastisk relevant og om jeg har gode råd til nye bloggere. Mange af indlæggene er tudsegamle, andre kan jeg huske og kommentarerne giver slet ikke mening i relation til indlægget. Jeg undrer mig stedse over, hvem der synes, det er sjovt, eller hvilken funktion alle de spamkommentarer har. Jeg undrer mig også over, hvorfor jeg nu bliver slået i hartkorn med disse spamgeneratorer.

Nu må det være slut med undren og tid til handling. Dagens fridag skal bruges på at bage, at gå tur, at handle ind, at gå til den anden fys, at lave aftensmad til folkeholdet (aftensmad som kan holde sig varm i ovnen, da jeg skal til aftenpersonalemøde), at forberede indlæg til aftenens personalemøde om hvad vi fik ud af konferencen i Nice og få styr på kontorets to-do-liste.

Må du få en god dag med tid til lidt af det hele, og må du på din vej kun møde virkelige mennesker, mennesker med hjertet på det rette sted og et smil på læben.

P1000435

mandag, september 29, 2014

JEG MÅTTE STOPPE

Med sådan en himmel i bakspejlet måtte jeg holde ind til siden på vej til LOOP og fotografere.


God aften til dig og sov godt, når du kommer dertil.

SMÅ GLÆDER

På vej ud fra gårdspladsen i går fangede mit blik den ene rosenbusk. Den har vist glemt, at det nu er efterår.

P1010196

P1010197

Solen skinnede, det blæste, men min far blev klædt i vinterjakke, hue, vanter og halstørklæde, han skulle jo sidde under hele gåturen. Jeg derimod endte med at smide jakken, der er god motion i at skubbe en komfortkørestol op og ned ad Overlunds veje. Vi nød turen med sang og latter. Folk, vi gik forbi, fik også et lille smil på læben.

P1010202

I dag er egentlig fridag, men jeg har meldt mig til at ringe patienter op, så lige om lidt går turen til Aalborg, først til fysioterapeut og siden til min afdeling. Ha en god mandag.

søndag, september 28, 2014

NICE TO SLEEP IN NICE

Egentlig var vi slet ikke færdige med Gorges de Daluis, opdagede jeg efter at have udgivet sidste indlæg, så du får lige et par billeder mere af den røde klippeslugt.

P1000430

P1000433

Vi kørte ud på de større veje nu med retning mod Nice. Landmanden mente, at vi nok kunne finde et sted at bo tæt ved vandet i Nice. Hmm sagde landmandsfruen, hun havde jo været i Nice i maj og vidste fra taxachauffører, at juli var TURISTmåneden.

P1000437

Som sædvanlig var der meget at se på undervejs, byer og bygninger som ikke stod i rejsebøger, men som kunne være spændende at udforske.

P1000440

Det var varmt nu, og vi nød skyggen fra allétræerne. 

P1000442

At vi nærmede os en stor by og et trafikalt hovedområde sås på, at motorvejen dukkede op, og som vanligt i bjergområder måtte man tænke kreativt, så både landevej og motorvej kunne være der.

P1000447

Landmandsfruen forsøgte ikke at være negativ, vi havde planlagt at skulle køre langs middelhavet gennem Nice ad den berømte Promenade des Anglais, den som jeg havde løbet langs for bare to måneder siden. Klokken var omkring 18, så vi ramte myldretiden.

P1000448

Det gik perfekt, motorcyklen kunne sno sig mellem køerne af biler og pludselig var vi der, ved Middelhavet på Promenade des Anglais, og jeg smilte glad ved gensynet.

P1000450

Jeg havde tid til bag på motorcyklen til at nyde synet af de smukke bygninger langs vandet.

P1000452P1000453

Vi rundede klippen med udsigtstårnet og kom over til lystbådehavnen, smukt og fyldt var der, men ingen hoteller ved vandkanten i vores prisklasse.

P1000454P1000455

Vi kørte videre langs Middelhavet, vi kørte op ad bjergvejene, vi søgte på GPS’en, vi fandt skam hoteller, men så var de femstjernet med egen serpentinervej ned til hotellet og vandkanten eller også var de lukkede.

P1000458

P1000461

P1000465

P1000467

Til sidst tastede vi Ibis ind på GPS, der var et hotel i Menton. Vi besluttede os for at køre dertil. Det betød motorvej oppe i bjergene med udsigt over middelhavet og Monaco. Slet ikke så ringe. Det er sjovt, at man kører i Frankrig med kig til Monaco, som ligger klemte inde mellem Nice og Menton.

P1000469

Og hotellet var rigtig godt, lækkert værelse, garage til motorcyklen og 200 meter ned til vandkanten, hvor aftensmaden blev nydt på en fortovsrestaurant.

P1000472

Krydstogtsskibet var langt væk, så jeg skulle da lige prøve det nye kameras zoom.

P1000475

Og mens det blev mørkt, gik vi i behagelig temperatur hjem til hotellet efter to skønne dag på vejene i de Franske Alper.

P1000478

Dette indlæg er en del af min beretning om vores sommerferie på motorcykel i de Franske Alper, ved de norditalienske søer og til træf i Sydtyskland.

lørdag, september 27, 2014

Jeg ER menneskelig!!

Jeg ved ikke hvad der sker, jeg bliver åbenbart opfattet som noget meget farligt umenneskelig væsen , når jeg prøver at kommentere hos nogle. Hos Henny forsøgte jeg utallige gange at komme igennem forleden dag, Helle fiskede mig ud af sit spamfilter og hos Liselotte nægter siden at acceptere de tal og bogstaver, jeg taster ind som dokumentation for, at jeg er menneskelig. Jeg er altså meget menneskelig, synes jeg selv.

Hvis du har lyst til at se mig forsøge med 1 minuts tænketid til at sige noget begavet om min poster på 20 sekunder og dermed bevise, at jeg er lidt menneskelig, så kan du klikke her. Hvis linket altså virker. Bagefter kom jeg i tanke om noget af det, jeg gerne ville have sagt og ikke fik sagt, men det er vist meget menneskelig.

P1000393

GORGES DE DALUIS

Sådan en mørk lørdag morgen gør det godt at kigge i sommerens feriebilleder. Sidst vi kiggede, var vi stadig på vej mod Nice på vejen gennem de franske alper. Rejsebogen beskrev næste naturområde som en naturperle, en klippeslugt i røde farver.

P1000401

Og det var det, og jeg synes slet ikke billederne gengiver områdets skønhed. Den stærke røde farver og de utallige tunneller, som var hugget ud i klipperne, var et smukt syn her sidst på eftermiddagen.

P1000404

P1000406

Vejen gennem området førte gennem 17 tunneller, og hele tiden havde man udsigt til den anden side af slugten med røde klippevægge.

P1000410

P1000415

P1000418

Selv om vi var ved at være trætte og længtes efter at se Middelhavet og finde et logi, så måtte vi gøre holdt og nyde udsigten.

P1000420

P1000423

På det tidspunkt vidste vi ikke, at der skulle gå et stykke tid, inden vi fandt logi til natten, men det må blive i et nyt indlæg. Der kommer helt sikkert flere mørke morgener, hvor gensyn med sommerbilleder kan nydes sammen med den varme grød. God lørdag til dig.

Dette indlæg er en del af min beretning om vores sommerferie på motorcykel i de Franske Alper, ved de norditalienske søer og til træf i Sydtyskland.

fredag, september 26, 2014

TIDEN

Vi har for lidt tid - hvis bare vi havde mere tid - vi var pressede pga. for lidt tid og mange patienter - tiden bliver ofte en forklaring på hvorfor sygeplejemæssige opgaver ikke nås eller hvorfor pårørende/patienter er utilfredse.

I går har jeg en tolvtimers vagt - egentlig havde jeg specialedag med tre opfølgende samtaler med nye kolleger og journal club. Journal club er et forum, hvor sygeplejersker fra forskellige afdelinger mødes med en udviklingssygeplejerske og sammen diskuterer sygeplejefaglige akademiske artikler. Meningen er, at vi skal blive bedre til at være kritiske og kunne vurdere, om en undersøgelse/en artikel har den fornødne kvalitet, så at den kan bruges i vores hverdag. I vores afsnit er det mig, der i denne periode har fået tilbuddet om at være med. Derfor, da jeg fik omlagt min dagvagt til ansvarshavende aftenvagt, måtte vi, for at jeg kunne nå det hele, lave det til en tolvtimers vagt.

Artiklen, vi diskuterede i går, er australsk. Man har her set på, hvordan sygeplejersker oplever tid som noget, der hindrer eller fremmer kommunikation med mennesker, som er hæmmet i deres evne til at tale /kommunikere. Konklusionen på undersøgelsen er, at de sygeplejersker, der ser tiden som en hindring, muligvis kan være påvirket af egne værdier om, at det ikke nytter noget at bruge tid på denne kommunikation (underforstået at de ikke får noget brugbart ud af samtalen og hellere vil vente på pårørende eller personlige hjælpere).Eller at de har svært ved at forholde sig til mennesker med nedsat evne til at kommunikere og dermed undgår kontakten, lidt lige som mennesker med uhelbredelig kræft kan beskrive, hvordan de kan føle sig isoleret, fordi andre har svært ved at tale om døden og kræftsygdommen. Undersøgelsen kan ikke generaliseres, men mere give et indtryk af hvordan 14 sygeplejersker oplevede sygepleje til mennesker med nedsat evne til at kommunikere. Andre sygeplejersker påpegede i undersøgelsen, at den tid de bruger hos et menneske med nedsat evne til at kommunikere, oplever sygeplejerskerne som en gevinst, idet patienten får tillid til sygeplejersken og dermed er der andre ting, der bliver lettere.
Om aftenen var jeg ved at fortælle nogle af mine kolleger om artiklen, og som en sagde, der er vi nok ikke så bange for den kommunikation, vi står jo hver dag med mennesker, som pludselig er ramt på evnen til at tale og forstå, så vi må ofte være kreative i vores måde at kommunikere på. Men som artiklen også påpeger, så er det rimelig nemt at kommunikere om de basale behov så som sult, tørst, smerter, vandladningstrang, afføringstrang, bad osv. Langt sværere bliver det, når patienten ønsker at fortælle noget mere komplekst, og jeg er også stået i situationer, hvor jeg ganske enkelt må erkende til sidst, at jeg desværre ikke er så god til at forstå det, patienten gerne vil fortælle mig. For pårørende er det ofte lige så svært, for i modsætning til artiklen så har vores patienter jo akut fået nedsat evne til at kommunikere, så pårørende har endnu ikke lært at afkode kropssprog, mimik og forskellige lyde. Til gengæld kender de forhåbentlig patienten, så vi sammen kan finde ud af hvad patienten vil sige.

Hvad gav den artikel så mig til min hverdag? Der var i baggrundsviden refereret til undersøgelser af patienters oplevelse af det, at sygeplejersken må gå uden at have fundet ud af, hvad patienten vil og hvordan det fylder patienten med håbløshed, og der vil jeg være mere opmærksom på at få sagt, at enten en anden kollega eller jeg selv vil komme igen og forsøge, om vi kan finde ud af, hvad patienten vil. Artiklen satte også fokus på, at tid kan opleves som både en fjende og en ven, og da jeg ofte oplever, at man nemt kan skubbe alt hen på tiden som fjende, bør vi også fokusere på, hvordan vi i en travl hverdag kan få talt med patienter og pårørende, så de oplever sig set og hørt.  Det er vi så allerede i gang med, og det glæder jeg mig til at være en del af. Jeg glæder mig hver gang vi får at vide af pårørende og patienter, at de har følt sig hørt og at vi har en høj sygeplejefaglig standard, men vi har også pårørende og patienter, som er vrede på os, og det er dem, vi sætter fokus på. Vi vil huske at glæde os over de mange gode forløb,og så forsøge at blive klogere på de forløb, hvor det ikke lykkes.

Og nu er pausen forbi, jeg vil fordybe mig i instrukser om samtaler til efterladte, samtaler til børn med forældre med en hjerneskade, opfølgningssamtaler til mennesker med forbigående nedsat iltforsyning til hjernen (TIA), indlæggelse, udskrivelse, overflytning, ernæringsscreening, sondeanlæggelse, sondeernæring, dysfagiscreening, osv. Jeg er glad for at jeg fik en hjemmedag, dermed kunne jeg gå direkte fra morgenmaden og ind til computeren. Jeg skulle ikke tænke på at sætte hår eller køre i bil. Jeg er i fuld sving, god fredag til dig.

onsdag, september 24, 2014

HVERDAGENS RYTME

Det regnede i går aftes, da jeg gik i seng, rimelig heftigt. De har også lovet regn i dag, så to af medarbejderne har fri og de to andre skal sammen med landmanden sortere kartofler i læssevis. Det er en hård tørn, tro mig, jeg har siddet ved det sorterbord i 11 år, arme, ryg og skuldre, ja hele kroppen er øm og træt, når aftenen banker på. Istvan er helt sikkert godt tilpas, for han får lov til at ligge ved siden af landmanden hele dagen. De to kom hjem i går aftes med endnu en pokal, efterårstræningen sluttede af med en prøve og som den evige toer i klubben sagde, jeg er vant til det, sådan går det jo. En af træneren sagde, at Istvan helt klart signalerede, ja ja jeg skal nok klare den prøve, men kunne I ikke finde på noget nyt for en gangs skyld. En nonchalant og selvbevidst herre er hunden, Istvan er vel i sin bedste alder, til december er det fire år siden, at han kom ind i vores liv og især da i landmandens. De to er uadskillelige, de er så tæt forbundet, og er begge to et par hårde hunde, men også bløde hvalpe.

P1010194

Jeg er startet dagen som vanligt, der er smurt formiddagsmad og frokost til landmanden, der er smurt eftermiddagspakker med brød og kage til de tre landmænd, der er brygget te til landmanden og mig, og nu skal jeg lige tage mig sammen til et brusebad. Jeg har fundet Mozartmusik på nettet, som kærtegner mine sanser, mens jeg skriver dette indlæg. Om lidt kører jeg ned til min far, tekande, kage og strikketøj kommer med, der er desværre vist ikke gåtursvejr i dag. Bagefter banker aftenvagten på, jeg er spændt på den og ikke mindst min søvn efterfølgende. Det har været helt utroligt at kunne sove over otte timer hver nat. Jeg har været i seng senest halv ti hver aften, jeg er vågnet en til fire gange om natten, men er altid faldet i søvn igen. Nu venter to aftenvagter og en dagvagt, som heldigvis er blevet til en hjemmearbejdsdag, for i morgen møder jeg allerede klokken 11, dvs. det bliver en arbejdsdag på 12 timer. Fredagens dagvagt skal bruges på at revidere 14 instrukser, det kan sagtens gøres hjemmefra i nattøj og med tekoppen som trofast makker. Til gengæld slår min 30 timers arbejdsuge igennem igen og giver mig fire fridage efterfølgende, det er min hverdags rytme, dag – aften, arbejde ude - arbejde hjemme, hverdagsfridage – arbejdsweekend; jeg elsker den variation i hverdagen.

P1010195

Må du finde glæde i din hverdag. God onsdag til dig.

tirsdag, september 23, 2014

OVERSPRINGSHANDLINGER

Jeg har sat mig noget for i dag, som jeg dybest set ikke gider, men heller ikke er parat til at opgive drømmen om at fuldføre (og nej det er ikke mit brændenældebed, det skal jeg nok komme i mål med) Så jeg finder på alle mulige andre ting, og den bedste overspringshandling er strik kombineret med seriekigning. Det er genialt, her sker der noget, trøjen vokser og vokser, mens jeg ser serier og serier. Tænk at kunne være doven og så alligevel kunne sige til alle, se hvad jeg har strikket.

20140923_12432420140923_124421

 

 

 

 

 

 

 

Jeg er vild med farverne og glæder mig til at få den færdig. Ærmegabene ser lidt store ud, men mon ikke det hjælper, når ærmerne bliver strikket?

Nå men jeg må videre, ting skriver ikke sig selv, så skriv kvinde! (og nej, jeg er ikke ved at skrive en ny opgave, men tilgangen om blot at give mig i lag med mit projekt gælder)

God tirsdag til dig. Her er det overskyet, koldt (der var rimfrost på græsset i morges) og jeg overvejer at få gang i brændeovnen.

mandag, september 22, 2014

NOGET ER ÆNDRET

Det er mandag morgen, jeg vågnede ved mobilens insisterende kalden klokken seks. Landmanden spurgte søvndrukkent, hvorfor jeg ville op nu, jeg har jo ferie. Svaret er, at jeg skal ind i en rytme, som hedder tidligt i seng, tidligt op – den slås så i stykker på onsdag, når jeg møder i aftenvagt. Svaret kunne også være, at jeg havde sovet 8½ time, det må være nok og er nok. Udenfor starter traktorerne op, jeg har nået at vaske op, smøre mad til landmanden og brygge te til os begge, grøn te med rabarber til mig og earl grey med citron til landmanden. Luften udenfor er crispy, jeg nyder at få den kolde, kølige luft ned i luftvejene, lige om lidt tager jeg traveskoen på og går en tur, mens morgendæmring bliver til morgen.

P1010192

Jeg er lige nu glad, sådan boblende glad. Jeg har sagt det længe, jeg har også kunnet mærke det, men lige nu og her føler jeg det i hele min krop. Mine børn er voksne mennesker, som helt sikkert har problemer, bekymringer, men også masser af glæder. Jeg er deres mor, men jeg skal ikke løse deres bekymringer, jeg skal lytte, jeg skal lade dem vide til hver en tid, at de er elsket, og jeg vil til enhver tid kæmpe for dem, hvis de ønsker det. Men mine børn er voksne mennesker, som fuldt ud er i stand til at håndtere deres hverdag (jeg sagde det jo, det har jeg vidst i lang tid, men først nu mærker jeg det i hele kroppen). Landmanden havde snakket med sønnen i går aftes, jeg havde snakket med datteren i fredags, og de har det godt. Sønnen er så glad for sit arbejde, og jeg har snakket med flere, som kender unge nyuddannede lærere. Meget kan man sige om skolereformen, men jeg tror, den er en gevinst for de nye lærere, de har jo de gamle, erfarne omkring sig en hel skoledag, de kan altid finde en at snakke med, de er i teams, hvor de får sparring (det ved jeg så ikke, om det er reformen eller om det kun er på den enkelte skole), og nu er sønnen ved at have overskud til andet end blot at arbejde og sove. Datteren har sluppet det ene job og har nu valgt at gå ind i de arbejdssøgende rækker, så hun søger jobs, men tænker også tanker om et helt bestemt koncept, hun selv har fået ideen til. Måske lykkes det for hende, måske er det bare en fase til et andet koncept, hvem ved, jeg synes det lyder spændende, og som hun selv har lært mig: Nogle gange skal man bare være åben og se hvad der sker og ikke bekymre sig så meget og ikke forsøge at få kontrol og styr på alt.

P1010193

Hmm, jeg trængte vist mere til den miniferie, end jeg lige selv havde tænkt. Nu vil jeg gå en tur, bage en kage og gå til angreb på brændenælder. God mandag til dig.

søndag, september 21, 2014

It’s been a hard day's work

Jeg elsker før og efter billeder, det er sjovt at se forandringer. I dag tog jeg billeder for at kunne dokumentere de 16 læs med trillebøren, jeg har kørt indtil nu. Sådan så bedet ud, da jeg startede.
20140921_115714
Sådan så det ud, da jeg havde arbejdet i to timer. Det er med vilje at jeg ikke tager det andet ukrudt, for stykket må gerne være fyldt med ukrudt, bare ikke brændenælder og tidsler.
20140921_171452
Sådan så det ud, da jeg startede tredje time og besluttede mig for at lave en sti, så jeg var fri for at gå tilbage med trillebøren og over vaskepladsen for at komme til træerne i baggrunden på billedet.
20140921_171503
Sådan så der ud, da jeg besluttede, at nu orkede kroppen ikke mere. Jeg er glad for, at jeg startede dagen med LOOP, det havde varmet musklerne op til tre timers havearbejde fordelt over dagen.
20140921_175122
Jeg kan da se, hvor jeg er kommet til, når jeg genoptager arbejdet i morgen. Nu vil jeg finde sengen, miniferien skal bruges på at få sovet ud, indtil nu har jeg sovet mellem 8 – 9 timer hver nat og alligevel været oppe inden klokken syv. Sov godt.

PLADS TIL OS ALLE

Der skal være plads til insekter og ukrudt i min have, men brændenælder gider jeg ikke. Området med frugttræer og bærbuske er fyldt med brændenælder. Først på sommeren klippede jeg det hele ned med buskrydder, så glemte jeg det, det var jo varmt og travlt på arbejde og …

Al regnen i august har skabt en frodig brændenældemark, man kan ikke komme til frugttræer og bærbuske uden at brænde sig. I min søgen efter hvad man kan gøre, når man ikke vil sprøjte, stødte jeg på en årsagsforklaring på mængden af brændenælder. Vi kørte mængder af flis på området, da vi plantede rododendron, frugttræer og bærbuske. Det flislag er nu ved at formulde, og dermed er der rigelig næring til brændenælderne. Lige nu synes jeg, det er en kamp, jeg kun kan tabe, men jeg giver ikke op. Dagen i dag er sat af til en time ad gangen at fjerne brændenælder med greben, det er for så vidt nemt nok, men meget hårdt og mine arme brænder af gentagne berøringer med nælden. Nu vil jeg strikke lidt, mens jeg ser serie, min topdown trøje er forbi ærmegabene, så jeg kan bare strikke rundt og rundt og … Egentlig kunne jeg godt tænke mig den figurstrikket, men det rækker mine evner udi strikkefaget ikke til, så det må blive en anden gang.

Vejret? Her er der sol og jeg drypsveder lige nu efter en time i haven. Så pause for mit vedkommende, insekterne har nok stadig travlt. God søndag til dig.

P1010178

lørdag, september 20, 2014

EN GOD START

Så skete det igen, en lang epistel blev skrevet, og da jeg næsten var færdig, var det ikke aktuel mere. I går var det fotograferingen, der hjalp mig til at fokusere på dagen, i dag blev det skriveriet, så nu vil jeg tage arbejdshandskerne på og bekæmpe ukrudtet og rodet i min have, mit hus og i mit sind. Dagens start har været kold udenfor, men nu banker lyset og forhåbentlig også varmen på. Jeg er spændt på, om de hyldebær, jeg spottede i går som værende brugbar til endnu en omgang hyldebærsaft, har fået for meget kulde i nat. Vi får se. Først til kamp i haven! God lørdag til dig.

P1010183

P1010187

P1010186

P1010189

fredag, september 19, 2014

MIN DAG

Det er i den grad min dag, jeg nyder solen udenfor, jeg nyder lyden af traktorerne, der brummer, jeg nyder at få øje på, at æblerne har fået farven natten over.

P1010175

P1010176

Jeg nyder, at høstanemonerne bliver ved og ved med at blomstre.

P1010179

P1010170

Jeg nyder at se solstrålerne forvandle et rodet køkkenbord til noget bedre, jeg nyder hvordan solen leger med farverne i min lille vase og ænser ikke de snavsede vinduer, før jeg ser dem på billedet.

P1010168P1010169

Jeg nyder synet af mit spisebord i køkkenet, hvad er det de kalder det i indretningsartikler? Tableauer? Det er ikke bevidst, men der står lysestagerne, vi fik til vores bryllup, servietholderen fra min søster, resterne af servietterne vores datter brugte til hårpynt , vitaminglasset som vidner om, hvor sjældent vi spiser ved det bord – for det bliver aldrig tomt, fordi jeg glemmer at tage vitaminer og så peber-saltsættet fra mine forældres hus – det var ved at blive smidt ud, men så sagde landmanden, at han savnede peber-saltsæt på spisebordet, og nu glæder jeg mig over dem, hver gang jeg går forbi bordet.

P1010171

Og Istvan? Han synes det er hårdt, at alt kartofeloptagningsgrej er flyttet over på den anden gård, hvor der nu bliver lagt kartofler ind i det andet kølehus – han må nemlig ikke være med der. Så han længes efter pauserne, hvor han kan være i samme rum som landmanden.

P1010167

Og mig?  Ved at jeg blev fanget af solstrålerne og det rødmende træ på vej ud til postkassen og derfor fandt kameraet frem og gik på jagt efter ting, der gjorde mig glad, så blev jeg glad og taknemlig. Det er min dag i dag. Håber du også har fundet din dag. God fredag til dig.