LØRDAGSFRI

Morgenhår og morgenkåbe – morgenhud og morgenøjne – morgenlys og morgenstilhed – morgenmad og morgenblogning.

Landmanden havde glemt at ændre mobilens vækkeindstillinger, nu hvor arbejdsdagene både er øget i længden, men også i antal pr uge, så det var heldigt, at jeg havde sat uret til at ringe. Vi har begge sovet i over ti timer. Landmanden faldt i søvn i stolen foran fjernsynet klokken halv otte i går aftes, jeg havde forgæves forsøgt at foretage mig noget, men øjnene faldt hele tiden i, så til sidst hentede jeg min hovedpude, lagde mig i sofaen ved siden af landmandens stol og faldt i søvn til nyhedsstrømmen. Landmanden vågnede dog op senere, luftede hund, så lidt fjernsyn, jeg derimod sov videre, og ved midnatstid blev sofa og stol udskiftet til fordel for sengen og så sov vi ellers videre. Det er ikke så sært, at unge mennesker synes at gamle mennesker er kedelige! Og jeg er stadig træt. Så jeg lader mig inspirere af morgenens dæmpede lys og tager det stille og roligt, jeg vil strikke og imens kan vaskemaskinen få lov til at arbejde. Det bliver vist tørrevejr og da mine tørretumblere både i sommerhus og herhjemme nægter at arbejde, så skal der vaskes igennem i dag, så alt kan lægges sammen, inden dagen er omme. Det er en passende beskæftigelse på en lørdag med arbejdende landmænd uden for døren.

Og så griner jeg stadig af gårsdagens arbejde, jeg har haft travlt i denne uge, og i går skulle jeg så undervise mine sidste tre nye kolleger i apopleksi, Affolter, Bobath og Coombs koncepterne (ABCkoncepterne) samt fortælle, hvordan KRAMrisikofaktorerne har betydning, hvis man vil minimere af risikoen for at få en ny apopleksi. Det er en lang dag at være aleneunderviser, og der var mange emner at komme igennem. Pludselig bankede det på døren, og ind trådte en kollega klædt ud som en ældre sygeplejerske med krykkestok og helt tydeligt med følger efter apopleksi, og så gav hun den hele armen som ældre sygeplejerske, der havde været med gennem hele udviklingen for sygepleje til apopleksipatienter. Jeg anede det ikke, så jeg blev lige så forbavset som de andre, men hold op hvor gjorde det godt at grine og det gjorde vi.

Må din lørdag bringe dig latter og tid til stilhed. God lørdag til dig.