EN VEJ

Selvom det er den samme vej, jeg kører hver dag på arbejde, så veksler synsindtrykkene alligevel.

I dag fik jeg starten på en smuk solopgang, og jeg beklager billedkvaliteten, men jeg holdt ikke stille, mens de blev taget.

Først kører jeg på det flade åbne stykke i vildmosen, så kommer jeg til det bevoksede område ved Pindstup mosebrug, her skal jeg passe på, for der kommer tit rådyr over vejen, og i denne tid med skift til sommertid har de svært ved at finde en ny rytme fri for bilister.

Så kører jeg gennem to byer, i den sidste by mødte jeg tidligere altid en ældre dame på sin første gåtur, men jeg ser hende ikke mere.

Nu møder vejen den store vej fra Thisted og ind mod Aalborg, der begynder at blive flere biler. Længere henne kommer lufthavnen, om morgenen lander der ikke fly på mit forbikørselstidspunkt, men ellers kan jeg godt opleve, at et fly letter eller lander næsten henover bilerne.

Nørresundby er vågnet, så der er cykler, biler og busser på vej fra men mest til byen.

Henover Limfjordbroen får jeg sjældent tid til kig på vandet, vi kører tæt og der skal holdes øje med en let fod på bremsen.

Statuen med tyren er markering for, at jeg skal dreje, hen forbi fru Ronne, en dejlig tebutik, og så ind og finde en parkeringsplads.

Bilen låses og jeg finder ned i kælderen til mit omklædningsrum. En ny arbejdsdag er startet.

LAV NU ET INDLÆG!

Den sms stod sammen med små smileys på mobilen i dag, da jeg efter 9 timers arbejde kom ned i omklædningsrummet.

Der blev svaret tilbage: tålmodighed er en dyd ;-)

Så kære datter, du må vente, til din mor har tid til at få skrevet noget på sin blog.

Weekenden er strøget af sted med rengøring af sommerhus, med indkøb til vennemiddag, med besøg af gode venner i sommerhuset, x-faktorfinale og lange traveture.

Og da vennerne var kørt i går, smuttede jeg ned til min far og tog ham med på en god travetur. Så jeg var brugt, da jeg kom hjem søndag aften.

At det er sommertid nu, mærkede jeg i morges, nu er det igen mørkt, når jeg kører på arbejde. Til gengæld får vi så længere lyst om aften, så mon ikke jeg når en travetur i dag også.

Men først skal der laves aftensmad, hjortehakkebøf, kartofler og en rødkålssalat, det er hurtigt og nemt. Hvad står menuen på hos dig?

PÅSKEHUMØR

Et godt koncept må gerne genbruges, så det, der startede med, at folk, der var på arbejde den sidste hverdag inden jul, havde medbragt lækkert mad til fælles frokostbord , er nu også brugt som påskeoptakt.

Vi har det stille lige for tiden, så vi kunne alle være med fra start, og så er vores personalestue næsten for lille, men vi rykkede tæt sammen og nød hinandens kulinariske udfoldelser.

Jeg er så heldig at være på en arbejdsplads med mange ildsjæle, jeg synes, vi supplerer hinanden godt. Og det at skabe fælles traditioner har vi nogle, der er rigtig gode til at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Flere af de, der ikke var på arbejde, kom på arbejde for at være med, og vores nye ”små” studerende, som kun er her en uge denne gang, syntes, det var vældigt med sådan en hyggekomsammen midt i arbejdsdagen. Vi prøvede at bilde dem ind, at sådan var det hver fredag, men den hoppede de ikke på.

En af dem havde ikke som mange arbejdet i hjemmeplejen, før hun startede på studiet, og så bliver jeg så stjerneglad af at se en dejlig ung kvinde lyse op i et kæmpesmil, når man spørger hende, om hun kan lide sit studie. Vi glæder os til at se dem to dage før sommerferien, og når sommer går over i den første efterårsmåned, kommer de i 10 uger. Det er en virkelig god måde at sluse dem ud i praktikken, plus at det helt sikkert gør det nemmere for dem at huske teorien, når de kan tænke på patienter, de har mødt.

Nu er vi så også, når jeg selv skal sige det, en supergod afdeling at være i praktik på, her tænker jeg ikke på os som personer, men patientkategorien. Her er alt, hvad der tænkes kan af problemstillinger indenfor basal sygepleje, men også kompleks sygepleje. Her findes store etiske dilemmaer, her er brug for viden om forskellige kommunikationsformer, her kan man bruge sin viden om krisereaktioner. Vi har det hele.

Derfor kunne vores afdeling godt være et træls sted at arbejde, hvis ikke vi havde et godt samarbejde, et godt humør og en lyst til udvikling og uddannelse. Det har vi takket være mine fantastiske kolleger.

Og i dag med morgengymnastik og påskefrokost gør dem ikke mindre dejlige.

FACIT ER

Lyset var der, inden jeg overhovedet kørte hjemmefra.

På afdelingen var der stille og rolig, det er godt at mærke, at alle har fokus på at udvikle sig selv og sin viden om apopleksisygepleje.

Der var tid til at høre om en ung kollegas oplevelse med at ringe til pårørende en måned efter dødsfald, vi havde aftalt, inden jeg gik fra til ferie, at hun skulle prøve, og nu håber jeg, at hun vil være med til at få rettet det materiale til, som jeg har fået, så det passer til vores afdeling.

Jeg nåede ikke det, jeg havde sat mig for, men jeg dryssede ikke min tid væk, og så må det være sådan.

Dagen sluttede af med undervisning af elever og studerende, så de nu gerne skulle være bedre klædt på til at observere symptomer hos apopleksipatienter og også har en viden om, hvad apopleksi betyder, samt hvilken behandling og pleje vi kan tilbyde.

Undervejs i dagens arbejde så jeg, at en elev var ved at øve sig i at måle blodtryk, jeg tilbød min arm. Tidligere har jeg altid ligget på 115/75, men siden sommer er mit blodtryk krøbet op på 140/90, hvilket er maksimumgrænsen for et normalt blodtryk, uanset alder.

I dag var det 116/74! Facit er vist, at den ferie har gjort mig godt.

Og tænk at jeg kan komme hjem, slappe lidt af, lave aftensmad, spise sammen med sønnen, og så er der stadig lyst til at gå en lang tur.

Facit er, at foråret er kommet for at blive.

LUCKY ME

Hjemvendt fra min far stod der en pakke til mig i køkkenet.

Jeannette Mariae er den gavmilde giver, og jeg den heldige vinder af hendes give away.

I morgen vil jeg nyde den lækre te, når første arbejdsdag efter ferien er overstået.

Tusind tak Jeannette Mariae.

EN GOD DAG

Solen skinner ind gennem ruderne.

I dag har jeg arrangeret, at min far og jeg tager på besøg hos nogle af hans gamle venner. Det glæder jeg mig til, de har også altid været en del af min barndom/ungdom.

Først skal der hænges vasketøj ud, og  jeg nyder, at vaskemaskinen nu er installeret i bryggerset igen. Det er en fryd at gå ud i det nye bryggers, lyst og lækkert, nu mangler vi blot at få fundet de helt rigtige pladser til tingene, det skal nok blive godt.

Jeg håber, du også har planer for dagen, som kan give dig glæde og fornøjelse :-)

BLOGSTØTTE

Dagen er gået med raske fjed, jeg fik lavet regnskab, og så havde jeg egentlig tænkt mig at holde mit ferieløfte til mig selv om at gå hver dag.Solen skinnede så dejligt ind af vinduerne.

Jeg kom blot i tanke om et andet løfte om at få startet på mit mareridtsloft, mens jeg havde ferie, så jeg prøvede tricket med at sige, jeg tager kun en time. Det virkede, jeg nåede et lille bitte hjørne af loftet, sønnen kom op og hjalp med at sortere i nogle af hans kasser.  

Det grinte vi noget af, han hænger lige så meget ved de minder som legetøj og hjemmelavede bamser fremkalder som moderen gør, men vi holdt hinanden fast på, at noget skulle ud.

 

Så blev det aftensmadstid, og bagefter måtte jeg konkludere, at opvaskemaskinen igen, igen, igen, igen er stået af. Det er en velkendt skavank ved den model, sagde elektrikeren sidste gang, han loddede printerpladen!

Det betød så, at der stod service svarende til 2 opvaskemaskiner på bordet, så lidt overspringshandling a la blogsurfing måtte der til. Helle nøjedes ikke med en gåtur i regnvejr i morges, næh hun havde taget en tur til i solskin :-) det fik mig op af stolen, på med traveskoene og ud.

Solen var gået ned, men luften var fuld af forår, og jeg sendte en stille tak af sted til Helle, mens jeg gik.

HVERDAGSMORGEN

Der er helt stille i huset, landmanden og sønnen er gået ud for at sortere kartofler. Udenfor er det vådt og gråt, her, hvor jeg bor, kan man ikke høre bilerne på de større veje, og der kommer ikke så mange forbi på vores vej tæt ved gården, så der er stille, helt stille.

Mentalt og fysisk er jeg ved at indstille mig på, at ferien er slut. Jeg tjekker mail og er nu begyndt at stå op sammen med landmændene. Nu mangler jeg blot at få rettet sengetiden ind, så er jeg klar til sygeplejersketid, som er meget tidligere end landmandstid her på gården.

Til daglig står jeg op 1½ time før resten af huset, så jeg har nydt at sove 2-3 timer længere end vanligt.

Vejret egner sig til en kontordag, ja det egnede sig også til en dag på loftet, men jeg mistede helt overblikket og gejsten, da jeg kom derop i går, så jeg håber, at jeg kan mønstre lidt energi i eftermiddag.

Nu vil jeg sætte mig i kontorstolen, starte kontorcomputeren op og begynde at taste bilag ind og finde de rigtige kontonumre, måske skulle jeg endda finde min gamle transistor og lade den være min følgesvend i dag.

Hvad skal du fylde din dag med?

ET PUSTERUM

Sidste uge var der en film med et af de blade, jeg læser, og i dag beordrede jeg mig selv til at sætte mig ned og se filmen!

Filmen er måske ikke den store filmkunst, men hvor har jeg dog hygget mig, grint og grædt (jeg er sentimental og romantisk, jeg ved det).

Faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har grint højt helt alene. (Hjælp mig, hedder det grint eller grinet?)

Ferien er forbi, jeg  har de sidste 3 fridage nu, så der står regnskabet på resten af denne lidt sløve mandag.

GAMMELDAGS SØNDAG

Beslutningen var taget i går aftes, jeg trængte til at få fyldt på, trængte til sang og ord med åndeligt indhold, så uret blev stillet til 8.

Et bad, søndagsmorgenmad med grovboller, ost og te og så afsted.

Tre børn skulle døbes med dertil hørende dåbsgæster, så kirken var fyldt op.

Heldigvis varede al den snakken, som var ved at overdøve organistens præludium, ikke ved. Jeg nyder tid til bøn og til stille tanker, når orgelet spiller, det fik jeg så ikke i dag. Men salmer, gode ord og  synet af stolte forældre med deres små poder fik jeg med hjem.

Sønnen skulle efterfølgende hentes hjem, og så gav vi os tid til at stille et lækkert frokostbord an med sild, hjortespegepølse, æg, avocado, tomater og agurk. Imens kørte P4 i baggrunden med giro 413, så der var genhør med gamle sange, og jeg fløj tilbage i tiden til dengang en søndag havde netop denne form. Så blev vi børn teenagere og gad ikke stå op, gad ikke frokost, når vi lige havde spist morgenmad, så søndagen fik en mere flydende form.

I dag nød jeg den gammeldags søndagsstart.

Og billederne er fra Ryå og omkringliggende marker, det ligner en stor indsø; ikke så sært at vandet ikke kan trække fra vore grøfter, der er jo ikke plads i Ryå.

LØRDAG

Lyset får mere og mere magt.

 

Udenfor forsvinder sneen langsomt, meget langsomt. Over ved hundegården gror min julerose, om den er dukket frem af sneen kan jeg ikke se, for snedriverne ligger stadig og dækker for udsynet.

 

Gåturen og pilatesøvelserne for min ryg er genoptaget, jeg kom lige lidt ud af kurs et par dage.

 

Og minsandten om ikke jeg nu også kan præstere en lille blomst midt i al det gråhvide.

Foråret er på vej.

STILLE NU

Jeg rydder op, læser  i mine nye bøger, sørger for mad til to.

Mit smukke nye armbånd fryder mine øjne.

Mine tanker flyver viden om.

Jeg har ikke så mange ord i mig lige nu, så jeg tier.

EN DEJLIG DAG

Lyset vækkede mig første gang, sang vækkede mig anden gang.

Hvordan føles det, mor?

53 år! Jeg føler det egentlig ikke; min alder har jeg aldrig haft et problem med, den kan jeg ikke gøre noget ved, så den er blot et faktum.

Dagen i går blev dejlig. At vågne op i datterens lejlighed, at nyde hendes selskab, at være i hendes daglige omgivelser tror jeg aldrig, jeg bliver træt af.

Landmanden og jeg gik ned til den italienske bager og købte morgenbrød, mens københavnerne hastede af sted på arbejde, og datteren sørgede for et vaskeægte fødselsdagsbord.

Vi nåede frokost sammen, inden det blev tid til at køre ud i lufthavnen og hente søn og svigerdatter.

Det var så godt at se dem igen, de har haft en god tur, men har begge været syge, især svigerdatteren har næsten konstant været i medicinsk behandling, så de længtes efter dansk mad.

Datteren havde lavet den lækreste middag, mens vi hentede de rejsende, så det var ren nydelse at sætte sig til et smukt dækket bord sammen med dem, jeg holder allermest af.

Jeg blev i den grad begavet, ikke blot i samvær, men så sandelig også materielt.

Gavekort til wellness, bøger, smukke tørklæder fra Indien, te fra Nepal, creme og parfume, jeg er på alle mulige måder en heldig kvinde.

PÅ VEJEN

Madame skriver om stilhed.

Liselotte skriver om mængder af sne.

Jeg har både sne og stilhed.

Mens jeg går, hører jeg kun blæsten, mine egne skridt og, når Laika kommer tæt på, hendes åndedrag.

Hvor er jeg heldig at have ferie med sol og frisk luft og samtidig evnerne til at kunne trave en tur, hvis jeg gider.

ÆNDREDE PLANER

Mens lysene blev tændt rundt omkring i stuen, og mørket faldt på, syntes jeg ,det var for kedeligt at slutte en dejlig søndag af med en film.

Svigerinde og svoger blev ringet til, og de var friske til en køretur  med lovning om kaffe og kage.

Snakken gik livligt, og vi kom vidt omkring. Det var så skønt, at de gad.

Klokken blev mange, men jeg kunne jo sove længe; nu er morgengymnastikken overstået, landmandens formiddagsmad er smurt, og jeg er frisk på en omgang ryd op i dine skabe :-)

Først skal den skønne morgensol dog nydes, mens Laika og jeg skridter vejen af.

Ha en god dag.

SØNDAG I MARTS

Hovedet er fyldt med latter, jeg er træt, men på den gode måde. To søstre, min far og en enkelt svoger var budt til frokost og eftermiddagskaffe. Jeg havde lyst til traditionel frokost, så det fik de, og det faldt i god jord.

Inden gæsterne kom, nåede jeg min ferieaftale med mig selv, og Laika har slet ikke noget imod at være min følgedame. Hun har ingen skridt tæller på, men med alle de ture hun tager op på snedriverne langs vejen og frem og tilbage på vejen, så bliver det vist mere end mine skridt.

Endnu ligger sneen som en tung dyne over hele græsplænen, men kigger jeg efter, kan jeg se, at påskeliljerne tæt ved alle træerne begynder at dukke op.

Ude på trappen har en potte med påskeliljer fået lov til at byde foråret velkommen, og indenfor stråler søsters gave, de blomster har en ganske stærk farvekraft, man kan kun blive i godt humør af dem.

Der er stadig timer tilbage i denne søndag, og jeg tror, jeg vil gøre noget, jeg faktisk aldrig gør, nemlig finde en DVD, som får lov til at underholde mig.

Har din søndag været god?

BLÆSTEN GÅR FRISK

Udenfor har vasketøjet blafret hele dagen, jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst havde vasketøj til tørre i det fri.

Gåturen blev en kold fornøjelse, jeg legede jo forår og havde kun taget min dejlige windbreaker trøje på, den tog det værste, men tynde cowboybukser og ikke noget på hoved eller hænder gjorde, at de 45 minutter udenfor betød masser af varmt tøj og varm te 45 minutter indendørs. Så kan jeg lære det!

Nu begynder det at tage form herinde, landmandens hjemmedesignede møbel til radio og grammofon samt levende lys er på plads. Mit gamle spejl hænger over møblementet og er nu langt om længe kommet til ære og værdighed. Min mormor arvede det, da min mors faster døde ,og jeg fik det, da jeg blev sygeplejerske og flyttede ind i sygehusets ejendom med små lejligheder for sygeplejersker.

Selvsamme ejendom, også kaldet jomfruburet, boede min mors faster i, da hun fyldte år i 1949 og fik da spejlet i gave af sin bror (min bedstefar) og hans familie.

I morgen kommer min far og to af mine søstre, så der står mere oprydning og bagning på aftenprogrammet, men jeg hygger mig, drikker lidt te ind imellem og strikker en pind eller to.

Ha en god lørdag aften.

DER ER NOGET I LUFTEN

Forleden dag skrev en blogger, at hun kunne mærke det, jeg kan også mærke det.

Det kan godt være, at der stadig ligger masser af sne og dækker for alle mine forårsblomster, men luften siger forår.

Fuglene synger, når jeg går tur; og herinde går jeg rundt i bare tæer i skoene og i t-shirt uden at have gang i brændeovnen.

Udover at jeg ikke må læse arbejdsmail, og det har jeg holdt trods lysten til gentagne gange lige at se, hvad der foregår inde på sygehuset, så er et andet mål i ferien at gå tur hver dag kl 11, så det gør jeg nu ;-)