ENDNU EN AFTEN MED LATTER

Dagen idag blev lige så hektisk, som jeg vidste. Jeg havde besluttet mig for, at alle løse ender enten skulle bindes eller hægtes op, så jeg kunne finde dem, når jeg om 14 dage vender tilbage på arbejde. Mit mål er ikke at tænke på arbejde, ej heller åbne mail, nu får vi at se.

Jeg har efterhånden så mange kasketter på, en af dem blev placeret af oversygeplejersken, for du er jo en af de mest erfarne, en anden bad hun en anden kollega, der desværre rejser, om at sætte på mit hoved. De er begge blevet hængt hen til de andre, ingen er kommet med hjem.

Arbejdsdagen blev færdig, og så var det direkte til pilates, som gør godt for krop(især ryg og mave) og sjæl.

Således fornyet kunne jeg og landmanden nyde godt af, at et blågult varehus er åbnet i Aalborg ,og de holder åben om aftenen.

Klokken 19 trådte vi ind af dørene, mødte masser af smilende personale, og første opgave var at fylde svenske kødboller i den sultne mave.

Vi havde jo alt for lidt tid, der var masser af ting at kigge på og lade sig inspirere af, men lamper til bryggerset skulle vi have. Vi var i tvivl om noget, og så os omkring efter en blågul medarbejder, lige netop da var de væk. Vi forsatte lampekiggeriet, og så kom en medarbejder gående forbi

Fruen: der er en medarbejder, nu kan vi spørge.

Landmanden: ja det kan vi.

Så kiggede vi på hinanden et stykke tid uden at sige noget.

Fruen: hvad var det vi skulle spørge om?

Landmanden: det kan jeg ikke huske.

Så var det, at belysningsafdelingens kunder måtte lægge ører og øjne til to midaldrende mennesker, der knækkede sammen af latter. Da latteren havde renset de grå hjerneceller og givet nyt liv til alveolerne i lungerne, kom vi i tanke om, hvad det var, vi skulle spørge om.

Nu har vi lamper til bryggers og spisebord, og vi har mange flere ting, vi skal have købt; landmandsparret har fået sig et nyt udflugtsmål, så vi når det nok, hvis vi altså kan huske, hvad vi skal have ;-)