fredag, juli 31, 2020

Motorcykelferie i Danmark sommeren 2020 - vi drog vest på

Den nye bloggerflade, min drillesyge computer, mine manglende evner(lyst) til at sætte mig ind i kamera og computers samarbejde har gjort, at først nu har jeg fået billederne ført over fra vores ferie. Så lad historien om fem dages motorcykelferie i Danmark begynde. 

3 andre motorcykelpar, som er vant til holde motorcykelferie sammen sydpå, inviterede os med på turen. Vi havde inviteret dem med på en tur for 7 år siden, hvor vi kørte rundt i Alperne og Pyrenæerne sammen. Den tur kan opleves her.


 
Vi havde haft en hyggelig forberedelsesaften hos os, hvorefter et af parrene lagde en rute, så vi så mest muligt af det vi ønskede. Første ønske var turen ned langs vestkysten igennem Thy Nationalpark. Så vi drog vest på med rundstykker og termokander i favnen, for første stop gjaldt udsigten udover Hanstholm havn med tid til at nyde morgenmaden sammen.


Vi har før kørt turen fra Hanstholm, forbi Klitmøller og videre. Jeg betages hver gang af det specielle landskab.


Denne gang gjorde vi holdt i Nr.Vorupør med havbad og fiskebåde på stranden. Der var et mylder af mennesker, men ikke flere end at vi godt kunne holde afstand. Jeg fik en lyst til at prøve at stå på SUPboard, det skal vist prøves af en gang.


De små huse ved stranden og havbadet så på deres forfaldne måde idylliske ud. Lidt lige som forfaldne porte og døre kan gøre det sydpå.


Lyserød wrappet hø tager sig godt ud på en sommerdag med blæst og tørvejr.


Nu var tiden kommet til at køre udover Agger Tange med destination mod færgen mellem Agger og Thyborøn. Vi var ikke de eneste, der havde fået den ide, så der var en pæn portion ventetid, som blev brugt på at studere det lille informationslokale om området. Vi så dog ingen sæler.


Færgeturen tog ikke særlig lang tid, og velankommet til Thyborøn satte vi kursen efter Mindeparken for Jyllandsslaget, verdens største søslag, som fandt sted under 1. verdenskrig ud for Thyborøn. Der er tilknyttet et Sea War museum, men vi nøjedes med at gå rundt blandt monumenterne for de faldne i slaget. Hver sten symboliserede et skib og figurerne omkring stenen de faldne. Det var en megt smuk og virkningsfuld måde at anskueliggøre slagets store mennesketab.




Inden vi kørte videre, måtte vi forbi sneglehuset. Ingen pause med tid til is, men tid til at fotografere, mens vi kørte forbi.


Nu gik turen ned mod Hvide Sande, mit barndomslands ferieland. Mine forældre var gode til at rejse rundt til deres søskende, hvor vi så boede flere dage. Min far sagde en gang, at det var derfor de var hårde i forhold til bordskik, larm og høflighed, for når man kommer med fem børn og indlogerer sig, så skal de fem børn ikke fylde alt, men opføre sig ordentlig både ved bords og ellers. Vi er tit kommet hos min faster og onkel i Sdr. Lyngvig tæt på Hvide Sande. Jeg nåede ikke at tage et billede af deres hjem, fordi jeg ikke genkendte det, før vi kørte forbi. Min kusine har revet noget af det ned og trukket huset længere tilbage på den smalle tange mellem klitterne og vejen.

Planlæggerne af turen havde heldigvis været rimelig tidligt ude med booking af hoteller, men alligevel var der mange steder udsolgt, især når man kommer fire par. Derfor indlogerede vi os på et dyrt hotel i Nymindegab. Gourmetmad var ikke det, der stod på ønskelisten hos os, vi ville være mætte for rimelig penge. Gourmetmad var det, hotellet havde og der var ikke andet i nærheden. Vi valgte én ret, det smagte sindsygt lækkert, men mæt blev man ikke af det, så vi gik ud efter en is. Alt var lukket, så jeg blev nødt til at købe dyr chokolade fra hotellets butik for ikke at gå sulten i seng om aftenen.

Solnedgangen og værelserne kunne man ikke klage over. Der var hyggeligt og hotellets service var i orden. Jeg glædede mig til morgenmaden, det er det bedste måltid for mig på dagen (og netop derfor ser du ikke mig bruge mange penge på aftensmad). Og morgenmadsbuffeten var lækker, lige som den skulle være. Det var tid til en god nats søvn inden næste rejsemål.




onsdag, juli 29, 2020

Et skib, hundestreger og arbejdshumør

Mandag aften lokkede landmanden mig på tur. Vi havde læst om den hollandske fisketrawler, som var gået på grund ved Nr.Lyngby. Det måtte vi se. Først kørte vi ud ved Furreby og så hvordan to slæbebåde forsøgte at trække trawleren fri fra sandet.



Dernæst kørte vi ned på stranden (sammen med mange andre) for at se skibet på tæt hold. Jeg var træt, fordi jeg havde sovet dårligt om natten og samtidig var jeg nervøs for, at vi pludselig blev lukket inde mellem mange andre biler og ikke kunne komme fra stranden i ordentlig tid, så jeg kunne få sovet før næste arbejdsdag. Så da klokken var passeret 21, ville jeg gerne hjem. Andre, som vi kendte, havde gjort det til en udflugt med kaffe og brød og sad i sandet og nød synet af arbejdende skibe og folkemængden. Jeg tror gerne, landmanden havde gjort det samme, og jeg tror helt sikkert, det ærgrede ham, da han næste dag læste, at trawleren blev trukket fri en time efter vi var kørt. Vi havde blot ikke taget te med og jeg kunne næsten ikke hænge sammen mere, så sådan blev det.





Hundene undrede sig over al den halløj og havde mere travlt med at se på alle de andre hunde. Da vi kørte hjem på stranden fra Løkken, fik de lov til at komme ud på et folkeøde sted og bruge noget energi. De hygger sig sammen både herhjemme og i sommerhuset.


En nat oppe i sommerhuset, da jeg skulle på mit vanlige toiletbesøg, undrede jeg mig over, hvor Dexter var henne. Ayla sov sødt, som vanligt tæt på landmanden. I sommerhuset sover de i kurve inde på vores værelse, men efterhånden som de er blevet mere voksne, har vi ikke døren lukket til køkken/opholdsrum mere. De respekterer nemlig, at de må være i den del af rummet med klinker på gulvet og i den anden del med trægulv og sofaer skal de ikke komme. Den nat kiggede Dexter dog på mig fra den ene sofa, hvor landmanden plejer at sidde. Først da jeg skældte ud, hoppede han nonchalant ned igen og gik hen på klinkegulvet. Så sov vi med lukkede døre igen.



Vi havde en forrygende dag i går på arbejde, jeg tror alles hjerneceller var på overarbejde og alles kroppe var trætte. Vi gik fra overbelægning til at overflytte/udskrive 2/3 af patienterne. Og det var ikke patienter, som selv kunne klare sig, så der skulle ansøges om blebevillinger, der skulle sendes i læssevis af elektroniske breve af forskellige typer til kommunerne, der skulle pakkes remedier til en uge og medicin ikke at forglemme. Samtidig med skulle vi passe alle patienterne, gå stuegang med lægerne og for mit vedkommende blev jeg involveret i meget af det, fordi disse udskrivelser som sagt er meget komplekse og jeg har skrevet instruksen for den type udskrivelser. Jeg skulle egentlig gå kl 14, fordi jeg dagen før havde arbejdet ni timer. Det kom jeg så ikke til, men som min leder sagde, du ser meget rolig ud. Det var jeg glad for at høre, for min hjerne var i den grad på arbejde for at finde gemt viden rundt omkring i hjernelagrene. Men jeg fandt dem og jeg havde helt lyst til at sige som Lotte fra Ballademagergade : jeg kan jo alt :-)



Det kan jeg ikke, men sammen med mine kolleger kan jeg nærmest alt. De gør mig stærk og klog, jeg er så taknemlig for at være på en afdeling, hvor jeg kan sige om hver og en af mine kolleger, at de er dygtige, de er omsorgsfulde og deres mål er at hver patient skal føle sig godt behandlet, set og mødt der hvor de er. Noget helt andet end de klip jeg så i går i nyhederne fra et plejehjem i Århus. Jeg kunne ganske enkelt ikke holde ud at se på det, så jeg lukkede mentalt ned for det til sidst og skal ikke se udsendelsen på torsdag. Det er så sørgeligt, at man kan behandle ældre mennesker, som er afhængige af os, på denne måde. For at vi skal kunne have et værdigt liv, også når vi bliver afhængige af andre, kræver det, at de andre opfører sig værdigt og husker at se det menneske, de skal hjælpe, som et menneske. Vi skal huske at være medmenneskelige.


Nu er regnskabet for det første halvår gjort klar til momsafregning. Huset mangler lige at blive gjort klar til rengøring, men når det er gjort, vil jeg nyde aftenen og se frem til endnu en dag på arbejde i morgen sammen med skønne kolleger.


lørdag, juli 25, 2020

Mens vi venter

på at jeg får fundet ud af at få mine billeder fra motorcykelturen over på mobil (det har jeg sådan set fundet ud af, men jeg kan ikke få dem frem, når jeg skal skrive indlæg). Ja så kan jeg da tage jer med på tur i dag.



Først lidt billedspam af mine buketter fra haven. I år har vores roser fået gødning, det har de aldrig prøvet før i de mange år, vi har haft dem. Ja buketten nedenunder er fra en rosenbusk, som var her, da vi flyttede ind på gården for snart 38 år siden. Om det er  derfor, de belønner os i rig mål, skal jeg lade stå usagt.





Roserne dufter skønt af sommer, og selvom vejrmeldingen lovede regn sidst på eftermiddagen, blev vi enige om at tage på tur efter en skøn formiddag med gæster til brunch.



Vi besluttede os for at køre til Blokhus og så køre på stranden, så langt vi kunne. Destinationen var Thorup strand. Solen skinnede, der var 21 grader og vi nød de mange strandgæsters mange forskellige gøremål. Der blev gravet i sandet, der blev fløjet med drager, der blev badet og holdt picnic.

Da vi kom forbi Rødhus Strand ændrede stranden sig med masser af grus oven på meget løs sand. Vi var glad for at vi havde valgt bilen med firehjulstræk.



Ved Estrup strand kørte vi fra stranden og kørte på redningsvejen/strandvejen bag ved klitterne. Senere måtte vi op på de mere etablerede veje, før vi landede i regnvejr ved Thorup strand.


Vi fik studeret de mange kystfiskebåde, som var kommet i land. Her har man et kooperativ, hvor man deler fiskekvoterne sammen i et fiskelaug. På den måde skal de unge fiskere ikke ud og købe dyre fiskekvoter, men kan nøjes med et fast beløb for at blive optaget i lauget. Kvoterne bliver i lauget og sikrer dermed overlevelsen af kystfiskeriet på Thorup strand.

Hjemme igen kunne vi nyde resterne fra brunchen til aftensmad. Nu vil jeg indvie mit regnslag og gå en tur.

torsdag, juli 23, 2020

Tilbage til hverdagen

Jeg skal lige vænne mig til, at dagen har en anden struktur. De første to uger fulgte ferien gårdens struktur, de sidste fem dage af ferien var ferie på farten, der fulgte rejseplanernes struktur. Aldrig noget med at sove længe, men dog med en langsommelighed, som jeg skal have kastet af mig. Heldigvis startede jeg med tre dagvagter i dagafsnittet, hvilket betød, at jeg først mødte klokken otte. Det gav mig mulighed for at få vendt søvnrytmen. I dag byder dagen på en inddraget fridag og en aftenvagt i stedet for, en vikar havde ombestemt sig og kunne ikke tage aftenvagter, så der manglede en sygeplejerske i aften. Min souschef så ret stresset ud i mandags, da hun spurgte om jeg kunne tage den, for enten havde folk ferie eller også var de allerede på arbejde eller havde arbejdet så meget, at de havde brug for deres enlige fridag. Jeg kom frisk fra ferie, så der stod helt klart Lene på den vagt. Vi havde den skønneste motorcykelferie her i Danmark, så den kommer I til at høre mere om. Og vejret var med os, for vi holdt ferie, der, hvor solen skinnede og vinden var mild. Fem dage med latter og godt selskab. Fem dage med for få gåture, megen mad og vin, og det satte sine spor, så nu nyder vi arbejdsdagenes aktivitet og struktur, som gør at der er mere sammenhæng mellem kalorieindtag og kalorieforbrænding. Indtil jeg får forbrændt feriens overflod af skønne kalorieindtag, er jeg gået en størrelse op i uniformsbukser. I fritiden nyder jeg mine skønne løsthængende kjolers evne til at lade min krop være fri. Udover fem dage på motorcykel, hvad har ferien så bestået af? Boglæsning, gåture, gæstebesøg, lidt strik og masser af afslapning i sofaen. Landmanden har mest været på gården, men jeg har set ham om aftenen og i weekenderne. Vejret har ikke været til maling af sommerhusvinduer som planlagt, så det må jeg finde tid til, når vinden og solen er enige med mig om det. Hvor jeg lige da ferien sluttede, syntes at ferien var drysset væk, ved jeg nu, at den blev lige som den skulle være, så jeg blev ladet op til hverdagens opgaver. Jeg er startet langsomt op med tedrikning og blogskrivning kombineret med snak med landmanden. Med det arbejdstempo vi holder os på min afdeling, står der langsommelighed og nydning på fritimerne før vagten. Må du få startet din dag på lige den måde, du holder af. PS blogger driller mig vildt meget, så ingen billeder i det her indlæg. Opdatering : nu prøver jeg igen. Og afsnit vil blogger heller ikke udgive, selv om de fremgår, når jeg skriver.

lørdag, juli 11, 2020

Tiden

Der er dage, hvor jeg føler, at tiden smuldrer væk. Jeg elsker at slappe af og dovne, men samtidig kender jeg også følelsen af velgjort er selvgjort. At tiden smuldrer væk hører ofte sammen med, når jeg bare har siddet i en sofa og gloet på fjernsyn. Når jeg har gæster, går ture, havbader, læser en bog, strikker, sågar hæfter ender på min strikkede kjole, så føles det, som om jeg har udrettet noget. Forleden aften lokkede jeg landmanden og hundene med på en gåtur i aftensolens lys. Det føltes godt


De sidste dage har jeg taget til hundeskoven i Blohus Klipplantage, ikke fordi jeg har hundene med, for det har jeg ikke. De har det med at trække mig så hårdt af sted, at det absolut ikke er en fornøjelse for mig eller dem. Men denne lille del af klitplantagen rummer små bitte stier, hvor det går op og ned ad klitter og små bakker. Der er rig mulighed for at få pulsen op. Forleden dag præsterede jeg at forvilde mig ind på noget, jeg troede var stier, men ikke var det. Dog kunne jeg heldigvis til sidst spotte en sti og fandt vej ud til den. Der blev trampet hårdt i underlaget for at varsko mulige hugorme om min vej gennem det tætte buskads. Det føltes godt med 9000 skridt på kontoen, da jeg landede hjemme i sofaen igen.


Det har blæst så meget, at jeg ikke havde mod på havbadning, men i går fik jeg lokket landmanden og hundene med en tur på stranden efter arbejde, så jeg kunne bade og de kunne nyde den friske luft. Det føltes godt og det kolde vand vækkede hele kroppen til live.




I går prøvede jeg af, om jeg kunne huske nogle af de stier fra dagen før, hvor pulsen kom godt op. Det kunne jeg, og hvis du så en gammel kone i fuld trav op og ned ad mountainbike bakkerne, så var det bare mig. I dag fandt jeg en Youtube video med Thomas Evers Poulsen, som er ambassadør for Hjerteforeningen. Her sørger han for opvarmning, pulsen op og udstrækning på 15 minutter, det føltes godt og måtte gerne blive en måde at starte dagen på ( på mine fridage).

kan du fornemme højeforskellen?
Kan du fornemme højdeforskellen?


Landmanden slår græs, hundene leger på græsplænen og jeg skulle egentlig lave kontorarbejde. Det er blot sjovere at kigge på de sidste dages billeder og skrive et indlæg. Ayla og Dexter var ved dyrlægen i går. Ayla, som er så madglad, er nu på kur. Hun skal tabe sig fire kilo, så det er anden kost og mindre af det. Landmanden skal vænnes af med at give dem godbidder, også af de officielle hundegodbidslags. Der er kalorier i det hele. Jeg kunne passende slutte mig til hende, men jeg har besluttet, at det er livet for kort til. I stedet fik jeg købt nye shorts, som jeg kan passe, med nye bluser til. 


Blæsten er kommet igen, så selv om solen skinner, er det svært at finde et sted udenfor, hvor der er læ. Jeg må hellere komme i gang med mit kontorarbejde, og så kan jeg hæfte ender til et eller andet på ipaden. Landmanden har fundet en Youtubekanal med en ung kvinde fra Australien, som kører jorden rundt på motorcykel, alene. Desværre er jeg meget sensibel for kamera på farten, jeg får simpelthen kvalme af det, for det er ellers interessant at følge hendes færd. Men jeg skal nok finde noget andet, som kan holde mig ved selskab. God weekend til dig.

tirsdag, juli 07, 2020

Når jeg ikke tager paraply med

så kommer regnen. Hvornår lærer jeg denne simple lov. Regnen blev nu kun til små byger, så udover lidt vådt hår, så holdt min påklædning mig tør. Jeg vil helst kun gå med det, der kan være i lommerne, det at kunne svinge armene i naturligt sving uden tyngde betyder noget for min oplevelse af gåturen.



Jeg mødte en kvinde i skoven, vil skyde på, at hun var ældre end mig (er dog ualmindelig dårlig til at ramme rigtigt med alder, så hvad ved jeg). Vi var kun os to på stien, men hun gik helt op på græskanten for at holde afstand, mens vi passerede hinanden. Jeg er ikke så bange for at passere andre tæt på, hvis blot jeg føler, at de også er opmærksom i øjeblikket og ikke hoster, nyser eller griner højt ud i luften. Generelt oplever jeg en påpasselighed, men jeg kommer måske heller ikke så meget ud i min fritid.



I går aftes kørte vi til havet ved Blokhus. Det var vildt som havet havde indtaget stranden, livreddernes tårn var væltet, de små strandhuse havde rykket sig og var tæt på at blive oversvømmet. Det var den helt store turistattraktion, men pludselig rykkede vandet tættere på bilen, ikke som i store vandmasser, men mere en markering af, hvem der egentlig var herren i det her vejr. 



Så vi kørte igen og fandt vores yndlingsishus og nød en lækker isvaffel i bilen, før vi kørte videre på sightseeing i Blokhus by. Hold nu op, alle de huse, der er skudt op bag byen og klitterne, ikke blot ferieboliger, men også helårshuse. Det grå guld flytter enten til byerne eller til havet. Jeg var vildt betaget af de træhuse, der var bygget i svensk/norsk stil og i forskellige farver. Når jeg tænker på vores næste bopæl, så er det lige nøjagtig den stil, jeg godt vil have. Et lille hus med et anneks ved siden af, på den måde kan vi have et lille hus til daglig og så kan vi åbne annekset, når børn og svigerbørn kommer på besøg. Til byen kommer vi ikke, landmanden skal have skov, søer, marker og masser af udendørs råderum. Det må han gerne, jeg vil blot ikke bo i et stort hus.



På trods af bygerne fik jeg gået en tur på 7200 skridt i dag, og det føles godt i hele kroppen. Humøret er langt bedre i dag, i går mødte jeg modstand, som ene og alene skyldtes min egen dumhed, og det tog al energien. Det føles godt at kunne grine igen og hjernen føles også ti kilo lettere.



I går opgav jeg havbad, det gør jeg også i dag, nyhederne fortæller om livreddere, der fraråder det. Og dagens tur til vandet viste at flaget slet ikke var hejst. Gården er i sin rolige periode, så alt det, der er skubbet fra foråret, bliver ordnet i denne periode. Kontoret fik glæde af min tilstedeværelse i går. Det meste af regnskabet blev færdig, så jeg hurtigt kan lave det sidste, når momsregnskabet skal afregnes. 









fredag, juli 03, 2020

En langlemmet ræv?

Morgenstunden startede med en køretur gennem den fredede højmose. På vejen foran mig hoppede et dyr ud på vejen. Først troede jeg det var en ræv pga størrelsen, så syntes jeg dog, den var noget langlemmet af en ræv at være. Jeg holdt stille og mod mig kom et rålam hoppende, det stoppede og kiggede nysgerrigt på bilen, men fortsatte med at nyde grøftekantens lækkerier. Til slut gik den dog ind i bevoksningen og jeg kunne køre videre.




I disse dage, hvor arbejdstempoet for begges vedkommende er reduceret, nyder vi at have overskud til at have gæster om aftenen. Et vennepar, som har har arbejdet hjemmefra i 3 måneder i deres nordjyske sommerhus, havde tid til at komme forbi til et glas vin og en kop te. Jeg fik bagt Marinas flagkage, som alle kunne lide. Vi skal huske, at gæsteinvitationer ikke altid behøver at være til stor spisning, men at et par timer en hverdagsaften også gør noget godt for samværet og humøret. Efter en aften med masser af latter var vi opdateret på hinandens liv inklusive børn og børnebørn. Og tilbage står en smuk buket plukket i området omkring deres sommerhus.



Min arbejdsplads er overgået til Office 365, og jeg kan mærke, at jeg bliver træt blot ved at se, at tingene ikke ser ud som de plejer. Men mon ikke jeg hurtigt finder ud af det. Og mon ikke jeg heller ikke denne gang får sat mig ind i alle de muligheder, der faktisk er i systemet. Det gjorde jeg aldrig med Outlook. Det er vist bare en normal reaktion, at alt helst skal være som det plejer, med mindre det er mig selv, der ændrer tingene.




Knaphullet er færdigt, nu mangler jeg monteringen, men forude venter tre regnvejrsdage, de må være perfekte til montering og start på en trøje med engelsk opskrift. Der er allerede nu linjer længere fremme i opskriften, som jeg ikke fatter en brik af. Så er det godt med venner, der helt sikkert godt forstår opskriften.




Jeg havde bestemt, at juli skulle være måneden, hvor jeg kom i havet hver dag. Det gør jeg så ikke lige for tiden, for havet har små blå brandmænd, og jeg har ikke lyst til at blive brændt, så jeg håber, de snart bliver ført væk fra strandkanten. Til gengæld fik jeg en dejlig gåtur ud af det.

mandagsgæsternes buket

Begge hunde ligger ved mine fødder på kontoret, landmanden læser inde i køkkenet, vi skønner på de små hverdagspauser, som der er nu. Må du få tid til en pause i din hverdag med tid til at nyde livet omkring dig.