Vejen hjem var også smuk- Sommerferie i Norge 2021

 Tre gange har vi været i Norge, siden de åbnede op for, at vaccinerede måtte komme ind i landet. Første gang var med et flyttelæs, så der tog vi den hurtigste vej (som tog ti timer med trailer) fra Larvik til Trondheim og tilbage igen. Tredje gang fløj vi derop for at se vores lille nye barnebarn. Anden gang var sommerferien. Her tog vi turen fra Kristiansand op over Odda og ud til Molde og Atlanterhavsvejen for derefter at køre ind til Trondheim.

Vi havde haft en dejlig uge sammen med det unge kommende forældrepar, og det kan du læse om her. Vi besluttede os for at tage den næsthurtigste vej fra Trondheim til Larvik, nemlig over Dovrefjell. Det blev en skøn tur med skønne udsyn og masser af fjelde, elve og vidder.

Som flere har skrevet, er det umuligt at komme hurtigt frem i Norge. Der skal sættes fart ned konstant og selv om vejen er bred, så laver den indimellem nogle sving. Den følger ofte vandet i dalene mellem fjeldene.

Turen gik godt uden ulykker eller andet, der kunne sinke os. Vi holdt enkelte stræk-ben pauser på den ni timer lange tur til Larvik. Vi havde gode madpakker med fra Trondheim og masser af te i kanderne, så vi led ingen nød.

Jeg havde gang i hotelreservation, da vi først skulle med færgen næste morgen. Det var ikke så nemt. faktisk havde vi problemer overalt med at finde hotelværelse. Men det er dejligt nemt med google maps, som foreslår hoteller i det område, jeg gerne ville bo i. Til slut fandt vi et hotel tæt på motorvejen fra Oslo til Larvik. Og for første gang i denne ferie fik vi et værelse med bad og toilet . Det så jeg frem til. Min nattesøvn havde lidt under de natlige traveture ud for at finde et toilet, om det var i Odda, Molde eller på campingpladsen i Trondheim.

Vi ankom sent til hotellet, men nåede at få aftensmad og et drama udenfor, da der pludselig stod sort tæt røg op fra et område tæt på hotellet. Politi og brandfolk var hurtigt til stede. Det lød til at være en bil, der var brudt i brand. Da der faldt ro på området, gik vi i seng og sov til den tidlige morgen. Vi gjorde os hurtigt færdige, for vi skulle med færgen klokken 8 med det store morgenbord. Jeg er udpræget en brunchnyder. Jeg behøver ikke aftensmad eller frokost, bare stik mig en brunch og nogle mellemmåltider, så er jeg glad :-) Så jeg var glad og meget mæt, da vi nåede Hirtshals,

En dejlig ferie var slut. Og det er beretningen om den også.

Påvirkning af krop og sjæl

 Jeg er ude af isolation, jeg har ingen nævneværdige symptomer, jeg har været feberfri i seks dage. Det sidste halvanden døgn i isolation foregik i hele sommerhuset (fordi datteren nu er flyttet i lejlighed). Det gjorde en mærkbar forskel, for det føltes som ferie mere end isolation.

Jeg har isoleret rum og tøj, først herhjemme inden jeg kørte op til sommerhuset. Nu også i sommerhuset. Jeg havde satset på, at jeg kunnet køre talrige vask igennem både i sommerhuset og herhjemme, men vaskemaskinen herhjemme kunne åbenbart ikke tåle 10 døgn uden at blive brugt. Den kun halvanden år gammel maskine nægter at starte, så nu må vi vente på montør. De kunne, hvor vi ikke kunne og omvendt, så der kommer til at gå knap 2 uger. Så jeg kører frem og tilbage mellem sommerhus og gården for at fordele min energi og arbejdsindsats.

Der er bestilt smørrebrød til folkeholdet til frokosten i morgen, og der skal ligeledes rundstykker på bordet til formiddagskaffen. Nu skal det fejres, at kartoflerne er i hus.

Solen skinner og gør mig glad. Jeg skal have fundet en frakke, så jeg komme ud og gå. Mit gåtøj er jo i karantæne i to døgn. Først vil jeg dog nyde at kunne drikke en kop te sammen med landmanden. Jeg er glad for, at jeg har to hverdagsfridage oveni min friweekend, så er der håb for, at jeg kommer i bundt med alt vasketøj og rengøring. Herhjemme har vi måtte aflyse vores ugentlige rengøring af firma, fordi der ingen var til at få ryddet op/væk før rengøringen. Landmanden har haft travlt med at få det hele til at fungere inklusive at håndtere alt det jeg plejer at gøre kontormæssigt. Så jeg tror også, at han nyder, at jeg nu er ude af isolation.

De sidste par aftener har jeg gået tur ved aftensmadstid, både i skoven og i klitterne. Her mødte jeg ingen mennesker og det gjorde mig glad at gå. Ikke desto mindre har min søvn drillet mig utroligt meget, så jeg satser på, at jeg nu kan få den tilbage i den gode rytme, for jeg er ærligt talt meget træt nu.

Det var det sidste indlæg, forhåbentlig, om min covid-isolation. Jeg mangler stadig et indlæg om vores sommerferie i Norge, men de billeder ligger fysisk på computeren herhjemme, så det har jeg ikke kunnet skrive. Jeg glæder mig til at dykke ned i sommerferieminder. God torsdag til dig.

Afslappende ferie eller indestængt længsel

 Egentlig skulle det være den rene ferie. Jeg mener, hvornår har jeg sidst ikke skullet lave mad, vaske op, fylde/tømme opvaskemaskine, vaske tøj med hvad deraf følger, gøre rent, rydde op, tømme skraldepose, handle ind, osv i 7 dage? Det har vist kun været på vores motorcykelferier, at det er sket. Ellers har det altid været en del af mit arbejde i 38 år, ferie, weekend eller hverdag. 

Men det føles ikke som ferie. Kun de få gange, hvor jeg har vovet mig udenfor og gået en tur i den skønne natur. Men nu er der fyldt med feriegæster rundt omkring i sommerhusene, så jeg kan ikke gå uden at møde nogle af dem. Lægen og min souschef vendte tommelfingeren nedad til mit håb om afisolering. 

Selv om symptomerne er som en forkølelse med hoste, øm hals, ru i mælet og en næse, der skal pudses lidt oftere, så er det stadig symptomer. Og der kan ikke skelnes mellem corona og forkølelse, så jeg sidder stadig i mit lille kammer. Mit håb er enten at symptomerne forsvinder og så skal der gå to dage, eller at jeg på torsdag har færre symptomer og overfor min læge kan argumentere med sundhedsstyrelsens sætning:

Du kan også ophæve din selvisolation efter 10 dages sygdom, hvis du på det tidspunkt har været feberfri i 48 timer (uden brug af febernedsættende medicin, som fx paracetamol)., føler du har det betydeligt bedre og kun har milde coronasmitte restsymptomer, såsom tab af smags- og/eller lugtesans, let hoste, hovedpine, træthed m.v

Jeg er træt, men træthed forstærkes også ved inaktivitet, så hvad der er hvad, ved jeg ikke. 

datterens mynte/ingefærte

PYT, det her går over og lige pludselig halser jeg efter klokken og gøremålene som vanligt. Datteren flytter i sin lejlighed i dag, og så får jeg hele sommerhuset for mig selv. Hun har godt nok været en knag, hun har jo været nødt til at gøre rigtig meget for mig. Jeg er helt sikker på, at hun trænger til at få sit eget sted igen. 

Flere og flere sundhedspersonale bliver nu smittet trods vaccine. De er lettere ramt som mig. Jeg tror, vaccinen ikke beskytter os så meget mere. Nu omtaler forskere det også, som at vi beskyttes mod alvorlig sygdom og død efter corona og ikke som fravær af sygdom.

Jeg kan mærke, at jeg er ved at være der, hvor jeg håber, at coronavirus nedjusteres til at være på niveau med influenza. Efter min mening kan vi ikke vaccineres hver 6. måned for at undgå sygdommen. Sårbare og ældre skal tilbydes vaccine, men vi andre må passe på os selv. 

 Jeg synes, at det er en bekymrende tankegang, at f.eks små børn skal vaccineres for influenza af hensyn til de voksne.  Det er som om Pandoras æske har åbnet sig og at man nu kan se, hvordan vi undgår børns sygedage, voksnes sygedage osv., og så bliver man grebet af, at man kan. Men skal man altid gøre det, man kan?

Ovenstående er ikke udtryk for en professionel, akademisk tilgang. Det er mine tanker, så det kunne være spændende at få andres perspektiver på dette.

I går var jeg ked af det, så landmanden havde sagt til min søn, at han troede, jeg ville blive glad for et lille opkald. Den unge familie har været så meget igennem samtidig med at de skal jonglere med at være blevet forældre, nyt job for min søns vedkommende og nu overtagelse af hus. Derfor har de også først fået at vide i forgårs, at jeg var isoleret.

Det var dejligt at se min lille sønnesøn og at snakke med min søn. Bagefter sendte min svigerdatter billeder og en lille video af S. Det gjorde godt. 

Jeg har ikke strikketøj med i isolationsrummet, for jeg kunne ikke overskue, da jeg gik i isolation, at det skulle i pose to dage efter ophævelse af isolation og derefter vaskes, når det ikke kan vaskes på 90 grader. Datteren har hentet rent tøj, som skal ligge et sted i sommerhuset, hvor jeg ikke kommer, så jeg kan pakke alt det øvrige tøj i poser, gå i bad og så finde tøjet, når jeg bryder isolationen. Der forestår et kæmpe vaskearbejde og rengøringsarbejde, når jeg går ud af isolationen. Det orker jeg ikke at tænke på i dag. En ting ad gangen, en dag ad gangen og så når jeg på et tidspunkt frem til en almindelig hverdag igen :-)

Jeg er dybt taknemlig for ikke at være hårdt ramt, jeg er forundret over så meget, det påvirker mig fysisk og psykisk at være isoleret. Min krop er mørbanket, mine tanker har svært ved at fokusere på eksempelvis arbejdsopgaver. Jeg kan sagtens forstå de af mine kolleger, der havde problemer med at komme ud af isolationen og møde andre mennesker. For selv om jeg gerne vil ud, så lurer tanken, hvad nu hvis der er en rest tilbage og jeg smitter andre?

Nok om isolation, jeg håber, at jeg snart kan få andre perspektiver gennem mødet med andre mennesker. 

Det er regnvejr her hos mig og dermed mørkt udenfor og indenfor, datteren havde tændt stearinlys i morges. Det så hyggeligt ud, da jeg åbnede min dør og tog min skål med havregrød/frugt ind til mig.

Ha en dejlig efterårsdag.

Rapport fra en isolationsstue

 Jeg stirrede vantro på mobilen. Smsede til min leder; ring nu! Derefter ringede jeg til dem, man nu ringer til i den situation og først der reagerede jeg. Jeg var så rystet, kunne slet ikke overskue konsekvenserne og begyndte faktisk at græde. Efter halvanden time sprittede jeg alt af, tog mundbind på og gik ud til min bil.

7 timer forinden havde jeg været på vej til arbejde, da en messengerbesked poppede op. En af gæsterne fra weeekendens fest var blevet syg søndag og blevet testet positiv for corona, så jeg drejede indenom testcenteret, inden jeg gik op på afsnittet. Som vaccineret skal man ikke gå i isolation som nærkontakt, men jeg holdt afstand og til møder sad jeg med over 1 meters afstand til øvrige deltagere.

Jeg havde tjekket sundhed.dk utallige gange i løbet af formiddagen, men da jeg kom tilbage til mit bord efter et møde, gav en sms besked om, at der nu var svar. Jeg havde ingen symptomer overhovedet, og jeg gik nærmest i chok, da jeg så svaret: positiv. 

Nu har jeg så været isoleret i 6 døgn i et værelse i sommerhuset. Jeg har fået symptomer, men om det mere er en forkølelse end coronasymptomer, må min læge vurdere på mandag, hvor jeg ellers kunne komme ud af isolationen hvis uden symptomer.

Bortset fra mandag har jeg i varierende grader haft forkølelse, ondt i halsen, været sløj og svimmel, haft let hovedpine og et døgn med skiftevis kulderystelser og svedudbrud. Alt sammen noget, som kunne forklares med en forkølelse, hvis altså ikke testen mandag morgen havde sagt anderledes.

I dag er det så endeligt afgjort, at jeg ikke har smittet min mand og datter, de er begge testet negative i to test. Det lettede.

Andre gæster har været knapt så heldige, der er smitten bredt sig til familien og rejser har måttet aflyses.

Min datter flyttede med i sommerhuset, for som ikke fuldt vaccineret skulle hun i isolation, men ikke sammen med mig. Så hun har haft hele sommerhuset på nær mit værelse og det ene badeværelse. Vi har sprittet hænder konstant, jeg har haft mundbind, når jeg gik gennem stuen på toilettet. Hun har sørget for al forplejning til mig og hvilken forplejning. Jeg har aldrig fået så meget godt mad på en almindelig hverdagsuge. Og min mand viste sig at have talent for at følge en indkøbsseddel, selv under pres ( han måtte handle ind kl 21 mandag aften til de to isolerede efter en lang arbejdsdag). Nu kan min datter gå frit ud i verden igen. 

Vi fejrede, at de derhjemme blev færdig med kartoffeloptagningen onsdag. Landmanden købte stjerneskud til os alle tre, og så sad vi hver for sig (gård, sommerhus, værelse) og nød middagen. I år måtte vi undvære det traditionelle smørrebrød sammen med folkeholdet.

Og som du kan se, agerer min seng lidt af hvert: spisebord, computerbord, sofa og seng. Jeg længes efter at få lidt mere råderum, men jeg skal ikke klage. Jeg har det godt. God søndag til dig.

Kartoffeloptagning, køreture, flyttemand, papir i alle former - lidt af min uge

 Det er mørkt nu, når landmanden om morgenen går ud og gør alt klart, før de fire medarbejdere kører ind på gårdspladsen. Endnu er det ikke mørkt, når de fire kører hjem igen lidt over 18, men inden landmanden er færdig med resten af dagens arbejde, er det ofte mørkt. Vi er snart færdige med at tage kartoflerne op. Vi er ikke ensbetydende med at jeg tager kartofler op. Jeg servicerer dem og sørger for alt andet kører gnidningsløst.

I lørdags var jeg inviteret til damefrokost i anledning af min studievenindes 60 års fødselsdag. 32 kvinder, hvoraf alle på nær mig havde relation til hendes arbejdsplads. Heldigvis arbejder vi alle på samme sygehus og jeg har mødt nogle af dem i faglige sammenhænge. Så snakken gik vældigt sammen med den lækre mad. På vejen kom jeg forbi Willestrup gods. Aftensolens lys klædte den godt, så jeg måtte lige holde for at tage et billede.

Jeg kunne ikke blive der hele aftenen, for søndag stod det på flytning af det meste af datterens habengut. Vi kørte to gange til Aalborg. Nu mangler der kun de tunge ting, som vi ikke kunne have i landmandens varebil. Kroppen var og er godt træt efter de mange ture op og ned ad trapper (heldigvis kun til 1. sal) og ind og ud af bilen. Vi fejrede det med muffins og te fra den lokale tankstation. Det er et dejligt område, hun kommer til at bo i. Det bliver godt for hende at komme tættere på mennesker på hendes alder. Corona sørgede jo for, at det først er nu, hun rigtig kan begynde at komme ud i livet og møde andre mennesker. Vores datter flyttede efter 12 år  i København til Nordjylland for at blive selvstændig indenfor visuel kommunikation, design og kunst i starten af corona-krisen. 

Det er hyggeligt at have fået hende tættere på, og i torsdags lukkede jeg arbejdsdagen lidt tidligere og benyttede mig af mine optjente fleks-timer for at tage med datteren til fernisering i Museum for papirkunst i Hune. Det var en fantastisk oplevelse. Hver gang bliver jeg benovet over at se, hvad kunstnere kan få ud af papir. Udstillingen Paper Art People havde mennesket som omdrejningspunkt. Fire forskellige udenlandske kunstnere fra USA og Grækenland fortolkede dette tema på hver sin måde. Det var ganske enkelt utroligt, og har du mulighed for det, skal du give dig selv den oplevelse at se udstillingen. 

Den ene kunstner Felix Semper demonstrerede sine skulpturer af papir, som kunne bevæges. Tjek min instagram her for at se ham demonstrere dette. En anden kunstner, Warren King, havde de skønneste mennesker lavet af bølgepap med på udstillingen.

Jeg var vilde med dem, især bedstefar her nedenunder. Tænk at kunne få humor og lune med i sin figur lavet af bølgepap. Bagved ser man nogle af den græske kunstners figurer lavet af papir. Dog ikke den skønne kvinde med det lange lyse hår, det er datteren :-)

Vi skulle også ind og se kerneudstillingen, nemlig Bit Vejles fantastiske papirklip. Bit Vejle har skabt Museum for papirkunst, efter hun flyttede tilbage fra Norge, nærmere bestemt Trondheim, til Nordjylland. Alle hendes motiver bliver klippet, uden at hun har tegnet det op først, og hun klipper med en lille saks i dobbeltlag papir. På den måde har hun selv en kopi af det bestilte kunsthåndværk.

Dette papirklip var en bestilling fra Nidarosdomen, det skulle være en model, som kirken efterfølgende fik lavet et dåbstæppe ud fra. Nu ærgrer jeg mig over, at jeg ikke vidste det, da jeg så Nidarosdomen, for måske lå/hang tæppet i nærheden af døbefonten, som jeg tog billede af. Det er så en anledning til igen at besøge den smukke kirke.

Desværre er det rigtig svært at se motiverne på nedenstående billede. Det er en altertavle i papirklip. Originalen hænger i en norsk kirke. Hele vejen rundt i kanten står Fadervor i papirklip.

Må du få en god start på din uge. 

Til teselskab på hotel Brittania - Sommerferie i Norge 2021

 Lørdag i Trondheim kørte vi søn og svigerdatter på sygehuset, hvor de skulle på besøg. Imens tog vi til bydelen Tillerbyen og gik på opdagelse i en butik, som vi havde hørt navnet på flere gange. Hver gang vi kommenterede på en lille smart ting i lejligheden, lød svaret; den har vi købt i Clas Ohlson. Så nu var vi spændt på at komme i Clas Ohlson. Det er en af Skandinaviens største butikskæder, og den havde alt, hvad hjertet kunne begære indenfor isenkram, belysning, ting til hjemmet inklusiv arbejdsbeklædning osv.

Bagefter fik vi te og lækker kage på en cafe i indkøbscenteret, før vi kørte en tur i området, for også her havde det unge par set på hus. Hjemme igen i lejligheden hyggede vi os sammen med god hjemmelavet mad af søn og svigerdatter.

Søndag var vi inviteret til Afternoon Tea på Brittania hotel. Et gammel agtværdig hotel, som er blevet restaureret og bragt tilbage til sin storhedstid.

Der var stil over det med dørmand i uniform ved døren. Klokken 13 blev døren åbnet til Palmehaven og vi blev ført til vores bord. Kort efter kom tjeneren for at tage mod vores teordre. Her kom ingen teposer ind eller ingen styr på trækketiden. Vi smagte forskellige slags te og nød stemningen med hyggepianist, der spillede klassisk musik, mens de smukke anretninger blev båret ind.

Jeg havde været skeptisk, kunne man nu blive mæt af det tebord. Ingen problem. Det var så veltillavet og med så megen smag i hver eneste lille mundfuld. Der var først det salte med en croissant fyldt med lækker fisk. Derudover var der en minitærte med blå ost og til sidst fingersandwiches

På midterste fad i etageren var der lune scones med flødeskum og syltetøj. Og øverst var der macaroon og tre forskellige små petit fours.

Da vi mætte og veltilpasse skulle hjem, skulle jeg på toilettet og hvilket toiletrum. jeg ønskede helt at jeg havde en taske med makeup, så jeg kunne sætte mig ned ved de smukke borde og lege filmstjerne for en eftermiddag.

trappeopgangen

Hjemme i lejligheden hyggede vi os og sugede alt det ud af samværet som vi kunne, før vi kørte hjem til campingpladsen. Vi aftalte at spise morgenmad sammen mandag, inden vi satte kursen mod Danmark.

Landmanden og jeg gik vores vanlige aftentur på campingpladsen og nød udsigten udover vandet og campingpladsen. Det havde været helt perfekt med at have hytten som vores base. Det gav ro for både de unge mennesker og landmandsparret.

Værsgo at skylle

• Måske er det bare mig, men det er som om, at kaos og bekymringer rumsterer i nyhederne nu, hvor corona er forsvundet ud af bybilledet (overført betydning, for skiltene og sprit er der jo stadig rundt omkring). Vi kan ikke få varer på hylderne, fordi et skib kom på tværs, der mangler lastbilchauffører osv. Julegaverne er i fare af samme årsag.  Gad vide, om det også er derfor, at et byggeri ligger stille, en forretning tilhørende en byggekæde har kun støbt fundamentet i en af de byer, jeg handler i. Måske mangler der materialer og håndværkere. Ligesom vores nye sygehus i Aalborg gør. Fra nu af kaldet hospitalsbyen. Så jeg skal arbejde i hospitalsbyen i Aalborg formentlig i slutningen af 2023. Hvis altså de får materialer og håndværkere nok til at færdiggøre byggeriet.

• I skal bare bruge penge, siger sundhedsministeren til regionerne, for sygehusene er presset af mange flere syge i år end tidligere. Man frygter et boom af influenzainfektioner og andre infektioner (på børnefronten er det en realitet). Det gør, at det er svært at afvikle operationspuklen fra corona og sygeplejestrejke. Men sygeplejerskerne vil ikke arbejde ekstra, så det nytter ikke at hive pengeposen op. Hvorfor gjorde regeringen ikke det, da de sluttede strejken? Hvorfor gav de ikke lidt til sygeplejerskernes grundløn og penge til den arbejdsgruppe, der skal se på skævvridning af løn inden for kvindefagene? Nu er der tilsyneladende penge nok. Og samtidig med føler mange sygeplejersker sig svigtet og trætte. De har knoklet under coronakrisen. De knokler stadig. Og nu kan de tilsyneladende få alle de penge, de vil, hvis blot de vil arbejde mere og undvære deres familier endnu mere. 

Lad os så se på de mere lyse ting

• Jeg strikker lidt indimellem. Og så nyder jeg billeder af mit barnebarn i det strikkede sæt, jeg strikkede til hans faster og far. Godt jeg fik taget mig sammen til at finde det og få det vasket samt hæklet en ny snor til sættet. Nedenunder er  starten på en lille vest/undertrøje til ham)
• 
  

  

  Dette er min søn, ikke mit barnebarn

  
  

• Vi havde et fantastisk personalemøde i onsdags. Det bobler af ideer til at forbedre arbejdsgange, som presser og tynger. Tak for kolleger, som stadig insisterer på, at vi skal yde en god sygepleje og have et godt arbejdsmiljø.  #jegharverdensbedstekolleger, det hashtag står stadig til troende. 

hjemmearbejdsdag med frokostpause i sofaen

• Jeg gad godt være sådan en, der lige får fyldt krukkerne med skønne efterårsblomster. Det er jeg ikke i år. Så er det skønt, at den lokale Meny havde denne skønne sammenplantning til salg. Jeg bliver glad, hver gang jeg åbner døren og ser den.

• Hundene nyder udelivet, men det er ikke meget, at de får set til landmanden, som har travlt i marken. Vi har travlt både herhjemme og på sygehuset, så indimellem føler jeg mig træt og slidt, men så hjælper det at komme ud og især når jeg får gået en tur. 

• Datteren er kommet hjem fra 3 ugers ophold på en vindgård i Provence. Der er blevet knoklet 6 dage om ugen i 9-10 timer, men det har været en fantastisk oplevelse. Nu nyder vi hende, inden hun flytter i lejlighed igen.
• Vi arbejder stadig på at finde dage til et besøg i Trondheim. Det er svært at finde et hul mellem kartoffeloptagning og fremlægning af projekter/igangsætning af nye projekter på sygeplejefronten, men det skal nok lykkes. Datter og medarbejder har tilbudt at være gård - og hundepassere.
• Og så øver jeg mig i ikke at skylle munden efter tandbørstning, for det er godt for mine tænder, siger min tandlæge. Det er bare svært at aflære den vane. Værsgo at skylle, nå nej, værsgo at spytte ud og tør dig om munden. 
• God weekend til dig.