DET FIK SVEDEN FREM

Det kan godt være, at der ikke er så varmt som i går, men en rask gåtur har efterladt mig sveddryppende. Jeg ligner desværre min far på det punkt, så om føje år går det nok helt galt. Min far kunne de sidste år hjemme i sit hus blive helt utilpas ved fysisk aktivitet, fordi han svedte så voldsomt efterfølgende.

Istvan er krøbet i skyggen, døren til bryggerset står åben, så han kan gå ud og ind. Terrassedøren står også åben, frokosten skal nemlig nydes udenfor. På min gåtur blev jeg lige mindet om barndommens skræk, jeg er blevet bidt af hunde to gange som barn, så jeg hader, når store hunde kommer løbende ud fra en gårdsplads, vildt gøende.  I dag kan jeg arbejde med angsten, så jeg bestemt kan sige til hunden, gå ind! Og så fortsætter jeg med bankende hjerte og håber, hunden tror på min attitude. Det gjorde den heldigvis.

Selv på en gåtur lige ud ad landevejen med det ene formål at få blæst hjernen godt igennem, er der noget kønt at se på. En forbipasserende nabo spurgte godt nok, hvad filmer du? Jeg filmede ikke, men tog billede af himlen, den har han garanteret slet ikke øje for, det er mere markens afgrøder, han kigger på (og naboernes). Og den gule plet på naboens mark skyldes formentlig stankelbenlarver, de kan ødelægge meget, hvis ikke de bliver stoppet. Men jeg så kun himlen og det grønne, da jeg tog billedet, og sådan er vores synsvinkel jo så forskellig.

HA! SLÅ DEN, VIDENSKABELIGE DATABASER!

Det er en træt tidlig fredag morgen, hvor landmanden igen skulle tidligt op for at nå et møde og fruen solidarisk stod op sammen med ham. Det er gåtursdag, men den venter jeg med til senere, det er også rundstykker til folkene, dem henter jeg senere, lige nu forsøger jeg at strukturere dagen i dag. Jeg har ikke fået lavet meget på opgaven, jeg tænker meget, og det går ud over søvnkvaliteten, men det bliver opgaven jo ikke skrevet af!

Med til sådan en opgave hører, at man skal søge litteratur til at belyse sit emne, og det skal være i videnskabelige databaser. Jeg har bare ikke kunnet finde noget om patienters oplevelse af hurtig udredningsforløb, jo om cancerpatienter og kirurgiske patienter, men jeg synes ikke, at jeg kunne bruge det. Jeg har også forsøgt bibliotek.dk og UCNs egen database, her kunne jeg måske finde danske artikler i videnskabelige tidsskrifter, her dukkede der ingen artikler op. Her til morgen forsøgte jeg at søge på google, BINGO! Jeg fandt tre artikler og et Ph.d. kandidatstudie, som måske kan bruges til at holde mine fund op imod. Så er det, jeg undrer mig, hvorfor i al verden de ikke dukker op, når jeg bruger de samme søgeord i de danske databaser?

Dagen er startet tidligt, jeg skal nå meget, min vejleder kommer hjem fra Melbourne på mandag, jeg skulle gerne være klar til næste vejledning derefter, så det er bare om at komme i gang. Og et eller andet sted så viser min forgæves søgning efter noget lignende vel, at jeg har fundet et område, der ikke er beskrevet?

Dagen er ny og ubeskrevet, hvad vil du fylde  i din? Uanset indhold vil jeg ønske dig God fredag.

SOMMER I MIN STUE

Vinduet står på vid gab, fugle synger udenfor og en mild vind køler mit trætte hoved.

Landmanden tager sig en lille powernap, hans rolige vejrtrækning virker beroligende på mig, mens jeg gennemlytter min transskription af interviewet. Nu er det klar til analyse.

På mit bord står en lille buket fra et af de bede, som jeg sjældent ser, fordi medarbejderne holder lige foran. Nu fylder de små blomster rummet med duft og glæde.

Der er købt ind til koldskål med jordbær og mysli, jeg tror, jeg vil rykke ud på terrassen og nyde den. Uagtet at havemøblerne ikke er blevet vasket, hynderne ikke er kommet ned fra loftet, jeg har ikke fået købt parasol, og terrassen mangler at blive fejet. Pyt med det, jeg tror, min koldskål smager godt alligevel.

og så er jeg lige kommet i tanker om, at jeg har glemt at klippe mine roser ned, mon ikke det stadig kan nås?

TIDLIGT OPPE

Landmanden skulle tidligt i marken i dag, så jeg var solidarisk og stod op sammen med ham kvart i fem. Mens han tog traktoren, tog jeg løbesko på.

Solen var allerede oppe, månen var endnu ikke gået i seng, ænder og musvåge fløj af sted, fuglene havde gang i morgensangen og ræven smuttede over vejen, mens jeg løb. Nu er det tid til oprydning i huset, før rengøringsholdet ankommer, og klargøring af mig selv, jeg skal bruge hele formiddagen i Aalborg med møde på sygehuset og tandlægebesøg. Ha en god dag.

GID JEG VAR

• dygtig til computer og alt det der og ikke bare en wannabe-blogger, så ville jeg vide, hvorfor at Nadias blog ikke bliver opdateret i min læseliste i blogger. Jeg går jo glip af herlige grin og ind imellem også erkendelse af, at Nadia altså er på alder med mine børn, så vi har ikke altid samme forståelsesramme ;-)
• dygtig til computer og alt det der, så jeg kunne huske, hvor i alverden den knap, som jeg har fundet før, befinder sig på min Macbook Air, så fruens syn kunne få lidt hjælp fra skærmens lys.
• dygtig til computer og alt det der, så jeg kan finde ud af at blive wordpresskunde. Jeg er nemlig kommet til at tilmelde mig til denne blog, og der skal man både være WP og kunne bruge APPs. Det havde jeg ikke læst, før end jeg tilmeldte mig ;-) (man skal jo lave noget som overspring)
• dygtig til computer og alt det der, så jeg kunne huske hvordan det var, at jeg lavede diagrammer og satte dem i en ramme, så de kun fyldte 1 tegn. Godt jeg skal ind på afdelingen i morgen, så må jeg have computeren og de halvfærdige figurer med, jeg har nemlig en kollega, som er god til det. 

Men jeg er vild med min computer, for den giver mig mulighed for at surfe i blogland, mulighed for at dele nogle af mine tanker med jer og mulighed for massive overspringshandlinger. Så må det andet komme hen ad vejen

OPMÆRKSOMHEDSSVIGT

Har jeg virkelig været så optaget af alt muligt andet, at jeg slet ikke opdagede det? Eller har naturen haft så megen hast, at den sprang et trin over? Normalt står buskene langs indkørslen med et svagt rosa skær først, det er alle knopperne på de smukke blomster, der farver buskene. Men i går aftes, da jeg gik en tur, var buskene fuldstændig hvide!

Jeg har ikke opdaget det rosa skær, jeg synes lige, buskene var gået fra bare grene til smukke grønne blade, men aftensolen fuldendte de hvide blomsters skær, og der var travlhed i blomsterne.

Det var også undgået min opmærksomhed, at der var regn på vejr, det dryppede svagt, da jeg gik ud på vejen, skyer og sol kappedes om magten, og det gav et ganske særligt magisk skær, som slet ikke blev fanget i billedet. Men jeg er optimist, så jeg tog mine 5 km i skarpt trav, mens tankerne myldrede rundt i hovedet.

Jeg blev ikke færdig i går, til sidst i interviewet er jeg vist blevet træt, for jeg styrer ikke snakken, så snakken kommer vidt omkring, og de sidste minutter på båndet er ikke skrevet ud, jeg kunne ikke holde opmærksomheden fanget mere. Stakkels lille opmærksomhed, som var fanget ;-) Og sjovt som jeg skriver bånd, når det er digitalt optaget. Men jeg opdagede den meget mørke sky, da jeg næsten var hjemme og ganske rigtig, jeg blev våd, dog ikke så meget, det var kun finregn.

Nu sidder jeg her efter 8 timers søvn, jeg er fuld af respekt for sekretærer og andet godtfolk, som sidder dagen lang ved computer. Jeg har smerter i højre arm, i albueled og især i højre skulder, og da min afslapning fra opgaven er … bloglæsning, blogskrivning, og spil på iPad, ja så er det lige nøjagtig de samme muskler og led, der bliver belastet. Ikke mere pylren, de sidste ord i interviewet skal skrives, der er meget på programmet i dag. Og udenfor skinner solen, alle rododendronbuskene står klar til udspring, landmanden kører i marken, fuglene synger, havedøren står åben, teen er brygget, det kan kun blive en god dag. Må du også få en god dag.

FYLDORD OG MANGLENDE ORD

Jeg vidste det godt, men i disse dage, hvor jeg lytter til fem menneskers snak og skal skrive det ned  med pauser, øh og æh og …så går det op for mig, hvor ofte vi gentager ord, og hvor ofte vi kun siger noget af en sætning og lader resten være underforstået. Jeg kan ikke bedømme mig selv som interviewer, men jeg kan høre, at jeg nogle gange husker at spørge ind til det indforståede eller ord, der ikke lige ligger til højrebenet, andre gange glemmer jeg det. For hvad vil det sige lige til højrebenet, hvad forstår jeg ved sådan et udtryk, hvad forstår du? Det er jo ikke sikkert, vi forstår det samme. Og i en undersøgelse, hvor jeg søger patientens oplevelse, da kan det ikke nytte noget, at det bliver min forståelse, der farver billedet. Der var det igen, hvad mener jeg med farve billedet? Vi bruger hele tiden ord i overført betydning. Jeg er træt af at lytte, ikke træt af som i det irriterer mig eller keder mig, men træt som i fysisk træt. Det er hårdt. Landmanden siger, hvorfor skriver du ikke bare det, de siger? Jamen altså, prøv at lytte til en samtale. Prøv at lægge mærke til, hvor ofte vi gentager ord, hvor ofte vi ikke gør sætninger færdige, hvor ofte vi tale ind over hinandens tale. Så jeg lytter, jeg skriver, jeg spoler lidt tilbage og lytter igen, jeg retter og sådan har det nu foregået i 2 dage og jeg mangler stadig noget, men jeg VIL være færdig i dag. Så selv om jeg trænger til frisk luft, så er jeg der, hvor jeg snart kan se en ende på det (hvilken ende eller hvis ende). Tænk en gang på de mennesker, der er blevet ramt på deres evne til at forstå det, der er sagt i overført betydning. De må godt nok have det svært. Jeg har en sød historie om en patient, som talepædagogen havde testet og til konference forklarede os andre, at vi skulle være konkret i tale, for patienten forstod alt konkret, så ikke noget med ord med overført betydning. En af sygeplejerskerne nikkede vældigt og kunne så fortælle, at hun havde sagt til patienten, hop lige op i sengen. Hun skulle undersøge patienten neurologisk. Patienten hoppede med samlede ben op i sengen, godt vedkommende ikke røg over på den anden side eller at sengen havde været kørt højere op.

Min studiekammerat sendte en sms, om jeg syntes, jeg havde fået fat i noget, underforstået noget jeg kunne bruge i min opgave. Svaret var og er, jeg ved det ikke, jeg har det, som om jeg kører i rutsjebane. Det ene minut tænker jeg, det her det var godt, det kan jeg bruge, det næste øjeblik tænker jeg, åh nej jeg har stillet de helt forkerte spørgsmål, jeg får ikke noget, som kan hjælpe mig med at besvare min problemformulering. Nå men jeg kører videre i rutsjebanen, håber din dag er mere lige ud ad landevejen.

AT BLIVE SET SOM DEN MAN ER

Forleden dag sad jeg hos min far, vi havde haft en dejlig formiddag sammen, nu sov han, musik spillede stille i baggrunden og jeg strikkede. Tankerne kom igen om værdighed. Mange mennesker har travlt med at tale om værdighed, de vil ikke ende som grøntsager eller som små børn, det er ikke værdigt osv. Igen tænker jeg, at det for mig handler om hvilke briller man sætter på næsen. Vi vil vel  alle gerne ses som den vi er, ikke den vi var eller den vi kunne blive, hvis blot vi ændrede os, men den vi er. Måske har du prøvet at skulle ses med venner/klassekammeraterne fra dengang, og måske har du haft følelsen af, at du med et snuptag blev sat i en rolle, som passede en gang, men ikke nu. Du er blevet en anden, du har oplevet ting, som gør, at nogle værdier har ændret sig, du ser på livet på en anden måde, men du føler sig holdt fast i der-var-engang.

Når jeg ser på min far, som den han er nu, så ser jeg et menneske, som stadig formår at gøre andre mennesker glade. Han får mig til at smile, han får mig til at synge. Jeg ser en mand, som er glad og tilpas. Jeg ser også en mand, som kan blive forvirret, hvis dem omkring ham glemmer, at han ikke kan rumme for mange stimuli mere, men husker vi alle at se ham som den han er nu, så har han det godt. Det er os, der kan holde fast i der-var-engang og synes, det er forfærdeligt, at han ikke er den kloge leder, han var en gang, men han holder fast i sin værdighed, der hvor han er lige nu. Der kommer kun os og så en af mine forældres gode veninder, man kan gisne om, hvorfor det er sådan. Måske handler det mere om menneskers egen angst, for hvordan skal man begå sig, når verdenen forandres, når det der var engang ikke mere er der?

Jeg har et savn, jeg savner min mor, og jeg savner min far, som han var, men han giver mig stadig så meget tilbage, når blot jeg husker at se ham som den han er, lige nu og her.

Må du blive set i dag, god tirsdag.

NÅR NU MAN

- ikke kan fysisk fejre sønnen, så er det dejligt, at storesøster bager og inviterer ham til fødselsdagskagebord. Og at venner, som bor hos ham, sørgede for fejring fra morgenstunden af med lækkert morgenbord.

- ikke kan kramme ham før eksamen, så er det dejligt, at storeøster giver ham et stort kram fra os i eftermiddag, og at han fik en dejlig gave til eksamen. Gruppen havde afleveret en middelmådig opgave, der var ingen rød tråd, og de vidste det godt, så de havde arbejdet med at få rettet op på det til det mundtlige oplæg. Det betød, at eksaminator kunne pakke alle sine uddybende og kritiske spørgsmål sammen og give dem alle 10! Godt gået.

- ikke kan holde ud at sidde  lang tid ad gangen ved computeren og lytte til interview og skrive det ned, så er det godt at have en terassetrappe, man kan sidde på, mens man drikker te, strikker lidt og nyder rododendronbuskenes blomsterflor.

- ikke kan finde ud af at få lagt sin lydfil fra mobilen ind på computeren, så kan man jo prøve at spørge jer, om I har et godt råd?

Og nu har jeg vist lavet overspring nok, god eftermiddag til jer, jeg har sat et mål for færdiggørelse af transskriptionen, og det har jeg tænkt mig at holde fast i. Man skulle have haft en Conny :-)

HVOR BLEV TIDEN DOG AF?

Forleden dag, da jeg hyggede mig med at scanne få billeder ind på computeren, havde det en årsag. Jeg har den skønneste søn, men han ønsker sig ingenting til fødselsdag og jul, ABSOLUT ingenting. Han siger, at han har alt og at vi har sørget for alt det, som han har brug for. Vi kunne godt købe et eller andet til hans lejlighed eller til ham selv, men det er svært, når den unge mand nu ikke føler trang til noget som helst.

Så et fødselsdagskort med et gavekort vedhæftet og med billeder af sønnen blev kreeret, og så håber vi, at posten sørger for levering i dag. Som toårig kundgjorde den unge mand stærkt utilfreds, at når søster skulle have fin kjole til juleaften, så skulle han ikke iklædes ny trøje og bukser, så halvhippien (ala hans mor) måtte købe hvid skjorte og butterfly til den unge mand.

Og det er skønt, når storesøster er med på at lege, om det er med vand eller tosserier, når ens mor dikterer fotografering til det dengang traditionelle julekort.

Leg og spil har altid været en del af min skønne søns hverdag. Han var i mange år en elsket leder for børn og unge i en klub. Og om føje år kan han blive en ad de lærere, som børn vil nyde at have i skolen, om det bliver folkeskolen eller efterskolen. Det sidste er nok der, alle vi andre kan se ham udnytte sine skønne egenskaber allerbedst, men hvem ved, måske bliver det noget helt andet, Unset hvad, så rummer vores søn (for nok skriver jeg jo altid min søn, men han er jo elsket og værdsat af to forældre) så mange egenskaber, så verden står åben for ham.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag er eksamensdag for ham, men vi har fået lov til at stå for morgenvækningen, så om lidt tager vi telefonen og ringer op, og mens moderen undrer sig over, hvor de 26 år dog er blevet af, så vil vi synge fødselsdagsangen højt og inderligt. Tillykke min kære søn.

 

FORBLÆST, TRÆT OG GLAD

Har du tid til det, spurgte landmanden. Jeg tog mig tid, jeg kunne mærke, at nu skulle der en weekend til med fravær fra opgaven. Så gårsdagen bød på hygge med min far, 60 års fødselsdag, som først sluttede efter Kessler havde fået bank, og så var der 1½ times kørsel hjem. Det betød, at sengetid og ståoptid blev i samme døgn og med 4½ times mellemrum. Søndagen er gået med motorcykeltur hele dagen.

Vi startede i Nordjylland, kørte langs vandet mod Gjøl, tog videre over Aggersundbroen og af små veje langs kysten ned mod Hvalpsund.

Færgen fragtede os over til Salling, mit barndoms ferieland, her kørte vi på utallige små veje, så jeg blev helt rundtosset.

Jeg kiggede over på Tina og Irenes barndomsø, Fur, jeg kørte gennem Mariannes by, jeg kørte forbi mine forældres sommerhus, nu min søster og svogers (nåede ikke at tage billede).

Jeg så Spøttrup Borg i det fjerne, jeg kørte videre langs kysten ned syd for Vinderup og sluttede ved Borbjerg Mølle, hvor der var det store kaffekagebord.

Så troede vi lige, vi kunne overraske min søster og svoger på vejen hjem, men de var taget i byen, så vi satte næsen nord på igen, passerede endnu en gang Aggersundbroen og er nu hjemme igen, træt, forblæst og glade.

Og som du kan se, er frisuren ikke lige det, jeg går op i på motorcykeltur, og jeg gad nok vide, hvem der har taget mit kamera, uden at jeg vidste det? Landmanden kan jeg ikke give skylden, han var nemlig gået fra bordet på det tidspunkt.

Og som I kan se, har vejret den ganske lange dag været superskøn med sol og blæst, perfekt til en motorcykeltur, ikke for varmt og ikke for koldt, lige tilpas. Tilpas er jeg også nu – og noget så forspist, sådan et kagebord kan da slå maven helt ud af kurs, men det smagte godt, og så hjælper det heller ikke just på maven, at vi købte ind til hotdogs på vejen hjem ;-)

REN HYGGE

Min far og jeg gik/kørte en lang tur, min far stod for underholdningen, han sang og jeg fik lavet styrketræning, når kørestolen skulle skubbes op af stejle gangstier. Til sidst endte vi i plejehjemmets have, hvor der er den skønneste gynge, her er der plads til fire mennesker, og roen falder helt automatisk over en, mens man vugger blidt frem og tilbage og nyder solen og selskabet.

Til sidst fik Søs Fenger lov til at synge min far i søvn med vuggeviser, mens jeg strikkede.  Det blev en skøn formiddag sammen med min far.

Liljekonvaller fra min have.

TRAVLHED FRA MORGENSTUNDEN

Det kan godt synes som et roligt sted, et sted til at slappe af og starte weekenden.

Men kommer man nærmere, opdager man , at der er hektisk aktivitet.

Nogen må jo arbejde for føden.

Nogen synes det er irriterende med forstyrrelser midt i arbejdet.

Andre nyder den hyggelige summen til morgenteen.

Håber din morgen er startet godt, god lørdag til dig.

HVAD SKER DER LIGE?

Uvist af hvilken grund ryger de engelsksprogede spammail ind på kommentarfeltet, de plejer nok at blive fanget af Bloggers spamfilter. Jeg har tømt spamboksen to gange i dag og manuelt fjernet spammail fra indlæg to gange.

Dagen er gået med noget og ingenting, synet er ikke skyld i min hovedpine, det har jeg nu fået konstateret. Det årlige møde med revisoren er overstået, det var også i orden. Nogle gange synes jeg, at det er det rene volapyk, når landmanden og revisoren snakker sammen, men med det vil jeg,  jeg lærer altid lidt hver gang.

Jeg har transskriberet lidt og skulle gerne nå lidt længere i dag, før end jeg holder fri. Morgendagen skal bruges på min far og gode venner. Men lige nu har jeg hygget mig med at lære scanneren at kende. Jeg har overhovedet ikke været struktureret, bare dykket ned i de skuffer, der indeholder alle vores papirbilleder. NEJ jeg har aldrig fået sat dem i mappe. Men nu må jeg heller være en seriøs studerende og få transskriberet noget (herligt ord :-)

MÅSKE IKKE SOM DE KLOGE SIGER

men jeg havde lyst. Jeg var først hjemme ved 19 tiden, jeg havde slappet af, spist lidt let aftensmad, snakket med landmanden, spillet lidt wordfeud og Ruzzle, surfet i blogland osv. Og så pludselig klokken 21, da landmanden sagde, at han ville køre en tur og se på afgrøder,  og aftensolen skinnede herligt ind af vinduerne, fik jeg lyst til at løbe. Nok ikke det smarteste, når man gerne vil tilbage i en god søvnrytme, men jeg havde bare lyst. Ikke så megen parlamenteren, bare i løbetøjet, og så løb solen og jeg om kap. Kunne jeg nå de 5 km, inden den gik ned i vest?

Jeg nåede det, og de kloge fik så ret, man bliver frisk og vågen, så jeg havde ikke lyst til den normale sengetid, men faldt over en gammel film, som blev set.

Skidt pyt. Det er fredag, det er tid til rundstykker sammen med landmændene, det er weekend, som er fyldt med lutter gode ting, der sikrer, at jeg holder weekend. Og solen er også stået op til morgen og beriger os med sit lys. Må du få en dejlig optakt til weekenden, om du skal arbejde eller holde fri.

LIDT NERVØS SKAL MAN VEL VÆRE

Jeg har fantastiske kolleger, som hver især rummer mange gode sider. En af mine unge kolleger (men en erfaren kollega) var min observatør i dag til interviewet, ogjeg var fuldstændig tryg ved at have hende ved min side. Hun har prøvet individuelle interview til sin bacheloropgave og tænkte på praktiske ting, som jeg ikke havde tænkt på.

En anden kollega er min souschef, hun er 20 år yngre end mig, men vi klikker så godt sammen. Hun er samtidig klinisk vejleder for de studerende og er supergod til at stille spørgsmål, som får en til at tænke og selv finde svar. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om i morges, da jeg kunne mærke, at jeg havde brug for en at snakke med, at det skulle være hende. En sms blev sendt af sted, og en time efter snakkede vi sammen. Noget af det, der nagede mig, var, kan det her overhovedet bruges på afdelingen bagefter? For det har været mit mål, jeg ville  ikke bare undersøge noget, som var interessant for mig selv, det skulle gerne løfte kvaliteten af det, vi gør. Det blev vi så enige om at det kunne.  Jeg er normalt god til at lytte og til at lade patienten fortælle, men jeg kender mig selv. Når jeg bliver nervøs, kommer jeg nemt til at snakke, men jeg klarede at tie stille og lade patienterne fortælle. De var bare skønne at være sammen med, og min kollega og jeg var helt høje over at få den mulighed for at få feedback på den samlede indsats.

Og som min kollega sagde i morges, jeg kan godt forstå, du er nervøs, men sådan skal det vel også være? Nu holder jeg fri resten af aftenen, i morgen skal jeg i gang med at lytte båndet igennem og skrive det ordret ned. Så kommer det seje træk, hvor jeg skal analysere det sagte og forsøge at finde temaer i det sagte. Det har redet mig som en mare de sidste dage, og jeg har ind i mellem fortrudt, at jeg ikke havde fundet en anden problemstilling, som kunne løses med et litteraturstudie. Men nu kan jeg mærke, at jeg glæder mig, og at jeg kommer ud af det her meget klogere på mig selv og forhåbentlig også på patienternes oplevelse af dagafsnittet. Jeg skal bare sørge for at bevare overblikket ;-)

NÅR NU MAN ER LIDT NERVØS

eller det er jo løgn, jeg er meget nervøs lige nu, så kan man godt bruge støtte. Dengang jeg var lille, kunne en dukke til at trøste sig med eller støttende stærke arme og et beroligende smil være det, der gjorde en tryg.

Som voksen må man selv agere støtte og smile, til man selv tror på smilet. Hver gang, jeg har pippet lidt om, at jeg er nervøs, eller at det her ikke rigtig går så godt, har jeg fået samme svar, om det er fra min kollega, min mand eller min studiekammeret: Sådan plejer du jo altid at have det. Det er svært at argumentere imod, hver gang har jeg været i kulkælderen, hver gang har jeg haft skriveblokering og hver gang er det jo gået godt, endda rigtig godt. Men jeg har aldrig prøvet at lave mit eget fokusgruppeinterview, og lige nu er jeg hundehamrende nervøs. Nå men jeg har sovet 9 timer, jeg har bagt kanelsnurrer til dem, og nu får jeg rengøringshold i huset, så jeg kan trække mig tilbage til studerekammeret og få beskrevet alt, jeg skal sige i eftermiddag.

Udenfor er solen kommet frem, jeg håber du må få en dejlig dag.

NOGET OM AT LADE SIG INSPIRERE AF SINE BØRN OG lidt om rytmeforstyrrelse

Jeg var så kålhøgen dengang for nogle uger siden, hvor jeg skrev om motionens og den regelmæssige søvnrytmes gode indflydelse på mit overskud til opgaveskrivning. Lige nu ligger det hele på gulvet. Fordi jeg ikke kan sove, har jeg heller ikke overskud til at komme ud. Men tilbagefald skal ikke slå mig ud, så jeg kæmper for at få vendt skuden igen. I aftes gik jeg i seng til vanlig tid, og som vanligt skal jeg på toilettet godt to timer efter. Som vanligt faldt jeg i søvn igen, men så bippede mobilen, da jeg endnu ikke var kommet ned i den dybe søvn. En sms fra Melbourne om at min vejleder ikke havde modtaget mit materiale. Op igen og ind til computeren for at få sendt det. Sms af sted til Melbourne om at det var sendt igen. Sms retur med tak, og så …

2½ time senere havde jeg set en sød film baseret på en virkelig historie om en australsk jockey. 2½ time senere lagde jeg klog af skade en seddel på badeværelset til min kære gemal om at vække mig, inden han gik ud.

Nu er jeg oppe, taskerne skal pakkes, mailen fra Melbourne er læst, jeg er enig med min vejleder i det meste af kritikken. Det er jo også derfor, at hjernen kører på overarbejde lige nu, jeg er jo ikke tilfreds med det skrevne. Heldigvis kan min interviewguide bruges, og metodeafsnittet kan jeg stadig nå at få styrket både med formulering, struktur og argumenter.

Når jeg flytter mig i dag fysisk, så er det fordi datteren har brugt meget i sine opgaveskrivninger at tage på café. Her sker der noget omkring en, som gør at øjet og hjernen kan tage sig en pause ind i mellem, og samtidig kan hun faktisk bedre koncentrere sig om at skrive. Mine opgaver på sygeplejeskolen er alle skrevet i kollegiets køkken, jeg er ikke skabt til et hus fyldt med stilhed. Det har været fint, mens der var travlt i marken, men nu prøver jeg at køre ud på skolen. Jeg har sat min studiekammerat stævne over en kop te efter hendes vejledning, og så har jeg tænkt mig at blive derude hele dagen for at skrive.

I går aftes sendte sønnen mig sin eksamensopgave til gennemlæsning, det er rart at få nogen til at kigge på stavefejl og kommatering. Noget af det, jeg slås med, er, at jeg skal gengive med egne ord den teoretiske viden på en måde, så jeg viser, at jeg har forstået det og kan bruge det i forhold til min praksis. Noget jeg skulle skrive om var den hermeneutiske cirkel eller forståelsens cirkularitet. Hermeneutikken siger at for at få en forståelse, må du for at forstå delelementerne forstå helheden, og for at forstå helheden må du forstå delelementerne – sådan cirka ;-) Så var det, at sønnens opgave gav det smukkeste eksempel på dette. Det handlede om musik og om at skabe en lydkulisse til et eventyr. For at eleverne kunne skabe lydene, måtte de først kende eventyret, derefter fik de en del af eventyret og skulle arbejde med det og selv finde ud af, hvordan lyde og musik kunne understøtte dette stykke tekst. Til sidst blev alle delene sat sammen til eventyret igen, og eventyret fik nu en ny mening, en ny forståelse for eleverne. Og min læsning af sønnens opgave gjorde, at jeg har håb om, at jeg i dag bedre kan forklare hermeneutikkens grundprincipper med egne ord.

Udenfor regner det, jeg er træt, men et brusebad, en køretur med masser af sang, en god snak med en ven og en bygning fyldt med snakkende unge mennesker skal nok hjælpe på den træthed. God onsdag til dig.

HVORFOR HØRER HAN IKKE EFTER!!

Mandag var blevet til tirsdag, inden jeg kom i seng. Min vejleder er i Melbourne til konference lige nu, men hun vil gerne se min interviewguide, inden det går løs torsdag.  Det skrevne driller mig, så jeg knoklede løs i går for at have noget at sende til hende. Jeg havde regnet ud, at hvis jeg sendte min interviewguide ved midnatstid sammen med en sms om forsendelses, så ville hun få den til morgenmaden. Ganske rigtigt, jeg fik hurtig sms retur, at hun ville se på det. Landmanden havde siddet og set boksning, og da vi gik i seng, sagde jeg, at jeg ville sove til klokken otte, for jeg ville have syv timers søvn.

Og så står manden i soveværelsesdøren, efter han er stået op og spørger, hvornår jeg skal op! Klokken otte har jeg tænkt mig!  Jamen klokken er altså over ni! HVAD!!

For at udrydde misforståelser, så havde jeg selv sat mit ur, som jeg altså ikke havde hørt. Jeg troede blot, at landmanden stod klokken syv og spurgte mig, og at han derfor havde vækket mig før tid ;-)

Og så har dagen ellers halset efter mig lige siden. Eller måske er det omvendt. Alt det planlagte før et møde klokken 14 er ikke nået. Men jeg fik da luget skvalderkål væk omkring mine hostaer, så landmanden kan komme til at kappe hovederne af skvalderkålen. Jeg har opgivet at rense det bed, nu får skvalderkålen lov til at være bunddække, og så bliver de holdt nede med en buskrydder. Jeg føler også, at mit hoved er kappet af, der er i hvert fald dårlig forbindelse lige nu. Og så har min vejleder endda ikke haft tid til at svare på mail, og nu er klokken over midnat dernede, så hun sover nok trygt og godt. Nu vil jeg nyde en kop te sammen med landmanden lige om lidt, og så må jeg hellere finde computer og bøger frem. Jeg er så træt af opgave, flytning, sygepleje og alt muligt andet lige nu, men jeg kender jo årsagen, så i morgen satser jeg på god søvn og en god arbejdsdag.

PS. Og Helle har fundet endnu et Street Art maleri i Aalborg, kig her.