SKILTET JEG VILLE HAVE GIVET LANDMANDEN

hvis det ikke var fordi, at det var stort og dyrt. Nu må han nøjes med at se det på billede.

Og nu får hunden alias Istvan mere tid sammen med landmanden. Kartoflerne kom i jorden, en time før midnat i går aftes holdt landmanden fyraften, og nu er det tid til normale arbejdsdage igen. Søndagen er gået med lutter gode ting. Hune loppemarked tiltrækker mange mennesker, og i dag var ingen undtagelse. Jeg var frisk og frejdig, men hold da op som jeg ikke er en loppehaj. Det er datteren til gengæld, hun kan bruge lang tid ved hver bod, og det er da vist kun pengepungen og lejlighedens størrelse, der afholder hende fra at gå amok. Til gengæld synes jeg, det er sjovt at se, at ting, vi har hjemme i huset, nu står blandt lopperne. Mange ting får mig til at ryge lige lukt tilbage til mine forældres hjem, der var så mange ting, der mindede mig om dem. Jeg havde to mål med min vandren blandt lopperierne, og det ene nåede jeg, nu kan mine kaffefiltre komme til at bo godt.

Landmanden blev ringet til, vi inviterede på frokost i Blokhus, i dag blev det på Futten. Vi sad udenfor, det blæste ind i mellem, men i hyggeligt selskab og med tæpper til at lune bagdel og ryg kunne det sagtens gå. Bagefter tog datteren og jeg på galleri, der var rigtig mange forskellige kunstnere udstillet. Her var der rig mulighed for at spore mig ind på, hvilken stil der rører ved mig. Galleriet var næsten for lille til alle malerierne, det var svært at fokusere på det enkelte maleri, når de hang tæt og med mange stilarter blandet sammen. Vi faldt især for en kunstner, som evnede at fange himlens lys. På billederne var der masser af himmel, lige som hos os. Og billedet nedenunder kan slet ikke fange det fantastiske lys, himlen havde, eller hvordan farverne glider over i hinanden, uden at man kan se penselstrøgene (hjemmesiden fortæller så også, at kunstneren bruger spartel). Men også en anden kunstner, hvis malerier virkede, som om dee var vævet, faldt vi for. Desværre fortæller hendes hjemmeside ikke, hvordan hun får den struktur frem i maleriet.

Hjemme igen lavede datteren isbar med hjemmelavet guf og flødebolle til. Og så gik jeg omkuld. Vi var kommet sent i seng i går, men det afholdt mig ikke fra at vågne tidligt, så kombinationen med masser af mad, sol og blæst slukkede lampen. Heldigvis vågnede jeg da efter en halv time, men det har nu taget mig godt to timer og en omgang lugning på gårdpladsen for bare at blive nogenlunde klar i hovedet igen. Aftenen var sat af til skrivning, nu bliver det vist til gennemlæsning af det skrevne fra i går i stedet for, for hjernen er ikke til de kloge ord lige nu.

Landmanden er på jagt, og det huer ikke Istvan, den klynker og hyler ind i mellem, så nu er den inviteret ind i stuen til os. Jo jo skiltet passer godt nok, landmanden ville nok mene, det kun er den sidste del af sætningen ;-)