torsdag, juli 29, 2010

BRÆNDT UD?

Eller det hedder måske retteligen brændt ned?

Uanset hvad, så har min bærbare PC en lyd som i nu-kan-du-godt-investere-i-en-ny-computer-lyd.

Den har trofast fulgt os i 8 år. Bærbar har den ikke været længe, batteriet duer ikke, og den er fra før indbygget trådløs internetopkobling.

Altså en ny computer, men hvad skal jeg vælge? Det er et rigtig godt spørgsmål!

onsdag, juli 28, 2010

MORGEN I GRÅ KLÆDER

De lover regn i dag, så DMI følges her til morgen, jeg skulle gerne have givet olie til træværk i sommerhuset.

Lige nu er der tørvejr men gråt. Henne på køkkenbordet står en skål solbær, som skal forvandles til et eller andet. Store, flotte solbær, som i følge det sidste SUND NU blad skulle være det sidste nye indenfor superbær med deres indhold af sorte farvestoffer, som skulle virke forebyggende i forhold til kræft og hjerte-karsygdomme. Uanset hvad er de gode som snack.


Der er stadig masser af bær på buskene, og jeg øver mig i at holde fast ved det, jeg sagde højt og tydeligt, da jeg ønskede bærbuske omme bag gården: De skal være til fornøjelse, ikke noget med pligtideer om at alle bærrene skal bruges. Fuglene skal også være mætte :-)

I går aftes var vi for første gang ude på motorcyklen på en hverdagsaften, turen foregik i vores "baghave" på de små veje, fra Brønderslev til Blokhus videre til Rødhus og udover Store Vildmose, hvor vi vinkede farvel til de andre. Selvom det var på kendt område, formåede turføreren alligevel at finde en vej, hvor vendelboen alias landmanden ikke havde kørt før. Motorcyklen har i den grad givet os mulighed for at se Danmarks små veje, det kunne vi også have gjort i bil,det er bare ikke det samme. Jeg sanser mere, jeg oplever mere, jeg nyder det mere siddende bagpå motorcyklen :-)

tirsdag, juli 27, 2010

DER ER SÅ MEGET

jeg ikke ved!

Det kunne jeg være trist over, men omvendt giver det mig så chancen/muligheden for hele tiden at blive klogere.

Jeg ved f. eks ikke, om man må klippe blomsterhoveder af hortensia på det her tidspunkt. Min smukke gave fra venner ser lidt trist ud pga det voldsomme regnvejr for nogle uger siden, og havde den været en pelargonie, havde jeg klippet blomsterne af med den viden om, at nye blomsterhoveder ville dukke op.


og jeg ved godt det her er en hybenrose ;-)

Jeg ved heller ikke, om man skal installere Windows Live Writer på hver eneste computer, man bruger, jeg kan i hvert fald ikke finde ud af at åbne det på andre end den ene computer, jeg oprindeligt installerede den på.

Mennesker, som er skråsikre, giver mig altid lyst til at være Rasmus Modsat. Vi har alle en forforståelse af verdenen, et billede af hvordan tingene ser ud, men andre er vokset op med en anden forforståelse, og i mit fag er det en nødvendighed at have sig det for øje. Hvordan skulle man ellers kunne passe patienter eller tale med pårørende, son opfører sig/reagerer på en måde, som man aldrig selv ville have gjort? Der er dage, hvor jeg skal tælle til ti, men der er heldigvis mange flere dage,hvor min nysgerrighed gør, at jeg tænker, gad vide hvorfor han/hun reagerer sådan?

Nu er aftenvagterne forbi for denne gang, på fredag tager jeg 4 mere, men lige nu er der 3 fridage med tid til familien og tid til at få styr på mine opgaver i landbruget og hjemmet. Landmand og søn er sendt på arbejde med te og madpakke, jeg burde sove noget mere, men valgte i stedet for en bog og en kop te :-)


Må du få en god dag.

søndag, juli 25, 2010

SOLENS STRÅLER

Vi har brug for solen, den giver energi, den får D-vitamin produktionen til at fungere, den varmer bolig og mennesker, den får livet til at være lysere.

Men solen kan også give skader, vi, som er lyse i huden, skal passe på. Som årene er gået, har jeg nemmere ved at blive brun. Måske netop fordi jeg nu ofte får solen i forbindelse med at jeg arbejder på gården, jeg er ikke særlig god til at solbade, jeg vil helst sidde i skyggen.


Datteren er lysere i huden end jeg, og hun er flittig med solcremen. Normalt plejer hun nok at kunne være ude lidt i solen uden solcreme, men i år får hun soleksem, blot solens stråler rammer hendes hud. Og hun kender flere, som døjer med dette i år.

Gad vide om solen i år er ekstra skrap eller ozonlaget er tyndere end vanligt?

lørdag, juli 24, 2010

OVERBLIK

Min kollega fra den anden afdeling var syg, så jeg skulle have ansvar og overblik for/over alle patienter. Heldigvis var antallet ikke større, end hvad vi normalt har på vores afdeling.

Aftenen gik hurtigt, de andre kolleger kendte de fleste patienter, så jeg var i trygge hænder. Forhåbentlig føler patienterne sig også tryg hos os, det virker det til.

Da afslutningen på aftenen nærmede sig, valfartede nogle patienter og mine kolleger, som nu havde fri, op på øverste etage for at se fyrværkeri.

Jeg gav rapport til nattevagterne, alt i mens vi beundrede fyrværkeriet. Hver gang tænker jeg, ja mon jeg nu kan beundre det, for enhver by/arrangement med respekt for sig selv, har jo fyrværkeri som afslutning. Men Tall Ship Race kunne godt overgå det, du kan se billeder af det her. Det var vildt flot, og til sidst holdt vi helt op med at snakke bare for at nyde himlen, som blev fyldt med alle mulige farver og mønstre.

Nede ved indgangen ventede landmanden på mig, han havde nydt fyrværkeriet tæt på broen, og sammen med tusinde andre mennesker vandrede vi gennem Aalborg for at finde vore biler.Cafeerne stod tomme, men mon ikke de blev fyldt op, de så i hvert fald indbydende ud,den gamle sygeplejerske trængte dog til at få benene op, så vi kørte hjem.

Dagen i dag er startet langsomt, men om lidt må jeg op i omdrejninger igen. Håber du får en god dag med tid til det du har lyst til.

Tilføjelse: Charlotte havde sit kamera med på arbejde, og hun fik fri kl 23 og gik op på taget sammen med mine kolleger, så du kan se nogle af Charlottes billeder her

fredag, juli 23, 2010

SOMMERTID

4 aftenvagter står for døren, det er en anderledes afdeling, jeg kommer til. Heldigvis har jeg lige haft en dagvagt og hørt lidt om de enkelte patienter.

Der er godt fyldt op på afdelingen, vi er to afdelinger, der er lukket sammen. Det giver nogle fordele i forhold til ferieafvikling, men det betyder også, at vi er flere end vanligt på afdelingen, både af personale, patienter og pårørende. Jeg glæder mig faktisk til at være sammen med mine gamle kolleger, indtil for 1½ år siden var vi jo én afdeling.

De lune dage kan være hårde, når man ligger i en seng og er afhængig af andre til at vende sig eller komme ud af sengen, så det er godt, at temperaturen er faldet lidt. Vinduer står åbne, og vi har elektriske vifter, hvis ikke vi kan holde temperaturen nede på anden vis.

Uniformerne er ikke designet til varmt vejr, kunststof og hedebølger går absolut ikke godt sammen, og er man som jeg i den alder, hvor tropical moments opstår uanset vejr og vind, så bliver det rigtig sjovt.

Skidt pyt, vi skal nok klare den, og i aften får vi fyrværkeri som akkompagnement til de sidste timer på arbejde.

tirsdag, juli 20, 2010

MODERKARTOFLEN

Først hedder den en læggekartoffel eller sættekartoffel, den bliver omhyggeligt lagt i jorden, jord bliver kammet op, så den ligger trygt og godt, mens regn og sol får den til at sætte en masse små knolde.

Knoldene vokser sig store, og en skønne dag har de den størrelse en kartoffel nu engang skal have, og så er det tid til næste afsnit af kartoffellandbrugets evige cyklus.

Vi er startet med nye medarbejdere, og da begge mangler en uges ferie på skift, så er jeg bufferen, der får arbejdet til at gå op. Så jeg skiftevis læser bøger og hjælper med at læsse kartofler af.

De nye kartofler kommer ikke over sorterbordet, det kan deres skind ikke holde til, så det er vigtigt, at vi får sorteret det fra ved indlagringsbordet, som vi ikke ønsker at have liggende ude i butikkerne.

Nu har læggekartoflen skiftet navn til moderkartoflen, den har gjort sit arbejde og er ved at rådne op. Den skal vi have væk, for i butikken vil almindelige forbrugere måske tænke, adr de kartofler er jo rådne, når de ser en moderkartoffel. Så er det bedre, at lidt spagnum kommer med, det giver jo blot kartoflerne et autentisk præg ;-)

Det er nu ikke meget jord, der smutter forbi medarbejderen og mig, vi får vist det hele. Og kartoflerne? De er gode, pæne og fulde af smag, dem kan vi godt være bekendt at sende af sted.

DSC01984

Den ene dag, vi selv lavede mad i Normandiet, ville datteren have kartofler. De fire kartofler, vi fandt i campingbutikken, som ikke var blevet grønne af lyset, har jeg ingen billede af, til gengæld får I et af en kamel og en kirke.

mandag, juli 19, 2010

HVAD SKER DER?

Jeg udgiver som vanligt i Windows Live Writer, og for første gang prøver jeg at lægge en videostump ind.

Nu vises nedenstående indlæg,uden at man kan kommentere.

Hvorfor nu det?

update: tilsyneladende er det kun mig, der har problemer med kommentarlinjen, men jeg kan finde den inde under rediger tillæg, underligt!

DER ER EN NY DAG PÅ VEJ

Google kan være en hjælp af og til.

Mens jeg har gang i bagning, det er med at udnytte, at det er gråvejr, og at jeg alligevel ikke skulle hjælpe med at tage kartofler op i dag.så kværner en melodistump rundt i mit hoved. Jeg googler og finder youtube med en filmstump, men så sandelig også mig selv fra 2007. Jeg har vist set Næsbygårdfilmene lidt for mange gange ;-)

Før vi tog på ferie, røg der mælk i fryseren, nu skal det bruges sammen med det smør, som bliver alt for gammel her hos os, jeg har vænnet alle af med at bruge feststof på brød. Resten af det franske smør skal bruges til en sukkerdejstærte med ribs, som jeg plukkede i forgårs.

Ferien er slut, jeg er så heldig at starte arbejdsugen med 2 fridage. De næste 5 uger skal jeg have 11 aftenvagter, men også en masse fridage, og det passer mig fint, sådan som min nuværende arbejdssituation er.

Nu vil jeg gå i køkkenet og ,som i en vaskeægte Morten Korch film, nynne og bage med forklæde på, men dog ikke tørklæde.

“Er du træt og trist, når dagen er gået,
har du glemt at du kan smile og le ?
Syn’s du ikke der er noget ved noget.
Rul gardinet op en morgenstund og se:
Der er en ny dag på vej,
med sol og sommer til dig og mig.
Der er en ny tid på vej,
med nye glæder til dig og mig”

Ha en god dag.

søndag, juli 18, 2010

SOMMER OG SOL

Vi er knap så hvide som før ferien, men det der med solbadning er ikke vores stærkeste side, så vi fandt bocciaspil og frisbee frem, og så hyggede landmand og frue sig med spil, mens Laika undrende så til, mens hun lå i skyggen.

Nu er vi lækre sommerbrune ;-)

lørdag, juli 17, 2010

INGENTING

Hvad laver du? Ingenting!

Når denne udveksling af information foregik mellem mor og børn, så fik det alle alarmklokkerne til at ringe hos moderen.

Jeg tog i sommerhus efter sidste indlæg, og mens landmanden har travlt med at gøre klar til kartoffeloptagning og sætte en ny medarbejde ind i jobbet, så har jeg sørget for, at landmanden hver dag har fået mad og drikke, og ellers har jeg læst bøger.

På biblioteket opdagede jeg, at der var tre Arne Dahl bøger om A-gruppen, jeg ikke havde læst , jeg troede, jeg kun manglede en. Sikke en herlig opdagelse. Jeg har været underholdt, og timerne er strøget af sted, mens jeg læste.

En helt anden læseoplevelse var Hytten, den gik lige ind i sjælen, den har vakt voldsom debat i kristne kredse, kan jeg læse mig til, men jeg nød bogen.

Nu banker hverdagen på, jeg er hjemme igen, snart skal uniform og sygeplejetankerne findes frem.

Alarmklokkerne ringer ikke, fordi jeg ingenting laver, det har været godt.

onsdag, juli 14, 2010

EFTERTÆNKSOMHED

Udenfor smider jasminblomsterne kaskader af dufte henover gårdspladsen. Faktisk er det først, efter jeg blev klar over, at det var jasminblomster, vi havde langs kartoffelhuset, at jeg lægger mærke til duften.

IMGP0919

I dag er første dag, hvor der er ro til at mærke efter, hvordan jeg har det. Jeg har det godt, men jeg er træt, og mon ikke jeg skal følge det råd, jeg gav en anden i går, lad være med at forvente så meget af dig selv, giv dig selv lov til en dag uden forventninger, har du lyst, så gå en tur med kameraet. At fokusere på de små detaljer i hverdagen kan sommetider få energien frem igen.

Jasminblomsten her er ikke perfekt, den har små pletter på det pæne hvide tøj, og alligevel er den sammen med alle de andre blomster, som heller ikke er perfekte, med til at give mig en sanseoplevelse.

IMGP0920

Nu vil jeg få overstået hverdagsopgaverne og så holde ferie resten af dagen. Må du få en dejlig dag, hvad enten den står på ferie eller arbejde.

mandag, juli 12, 2010

FLYTTEMAND OLSEN

havde nok brokket sig og krævet nogle øl, men sådan er vi ikke ;-)

Datter, søn og jeg tog derfor aftentoget i går, vi var helt med på DSBs koncept med motion i hverdagen, så vi brugte den første time i toget sammen med alle de andre passagerer med at få alle folk fra de første to vogne til at bytte plads med alle folk fra de sidste to vogne, fordi DSB havde mærket vognene forkert fra start.

Mens landmanden kørte bil med trailer fyldt med sønnens habengut ud fra gårdspladsen i Nordjylland, stod vi andre op og begav os af sted fra datterens lejlighed hen til sønnens nye lejlighed. Den skulle synes sammen med viceværten, og da sønnens kæreste er ude at rejse, var jeg med som de ekstra øjne. Det er en lille lejlighed til to, men den ligger dejligt, den er lys og lækker, og jeg håber, de bliver glad for den.

Det var godt nok varmt at flytte, heldigvis havde sønnen valgt en lejlighed ved jorden og ikke på 4. som datteren, trods det skulle væskebalancen holdes ved lige, og vi valgte vand og sodavand. I de 4 timer, landmanden var i København, nåede vi at tømme trailer, vaske service af og sætte på plads, samle seng, lave intermistiske gardiner, handle lidt ind og få den lækreste pizza.

Nu er forældrene hjemme efter en køretur gennem uvejret over Danmark, vi skal nu vænne os til, at begge børn bor i København, og de to unge har allerede benyttet muligheden for igen at komme tættere på hinanden ved at tage i biograf sammen.

IMGP0918

søndag, juli 11, 2010

BØRN OG BEKYMRINGER

Når man får børn, får man en masse glæde, men også bekymringer med i tilgift. Man siger, at mødre især er gode til at bekymre sig, også når der ikke er noget at bekymre sig for.

Ferien i Normandiet satte de tanker i relief. Når man siger Normandiet og D-dag, så siger man også tab af menneskeliv, MANGE menneskeliv. Landmanden har læst en diger bog, D-Dag af Stephen Ambrose, hvor veteranerne fra både de allierede lande og Tyskland har fortalt om dagen. Mens vi gik ved strandene, mens vi gik på museerne, mens vi gik på kirkegårdene, kunne han supplere med beretninger om dagen. Det var godt, og det var med til at give os en større forståelse for den store bedrift, det var, og hvor meget vi har at takke dem for.

På den amerikanske kirkegård står alderen ikke anført på de mange, der mistede livet. Det gjorde der både på den tyske og den canadiske kirkegård.

DSC02012

Mange af de tyske soldater var 18 - 19 år gamle. Havde tyskerne valgt samme koncept som amerikanerne med et kors for hver enkelt, havde denne kirkegård været enorm. 21.000 soldater ligger her begravet, i modsætning til godt 9.000 på den amerikanske.

DSC02094

Ved Pegasusbroen er et mindessted(memorial, de ønsker ikke at kalde det et museum), her var bl.a udstillet et brev fra en ung britisk soldat, 20 år, som havde skrevet til sin mor for at fortælle, hvor meget hun betød for ham. Han vidste, han formentlig næste dag ville blive krigsfange, det nåede han ikke, de fandt ham død med brevet i en brystlomme. En måned efter døde hans 2 år ældre bror i krigen. Jeg kan kun gisne om den mors lidelse og de bekymringer, der gik forud.

DSC02024

DSC02049

lørdag, juli 10, 2010

NATURENS PARASOL

Parasollen er gået i stykker. Hvis nu jeg skal være helt korrekt, skete det vist sidste år, men der har ikke været nogen grund til at købe en ny før nu, nu er det weekend, og heden sætter sine spor på energi og lysten til at handle.

Stuernes vinduer vender mod vest, træer skygger, og tømrerens forslag om at sætte store vinduer i, så lyset rigtig kunne fylde rummene, blev nedstemt dengang i efteråret og med god grund. Jeg nyder, at der er kølighed at finde indendørs i sommervarmen. Landmanden nyder en stille lørdag med tour de France som selskab.

I dag finder jeg køligheden udenfor under æbletræet og moreltræets skygge. Heldigvis er hestebremserne ikke så aktive, så jeg sidder stille og læser krimi.

Jeg lider vist af billag, hvis der er noget, der hedder det. Turen hjem fra Normandiet blev som turen derned taget i et stykke. De unge mennesker tog sig af Danmark, landmanden og jeg tog resten af turen. Jeg fik Tyskland tre timer om natten både nedad og hjemad, ingen problemer, til gengæld driller søvnrytmen nu, men mon ikke den sidste uges ferie kan rette op på det?

IMGP0915

fredag, juli 09, 2010

LIDT OM TID OG 25 ÅR

Et menneske, der fylder 25 år, betegnes som et ungt menneske. Et menneske, som er i begyndelsen af sit voksenliv.

En vin, som er 25 år gammel, betegnes som gammel, og håbefuldt regner man med, at den med tiden er blevet bedre og bedre.

Et ægteskab, der har varet i 25 år, betegnes vel som gammelt, og der er vist ikke noget begyndelse over det ægteskab. Det skulle dog gerne som vinen blive bedre og bedre.

Vi passerede de 25 år, mens vi ferierede i Normandiet, det blev bl.a fejret med en god menu med god vin på en lækker restaurant med udsigt over Atlanterhavet. Vi har haft en herlig ferie sammen med vore to unge mennesker.

Hjemkommet i går morges gik der ikke en time, før jeg måtte have gang i telefonen, ingen internetforbindelse under ferie er fint nok, men herhjemme er vi så vant til nettet som sparringspartner både erhvervsmæssigt og privat, så 1½ døgn uden føltes som lang tid.

Det er godt at være ude, men også godt at være hjemme igen.

DSC02314