Jeg elsker det ord, at morgenen gryr, at dagen begynder, at dagen langsomt dukker frem, at det begynder at lysne. Ikke blot elsker jeg ordet, men jeg er også vild med denne ganske særlig form for morgengry om vinteren.
Mange har travlt med at sukke efter foråret, hvor jeg i mit stille sind tænker; ro på, vi er i den anden af vintermånederne, der er en vintermåned mere. Marts er den første forårsmåned, der hvor foråret gryr. Den kan jeg godt vente på, mens jeg nyder dvalen året er i, mens den forbereder forårets komme.
Dette er en vintermorgen, hvor kulden bider mig i kinderne, hvor rimfrosten pynter den visne hortensia og Sankthansurten, hvor solens flammende morgenfarver blander sig med nattens mørke. Fordelen ved morgengryet om vinteren er at man ikke skal meget tidligt op for at opleve morgengryet.
Jeg har sovet længe efter min standard. Jeg er normalt altid først oppe, jeg er også den der går først i seng. Men i dag hørte jeg landmandens vækkeur og faldt i søvn igen, indtil mit eget vækkeur ringede klokken 7. Jeg kunne såmænd godt have sovet længere, men rækken af ting, jeg skal have styr på, roder ubevidst i min hjerne, så jeg vil gøre en indsats for at få streget punkter over på den mentale liste.
I disse uger møder jeg kl 10 hver torsdag, fordi jeg underviser patienter og pårørende i Hobro om eftermiddagen. Jeg nyder de timer sammen med gode folk fra de tre Himmerlands kommuner, både patienter, pårørende og undervisere. Vi har fået bevilget tre forløb som en afprøvning og håber selvfølgelig at det kan blive faste tilbud. Det gør vi også med Aalborg Kommune og Morsø kommune, men det går trægt med den proces. Den er jeg ikke så god til at være i, så jeg forsøger at fokusere på alle de andre arbejdsopgaver, der hober sig op i min hjerne og på min opgaveliste. Jeg øver mig i reelt at erkende, at der ikke er en quick-fix metode. Livet har det med at smide en masse andre bolde ind på banen, når jeg prøver at fokusere på den bold foran mig, som jeg skal have i mål. Og nogen gange er det vigtigere at få en af de andre bolde i mål først. Det kræver at jeg stopper op, kigger på opgaverne, prioriterer enten alene eller sammen med min leder. Jeg er ansat på 24 timer, men lige nu har jeg opgaver til fuldtidsansættelse. Alle sammen vildt spændende, alle sammen relevante, men jeg øver mig i at mærke efter om jeg skal inddrage nogle timer på fridagene og så flekse dem senere. Lige nu passer det mig godt f.eks at kunne dele mine arbejdstimer op udover flere dage.
I lørdags tog vi til stranden sammen med datteren. Det blev til en dejlig gåtur i det gode vejr, hundene blev luftet, vi samlede muslingeskaller til datterens nye kunstprojekt og fik øje på en lille babysæl. Den havde skadet sin ene luffe, hvor meget kunne vi ikke se. Vi ringede til Dyrenes beskyttelse, de ønskede billeder og efterfølgende ringede de, at de mente, den nok skulle klare sig uden deres hjælp. Vi havde det skidt med det, men om søndagen var landmanden på jagt med kloge mennesker ud i dette. De sagde, at moderen ville komme ind om aftenen, når der var blevet ro på, og at det nok skulle lykkes for den lille sælunge at komme ud i vandet igen. Det håber vi.
Nu vil jeg smøre lidt frokost til os begge, og så må jeg hellere holde mit løfte til mig selv om at gøre noget aktivt for at få mine smerter i baller og hofte væk. Ellers må vi have købt et hæve-sænke skrivebord til kontoret. På arbejde står jeg op det meste af tiden, fordi jeg får ondt med det samme, jeg sætter mig på en stol eller i bilen. Min fys har ordineret gåture og øvelser, sæt i gang Lene.
Rigtig god weekend til dig.