Julen 2022 - et dansende juletræ, hundegodbidder og traktorkørsel

 Vi har nydt julen, den har hele vejen igennem været i børnehøjde. Vores feriegæster ankom d. 22/12, tre fra Trondheim, en fra Aalborg. Der gik ikke lang tid, før S følte sig tryg og genoptog sin leg fra facetime med at gøre os forskrækket (en leg han lærte til Halloween)

Huset var klar til et barn på 17 måneder, vi var dog spændte på om juletræet skulle passes på, men det ænsede han nærmest ikke. S hjalp sin far, mor og faster med at pynte træet d. 23/12. Jeg havde købt stofgrise og hjerte samt strikkede julestokke. De fik lov til at hænge på de nederste grene i fald han havde lyst til at lege med dem. Men som sagt blev det overhovedet ikke aktuel. 

Jeg havde placeret tre kasser med vores børns legetøj rundt omkring og købt en brugt gåvogn med masser af knapper, der gav lyde. Den var langt mere spændende end et stillestående juletræ. Vores dansende juletræ blev S' kæreste legetøj. 

I begyndelsen var han noget bange for den, men så tog han den op og gik rundt og vuggede i takt til Jingle bells, som juletræet spillede uafbrudt. Den blev også sat forskellige steder, så S kunne se, om den kunne danse på et bord, en gåvogn eller andre overflader.

I dag har jeg sendt den norsk-danske familie hjem og jeg savner S' lille grin, hans tunge som kommer ud, når han smiler skælmsk til farmor. Hans småpludren, når han leger med duplo, traktorer eller de små Babarfigurer, hans far en gang legede med.

Vi snuppede S, når han vågnede om morgenen og lod forældrene sove længe. Når han havde fået tør ble og børstet tænder, var han klar til eventyr. Farfar scorede høje point med at invitere S ud på den store traktor, så kørte de en tur om formiddagen rundt på markerne. Bagefter gav de Ayla og Dexter godbidder. Dem kommer hundene helt sikkert til at savne, men lige som alle vi andre må de tilbage til de sunde vaner. Så gik vi ned til hønsene og hentede æg og fodrede dem med det madaffald, som hønsene måtte få. Resten af affaldet tog hundene sig af. Så her i huset kender vi ikke til særlig meget madspild.

Mad fyldte meget i min hjerne, jeg havde forsøgt at lægge en overordnet plan for retter, vi skulle /kunne få i løbet af de fjorten dage, vi var sammen. I betragtning af at jeg absolut ikke ynder hele den madtjans, så kan jeg godt klappe mig på skulderen. Sønnen fik frikadeller/medisterpølse med stuvet hvidkål (min juletradition), glaseret hamburgerryg med grønlangkål (landmandens juletradition), hjemmekogte gærklejner eller bondeklejner, som jeg kender dem som fra min barndom, hjemmelavet konfekt og hjemmebagte småkager, som bare blev gode i år. I år afprøvede jeg en opskrift af Mette Blomsterberg og sprøjtede dem ud på pladen. De lignede dem, man køber i de dyre butikker i følge min datter og de smagte skønne. Vi fik også gløgg og æbleskiver.

Juleaftensdag blev en skøn dag, hvor jeg kom i kirke hele to gange. Der var børnegudstjeneste om formiddagen, den tog søn, svigerdatter, jeg og S til. Det blev en rigtig god oplevelse. Og nu kan vi en ny version af Jeg er en lille undulat, nemlig Jeg er en lille engel sød. Om eftermiddagen tog landmand, datter og jeg til julegudstjeneste kl 15. Det blev også en god oplevelse, men noget anderledes. Præsten, som jeg ikke kender så godt, da kirkegang er blevet nærmest ikke-eksisterende de sidste mange år, holdt en speciel prædiken. Ikke at budskabet i den ikke var rigtigt, men den var absolut ikke som jeg forventer mig en juleprædiken. Jeg nåede faktisk at blive helt deprimeret og tænke om han da slet ikke ville sige noget positivt i sin prædiken. Vi nåede også at hilse på nogle af datterens skolekammerater. Datteren, hvis hår er meget kort og forsvinder mere og mere, lignede en drøm med sin smukke tørklædeturban. Hun har det heldigvis overordnet godt. Der er ikke noget godt at sige om kemobehandlingers bivirkninger, men de gives jo for at forhindre tilbagefald.

Søn og svigerdatter skulle sørge for, at flæskestegen kom i ovnen. Vi havde drøftet lidt hvordan vi gjorde det bedst med S. Det endte med at gå rigtig fint. Han sov en sen lur og fik en lille gave efter maden. Da vi havde sunget et par sange om juletræet, fik han endnu en gave, og den var han optaget af, så sønnen foreslog, at vi andre blot fortsatte traditionen med at vælge hver sine julesalmer og gå rundt om juletræet. Pludselig tog S sit legetøj og gik ind mellem datteren og jeg , fulgte med i vores gangrytme og vuggede i takt til musikken. Hans forældre var pavestolte af den lille gut og alle hjerter smeltede ved synet af det lille menneske i hvid skjorte med juleslips, som nød at gå med omkring træet.

Efter S var lagt i seng, fortsatte juleaften med småkager, konfekt, godter og blanding af julehvidtøl og citronsodavand, som det hører sig til både i min og landmandens familie.

Resten af julen må komme i et andet afsnit. Jeg håber du havde en god jul og kom godt ind i det nye år.