søndag, juli 29, 2018

Svømme med ...

Prøv at google ovenstående og du vil opdage, at du kan svømme med delfiner (det vidste jeg godt), søkøer, havskildpadder, hajer og grise. Sidstnævnte måtte jeg da lige tjekke, om en driftig landmand herhjemme havde fået en god turistide. Det var nu på Bahamas, at det sker.

I går fik jeg tjekket, hvordan det nu var med hundes ophold på vores strand og i vandet. Min kommune var en af dem, der trak sig ud af Blå Flag ordningen, blandt andet udløst af hundeforbuddet, altså at hunde ikke måtte opholde sig på strande med Blå Flag ordningen, og derfor heller ikke i vandet. Dermed var der fri bane for en aftenaftale med landmanden og hans hunde ved havet.

Ayla og Dexter var først lidt tilbageholdende. For trods et roligt hav så er det dog anderledes end søerne. Det varede dog ikke længe, før Ayla var frisk på en svømmetur sammen med os, og Dexter fulgte hurtigt trop.

Du får ikke billeder af firkløverets debut udi havsvømning sammen, vi havde ikke et vandkamera med. Men tro mig, vandet var helt fantastisk, og vi nød det, alle fire.



fredag, juli 27, 2018

Fyraftensferiedag

Landmanden er i fuld sving igen, men heldigvis havde han tid til at nyde en aften sammen med tre ferienydere. Vi hoppede på motorcyklen efter fyraften og mødtes med et andet motorcykelpar. Kursen blev sat mod Skagen. Den anden motorcyklist tog os med ud på de små veje, og jeg kom steder, hvor jeg ikke havde kørt før.

Skagen lystbådehavn

Der var travlhed på markerne, hvor der blev høstet og presset halm. Varmen på over 30 grader føltes ikke på motorcyklen, især fordi vi havde fjernet motorcykeltøjets inderjakker, som tjener som vindbeskyttelse og regnbeskyttelse. Vi havde overvejelser om at køre i cowboybukser, landmandens foretrukne outfit som ung, men vi er blevet for gamle og fornuftige, så vi beholdt motorcykelbukserne på. Det gik også fint, når vi kørte. Vi havde alle fire skiftetøj med, så hvis du så nogle motorcyklister smide bukserne midt på en offentlig parkeringsplads ved Skagen havn, så undskylder jeg for synet ;-)

Aftenhjemtur med grader svarende til en ganske almindelig varm dansk sommereftermiddag.


Der var masser af mennesker overalt, vi fandt dog en plads ved en af spisestederne og nød et veltillavet stjerneskud. Bagefter gik vi en tur i byen, før vi kørte mod vest og fandt det blå ishus og en skøn isvaffel ved Tversted. Vi var ikke de eneste, der havde fået den ide. Vandet så stille og lækkert ud, og jeg havde den største lyst til en aftensvømmetur, men vi skulle jo også hjem igen. Der var en, der skulle på arbejde næste dag.

Tversted strand


Sidste feriedag og jeg daser bare. Den indre "bør"stemme har travlt med at fortælle mig, hvad jeg burde udnytte sidste dag med. Men jeg har lært at slukke for den og nyder bare at slappe af med te, film og computerens utallige muligheder. En perfekt morgenstart på en feriefredag. Senere vil jeg købe kage til landmanden og hans træningsmakker. Ayla og landmanden skal op til endnu en prøve i weekenden, så der skal trænes herhjemme efter fyraften.

Hundene nød også at være i sommerhuset, der blev leget konstant.

God varm fredag til dig.

torsdag, juli 26, 2018

Blodspor overalt

Det er klamt, jeg ved det, men i den her varme er min irritationsgrænse lav. Når det er muligt, flygter jeg op til sommerhuset, der er der køligere, lidt mere vind og nærmest ingen fluer. Herhjemme skal vi vælge mellem at have vinduer åbne og få luft ind i huset OG masser af fluer eller et varmt hus med ingen luft og færre fluer.

Mon jeg drukner
 Lige nu lægger jeg sidste hånd på halvårsregnskabet, og det skal være på kontoret, som er fyldt med sol og varme. Vores stuer er kølige og mørke, der tyr jeg hen, når varmen bliver for meget, men ikke nu. For regnskabet skal være færdig, inden jeg starter på arbejde igen på mandag.

Hvad laver Ayla derude, kom herind, jeg vil lege
 Jeg kunne ikke ånde før, så en mindre top på og vinduet åbent, men med persiennerne nede og bevæbnet med fluesmækkeren er mine redskaber for at komme igennem formiddagens kontorarbejde. Og deraf de blodige spor rundt omkring i huset, der ligger fluesmækkere rundt omkring i huset. Indimellem går jeg rundt med en klud og fjerner sporene, vinduerne gider jeg slet ikke tænke på. Med alle de fluer på vinduet er det omsonst, det venter jeg med til fluefrie tider.

Så kan jeg snart hoppe på dig
 Heldigvis har jeg lavet det meste af regnskabet, før vi tog på ferie, nu skal det sidste med, så vores farmassistent kan lave momsregnskab, inden hun tager ferie. Hun er nemlig også landmandskone og hun hjælper til i høsten hjemme på gården.

Ayla tager sig en svømmetur i ro og mag
 Vores høst er senere, kornet høstes typisk i den sidste halvdel af august og kartoffelhøsten starter så småt i begyndelsen af august, men bliver først rigtig hektisk fra september til midt oktober. Landmanden har travlt med at gøre alle maskiner og bygninger klar til høsten. Det hele skal gerne fungere, når først vi går i gang. Jeg nyder de sidste feriedage og har endnu ikke tænkt på arbejde, jeg har virkelig slappet fuldstændigt af og har overhovedet ikke haft lyst til at tjekke mail. Lidt pinligt, men tjekning af arbejdsmail plejer at være en af mine overspringshandlinger herhjemme, men ikke i år.

Hvor må mon jeg kan lægge den Dummy, så de ikke kan nå den? 
 Hundene har det også varmt, så de nyder, at vi hver aften tager dem med til søerne rundt omkring. Her får Ayla lov til at træne apportering i vand og Dexter er nu begyndt at hoppe i vandet og svømme lidt ud. Det afhænger dog meget af bundforholdene, men han bliver mere og mere modig og er også begyndt at apportere Dummies. Han mener dog ikke, de skal afleveres til os. Til gengæld er han så legelysten og hænger i Aylas hals og haser hele tiden, at Ayla benytter sig af, at han ikke tør svømme langt ud. Hun får fred og den lille er ved at gå ud af sit gode skind.
Se mig, jeg kan også hente Dummies


Jeg er faktisk blevet ret god til det, hvis jeg selv skal sige det.
Der var lovet en masse regn til Vildmosen i weekenden. Det løfte holder vejrguderne så ikke, men endnu lider vores kartofler ikke under tørken, og det er mere end hvad mange andre landmænd kan sige, så vi er taknemlige. Når mosen først bliver rigtig tør, er den en tikkende brandbombe, så jeg håber, folk besinder sig med åben ild, inklusiv cigaretskod. Desværre er der tåber overalt, som her og hos Farmer.

God varm torsdag til dig, jeg henter lige lidt mere vand.












onsdag, juli 25, 2018

Teufels Mauer og Quedlingburg - motorcykelferie 2018 Harzen, dag 2, første del

Dag 1 i Harzen må vente, for min plan var at tage billeder med mit lille kamera Lumix TZ 60, det som jeg aldrig bruger mere, fordi mobilen altid er nærmest. Det gjorde jeg også, men jeg sørgede også for på dag 1 at tabe kameraet ud over en mur ved en af de mange opdæmmede søer.

Nej det røg ikke i vandet, men landede på et lille betonfremspring bag muren, og landmanden kunne akkurat lige nå gennem gitteret og redde kameraet. Lukkemekanismen var gået i stykker, men billederne, der var taget, var fine. Mit problem er, at jeg har gemt kameraet væk, da vi kom hjem og jeg kan ikke huske, hvor jeg har lagt det. Så da halvdelen af billederne fra dag 1 er derpå, så hopper jeg i stedet for til dag 2, første del.

Dagen før havde vi læst, at vi på den rute kom forbi Teufels Mauer, vi så den bare ikke. Det viste sig, at den synlige del af muren lå længere væk, og da vi var på vej til Quedlingburg, så vi pludselig skiltet dertil. Vi stoppede og gav os tid til at udforske denne specielle klippeformation i sandsten.


Klippeformationen strækker sig fra en lille by Blankenstedt til en større by Blankenburg, men fordi den blev brugt som byggemateriale, så kan man kun se resterne af den visse steder på ruten. Der går dog en vandrerute forbi alle stederne. Vi nøjedes med den del, hvor der var mest tilbage.


Kendetegnende for denne motorcykelferie var, at vi brugte meget tid på at opleve steder/byer, så vi fik gået en del skridt. Hvor vi andre år har brugt det meste af dagen på at køre og opleve samtidig, så havde vi brug for en anden form i år og Harzens bjergveje lagde også op til dette. Der var ikke så meget udsyn pga de mange træer overalt.


En af historierne om klippeformationen er, at Djævlen fra Blogsbjerg så, hvordan kirker og andre kristne bygninger rejste sig overalt i Harzen, derfor ønskede han at bygge en mur omkring Harzen. Den kunne kun bygges om natten og skulle være færdig ved det første hanegal. En bondepige stod tidligt op for at være på markedet ved morgengry med sine varer, herunder en hane, som sad trygt i en kurv på ryggen af bondepigen. Bondepigen opdagede det store murværk og blev så forskrækket over at se Djævelen, at hun faldt. Hanen røg ud af kurven og af ren forskrækkelse galede den højt og Djævlen måtte med sorg ødelægge sin mur, da den ikke var blevet færdig.


Det var tungt at gå i motorcykeltøj og støvler op ad de mange trapper. Heldigvis var der overskyet og knap så varmt som i Danmark.



Klipperne var imponerende, og vi kan takke en fremsynet mand, som fik fredet klippeformationerne helt tilbage i 1833 og dermed forbød brug af klipperne som byggemateriale, at vi i dag kan se dem. Og selve det område, vi gik i, blev naturbeskyttelseområde helt tilbage i 1935 og er dermed et af de ældste naturreservater i Tyskland.


 På vejen til Quedlingburg kørte vi lidt frem og tilbage for at få et billede af muren lidt længere fra.


Hvor vi i Wernigerode nærmest ikke mødte en eneste dansker, vrimlede det med danskere i Quedlingburg, man havde sågar brochure om byen på dansk på turistkontoret. Byen er med på Unescos verdensarvliste og er med sine 1300 meget velholdte bindingsværkshuse et smukt syn. Vi gik rundt i byen på må og få, der var nok at se på. Og med en tømrer ved min side (som siden blev landmand), som lagde mærke til alle detaljer, fik jeg både her og i de andre byer indtryk af, hvor dygtige håndværkerne måtte have været. Ja landmanden a la tømreren drømte om at have været en af de håndværker. Men i nutidens Harzen må der også være håndværkere med speciale i restaurering af bindingsværkshuse.


På torvet nedenunder siger legenden, at hertug Henrik blev valgt til konge af det Østfrankiske rige og fik udleveret sin krone netop her.


Der var også en stime af turister på vej op til slottet, men vi skulle også se andet denne dag end blot Quedlingburg (vi kunne mageligt have brugt flere dage i den by). På torvet op til slottet var der mange cafeer og en af dem tiltrak vores opmærksomhed.


Det var et af de ældste ostekagebagerier med tilhørende cafe. Det måtte vi prøve. Kage og øl må man smage i Harzen.


Og som I kan se, var vejret faktisk til varm kakao og lækre ostekager. Den ene med rabarber, den anden med chokolade og hindbær. Mums, de smagte.



Vi gik en anden vej tilbage til motorcyklen. Den var blevet parkeret et stykke vej derfra ved et slotshotel. Vi havde stoppet et tysk par og spurgt, hvor bymidten var, og de havde ført os dertil og sagt, at vi skulle gå op mod slottet, for der var de smukkeste huse. Vi syntes nu, at de alle var meget smukke.


Klokken var lidt over middag, og vi ville gerne opleve mere, så vi startede GPSen med dens rute og kørte videre. Overalt på markerne stod der Hochsitze (skydetårne) I Danmark må de ikke stå ude i det fri, men skal stå i skovkanten. Vi er så heller ikke plaget af vildsvine, som kan rasere en mark, hvis de får lov. Herhjemme er det krondyrene, som har smag for vores kartofler, især når vi har kartoffelmarker op af den fredede højmose, så landmanden har været ude lige før solnedgang og forskrække dem med varselsskud og råb i håb om, at de finder andre madområder.


God onsdag til dig, jeg trækker indendørs eller i skygge, nu hvor solens varme trænger igennem.

søndag, juli 22, 2018

Søndagsblæst


  • døren og vinduerne står åbne, så huset fyldes af den dejlige kølige luft, blæsten blæser herind. Heldigvis ser det ikke ud til, at de 30 grader kommer her hos mig i næste uge.

  • jeg føler mig helt blæst i hovedet, ikke fordi jeg har været ude i vinden, men fordi jeg faldt i søvn i morges, efter landmanden var taget af sted til træning. Børnene og svigerdatteren tog af sted i går aftes, så der var ingen, der indbød til, at jeg skulle være til stede. Det resulterede så i en tung søvn i sofaen og et tungt hoved.


  • det er der heldigvis en kur for, så nu har jeg sat gang i vask af sengetøj, håndklæder og alt muligt andet. Der er vasket op og ryddet op. Og om lidt vil jeg finde traveskoene frem og gå en tur i blæsten. Det skal nok rense ud i alle krogene af hjernen.

  • Tankerne flyver af sted med blæstens hastighed. Vi har haft skønne seks dage sammen med tre af de fire unge mennesker, som vi holder tæt ved hjertet. Vi har gået ture, badet i Vesterhavet, spist store isvafler, hørt musik på torvet i Blokhus, spist os mætte endnu en gang i lækker fisk fra fiskerestauranten i Blokhus, set skøn papirkunst, nydt solnedgange, haft gæster til brunch og fået snakket. Blæsten må gerne sende min tak på tværs af landet til hovedstaden. Jeg savner dem allerede, men de har det godt, og det er det vigtigste.

  •  Håber du får en skøn søndag, fyldt med lutter skønne ting

fredag, juli 20, 2018

Jeg får lyst til at klippe gækkebreve

Det er skønt, at det blæser lidt, så temperaturen daler. Det giver lyst til andet end blot at dase. I går tog børn, svigerdatter og jeg til Hune for at opleve Center for Papirkunst. Vi vidste ikke rigtig, hvad vi kunne forvente. I følge aviserne var det noget af et scoop, at danskfødte Bib Vejle havde valgt at etablere et center for papirkunst eller psaligrafi (kunst lavet med saks og papir) i Hune. Og så oven i købet i de bygninger, hvor Aldi tidligere har holdt til. Bygningen var som forvandlet, det var smukt designet med skønne rum, der indbød til fordybelse.




Vi var betaget og optaget af Bits kunst. Man kan hurtigt komme gennem udstillingerne, men så er man også selv ude om følelsen af "var det det?" Lader man sig selv få lov til at fordybe sig i kerneudstillingen, videoerne og de øvrige udstillinger, så ender man som os med en lyst til at klippe i papir og med en betagelse af den fantastiske evne til at klippe historier i papir.



Jeg sagde til kvinden ved billetbordet/butikken, at de skulle gøre mere reklame for videorummet. For gennem de tre videoer, hvor man i to af dem hørte Bit fortælle om sine klip og sin vej til at blive kunstner og i den tredje fulgte hende i processen med at klippe de kæmpestore kunstværker, forstod jeg først til fulde det magiske i de smukke psaligrafiværker. Bit er en eminent historiefortæller, selv om hun i denne avisartikel fra 2008 siger, hun hellere vil klippe sin fortælling end at fortælle den.




Vi tog os tid til en god kop kaffe/te og delte det sidste stykke chokoladekage bagt af Hunebageren med spiseligt papir dekoreret med Bits "streg". En rigtig god oplevelse og jeg har helt sikkert lyst til at komme der igen.




Selve kerneudstillingen bliver udskiftet to gange om året, og der vil hele tiden være andre udstillinger samtidig med. Lige nu var det Bits egen om hendes Ballerina Bulldog Universe, men den næste udstilling bliver Over Under Jorden af Theresa Marie Jessing, for de fleste bedre kendt som Bonderøvens kone. Den udstilling vil jeg gerne se, så jeg må vist have mig et klippekort, så jeg kan gå på opdagelse både i kunstens verden og naturens verden, når jeg vandrer i Hune og omegn.

Jeg kan varmt anbefale denne oplevelse i en krog af Danmark.



torsdag, juli 19, 2018

Motorcykelferie - hvor skal vi sove i nat og hvad skal vi opleve i morgen?

I år blev planerne for motorcykelferien nærmest lavet lørdagen før afgang søndag morgen, mens vi vaskede og pakkede (læs mig) og motorcyklen blev klargjort og markerne ligeså (læs landmanden)
Energien til at undersøge hvad vi ville se og hvor vi ville køre, havde været fraværende. Livet som sygeplejerske og landmand tog det meste og resten gik til familie og dagligdagen i øvrigt.

Da jeg selv bruger nettet i stor stil, kommer her mine tips til en motorcykelferie i Harzen. Motorradtour Harzen er gode søgeord sammen med motorrad hotel eller bikerhotel. De første søgeord gav links til diverse tyske hjemmesider med forslag til ture i Harzen. Vi endte med at downloade og printe tolv forslag til motorcykelture i Harzen fra Kurvenkönig. Her kunne vi også overføre de tolv ture til vores GPS. Der var beskrivelser af turen, men ikke særlig meget, så jeg havde god gavn af min tyve år gamle bog Turen går til Nordtyskland. Den blev købt i forbindelse med, at vi tog børnene med til Harzen på sommerferie i 98. Bøgerne Turen går til ... er gode til seværdigheder, men knap så gode til køreturene.

Slottet ved Wernigerode
  Nu havde vi da en plan og ture, vi kunne finde frem, når vi havde fundet ud af, hvilke vi ville køre. Så skulle vi finde et sted at sove. Her dukkede der flere muligheder op. På Tourenfahrer.de havde de en oversigt over bikerhotels, de lå dog ofte i mindre byer, og da vi ville være et sted flere nætter, ville vi gerne have en større by, som vi kunne gå ture i om aftenen. Et hotel i Wernigerode slog sig selv op som motorradhotel. Et andet hotel i Goslar blev anbefalet af flere danske motorcyklister. Det endte med at blive de to hoteller, vi valgte undervejs på turen. Det første blev booket på en rasteplads i Tyskland. Det andet dagen før vi ville komme der.

Hotelværelse Zur Tanne
  
 Turen gik ned ad motorvej 7 over Kielerkanalen, under vandet gennem Elbtunnellen og alt var godt. Vi havde læst om mange motorvejskøer pga ferietrafikken og vejarbejde, men det gik fint. Søndag var tilsyneladende en god dag at rejse på, indtil vi nåede 50 km før Hannover, så gik alt i stå. Havde det være vores gamle motorcykel, havde vi haft et problem. Den var luftafkølet, så den ville blive varm af sådan en kørsel. Derfor havde vi også tidligere fået det råd at køre mellem de to rækker biler, selv om man egentlig ikke må, fordi man dermed undgår en overophedet motorcykel. Nu havde vi en vandafkølet motorcykel, så det skulle ikke være et problem, så vi kørte lidt, bremsede, gik i stå osv. Jeg faldt i søvn, men pludselig sagde landmanden, jeg skal over i nødsporet nu. Og så krydsede vi tværs over kørebanerne. Motorcyklen var ved at blive overophedet. Så vi tog en lang pause i nødsporet sammen med en bilist, hvis bil var kogt over og derfor ventede på hjælp fra søn i anden bil med vand til køleren. Da motorcyklen var kølet af, kørte vi videre og heldigvis var det tæt på opløsningen af køerne.

Zur Tanne
 Hotel Zur Tanne i Wernigerode var et gammelt familiehotel, hvor sønnen var den, der kørte motorcykel og moderen den, der stod for hotellets drift. Der var pænt og rent, de lavede dejligt mad og havde en skøn Biergarten, som vi nød at sidde i og nyde en kold øl. Der var ikke de store luksusløsninger, håndklæderne var godt slidte men rene. Vi havde et stort rum med udsigt til gaden. Der var dejligt roligt om natten, så vi sov godt. Motorcyklen stod i en garage i deres indergård. Vi så ikke sønnen udover den aften vi kom, så vi fik ikke lejlighed til at få gode tip til ture. Nu havde vi selv fundet nogle ture, men det var et område, de kunne gøre bedre.



Hotel Hubertus Hof i Goslar var også et familieejet hotel. Det var en familie oprindelig fra Montenegro, hvor moderen stod for morgenmaden sammen med en medarbejder (måske også familiemedlem) og hun stod også for aftensmaden sammen med flere kokke. Den ene søn stod for driften og restauranten sammen med en nevø. En anden søn var nu arbejdsskadet, men havde renoveret det hele. Han hyggede sig med at drikke kaffe med gæsterne udenfor hotellet (og han lignede Robert De Niro som 50 årig). Faderen var der indimellem, om det var ham eller en tredje søn, der stod for driften af et andet hotel i Goslar, var vi lidt usikker på. Her var alt superlækkert, morgenmaden, aftensmaden, værelset og service. Landmanden var tidligt oppe en dag, fordi han havde fået et mobilopkald, som skulle håndteres og havde bagefter siddet udenfor sammen med et par andre tidlige morgengæster. Morgenmaden blev først serveret klokken 8, men da havde moderen stillet en bakke med kaffe og kopper ud til dem. Der var rigtig mange danske gæster her (bilister de fleste), så rygtet om det gode hotel var gået viden om i Danmark.

Begge hoteller lå lige midt i den gamle bydel, og det gav rige muligheder for aftenvandringer.

En af flere byporte til Goslar

Skønt stisystem omkring Goslar, som startede ved vores hotel
Vi endte med at køre to af de tolv ture og kombinerede dem og lidt fra de andre turforslag med det, vi gerne ville se og som vi undervejs havde googlet os frem til. Jeg havde min computer med, for på den kunne jeg også tjekke vores stationære mailboks. Her fandt jeg blandt andet frem til et grænselandsmuseum, som vi besøgte.

Hvad nu med motorcyklen? Hvorfor brændte den sig pludselig varm? Landmanden tjekkede vandstanden på køleren, efter vi havde googlet os frem til manualen for den pågældende motorcykeltype og læst, hvor man gjorde dette (hvad gjorde vi dog før internettet). Et opkald til forhandleren, som havde haft den til eftersyn to dage før vores afrejse, gav følgende forklaring. Efterhånden kommer der skidt ind i køleren under de lange ture, og det kan derfor forårsage overophedning. Så ved vi det.

Turisttog i Wernigerode. Det samme havde de i Goslar.

Turisthestevogn i Wernigerode

Egentlig savnede jeg ikke at have alt planlagt, og det at vi havde en base tre dage i træk gav os mulighed for at slappe af og planlægge før aftensmaden, hvor vi ofte tidligere var træt efter en lang dag med oplevelser, synsindtryk og motorcykelkørsel fra klokken ni til 18, nogle gange længere. 



-->