mandag, april 30, 2007

KNOLD I NAKKEN

Vi har haft en patient indlagt, som har været hos os tidligere.

Han kunne genkende nattevagten og fortalte så, at sidste gang var han blevet passet af oversygeplejersken. Nattevagten kunne ikke helt forstå det, for det plejer vores øverste chef godt nok ikke at gøre.

Jo det er hende, hvis mand er kartoffelavler!

HMMM der er vist kun mig, der er gift med en kartoffelavler :-)

Så nu går mine kolleger og ser efter den usynlige knold i nakken.

søndag, april 29, 2007

GULDSANDALER OG BARFODSGANG

Landmanden og jeg trængte til en gåtur ovenpå sådan en frokost, der var bare lige et men, jeg havde glemt traveskoene i den anden bil. Pyt skidt, sønnen kørte hjem til gården, og vi travede afsted op til sommerhuset og den anden bil.
Jeg er til flade sko, men købte sidste år til et bryllup et par guldsandaler med kinahæl, og de var skoene i dag. Så folk i Blokhus og omegn så skiftevis en kvinde elegant i guldsandaler og en kvinde på bare fødder, smukt syn!


På vejen så vi det flotteste syn på et grantræ, røde og flotte granknopper.


Vores træ ved sommerhuset er jeg så glad for, vi var nødt til at fælde en del træer efter råd fra Hedeselskabet og godt det samme, for den vinter kom januarstormen 2005, men det her træ vurderede han til at stå solidt.


Søndag eftermiddag blev afsluttet med en tur ned til stranden langs Hulvejen og så fortsatte vi til Løkken langs vandet, fik en is og gik en tur til molen, og så var vi også godt trætte.

SKAL LIGE SE HVORDAN FUT HAR DET

Dagen har været tilbragt i Blokhus, der er slået græs, sået markblomster i det vilde græs, luget lidt i gruset, gødet og vandet de små træer. Vi kunne hurtig blive enige om, at belønningen skulle være en frokost på Futten, sønnen blev hidkaldt over telefonen, og sammen drog vi ned til et godt frokostspisested, mange lørdage har de jazzmusik til spisningen. Det har vi lovet os selv, at vi også skal prøve, Futten skal til at være en tradition i vores liv i Blokhus.


Futten har eksisteret siden 1761, en høker holdt til her, han solgte meget forskelligt bl.a brændevin, og det siges, at da høkerens hest Fut blev syg, så var der mange af bønderne, der lige skulle ned og se til Fut.


Frokosten var enkel, flere forskellige slags sild, fiskefrikadeller, frikadeller, lun leverpostej og kikse med god ost og solbærsyltetøj, hertil et glas kold fadøl. Det var godt.

BEKYMRING

Jeg har fået så meget fyldt i rygsækken, efter jeg begyndte at blogge. Mennesker rundt i det ganske land og uden for landet har glædet mig, provokeret mig, fået min hjerne til at krølle og gå op i omdrejninger. Kort sagt, inspiration og glæde.

Men når så mennesker ikke blogger i lang tid, så kan jeg mærke bekymringen, for er der sket noget, er de blevet syge, har de fået nok af bloggerlivet eller hvad? Jeg er jo kun i periferien af disse menneskers liv, men jeg synes, jeg er kommet til at kende dem, så bekymre mig, det gør jeg. Og mere kan jeg ikke gøre, for jeg er ikke en del af det "virkelige" liv, så jeg kan kun håbe, at nogen tager vare på dem.

Ha en god søndag med eller uden blog

lørdag, april 28, 2007

TIL ANGREB


Ind imellem føler jeg mig omgivet af fjendtlige arme, de forsøger at brænde mig, stikke mig og snyde mig, men i dag vandt jeg over brændenælderne i det ene bed.


Mælkebøtterne i græsplænen får lov til at leve deres eget liv, og lige nu lyser de smukt op.Laika nyder, vi er ude sammen.



Jeg har læst et sted, at træer på en græsplæne skal ha mindst 50 cm jord omkring sig uden græs, ellers kan de ikke få næring nok, så næste redningsindsats gik til de små træer på plænen.

Landmandens lille kastanjetræ, en lille kastanje puttet i en krukke med jord, og efter et par år blev den sat ud i plænen. Vi når nok aldrig at se den stå stor og flot med lys, mens vi bor her, men man må også godt plante for de næste beboere.


Troldhaslen er en aflægger fra mine forældres have. De fik en lille hassel af naboer til deres sølvbryllup. Jeg kan godt lide tanken om, at her to år efter deres guldbryllup, så har haslen formeret sig til mange grene i mange stuer og aflæggere rundt omkring i andres haver.


Solen er kommet frem og luner min ryg, jeg nyder lyden fra havetraktoren, sønnen har taget den tjans i dag. Når jeg kommer ind, håber jeg, der er fællesmail fra datteren, vi har talt sammen et par gange de sidste par dage, hun er ikke helt frisk, så der skulle lige gives gode råd fra sygeplejerskemoderen.

SANG PÅ ARBEJDE

I går var en god dag på arbejde, jeg synes, at jeg leverede noget viden og jeg fik også selv noget viden puttet i rygsækken. Jeg sang på arbejde, men jeg skyndte mig at lukke døren, for det var led i et forsøg på at øge en gammel dames vågenhedsniveau.

Nogle hjerneskader gør, at man så at sige mangler strøm på batteriet, og da er vi nødt til at gøre noget uventet, eks synge, snakke højt, klappe i hænderne, trække gardinet fra hurtigt etc. Jeg har sågar hørt om en person på et genoptræningssted, hvor hun blev kørt hurtigt udenfor og ind igen i sin kørestol, så at de forskellige luftfornemmelser vækkede hende og gjorde hende klar til eks. at spise morgenmad. Min sang udrettede ikke noget, nok mere fordi der højst sandsynligt her var tale om en kombination af sløvhed pga. medicin, patientens almene tilstand/alder og hjerneskadens påvirkning.

torsdag, april 26, 2007

LUFTFORANDRING

En lang dag foran computeren er slut, så efter aftensmaden måtte jeg ha frisk luft. En travetur op til de fjerneste marker, hvor landmanden kørte og harvede, gjorde godt. Jeg er stadig tung i hovedet, jeg er ikke vant til 8 timer foran en skærm.

Den første mark er nu lagt med kartofler, om ca. to½ måneder kan vi sætte tænderne i en lækker kartoffel.

Næste mark er landmanden ved at harve nu, så den er klar til morgendagens arbejde.

Vognen med læggekartofler bliver kørt hen i marken, så det er nemt at fylde kartoffellæggeren.


Kartoffellæggeren kammer også jorden op omkring kartoflerne, men senere skal der køres en tur med en kamformer, så kartoflerne kommer til at ligge godt dækket til.


Og ude på terrassen ventede mig en overraskelse, så nu kan jeg få buketter fra haven igen.


BOGSTAVKOMBINATIONER

Jeg jonglerer rundt med bogstaver som ATP, ATP-FIB, ATPbarsel, AER og AES, mit hoved døjer med at holde styr på hvor hvad skal føres.

At være landmand er en jungle i papirdokumentationer, så eksperthjælp er tit nødvendig, det koster så også lige, så hvad der bruges på gyngerne(=eksperthjælp) hentes lidt ind på karrusellen(=jeg bogfører), men lige i dag har mit hoved svært ved at følge med.

Og midt i det hele skal jeg bestille tid til frisør og er lige ved at præsentere mig med navn og sygehusafdeling, jo det går godt her ude på landet.

Hvem der havde en pose bridgeblanding og en pose lakridskonfekt, det ville hurtigt få ben at gå på her hos mig.

EN STILLE MORGENSTUND

Morgenen har altid været lidt min egen. Mine to børn har lige fra de var små været gode til at lege og beskæftige sig selv (måske en følge af at bo på landet uden mulighed for legekammerater tæt på)
Så selv om de måske vågnede tidligt, og jeg var kommet sent i seng pga. fast aftenvagt, havde jeg mulighed for at sidde lige så stille med en kop te og en bog og langsomt komme i gang.
Da jeg så valgte at arbejde i landbruget blev morgenstunden mere hektisk, børnene skulle være i dagpleje/børnehave senest kl. 8, så jeg var hjemme og klar til sortering 8.15.

De dage, hvor vi holdt fri, nød vi desto mere, vore børn har altid kunnet sove længe, fra de var omkring 2-3 år, så jeg fik igen mulighed for at sidde og læse lidt.

I dag gav jeg mig selv lov til at læse Arne Dahls Europa blues færdig, jeg kunne have valgt at sove længere, men det var skønnere at ligge i sofaen og læse.

Planen var havearbejde fra kl. 9, men hukommelsen slog heldigvis til og mindede mig om et momsregnskab, der skulle være færdig. Så nu sidder jeg på kontoret og bogfører bilag efter bilag. Min hjerne er lidt sløv i dag, jeg er nødt til at slå flere kontonumre op end normalt, men mon ikke når jeg er kommet op i omdrejninger, det hele så går lidt mere gelinde.


I spanden i bryggerset står gule blomster og gør mig glad, de skal snart erstatte de visne blomster i stuen. Og forhåbentlig når jeg lidt i haven i eftermiddag/aften.

onsdag, april 25, 2007

HERLIGE ONSDAG

I dag fik jeg årets første is i gågaden, der var lunt og lækkert, så sønnen og jeg kunne gå rundt i T-shirts og se på gave til nevøen. Jeg savner at kunne smutte ned i gågaden, som jeg kunne, da vi stadig var på sygehus Nord. Det er for besværligt at finde p-plads, når man kommer ude fra sygehus Syd.

Herhjemme belønnede moreltræet(som jeg nok tror det er) mig med masser af blomster.



Og det er jo onsdag, så skal jeg til gospelkor, det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv længe. Jeg bliver så glad hver gang.

VAR DE HER I GÅR?


Jeg så dem ikke i går,da jeg slog græs.
Loven om en fridags længde gør at jeg møder til direktørtid (kl.10) i dag, til gengæld skal jeg så også gå fra afdelingen kl. 13(kursus nok engang), gad vide hvad mine kolleger har bestemt, jeg skal lave i de tre timer?
Ha en god dag.

tirsdag, april 24, 2007

OS MED TRAKTORER


Vi ignorerer den smule regn, der småfistrer af og til, og arbejder ufortrødent videre :-)

Update kl. 20: Her holdt vi lige tepause, men græsset er slået og landmanden kører stadig i marken

EN DEJLIG DAG

Kartoffellæggeren er kørt frem i gården, det er nu blevet tid til kartoffellægning. Det signalerer, at vi er ved at være over halvvejs med forårsarbejdet, kartoflerne er det sidste, vi sætter, sædekornet er i jorden, markerne bliver løbende gjort klar til kartoflerne, så nu er det nu.


De små indlæg i skålene, der fører kartoflerne skånsomt ned i jorden, er gjort rene og bliver nu sat i.


Kameralinserne bliver gjort rene, så landmanden kan følge med i, at der hele tiden er kartofler på skålene. De gør også, at han ikke skal dreje sig hele tiden, men kan koncentrere sig om at kigge frem og til siden.



Lige om lidt går det løs, jeg tror, jeg vil med en tur, strygetøjet render jo ingen steder.

MIN KROP FORSTÅR MIG IKKE

Eller jeg forstår ikke min krop. Ind imellem føler jeg, at vi ikke taler samme sprog, min krop og jeg. Når nu man har sovet 7 timer i træk, så skal man da føle sig udhvilet. Men sådan hænger virkeligheden ikke sammen.

Som ung sygeplejerske havde jeg både aftenvagter og nattevagter, og om jeg var træt afhang af om jeg fik sovet nok uafhængig af vagttype.

Sådan er det ikke mere, nattevagterne stoppede jeg med, da datteren fik kørekort, for så kunne hun sørge for, at hun og brormand kom til de forskellige aktiviteter om aftenen, når landmanden havde for travlt. Efterhånden var det sådan, at uanset hvor længe jeg sov, og jeg kunne sagtens sove om dagen, så følte jeg mig helt bombet, når mine vagter var til ende. Tung og dvask, let til at blive irriteret, let til tårer, let til at føle selvmedlidenhed.

Jeg nyder at have aftenvagter, her kan man også få snakket med de pårørende, her skal ingen vaskes, her skal man ikke gå alenlange stuegange (som regel), her skal ingen være klar til træning, så aftenen er langt roligere end dagvagten som udgangspunkt. Den kan også være en heksekedel, hvis en patient bliver dårlig eller hvis der kommer mange nye patienter eller som i sommer hvor alle skulle have hjælp til alt.

Nu er det så, at min krop begynder at tale sit eget sprog, for 4 aftenvagter betyder, at jeg er træt, uoplagt, ja stort set alle de symptomer, som jeg beskrev ved nattevagten, dukker nu op, og det gider jeg ikke.

Jeg kan ikke andet end lytte til min krop og respektere det den siger, men det er svært, når man er gift med en landmand, 2 år ældre end jeg, som lige nu kører derudaf i 16 – 18 timer i træk, for jeg får dårlig samvittighed over, at jeg ikke får lavet tilsvarende i hus og have.

Jeg forsøger over for mig selv med argumenter så som: han skal ikke tænke på indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask, lektiehjælp og sparringspartner i de unges liv, jeg tager mig af regnskab, lønninger, har tjek på hvornår hvad skal betales, men stadigvæk så kan jeg ikke komme af med tanken: du ku godt lige oppe dig lidt Lene.

Tilføjelse: at skrive ens tanker ned kan hjælpe en til at få et overblik, så nu er jeg gået i gang med en kæmpe strygebunke, som truede med at invadere hele gangen. Min krop og jeg har fundet sammen i et job, vi begge kan se nytten af.

mandag, april 23, 2007

ET HJERTE AF .....

Landmanden gav mig de to her, skal jeg mon lægge noget i det? :-)



Man kan af og til få noget sjovt ud af kartoffelsortering.

Mon man kan tjene penge på det her, hvis man fandt opskriften på at avle dem?

Det ville da blive en anderledes og mere romantisk bryllupsmiddag.

EN SNEGL PÅ VEJEN


Tungheden i mine øjne og mit hoved ville ikke fortage sig, desperatheden over ikke at kunne falde i søvn, efter at have været oppe for at sige god morgen til mændene i mit liv, steg, så til sidst fattede jeg kameraet og gik ud for at dokumentere tristheden i vejret.

DER ER IKKE TRIST DERUDE, luften er dejlig, fuglene er allerede i gang med morgensangen. Sneglene boltrer sig, der er grønt overalt, og der er grøde i luften.


Disen hænger stadig som en dyne og gør det lidt mørkt, men når man er ude i den, er den bare frisk og livgivende.

Laika kan ikke finde ud af, om hun må følge mig, så hun bliver siddende ved gården, indtil jeg, langt om længe, giver signal til, at hun må komme.


Blomsterne inklusive mælkebøtter har endnu ikke foldet deres blomsterblade ud.




Dråberne hænger overalt og minder mig endnu engang om et af verselinjerne fra min yndlingsmorgensang:

”Små bitte dråber af glæde hænger i græsset.”


Glæde er det jeg føler nu, sjælen føles let og det gør øjnene også.

Må I få en god dag

søndag, april 22, 2007

BEGYNDELSE OG AFSLUTNING

Heges kommentar til forrige indlæg fik mig et kort øjeblik til at tvivle, men så gik jeg ud og så i kalenderen.

I Danmark starter ugen mandag, så søndag bliver afslutningen på ugen, det synes jeg så også falder i tråd med skabelsesberetningen, hvor Gud efter 6 dages hårdt arbejde lader syvendedagen blive hviledagen.

Der er mennesker, der knokler hele tiden, aldrig holder fri, de tror, at de når mere. Fakta er dog, at koncentration og arbejdsindsats efter et stykke tid bliver forringet, vi har alle brug for at blive ladet op.

Her i huset er søndag hviledag, dog undtaget når mennesker og dyr har brug for pleje og pasning. Men hvad angår alle skæve helligdage, ja så er jeg gift med en mand, som mener, at det er dovne mennesker, der har fundet på dem, så hvis han har tid, så holder han fri ellers ikke :-)

Min arbejdsdag begynder snart og slutter nær ved midnat. Der er ikke to dage, der ligner hinanden, jeg kan prøve nok så meget at planlægge hjemmefra, men det holder aldrig. Det er vel egentlig også det jeg godt kan lide, og så er jeg sammen med gode kolleger, det kan løfte enhver dag.

WEEKENDARBEJDE OG KIRKEGANG

I går aftes havde jeg en god fornemmelse i maven, da jeg tog hjem. Trods en meget trist situation så kunne jeg mærke, at en familie følte sig taget om og taget vare på. Om familien så er her i aften, det ved jeg ikke, i så fald er jeg glad for, at jeg har to vagter tilbage, så får de lov til at have samme sygeplejerske flere aftener i træk.


Morgenstunden har ikke guld i mund her i Nordjylland, det drypper lige så stille, så de der stauder, som stadig ikke er flyttet, de får også lov til at stå tæt sammen i dag.


Det er søndag, der ligger to store aviser og venter, jeg er kun lige begyndt mit søndagsmorgenmåltid men jeg har smagt på osten med valnødder i, uhm det var godt.


Sønnen er draget af sted for at hente fætter med familie, så de kan komme til gudstjeneste. Jeg er en af dem, der ville ønske, der var flere aftengudstjenester om søndagen, jeg gider ikke jage af sted søndag morgen, jeg vil sidde stille og fredelig og nyde dagens begyndelse. Men at slutte min weekend med sang og ord til eftertanke, det kunne jeg godt tænke mig.


Ha en god søndag

lørdag, april 21, 2007

MARKARBEJDE


Kornet er sået nu, så i dag er det kun landmanden, der arbejder, og ”mæ sil” som skal i aftenvagt.

Markerne til kartoflerne er ved at blive gjort klar, de bliver pløjet, og næste skridt er harvning og gødskning. Jeg syntes førhen, at de talte i koder, når de snakkede om, ”du tager lige mark 7 på langs og så giver du den en krog bagefter”

En krog? Ja jeg følte mig lidt ligesom kvinden i reklamen for Oddset, som har sine egen billeder af hvad en skovtur i fodbold betyder.

Det hjalp, da jeg stoppede som sygeplejerske og startede med at køre traktor herhjemme. Nu ved jeg, på langs betyder, at man harver lige op og ned ad marken, og det skal være lige, skal jeg hilse og sige, så gødningssprederen kan køre efter sporene. Det var jeg faktisk ret god til, og første gang jeg stod og betragtede en mark 650 x 200 meter, hvor sporene efter harven var snorlige, så var jeg så stolt. Se det var noget ved, her kunne man se med det samme, at arbejdet var vel udført, sådan er det ikke altid med sygepleje, der har man tit følelsen af aldrig at være færdig.

Harve i krog gør man for at få jorden helt findelt. Hvis du forestiller dig en rektangulær mark, så starter man i et hjørne, kører skråt over til den anden side, så man rammer halvvejs ned, så skråt over igen så man rammer hjørnet forneden, drejer rundt og kører tilbage på samme måde. Sådan bliver man ved, indtil hele marken er harvet, og på denne måde bliver jorden harvet to gange. Det kunne jeg også finde ud af, så jeg følte mig vældig god, da markarbejdet var slut.

Landmanden er i fuld sving, først hen til grisene og så lige ind og få en kop formiddagste og så ud igen, dagen skal ikke spildes. Jeg kan godt føle mig doven, jeg sidder her og strikker, drikker te og blogger, så jeg må også til at komme op i omdrejninger.


Snart kan jeg nyde moreltræet, som jeg indtil sidste år troede var et japansk kirsebærtræ, i fuld blomst.



Ha en god lørdag.

fredag, april 20, 2007

EN ORDENTLIG TONE

Vi var mange, der havde det rigtig dårligt, da sagen om behandlingen af de udviklingshæmmede på institutionen Strandvænget kørte hen over skærmen. Vi hørte igen og igen den hårde svinske tone, de blev tiltalt med, og vi græmmede os.

Dengang var der kolleger, der sagde spagfærdigt, kunne vi holde til at få et skjult kamera med os hele tiden. Det håber jeg, men dagens klumme i mit fagblad giver en anden vinkel at anskue problematikken på. Han forsvarer ikke de ansatte, men han funderer over arbejdsgiveres og politikeres holdning til, når medarbejdere udtrykker bekymringer over kvaliteten af deres ydelser, og hvad det kan gøre ved det enkelte menneske.

Har han ret? Jeg synes generelt, at vi i Dagens Danmark siger ting meget mere hårdt i dag end tidligere, så ja jeg kan godt følge ham derhen, at når vi så er presset i dag, så griber vi hurtigere til den grove sprogbrug.

LIDT FOR HURTIG

Ind imellem når jeg læser et indlæg, jeg har lagt ud på bloggen, så kan det få en sidebetydning, som jeg ikke tænkte på i første omgang.

Jeg elsker at komme i andres hjem og se hvordan de indretter sig, jeg elsker at få nye ideer, men mest af alt elsker jeg, når jeg fornemmer, at huset og dets beboere hænger sammen. At indretningen ikke er dikteret af, hvordan moden er lige nu, men af hvordan det menneske, der bor der, har lyst til at bo. Et hus der præger præg af de forskellige menneskers interesser, af at der f. eks bor små børn der etc.

Så til alle jer med marokkanske bakker, jeg kan godt lide dem, jeg bliver bare så træt af blades ensidighed. Tit fornemmer jeg ikke de forskellige menneskers præg på deres bolig.

På et forældremøde i min datters klasse i 4.-5. klasse følte klasselæreren det nødvendigt at sige, at hun håbede, at forældrene ville hænge det kunstværk op, som børnene havde lavet i håndarbejde, og ikke bare putte det i en skuffe. Som barn i en familie, hvor der hang børneproduktioner overalt, og som selv har videreført det, så var det helt underligt at høre, at nogle forældre syntes, at det ikke passede ind i boligen.

Vi er forskellige vi mennesker, det er så også det, der er sjovt her i blog land, for jeg møder mennesker, jeg aldrig ville have mødt i det virkelig liv, og de pirker jo til min opfattelse af verden, så jeg kan blive lidt klogere på mennesker omkring mig.

KLOG FRA MORGENSTUNDEN AF

Sådan en dejlig morgenstund, manden er gået ud, sønnen skal møde sent og jeg skal i aftenvagt. Jeg smuttede lige under tæppet med et ugeblad.

Først den kvalme, jeg efterhånden tit får ved læsning om det lækre nye, man da er nødt til at have. Den lækre bolig, som lige rummer det specielle touch, der er in nu, hvide møbler, hvide vægge, marokkanske bakker med lys og planter, rokokkospejle mig her og der, forskellige stole og dog så ensartede ved et langbord, alt nysseligt og så smukt. De dyre sko, man absolut må have, det lækre tøj af dyre designere, jeg får kvalme af forbrugsniveauet.

Så til Tine Bryld og en mor med teenager, som er ved at æde moren op i serviceringskravene. Se det kender jeg jo til, for det er os selv, der har vænnet dem til, at mor er uundværlig, mor stryger, hjælper med lektier, kræver aldrig noget til gengæld. Det svære er at få sat grænsen, få vendt kajakken, jeg har ikke fundet opskriften endnu, men prøver.

Så lidt sundhed og masser af opskrifter, men jeg får næsten aldrig prøvet dem.

Gode artikler, som bliver gemt, til jeg har lidt mere tid.

Små anmeldelser af film og bøger. Strik er in, der kommer snart en film om en garnbutik i New York, ”strik signalerer, at du har kontrol med tiden og dermed prioriteringer i dit liv” nå det er derfor jeg har genoptaget strikning, men jeg strikker godt nok lidt for lidt til, at det har nogen signalværdi.

Klummen i ugens Alt for Damerne handler om, at skribenten har opdaget, at en weblog har stjålet en af skribentens tidligere klummer, og det giver så inspiration til en klumme om tyveri.

En masse tanker er sat i sving og oveni det hele så læser jeg hos Ella og Liselotte om organdonation, så min hjerne er allerede i fuld sving. God morgen til jer alle.

torsdag, april 19, 2007

STIV AF KULDE

Hele formiddagen regnede det, så jeg troede, at græsslåning skulle vente til i morgen, men ifølge landmanden var græsset tørt nok nu.

Så sønnen og jeg tog hver sin tørn efter aftensmaden, han tog rabatterne, og jeg tog selve plænen, men at sidde på sådan en havetraktor i stiv kuling, det er godt nok koldt.

Nu er det gjort og det pyntede.

EN NY SYNSVINKEL

Therese gav mig en ny vinkel til at få ændret noget, der har irriteret mig længe.

Slankekure er et afsluttet kapitel for mig, de blev droppet undervejs i sygeplejeuddannelsen med erkendelsen af, at bevidsthed om sine vaner(trøstespisning/belønningsspisning), kost(indtag af kalorier) og motion(forbrænding af kalorier) måtte være vejen frem.

Regelmæssigheden ved at bo sammen med en landmand satte så også sine spor, jeg smuttede ikke så let ned og købte en softice eller en gang pommes frites som i Aalborg. Små måltider hver tredje time og motion gjorde, at vægten lå rimelig stabil.

Så kom jeg hjem og arbejdede, og man forbrænder altså ikke så mange kalorier ved kartoffelsortering som ved mange skridt ude på en sygehusafdeling, så der smuttede lige 10 kg på i de 11 år.

De blev så tabt ved at gå tilbage og kigge på kosten og vanerne og øge motionen.

Om sommeren, hvor vi de sidste tre somre har boet i sommerlandet 6 uger uden vægt, har jeg måske taget 2 kg på max, men de er hurtig smuttet, når vi kom hjem. Men i sommer var det anderledes, der var mange fester og rejser med mere fed mad, mere vin og mindre motion.

Jeg ved jo godt, hvad problemet er, men først da jeg for sjov klikkede ind på madlog, skete der noget. Her fik jeg jo syn for sagen, at brød, om end groft, med gode oste tæller tungt i et kalorieregnskab. Og her kan jeg også taste mine egne opskrifter ind, så nu ved jeg, hvor mange kalorier jeg får, når jeg vælger pandekager til aftensmad som i går.

Det er sjovt, og jeg kan jo mærke på min krop, at jeg er god ved den lige nu. At morgenmaden søndag svarer til en halv dagsration vidste jeg godt, men så må jeg bare være lidt mere påpasselig til hverdag, for jeg skal stadig ha brie og anden lækker ost, ligesom is, slik og kage ikke skal udelukkes. Jeg bliver lige mindet om, at den går altså ikke hver dag.

Og Liselottes kardemommeboller, de er også noteret for i dag, uhm dem elsker vi, og de er nemme at bage.

SURPRISE !

Forårskoncerten i år måtte jeg tage til alene, landmanden havde ikke tid, men han ærgrede sig, da jeg kom hjem og fortalte om aftenen.

At sønnen skulle deltage, vidste vi godt, han har musik på højniveau, og det hold deltager altid. Men at han skulle synge solo, det havde han ikke fortalt.

Der stod han sammen med to smukke unge kvinder, som gav den hele armen i vrik og sang,og sang Long Train Running, og bandet spillede bare godt. Der var så megen glæde og musikalitet, så man blev smittet, og moderhjertet bankede heftigt af stolthed. Holdet havde valgt at præsentere deres evt. eksamensopgave, så de var fire hold på scenen, og de støttede hinanden med klap og dans.

Man kan godt se forskel på 1.g’ernes forsigtige tilgang og så 3.g’ernes gennemarbejdede musikfremførelse.

Det var så sidste år i det regi. Når man har fået sine to børn med 16 måneders interval, så kommer man hurtigt igennem skolesystemet. Nu skal vi så følge vore børn på deres veje til at finde lige nøjagtig den uddannelse og det arbejde, som gør dem glade og giver dem udvikling og inspiration. Det bliver spændende at følge.

onsdag, april 18, 2007

TRÆT, TRÆT OG ATTER TRÆT

To dage i træk, hvor jeg skal være færdig kl. 13 med at hjælpe patienter med personlig hygiejne, gå stuegang, forberede udskrivelse og udskrive patienter med en ordentlig information, det er for meget.

Jeg føler ikke, jeg har gjort mit arbejde godt nok.

Er der noget, jeg har glemt, har jeg fået dokumenteret det ordentlig, så min kollega i morgen kan forstå det?

I dag har jeg været til undervisning i værdistrømsanalyser a la LEAN model. Portørerne er i gang med en kortlægning af, hvor problemerne med at nå deres arbejde opstår, og vores afdeling er en af de, der har råbt højt om problemer med at få nok portørhjælp. Derfor skal vi være med i dette kursus.

Portørerne bruger meget tid på at vente på afdelingerne, fordi patienten ikke er klar, eller de leder efter personale, som kan give dem information om den enkelte patient, de skal forflytte eller lejre.

Vi har allerede nu fået en fast portør på afdelingen i tidsrummet 8 – 11, og det har hjulpet gevaldigt. I begyndelse var det et pilotprojekt, men logistikafdelingen(sådan hedder det helt korrekt, ikke portørcentral) har åbenbart kunnet mærke en lettelse også i deres arbejde, for nu er det gjort permanent.


Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var i den bedste udgangsposition for læring, men jeg fik da vejrtrækningen ned og giver det en chance. Portørerne kan ikke gøre arbejdsgangene bedre, uden at vi også hjælper til, men jeg synes ikke lige, jeg har tid til 7 onsdage i træk at gå tidlig fra arbejde.

tirsdag, april 17, 2007

DET VAR GODT



I søndags var det datteren, der fik hjemve ved synet af morgenbordet på bloggen. I dag kunne jeg godt tænke mig at være i Paris.
Skype er en genial måde at holde kontakt på, så vi fik lige vendt tingenes tilstand.

Pompidou centeret er besøgt og et Monetmuseum lægger rum til tegneøvelser.

Søndagsmarkederne har hun også fundet.

Den danske kirke har nydt godt af lidt frivillig hjælp, og hun og veninden er med i koret.

Parkerne i Paris bliver flittigt besøgt, men som den ægte vendelbo, hun er, savner hun Vesterhavet.

Moster alias min lillesøster kommer snart på besøg, hun har også boet i Paris, så de kan udveksle oplevelser og gå på opdagelse.

Uh jeg gad godt komme derned igen.

TRAVLHED OG PLANLÆGNING

Et gummibånd, der sprang, ændrede planerne i går, så nu er kartoffelsortering gået i gang kl. 6 her til morgen for at nå at blive klar, til lastbilen kommer.

Det sidste gylle mangler at blive spredt ud, det håber vi sker i dag. Storebror, som har afhændet sin gård, er hyret til at tilså markerne, og han er i fuld sving også her til morgen, så jo der skal smøres nogle franskbrødsmadder til eftermiddagspausen, for jeg skal arbejde 8-16 og kommer sent hjem.

Inde på mit arbejde skal jeg også have planlagt dagen godt, for jeg skal til møde i apopleksistyregruppen, den gruppe der har det overordnede ansvar for behandling, pleje og træning af apopleksipatienter i vores afdeling. Jeg er alene om 5 patienter, men jeg kender dem, og de er delvist selvhjulpne, så mon ikke jeg når det inden kl. 13.

Ha en god dag, nyd vejret, regnen skulle først komme i aften her i Nordjylland, så det passer helt fint.

mandag, april 16, 2007

SÅ FIK VI SAT DET PÅ PLADS!

- at roser ikke skal klippes ned før 15. maj ifølge en patient, som lytter til den norske havemand i radioen. Så har det jo ingen hast, trods det at mine roser har en intern konkurrence om at nå tagrenden først.

- at mine fire yndlingsbilleder på afdelingen faktisk er malet af en patient. Det vidste man ikke, da de blev købt, men han måtte da ha nydt synet af sine malerier, da han blev indlagt.

- at støvsugning er godt, når man er godt irriteret, hold da op hvor jeg jonglerede med eksempler og argumenter, men der var jo heller ingen kollega, der sagde mig imod, og nu har jeg fået luft!

- at jeg nu er klar til te og strik, for nu skal vinterens strikkearbejde, trøjen fra Garnstudio, gøres færdig.

søndag, april 15, 2007

SØNDAGSTUR

Så kom dagen, hvor vi skulle afprøve, om vores planlagte tur til sommer med motorcykelklubben var i orden.


Det var den, vi nød det nordjyske landskab endnu engang, og denne gang på motorcyklen. Vandpausen blev holdt ved Sejlstrup Gård, og himlen var høj og blå og lige tilpas med skyer.


Lønstrup var allerede nu fyldt med turister, det gjorde ikke noget, der var også plads til os.



Frokosten blev indtaget på vores yndlingscafé Café Havblik, og navnet fortæller, hvorfor vi kan lide den.



Et lækkert stjerneskud og et glas dejlig fadøl blev indtaget, og så tog vi videre.


Turen var perfekt hvad angår tid, vi lavede en enkelt rettelse, så vi kom forbi Thise Kirke og Thise bakker, det stykke natur skal de også ha lov til at se.

Sådan en tur trætter, der er blevet sovet et par timer inde i stuen, så nu må jeg til at være aktiv, dejen til pizzaen er lagt, nu mangler fyldet at blive lavet.

Sikke en dejlig søndag.