torsdag, april 05, 2007

DINNER FOR TWO

Vi nåede det! Landmanden blev sendt i bad, mens jeg dækkede bord i stuen. De sidste to år har vi skærtorsdag deltaget i gudstjeneste kl. 17 og spisning efterfølgende i sognegården. Det havde vi ikke tid til i dag, men middag skulle vi have, selvom sønnen drog til svendegilde.

I fryseren lå et halsstykke fra en kronhjort, slagteren og jægeren, der parterede den, havde sagt, at det blot skulle helsteges. Jeg valgte svigermors opskrift til dyreryg: en god opbagt sovs hældt over og så ind i ovnen, hertil små vildmosekartofler, kogt og pillet. Oprindelig var planen Waldorfsalat, fordi det er sønnens favorit, men nu valgte jeg i stedet for min favorit: snittet salat overhældt med friskpresset appelsinsaft og så masser af æbletern og hakkede nødder. MØF (min ønske favorit)

Landmanden trak en god flaske rødvin op, som vi havde fået i går af en vinkender som tak for en tjeneste. Casa Mayor, cabernet sauvignon, Colchagua Valley 2006, Chile, den kan absolut anbefales.

Nu er resterne sat i køleskabet og er klar til at blive til vildtpie på lørdag. I morgen skal vi prøve røget kylling, vi har fået et par stykker i fryseren. De skal bare varmes i ovn eller grill, men hvad skal tilbehøret være? Har du nogle ideer, så er jeg åben for forslag.

6 kommentarer:

  1. Den skal jeg sende til dig Liselotte :-)

    SvarSlet
  2. Hvad med denne pasta salat: pasta koges al dente, citronsaft og olivenolie hældes over pastaen mens den endnu er varm. Der blandes med agurk og tomat skåret i bittesmå stykker (på denne årstid fjerner jeg altså de sure kerner i både tomat og agurk, men det kan man jo gøre, som man lyster). Desuden tilsættes revet citronskal, en smule meget fint hakket chili, hakket frisk basilikum, hakket frisk persille, og masser af klippet purløg. Lidt fetaost og sorte oliven gør heller ingen skade. Det smager dejligt - det var bare et forslag.
    Glædelig påske!

    SvarSlet
  3. uhm det lyder lækkert Lone, det skal prøves, tak for forslaget og velkommen hertil

    SvarSlet
  4. Ja, men her er det vel at den viltfangede waldorfsalaten kommer inn. Den passer godt til røkt kjøtt, og så blir han glad han som har den som favoritt.

    SvarSlet
  5. Ikke særlig eksotisk, men hurtigt og godt:

    Kogt rosenkål, nogle små udgaver af jeres forhåbentlig gul-kødede kartofler (pillede, skrælning er i stand til at ødelægge selv den bedste kartoffel), persillesovs og så den letkogte varme røgede kylling.

    Også let at tage med i marken, hvis det er påkrævet.

    SvarSlet
  6. Hege , Waldorfsalat tror jeg faktisk også er god dertil.

    Farmer. pilning er vi fuldstændig enige i, men kogte rosenkål, dem har jeg det ikke så godt med, men jeg har smagt en rosenkålsalat, som jeg kunne lide, så det var måske den, der skulle prøves.

    Herligt med så mange forslag, for så får jeg pludselig ideer til andre ting, men det er vel også sådan at brainstorming (modeordet, da jeg var sygeplejeelev)fungerer.

    SvarSlet