To dage i træk, hvor jeg skal være færdig kl. 13 med at hjælpe patienter med personlig hygiejne, gå stuegang, forberede udskrivelse og udskrive patienter med en ordentlig information, det er for meget.
Jeg føler ikke, jeg har gjort mit arbejde godt nok.
Er der noget, jeg har glemt, har jeg fået dokumenteret det ordentlig, så min kollega i morgen kan forstå det?
I dag har jeg været til undervisning i værdistrømsanalyser a la LEAN model. Portørerne er i gang med en kortlægning af, hvor problemerne med at nå deres arbejde opstår, og vores afdeling er en af de, der har råbt højt om problemer med at få nok portørhjælp. Derfor skal vi være med i dette kursus.
Portørerne bruger meget tid på at vente på afdelingerne, fordi patienten ikke er klar, eller de leder efter personale, som kan give dem information om den enkelte patient, de skal forflytte eller lejre.
Vi har allerede nu fået en fast portør på afdelingen i tidsrummet 8 – 11, og det har hjulpet gevaldigt. I begyndelse var det et pilotprojekt, men logistikafdelingen(sådan hedder det helt korrekt, ikke portørcentral) har åbenbart kunnet mærke en lettelse også i deres arbejde, for nu er det gjort permanent.
Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var i den bedste udgangsposition for læring, men jeg fik da vejrtrækningen ned og giver det en chance. Portørerne kan ikke gøre arbejdsgangene bedre, uden at vi også hjælper til, men jeg synes ikke lige, jeg har tid til 7 onsdage i træk at gå tidlig fra arbejde.
Sønnen og jeg tilbragte meget tid på hospitalet sidste år, så jeg nærlæste lige sygeplejerskernes hverdag. Hold k..., jeg forstår du er træt! Der var raskt trav i træskoen frem og tilbage hele tiden. Det var ikke tit, man løb ind i en sygeplejerske, der sad ned. Jeg har fået endnu større respekt for jeres arbejde efter dette selvsyn. Sygeplejerskerne fungerede også som forbindelsesled mellem patient/pårørende og lægerne. Havde overskud til trøst og til at give forståelige forklaringer når det var påtrængt. I fortjener absolut bedre forhold.
SvarSletJeg er glad for at høre Sifka, at I trods travlhed har fået et positivt indtryk af sygeplejersker.
SvarSletMan får gået meget en dag, men vi får mange afbrydelser, og det giver jo risiko for at man glemmer noget. Det fylder også i hovedet.
Et fortjent *KNUS* til dig herfra.
SvarSletJeg synes det er stort, at du bruger dig selv som du gør, og stadig har overskud til at tage imod nyt.
Jeg tror det du føler nå er det som kalles stress, - men sånn er det av og til i denne typen yrker. Du gjør en viktig jobb og gjør sikkert en forskjell for mennesker hver dag. Ta vare på deg selv.
SvarSletAt der er travlhed på afdelingerne på sygehusene er der ingen tvivl om. Da jeg var i praktik, det er nu 6 år siden, havde jeg dage hvor jeg ikke kunne nå at få min frokostpause. Det kørte bare derudaf fra kl 7 - 15. Jeg har en papdatter der har sagt sin stilling op i protest over forholdene der hvor hun arbejdede som sygeplejerske.
SvarSletSelv om du er der for patienterne, så husk at også passe på dig
selv:-)
Hi Lene,
SvarSletJeg håber du gav dig selv lov til at lytte godt med på Jeres LEAN/værdistrømsanalyse-kursus. Hvis alle er positivt med, åbne for forandring og har lysten til at ændre arbejdsgangene, er der i allerhøjeste grad store muligheder for at få tingene til at glide bedre i det daglige på din arbejdsplads. Men, Rom blev ikke bygget på en adag og - det kræver en god portion forandringsvillighed. LEAN er ikke ensbetydende med at man får mindre atlave men man får tingene til at glide på en smidigere måde og man får luget ud i alt det overflødige. Og det er der rigtig meget af. Men med fælles indsats og de rigtige coach-kræfter på banen kan man komme rigtig langt. Selv arbejder jeg i en virksomhed som har indført LEAN og vi arbejder og bruger det 100% hver dag og - alle har faktisk gevinst af det.
Men som så mange andre ting, så skal der være fuld opbakning og fokus oppefra ellers glider det ud i sandet.
Palle
Tak Lizelotte, jeg synes faktisk nye indfaldsvinkler tit giver en gnist til arbejdet, men vi havde ikke lige regnet med det her, heller ikke min ledelse, så faktisk har jeg mange fridage på onsdage, dem har jeg bedt om, at de bliver lagt om.
SvarSletHege,symptomer på stress har jeg prøvet, det her er nok ganske almindelig træthed med en god forklaring, jeg er jo ingen vårhare mere ;-) men du kan tro jeg lytter meget til min krop,så jeg får intet lavet her hjemme sådan nogle dage. Jeg er glad for mit job og synes selv, det er meget meningsfyldt.
Judith, jeg skal nok passe på. Det er synd, at arbejdsforholdene er så grelle mange steder. På medicinske afdelinger er det vist helt slemt og i hovedstaden.
SvarSletPalle velkommen her - jeg skal nok lytte ;-) men når man er træt, så kan man nemt miste gnisten, men vi er åbne og giver det en chance.
Så vidt jeg huske havde apopleksiafdelingen på Hvidovre en fast portør i dagtimerne på hverdagene.
SvarSletVist ofte den samme faste unge mand, der så kendte patienterne og afdelingen.
Men der var selvfølgelig brug for at få portører op - specielt om aftenen.
Jeg husker også at der var opslagstavler ved hver seng, hvor der bl.a. var oplysninger om bedste lejrings og flytningsmåder for den enkelte patient og oplysninger om hvordan man måtte drikke og spise.
Fru green, det der snakkede min afdelingssygeplejerske og jeg om, da vi gik fra kurset, for hvor meget må man skrive hos patienten uden at overskride tavshedspligt og den private zone? Hang sedlerne frit synligt?
SvarSletForresten, man kan godt træne initiavløshed, typisk vil det være en fysioterapeut. Vore terapeuter siger, der er gode træningscentre i København, men I skal nok omkring egen læge for at få startet træning op.
Ja, det gjorde den. Altså inde på stuen.
SvarSletJeg oplevede ikke at det var meget privat at folk kunne se nogle kopierede ark med specifikke anbefalinger om lejring og flytning.
Og arket med om man måtte drikke og spise - finder jeg heller ikke privat. Ligesom et skema med mængden af indtaget vædske heller ikke var et problem.
Men det er måske bare mig.
Det er rigtig at der vil og skal være grænser for hvad man kan skrive.
Tak for oplysningen.