Vi var mange, der havde det rigtig dårligt, da sagen om behandlingen af de udviklingshæmmede på institutionen Strandvænget kørte hen over skærmen. Vi hørte igen og igen den hårde svinske tone, de blev tiltalt med, og vi græmmede os.
Dengang var der kolleger, der sagde spagfærdigt, kunne vi holde til at få et skjult kamera med os hele tiden. Det håber jeg, men dagens klumme i mit fagblad giver en anden vinkel at anskue problematikken på. Han forsvarer ikke de ansatte, men han funderer over arbejdsgiveres og politikeres holdning til, når medarbejdere udtrykker bekymringer over kvaliteten af deres ydelser, og hvad det kan gøre ved det enkelte menneske.
Har han ret? Jeg synes generelt, at vi i Dagens Danmark siger ting meget mere hårdt i dag end tidligere, så ja jeg kan godt følge ham derhen, at når vi så er presset i dag, så griber vi hurtigere til den grove sprogbrug.
Ja, du skulle have hørt den sure kone, som vrissede møgsurt af Bodil i sidste weekend - hun skulle absolut have 3 børn og en kæmpe combivogn med ind i en alt for lille butik.
SvarSletJeg blev stærkt irriteret på hende og opfordrede hende ganske usminket til at overveje om hun ikke ville få mere ud af at tale pænt til andre.
Hun sagde ikke mere. Men hun så endnu mere muggen ud.
Det var lige før det reddede min dag :-) - men mon ikke også hun tænker over sin tone næste gang?
Det er jo så den tone, der er i samfundet, som er blevet hårdere. Så er der din faggruppes arbejdssituation. Det er skidt, at I skal have så travlt, men jeg synes ikke det undskylder, at man ikke behandler mennesker med respekt. Det forklarer måske - men det undskylder ikke.
Så forklaringen skal man så bruge til at forsøge at ændre de vilkår, der fører til dårlig tone og dårlig behandling - og indtil vilkårene bliver bedre, må man arbejde meget med tonen - synes jeg.
Man kommer meget laengere med at tale paent og man bliver faktisk ogsaa selv i bedre humoer af det, saa det kan helt klart anbefales.
SvarSletI alle situationer er der ting man ikke kan aendre paa og ting man kan aendre paa og ens tone og ordvalg er jo helt klart noget man selv kan bestemme over.
Jeg synes det er trist at arbejdsforholdene for din faggruppe bliver mere og mere strammet fra oeverste side, og som Lizelotte skriver saa forklarer det men undskylder ikke at nogle glemmer at vaelge ordene med lidt mere omhu. Jeg synes det lyder som om du arbejder paa en helt fantastisk afdeling hvor I alle er bevidste om dette.
Jeg er fuldstændig enig Lizelotte og Susan, undskyld det sene svar, men jeg har været på arbejde. Man har at tale ordentligt til patienterne, det er ingen undskyldning at have travlt. Vi står i en magtposition, hvor de er afhængige af vores hjælp, og det forpligter.
SvarSlet