tirsdag, oktober 31, 2006

SÅ ER DET SLUT

Biken er gået i hi, slut for denne gang. Denne vores anden sæson har været fyldt med gode oplevelser, vi har mødt masser af dejlige mennesker, både i Danmark og i Tyskland, vi har kørt 10.000 km i år.
Slut med at nyde morgenmaden med udsigt til Zugspitze, slut med BMWlagkager og gammeldags æblekager.
Slut med du og jeg ture, hvor vi har nydt hinandens selskab. Vi har set så mange smukke og skønne steder i Danmark, og vi glæder os til næste år.
Glæder os til selv at skulle arrangere en tur i vores område, så vi skal bruge vinterhiet til at køre rekognosceringsture i vores bil.
Glæder os til små og store oplevelser med den motorcykel, som jeg ikke var helt sikker på, jeg ville bryde mig om, men som jeg nu er blevet vild med.

EN NY DAG

Det er mørkt derude, i dag skulle vejret slå om, så kulden også indfinder sig. Jeg har masser af forventninger og forhåbninger til denne dag, noget som jeg venter skal ske, noget som jeg håber skal ske. Ikke de store ting, men ting som betyder noget i hverdagen.
Må dagen på arbejde glide let frem, og må vi få en god dag, hvor følelsen af at det lykkes er den herskende.
Må datteren få besked om, at lejligheden i Paris er booket til hende og veninden, det vil give ro til at glæde sig til 3 måneder i Paris til foråret.
Må de få en god dag herhjemme med sortering af kartofler.
Må sønnen opleve en god dag med kammeraterne på gymnasiet.
Må I alle få en god dag lige der hvor I er. :-)

mandag, oktober 30, 2006

DET GÅR OVER MIN FORSTAND

Jeg kan ganske enkelt ikke fatte det. At der er pengegriske mennesker også blandt læger, som vil gøre hvad som helst for penge, det kommer ikke bag på mig, men hvordan man som kvinde kan få sig til at få en provokeret abort i 7.- 8. måned, det overstiger min fatteevne. På det tidspunkt har man mærket liv i 3 måneder.
Jeg ved, at man kan være der, hvor man af en eller anden grund fortrænger fakta, til det er for sent, men hvorfor så ikke gennemføre graviditeten og efterfølgende bortadoptere.
Det gør mig så dårlig, når jeg tænker på, hvordan man måske må stå og kvæle det lille barn, for det er jo et barn på det tidspunkt.
Det har fyldt mit hoved i dag. Jeg fatter det ikke.

UDEN FORBINDELSE

To døgn uden fastnet forbindelse og et døgn uden internet har vist mig, hvad jeg bedst kan undvære :-) Hold fast hvor var der mange gange i går, hvor vi pr. automatik satte os hen foran computeren for at undersøge noget, skrive mails, læse blogs og så nå nej det kan vi ikke. Sønnen kunne ikke være på MSN eller spille med kammeraterne. Datteren kunne ikke booke lejligheden i Paris eller læse, om folk kommer til hendes fest.
Godt nettet er tilbage, selvom jeg ikke forstår, hvordan det ene er her og ikke det andet, når man nu mener, det er en kabelfejl, de følges da pænt ad ud af huset?
Ikke mere blog, nu er det regnskab og bogføring, der venter.

lørdag, oktober 28, 2006

VÆGELSINDET



For et år siden købte jeg garn til en trøje, lækkert silketweedog Vivaldis mohairgarn, men jeg syntes det så kedeligt ud, så det røg i skammekrogen, og jeg har ikke strikket siden.








Inspireret af de mange strikkebloggere tog jeg igen op til Bindestuen i Saltum og købte hvid mohair, men tænk det, synes jeg, ser endnu mere træls ud. Så nu står jeg her og grubler, men det ender nu nok med første version, og så må jeg se om ikke det hvide mohair kan bruges til et eller andet.

PÅFYLDNING

De kloge siger, man skal mærke efter sin krops signaler. Min krop siger, der skal påfyldning til, og i går havde jeg apopleksidag, dvs. jeg var ikke med i plejen, men kunne sammen med min kollega gå i dybden med, hvad vi nu syntes var relevant i forhold til plejen af apopleksipatienter.
Der blev læst og diskuteret sygepleje med andre kolleger, og jeg øvede mig i, at ikke hver apopleksidag skal kunne måles i noget konkret færdigt produkt, så jeg fordybede mig i læsning og søgning på nettet om relevant materiale til vores idé om en væg med masser af pjecer, som folk kan købe.
Afdelingen har ikke råd til at købe en masse pjecer, så det vi udleverer til patient og pårørende, er vores egen pjece om apopleksi og så hjernesagens pjece om apopleksi. Der findes imidlertid mange andre gode pjecer, men hvor tit har folk overskud til at få bestilt disse, så nu søger vi en fond om startkapital til at indkøbe diverse pjecer, og så kan pårørende og patienter købe hos os.

I går aftes kombinerede vi hygge og samvær med det faktum, at fruen her ikke gider shoppe, men gerne vil have nyt tøj. Vi drog ned til et vennepar, som forhandler Greenhouse. Her fik vi lækker aftensmad med god rødvin til, hvorefter vi gik ud i butikken, og så prøvede jeg tøj til den store guldmedalje og landmanden kommentererede og vurderede.
Han ved nemlig godt, at hvis jeg selv skal købe ind, så ender det med intet, for det er altid for dyrt, eller jeg er for træt, eller jeg kan ikke tage en beslutning.
Nu er der handlet ind til mix, og går det som for 1½ år siden, så skal jeg ikke købe ret meget andet de næste par år, lækkert !

Påfyldning af gode oplevelser får vi også i aften, vi skal være sammen med 4 par til gourmetaften, hvor to af mændene startede i går i et sommerhus med at kreere årets udsøgte oplevelse i mad og vin. Uhm jeg glæder mig.

onsdag, oktober 25, 2006

TAVLEN

Pigen kunne godt li den store tavle, allerbedst når den lige var vasket, så skinnede den så flot. Det måtte man bare ikke gøre før timen, for så fik læreren problemer, kridt og fugtig tavle blev til misk-mask.
Der var nogle lærere, der var vældig struktureret, havde en flot skrift på tavle, det var nemt at tage notater fra dem. Andre drønede hen over tavlen, intet system, viskede ud konstant, så alt blev svært at læse. De var svære at følge med. Hun prøvede selv at skrive pænt, men det var svært, så nogle gange øvede hun sig, lige når de kom ind fra frikvarteret, inden læreren kom, for dengang måtte man ikke være inde i pauserne.
Oppe i højre hjørne stod, hvem der var dukse, de skulle sørge for, at tavlen var visket ren, så næste lærer bare kunne gå i gang. Hun satte en ære i, at tavlen var pæn. Nedenunder stod, hvad de havde for i regning og læsning.
Det allerbedste var decembermåned, for så tegnede klasselæreren et kalenderlys med de blå, røde og gule kridt, dem brugte de ellers næsten aldrig. Hver dag fik en elev lov til at viske lidt af lyset ud og tegne en ny flamme. Hun syntes selv, hun var god til at lave en flot flamme. Den sidste uge før jul fik de lov til at tegne en flot ramme på tavlen, her måtte de også bruge alle farvekridtene, drengene gad ikke, og det var træls, når de var dukse, for de viskede sommetider noget af rammen ud.
Stadig i dag, når hun ser en tavle, så får hun lyst til at tegne på den.

Tak for udfordringen

MIT HJEM

Min datter og jeg er ikke altid enige om indretning herhjemme. Jeg elsker mit hjem, jeg synes, her er hyggeligt. Der er mange minder, ting, der betyder noget. På klaveret står familiebillederne, mine forældre, morforældre, min mands forældre og morforældre. Vore søskende og os, da vi var børn.
I stuen ved siden af englefiguren, som min datter gav os, for vi trængte til lidt nips, står det sidste familiebillede, billedet fra mine forældres guldbryllup. Det betyder meget for mig.


I det næste vindue står sønnikes mandsfigur. Sønnen mener godtnok den ligner Buddha, men for mig er det en mand, der funderer over livet, han reflekterer over dagligdagen, og jeg elsker den figur. Min søn har altid haft fantasien med sig, han er et varm og meget socialt menneske. Må han finde et job, hvor alle hans evner kan bruges.


I fjernsynsstuen hænger et billede, som vores datter har malet til os. For mig symboliserer det livets træ midt i håbets farve på vej til at springe ud. Jeg elsker det. Hun har sans for indretning, farver og sammensætning, må hun finde et job, hvor alle hendes kreative evner kommer til udfoldelse.

tirsdag, oktober 24, 2006

OG LYSET BRYDER FREM

Sikke da en dejlig lysstråle, jeg så i dag på vej til FDF møde. Jeg er ikke leder mere, men i forbindelse med BUSKgudstjenesten (Børn,Unge,Sogn,Kirke) hjælper jeg med at forberede FDFernes indslag. Jeg synes, det er sjovt at være sammen med børn i alle aldre, at fortælle dem historier og lege, men jeg bliver ikke leder igen, det kræver for meget.
Herhjemme gik datteren amok, hun skulle gøre folkerummet rent, det endte med total oprydning, hun fandt et gammel skab i laden, som blev gjort rent. Reolen i folkerummet blev rykket ind i de private gemakker, så nu er mine flyttekasser med alle børnenes og mine egne børne/ungdomsbøger kommet ud af de kasser, de har stået i længe ude i gangen.
Nu mangler landmanden bare at gå fire kasser igennem, som datteren mener skal kasseres.

HA MED MENNESKER AT GØRE

Når man vælger at blive socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske, så begrunder man det tit med, at man gerne vil arbejde med mennesker, og inden for sygeplejen hører jeg tit, at man gerne vil gøre en forskel.
Hvad er det så der sker, når man glemmer mennesket i sit arbejde, når man fokuserer mere på reglementer, arbejdsgange etc.?
Jeg har før været der, hvor arbejdet kom til at fylde så meget, at jeg ikke kunne sove, typisk når der har været så travlt, at refleksionerne først kommer, når jeg kommer i seng. I nat var det ikke patienterne, der fyldte, men derimod Alexander og resten af Liselottes familie.
Jeg forstår ikke hvordan det er kommet så langt ud, som det er. Jeg er vred på den fabrikant af kørestole, som glemmer sin faglige stolthed, og bare siger nå og lader kommunen hoste op med 60.000 kr. for en nytteløs, ubrugelig stol. Det er muligt, det her er en af de svære opgaver, men det burde ikke komme bag på et menneske, som vælger at lave stole til mennesker med handicaps, at der vil være opgaver, hvor al ens tekniske snilde og iderigdom sættes på prøve. Det var jo her, at han skulle få et ”kick” ud af at løse den opgave til alles tilfredshed.
Jeg er vred på sagsbehandleren og ergoterapeuten, som glemmer at prioritere, for jeg ved godt, at de er hårdt presset, men det her handler altså om retten til et værdigt liv for et ungt menneske. Det ER ikke rimeligt, at en dreng/ ung mand på 17 år skal døje med tryksår overalt, fordi ingen har tid til at komme ud og hjælpe med at få tilrettet den gamle stol, indtil en ny stol kommer (forhåbentlig ikke fra samme stole firma som den sidste ”nye” stol).
Jeg ville ønske, jeg kunne gøre noget, men jeg må også erkende, at her har forældrene langt mere kompetence og viden end jeg har. Jeg arbejder jo også med forebyggelse af tryksår, men mere i den akutte fase.
Kunne varme tanker og ønsker hele, så ville der ikke være et eneste sår tilbage, der er så mange mennesker, der har Liselotte og familie i deres tanker.

mandag, oktober 23, 2006

GOD MORGEN

Hvilken skøn fornemmelse at vågne ved urets kimen kl. 5 og så føle sig udhvilet!
Laika ser også ud til at ha sovet godt i sin nye kurv, og så har vi flyttet kurven hen i nærheden af døren til køkkenet, hun er jo en landhund, så hun bor i bryggerset.


Landmanden og jeg gik en lang tur oppe ved Kryle Klit mellem Blokhus og Hune i går eftermiddag. Pandrup Kommune har lavet og vedligeholder et sindrigt stisystem i hele sommerhusområdet, og der er altid noget at se på. I går gik vi ud til klittens skrænt og havde udsigt over havet og byen, videre gennem skov, mens skumringstimen indfandt sig. Det er et bakket terræn, så pulsen kom godt i vejret, og lungerne blev fyldt med frisk luft, og når så fruen var yderst fornuftig og gik tidlig i seng, ja så er resultatet en frisk nurse parat til arbejde. Ka I ha en god dag.



søndag, oktober 22, 2006

ROTTEJAGT

HVIN, ja videre kønt lød det ikke, men når man står der i sine egne tanker og er ved at stable brænde fra en trailer over i en stabel ved sommerhuset, og så der hopper en stor fed rotte frem bag et stykke brænde, så HVIN. Rotten skyndte sig at gemme sig, men den havde gjort regning uden vært, for jeg havde landmanden med mig.
Siden op på traileren, riven blev fundet, og så skulle jeg blive ved med at stable brænde, så vi kunne komme ind til midten af bunken, og alt imens stod landmanden parat. Rotten dukkede frem, og så gik den vilde jagt, kort efter havde en svedende landmand nedlagt byttet, en død rotte, og jeg havde bare kuldegysninger, jeg hader rotter.

lørdag, oktober 21, 2006

DET GØR MIG GLAD


Landmanden havde ændret skærmbilledet, mens jeg var ude at gå. Han trængte til noget nyt at se på, og han har ret, jeg bliver glad når jeg ser billedet, kommer til at tænke på vores dejlige motorcykeltur i sommers ned til træf i Garmisch-Partenkirchen.
Billedet er taget oppe fra Hitlers tehus (the eagles nest), her var en fantastisk udsigt hele vejen rundt.
Landmanden er også ansvarlig for, at når skærmen går over til pauseskærm, så er det alle vore billeder, der bliver vist i tilfældig rækkefølge. Det gør mig også glad, for på den måde får jeg set billederne jævnt tit, computeren står nemlig i vores stue.
Min gåtur blev lige den oplevelse, jeg trængte til. At gå er meditativ for mig, jeg når at tænke en masse tanker, samtidig med at selve det at gå, fysisk gør mig godt. Laika og jeg gik faktisk 5 km , og mørket blev efterhånden til mange nuancer, så jeg havde det godt, da jeg kom hjem.

TÅGE,TRÆTHED,TAB AF ENERGI

Det grå vejr, tågen føles, som om det har overtaget mit indre. De 2½ times eftermiddagssøvn efter arbejde i dag har ikke hjulpet specielt, tværtimod.
I går satte jeg ellers ind med den store "trøstepakke": slik og DVD med "singin in the rain" , og humøret steg, de gamle sange som fyldte min barndom, jeg var VILD med musicals. Dengang genudsendte DR ikke så tit som nu, og der var jo ingen video, men jeg var på, når de var der.
Datteren har set dem med mig på en filmkanal, vi havde på et tidspunkt, så hun havde købt en musicalpakke til mig for nylig. "Seven Brides to seven brothers" blev slugt sidste weekend, og i går blev jeg overmodig, og gik videre med "my fair lady" med Audrey Hepburn, havde lige glemt, det var en helaftensfilm, så vi stoppede kl. alt for sent, og det hævnede sig i dag.
På arbejde er jeg 100 % på, her mærker jeg ikke trætheden, men jeg skal love for, den hoppede på mig, da jeg kom hjem.
En gåtur ville hjælpe, men fruen er mørkeræd !! Tror dog det skal forsøges, lommelygte, refleks og en hønsehund, mon så ikke det går. Jeg ved bare, når vi kommer fri af gårdens lys, så er der MØRKT, og så kommer Lenes fantasi farende, uh den kan høre stemmer, helt ærligt hvem gider at overfalde en gammel kone på landet ? Jeg går nu, basta !

torsdag, oktober 19, 2006

TRYGHED OG RO


Dagen startede tidligt, nærmere bestemt kl.5.30, sønnike ringede, de var færdige med LAN, og når man går på et gymnasium med et stort opland, så har man kammerater vidt omkring, så det var 22 km i tæt tåge.
Bagefter fik jeg sovet lidt inden jeg begav mig til barndommens land. Tarzan skulle retur til mine forældre, og jeg benyttede chancen til at få et par timer alene med mine forældre.








Stearinlys, rundstykker, god musik indspillet med lillebror og tid til snak.
Senere en tur ud i haven, hvor jeg fik nye blomster med hjem til vaserne.
Det var ren afslapning, og jeg nød det.

FEMINISME

Ella har sendt stafetten om feminismen videre til mig. Hvad har feminismen betydet for mig? Jeg var barn i 60’erne, konfirmeret i 71, på sygeplejeskole i 77, så jo jeg var jo midt i det. Kvindetegnet med knytnæve indeni, diskussioner, milimeterfordeling, sort/hvid karakteristik, men der var jo også dem, der gik forud for dette. Noget tog vi som en selvfølge. Men her er mine 5 punkter :
- Retten til at stemme og mene noget som et ligeværdigt medlem af samfundet
- Retten til en uddannelse og følelsen af at jeg ku blive hvad jeg ville. Jeg valgte så et typisk kvindefag, men det var MIT valg.
- Et parforhold består af to ligeværdige partnere, som begge har lige meget at skulle sige, og som fordeler arbejdsopgaverne mellem sig, som de vil.(sådan så man ikke på det i 70erne, da skulle manden helst gøre de ”kvindelige” ting og omvendt)
- Jeg er mig, og jeg bestemmer over min krop. Et nej er et nej. Respekter mig som et menneske uanset køn.
- Pligt til at engagere sig, pligt til at have styr på min økonomi og alle mulige praktiske ting (bil, afløb, elektronik etc)

Jeg har ikke mere styr over, hvem der har fået stafetten , så føler du dig oplagt, så er den hermed givet videre til dig.

onsdag, oktober 18, 2006

WEEKEND MINDER

Afslapning med svigerfamilien i en hel weekend. Grin, latter, underholdning, dvd'er med bryllupper i Frankrig og Danmark, spil, sang og masser af snak. Glade fætre og kusiner, der nød at være sammen.

Gåtur til stranden mens solen gik ned. Glæden ved at være sammen med niecers små piger.

Landmanden og jeg var lidt overmodige, vi tog i direkte forlængelse af familiekomsammen til kaffemøde i Laurbjerg med motorcykelklubben.

Der var fantastisk vejr, så vi sad ude i haven, 71 mennesker, de 50 motorcykler lod vi stå ude på vejen. De omkringboende naboer fik sig da en søndagsoplevelse

tirsdag, oktober 17, 2006

TID TIL REFLEKSION

En ganske almindelig dag i en sygeplejerskes liv:

Skulle møde kl. 8, men måtte allerede i bilen ringe ind, så jeg var sikker på, at jeg blev koblet på samme patient som i går, for jeg havde nemlig lavet en aftale med fys og ergo om denne patient. Patienten blev i går flyttet på en anden stue, lige inden jeg gik hjem for at få kabalen mænd/kvinder til at gå op.
Dagen startede med at læse rapport om de 4 mænd, som var mit ansvar. Jeg skulle også undervise i dag, derfor tog en anden sygeplejerske stuegangen på den stue. Ingen af mændene havde fået morgenmad, så først hilste jeg på en ny patient, forklarede ham, han skulle vente på en blodprøve, før han spiste morgenmad. Alle vore patienter får kontrolleret deres kolesteroltal første morgen, og her skal de være fastende.
Min patient fra i går, mr.G, havde skubbet sig helt ned i den anden ende af sengen og bleen havde ikke holdt tæt, så jeg var nødt til at skifte ble og lave en nødtørftig afdækning af seng, før jeg guidede ham til at flytte sig op i sengen. Han blev sat godt til rette, og jeg fandt mad til ham. Nogle gange kan han godt selv spise, og i dag var det heldigvis tilfældet, for i nabosengen var en gammel kending kommet tilbage, han var for afkræftet til at træne på genoptræningsstedet, mr. H. Han blev også godt lejret mhp spisesituationen. Mr,H havde i lang tid fået sondemad, men sonden var gentagne gange røget op ved et uheld, og det blev sværere og sværere at lægge den. Mr. H var rigtig ked af at have den, så min kollega i aftenvagten havde, da hun modtog patienten, lavet en vandtest, som han bestod, dog skulle han have fortykningsmiddel i tynde væsker for bedre at kunne synke dem korrekt.
Jeg tilbød at hjælpe ham med spisning, dels fordi han var meget afkræftet, dels fordi jeg så havde en chance for at observere hans synkefunktion. Det gik fint, og han nød at få mad i stedet for sondemad .

Min aftale med fys og ergo blev rykket 10 min. for at jeg kunne nå det. Jeg skulle lave et sengebad med mr.G, hvor jeg brugte plejende guiding, dvs hvor jeg prøver at give patienten masser af stimuli på hans føle og stillingssans (affolter). Fysioterapeuten havde været på større kursus i affolter og ergoterapeuten havde været på et kursus i plejende guiding, så hun havde de sidste nye principper med. De skulle supervisere mig, det havde jeg glædet mig meget til, for normalt er det mig, der superviserer. Det var lidt underligt, for når jeg laver plejende guiding, siger jeg ikke noget, meningen er jo, at patienten skal fokusere på sine sanser, og nu havde jeg jo to personer til at observere mig. Bagefter tog vi en snak, jeg var effektiv! (det bliver man på en neurologisk afdeling), så jeg skulle øve mig i at sætte tempo ned, noget var jeg rigtig god til, andet kunne jeg blive bedre til og noget havde jeg helt glemt hørte til plejende guiding, så det var meget udbytterigt for mig.

Klokken var nu 10, så jeg besluttede til at tage en tepause inden næste patient. Heldigvis havde en af mine gode kolleger T tid til at sætte sig og nyde en kop te, og vi fik drøftet mine oplevelser igennem. Jeg har i den senere tid haft en underlig fornemmelse af manglende gejst, og det ligner ikke mig, T var god til at påpege de ting, vi faktisk har opnået på afdelingen, hvor jeg har været tilbøjelig til at fokusere på det vi ikke gør, og det falder jo så tilbage på mig, da jeg har det overordnede ansvar for plejen i apopleksiafsnittet.
Mr.H. blev vasket i sengen af mig for at spare kræfter og kom så op at sidde i en stol. Herefter skulle jeg have mr. G på toilettet, det krævede et par portører, de var heldigvis hurtige til at komme. Så var det middagstid, og jeg havde stadig ikke fået fundet materialet til undervisningen, og lige der kom jeg i tanke om, at jeg havde taget det med hjem sidste gang, hvilket jeg normalt ikke gør. Nå ikke tænke på det nu, først patienterne, de to andre mænd var selvhjulpne, så de hentede selv mad, og jeg fik fundet mad til de to patienter, der skulle have hjælp og observeres under spisning.

Jeg fik sagt højt til mine kolleger, at nu var jeg nødt til at gå fra, og de var gode til at tage over.
Med to skiver rugbrød klappet sammen om to skiver ost satte jeg mig ved computeren og fandt heldigvis det meste af materialet, det blev kopieret og kl. 13 var jeg klar til at undervise studerende, elever og nye sygeplejersker om apopleksi og plejen af disse patienter.

Refleksion: jeg formåede at ændre min undervisning, så jeg fik taget det vigtigste først, og jeg fik holdt pauser, hvor de kunne stille spørgsmål, og jeg blev færdig til tiden. Der var ting, jeg ikke fik nået hos patienterne, men jeg fik det dokumenteret, og da jeg kom op på afdelingen for at være den sidste time, havde mine kolleger nået det meste.

Den sidste time er sådan en overgangsordning, hvor jeg tager klokker, mens aftenvagterne tager rapport. Jeg talte med pårørende, gav smertestillende medicin, sørgede for kaffe til mr. G, og så kørte jeg hjem.

mandag, oktober 16, 2006

OG DE FLØJ


Dragevejr var det ikke just, men vores familie havde besluttet, at der skulle bygges drager på familie weekenden ved Tranum Strand. Der blev bygget 8 flotte drager efter gammeldags principper. Og de fløj !

fredag, oktober 13, 2006

DRIKKELIG BELØNNING

I eftermiddags drog landmanden og jeg ud i Lizelotte land, nærmere bestemt i nærheden af Storvorde. Her ligger Landkær bryggeri, som foruden at brygge sodavand også har et mosteri. Her kan private komme med deres æbler og få ren æblemost i retur.

Navigatoren var vist ikke opdateret, ihvert fald kom vi af en omvej, men de er jo ikke de værste, så vi kørte på Kanalvej og Langelinie og til sidst kørte vi langs Lindenborg å. Vi følte os helt hensat til sydligere egne, det mindede om kanaler, husene lå tæt ved vandet, bådene var trukket op på bredden, og til sidst kørte vi over en bro, her var der ro og skønhed.



Vi fandt Landkær og afleverede 90 kg. æbler og 160 kr, og kørte derfra med 90 flasker ren æblemost, som jeg vil nyde at drikke som belønning for mine blå mærker, ømme muskler og en dejlig dag.

HØJT AT FLYVE, DYBT AT FALDE

Det kunne være gået rigtig galt, men det gjorde det gudskelov ikke. Kombinationen af en høj aluminiumsstige, træsko med græs på, en fyldt æblespand gjorde, at jeg mistede balancen på vej ned. Nu landede jeg på fødderne og derefter på ryggen, så bortset fra lidt ømhed og skældud af landmanden, fordi jeg havde træsko på, så har jeg det fint.

Solen skinner, og midt i æbleplukningen satte der sig en smuk sommerfugl på min hånd. Datteren troede, hun havde taget et billede, men kendte desværre ikke mit kamera godtnok, så vi må nøjes med mindet, og som hun sagde:"havde du været Johannes Møllehave, så havde du skrevet - dagens gave var at en sommerfugl satte sig på min hånd" Det havde jeg helt glemt, at det var hans måde at skærpe sin glæde ved livet, nemlig hver dag at tænke på dagens gave.

torsdag, oktober 12, 2006

VED DU HVAD KLATKAGER ER

Aftenteens spiselige indslag var klatkager, også kaldet risklatter(iflg. frk. Jensen) med sukker og syltetøj. Vores to børn mente ikke, der var nogen af deres venner, som kendte til klatkager, ej heller budding. Både min mand og jeg var vant til dem som 2.dags dessert, når man dagen før havde fået risengrød. I min version er det risengrød, mel, æg og sukker som blandes godt og sættes på pande i klatter.
Jeg elsker dem, ligesom jeg elsker pandekager, og børnene er også vilde med dem, så vi havde glædet os til i aften.



Kender du til klatkager, og i så fald hvordan er jeres opskrift ?

COWBOYS OG BAKED BEANS

Sønnike har altid haft en god fantasi, og da han var yngre, var han med mig i Netto, hvor han opdagede en dåse baked beans. "det er sådan nogle, cowboys spiser ved bålet, mor, sammen med noget kød og brød" Vi skulle selvfølgelig have mad som "cowboyderne", og heldigvis var der en opskrift på dåsen, så løg, oksefars,dåsetomater og baked beans blev indkøbt, og da vi kom forbi brødafdelingen, så havde de lige det brød, som cowboys spiste ifølge sønnike, nemlig et ciabattabrød.

Mere skulle der ikke til, og ikke noget med kartofler og salat, det har vi dog ændret siden med sønnikes anerkendelse (man bliver jo klogere og mere kostbevidst) I dag var det aftenmaden , og når datteren kommer hjem fra møde, skal vi ha risklatter til aftenteen. MØF

Vi blev færdige med kartoflerne i går, det blev fejret med smørrebrød fra delikatessen i supermarkedet, øl og sodavand. Vi nød alle at sidde sammen , folkene og vi fire, grine sammen, lade skuldrene sænke sig, senere skal vi ud og spise og lave en eller anden aktivitet, bowling er prøvet, gocart blev foreslået i går, nu får vi at se.

I dag har det stået i oprydningens tegn, maskiner bliver vasket og sat på plads, og landmanden og jeg tog ind og købte en stige så lang, for de bedste og største æbler sidder allerøverst oppe i træet, og dem vil jeg plukke i morgen på min sidste feriedag. Jeg har slet ikke nået, det jeg ville, men der står 24 tomme bilagsmapper, så det mål blev nået. Loftet må vente, til jeg får tid igen.

Heldigvis har jeg fri i weekenden, hvor vi skal være sammen med min mands familie. Vi skal hygge os, synge, gå ture, spille spil, nyde 24 timer sammen, 34 mennesker, og det er vist kun halvdelen af familien.

NÅR BØNDER SAMLES

LandboNord, oprindeligt 5 rådgivningscentre, har nu forsamlet sig i et flot nyt landbrugsrådgivningscenter beliggende i Brønderslev. Som brugere og medlemmer af denne landboorganisation gennem 23 år var vi inviteret til spisning, rundvisning, foredrag og koncert.

Landmænd (og da slet ikke deres koner) siger ikke nej til en gang mad, og bagefter gik vi på opdagelse, jeg tror det bliver rigtig dejlig for medarbejderne. Huset ligner udefra en stor murstens firkant med hvide vinduer. Indeni er den lys og lækker, håber at indeklimaet bliver bedre end der hvor de kom fra.

Et lille foredrag af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg universitet fik vi også: ”hverdagens centrifuge også på landet”. Han beskrev rammende det moderne samfund i modsætning til bondesamfundet og industrisamfundet. Hvor vi før fokuserede på produktion og mente ”lediggang er roden til alt ondt”, så fokuserer vi nu på ødelæggelse(=forbrug), som det, der hæver BruttoNationalProduktet, og mantraet i dag er æstetik. Med æstetik for øje og skoletv(=livsstilsprogrammer) får vi øget vores ødelæggelse(=forbrug). Flere valg, færre forpligtigelser, grænseløshed i muligheder, et sende og modtagesamfund, hvor du kan koble dig på og af efter forgodtbefindende. Aldrig har der været så mange flisebelagte områder med havemøbler, også på landet, det signalerer tid, og sidder der så nogen i dem? Det er fuldstændig ligegyldigt, de har en signalværdi, er et symbol.
Aftenen sluttede af med musik, Esther Brohus med band sang og spillede, så det var en fornøjelse. Så stor stemme i så lille en krop, hun var bare dejlig, dygtig og helt nede på jorden.

Irene harcelerer over vatnisser, dem der ikke tør ha en mening, dem der er åh så pæne. Jeg er lige blevet enig med mig selv om, at sådan en er jeg nok.
MEN jeg kan ikke ta pænheden, symbolværdien, æstetikken rundt omkring i hjemmene. Jeg kommer forbi et hus inde i byen med nye beboere, der plejer at være et grus område mellem hus og fortov, nu er der fliser. Der står en bænk (hvem sidder nogensinde på den?), herpå står to orange græskar, tre lygter (mon de bliver tændt, lygtepælen står lige ved siden af) og en lille krukke med lyng. Hvorfor står det ikke over i haven, hvor de kan se det? Fordi der kommer der jo nok ikke nogen, som kan se, hvor meget de er med på moden. Ja undskyld mig (nå der var pænheden igen, nu undskylder jeg også) jeg vil ha lidt rod, lidt nærvær, lidt hygge og ikke al den shoppen rundt.

onsdag, oktober 11, 2006

UDFORDRING 3

Udfordret af Acq og Nick:


En kvinde kørte til København
Med hjertet og maven fuld af savn
Hun tænkte imens
Ingen konsekvens,
For jeg husker end ikke hans navn

tirsdag, oktober 10, 2006

UTROLIGE OKTOBER


Flere af mine udekrukker ser ikke for kønne ud, så på et tidspunkt klippede jeg de visne skud ned for at blive fri for at se på dem. Nu er der dukket planter op igen med små knopper, og hvad gør jeg så.





Frokostpausen blev nydt på terrassen med en bog og en kop te. Læg mærke til de smarte arbejdsbukser. Hvis andre blog- indehavere har ret, så bliver smalle ben højeste mode igen, og så bliver jeg ligefrem moderne, når jeg arbejder i kartoflerne.

OPLADNING FØR HVERDAGEN MELDER SIG





Lige nu har jeg ingen ord, lige nu er jeg her bare.

mandag, oktober 09, 2006

MÆND OG SUNDHED 2

"Jeg vil hellere dø som 60 årig og så ryge, drikke og æde det, jeg har lyst til, end jeg vil sidde som 80 årig og have forsaget ALT" Ja det er mest mænd, jeg hører den kommentar fra.

Det siger sig selv, at de ikke er blevet hårdt ramt af deres blodprop/blødning i hjernen, for var de det, så sagde de ikke noget.

Nu er jeg sådan en pæn pige, så jeg taler pænt til mine patienter, men ind imellem har jeg lyst til at slå i bordet og sige til dem, at de er sluppet heldigt, de kan jo prøve at se sig omkring på afdelingen. Og den med død som 60årig af en blodprop, den holder ikke, for vi er rigtig gode her i Danmark, kun 1 ud af 10 dør indenfor 30 dage efter en apopleksi, så OK hvis de hellere vil sidde i kørestol som 60 årig i stedet for at være frisk frem til de 80 år. Jeg kan jo ikke udstede en garanti, og det er selvfølgelig det, de hænger deres trang til at fortsætte som hidtil op på.

Vi er mange, der tror, at det rammer da ikke mig, og som sådan kan det jo være svært at lægge sin livsstil om, men jeg må indrømme, det gør indtryk på mig, når mennesker, der er sluppet heldigt fra en apopleksi, end ikke overvejer, om de kunne ændre noget. Vi propper dem med piller forebyggende for dit og dat, vi prøver også at snakke om, hvad de selv kan gøre, men jeg ville ønske, at der var et ambulatorie, hvor man så patienter tre måneder efter udskrivelse. Nu er overskriften mænd, men kvinder har også samme holdning, de siger den bare ikke så markant.

Det kan være ret forstemmende at komme ind til os, vi går jo i gang med at finde risikofaktorer : overvægten ved man jo godt selv, det forhøjede blodtryk kommer tit bag på folk, det forhøjede blodsukker ligeså, forhøjet cholesterol kommer så oveni, og så spørger vi, om de ryger, om de drikker mere end sundhedsstyrelsens anbefalinger, om de dyrker motion, her tror jeg folk efterhånden har lukket af. Hvad gør man så, ja det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg har ikke det rigtige svar.

ØV, ØV OG ATTER ØV

Så kan jeg lære det, at læse min mails ordentlig. Elsebeth Egholms nye bog hedder jo Nærmeste Pårørende, den der var kommet hjem til mig var den første i krimiserien om den århusianske journalist Dicte Svendsen og hendes veninder. Jeg havde lige glemt, at den havde jeg reserveret til datteren.
Nr. 5 i køen står jeg, øv nu håber jeg, at jeg bliver vinderen af månedens bog i Alt for Damerne, ellers må jeg ud og købe den.

FORVENTNINGENS GLÆDE

Tjekkede lige mail, så er der dømt læsning. Elsebeth Egholm : Skjulte fejl og mangler er udkommet, og den er reserveret til mig på det lokale bibliotek, så jeg tror da lige, jeg er nødt til at stoppe med makulering og få handlet ind. ;-)

MÆND OG SUNDHED

set i mit fagblad :
"Når mænd er en smule syge, f.eks. med influenza, er de til deres samleveres irritation åh så syge, mens kvinderne derimod har tendens til at spille martyrer og klare det hele trods 39 i feber. Men så snart der er tale om mere alvorlige sygdomme, kontakter mændene lægen langt senere i sygdomsforløbet end kvinder. "

"Kvinder får f.eks. langt flere melanomer end mænd, men undersøgelserne viser også, at mænd har næsten dobbelt så stor dødelighed pga. melanomer. "

"Der er lavet undersøgelser, der viser, at mænd svarer motion og kvinder sund kost på spørgsmålet om, hvordan man undgår overvægt. Mænd tænker altså mest på, at det handler om, hvor meget de rører sig, og ikke så meget på kost og drikke."

På Gøteborg Sygehus inviterede man mænd til et møde med emnet: "Snart far, kom og diskuter, hvilke følelser og tanker du gør dig." Der kom ingen. Så annoncerede man et møde, hvor der ville blive undervist i nybagte fædres rettigheder og pligter i forbindelse med faderskab og andre juridiske og økonomiske forhold."Her dukkede 50 mænd op. Og 20 minutter efter, mødet var startet, talte alle om følelser og forventninger i forbindelse med det at blive far. "

"Dobbelt så mange kvinder får konstateret depression og dobbelt så mange kvinder bliver indlagt, men dobbelt så mange mænd som kvinder begår selvmord"

"I Storbritannien har man sendt team af læger og sygeplejersker ud på pubber med tilbud om at tage blodtryk, lave konditest og andre helbredstjek. Det var naturligvis et stunt, men pointen er god nok. Mænd får bare ikke ringet til lægen, før det er alvorligt, og her tror jeg, at løsningen i højere grad må være, at lægen kommer til dem, f.eks. på jobbet"

alle citater er af Svend Åge Madsen, chefpsykolog og formand for Selskab for Mænds Sundhed i Danmark

Nu vil jeg så, mens jeg makulerer 23 års regnskab, fundere over min måde at rådgive mænd om livsstilssygdomme, som apopleksi jo er en del af.

søndag, oktober 08, 2006

STILHED

Faktisk tror jeg, jeg altid har haft aversion mod baggrundsstøj (musik, radioprogrammer etc.), når jeg var hjemme. Jeg kan huske, når min ældste lillesøster besøgte mig, før vi fik børn, så var det første, hun gjorde om morgenen at tænde for radioen, og det var mig der skruede ned eller slukkede for den, når vi skulle snakke.

Måske havde jeg allerede dengang en hørenedsættelse, og derfor instinktivt filtrerede baggrundsstøj fra. Noget tyder på det, da min søn netop har fået konstateret samme type hørenedsættelse, da han var på session.

Da jeg fik børn, så syntes jeg, at jeg gik glip af en masse oplevelser, hvis jeg havde musik kørende. Mine børn havde en livlig fantasi, og en dag sad der måske en pige midt i stuen med to stykker græsstrå, og så gik snakken, stråene var mor/datter, og jeg fik ind imellem nogle sandheder serveret om mig selv , når jeg lyttede med. Hvis hun opdagede, jeg lyttede, så var det slut, så jeg blev mester i at se ud, som om jeg lavede noget, men havde et meget stor øre.

Så lød der vældige råb udefra, og en fomummet skikkelse med bælte om livet kom omkring hjørnet slæbende på grene og hjemmelavede sværd, og der blev udkæmpet drabelige kampe. Var jeg rigtig opmærksom, kunnne jeg se drager, krokodiller, onde mennesker, men bange det var jeg aldrig, for jeg havde jo altid en helt boende.

Faktisk så boede Zorro mere end et år hos os, det står der ikke i nogen af legenderne. Lige nu er jeg ved at læse Isabel Allendes udgave af Zorro, måske har hun fornemmet det, hvem ved. I hvertfald havde børnehaven et problem, for legetøj hjemmefra var kun tilladt en gang om måneden, og de syntes kappe, maske og kården (lavet efter tegning af landmanden) var legetøj. Zorro var ikke helt enig med dem, men nu har han jo altid været en damernes mand, så de lavede en aftale om, at i børnehaven blev Zorro transformeret om til sønnike, indtil hans mor kom.
Zorro holdt aftalen, men han strøg ud gennem stuen, ud på legepladsen, hen i hjørnet hvor der var et hul ind til nogle træer, og her var der grene i massevis, og så erobrede Zorro og alle hans venner børnehaven, der var heste, taggrygge at klatre på, drabelige slag blev udkæmpet, åh jo det var en herlig tid.

Hjemme skulle jeg passe på, når jeg åbnede døre, for man vidste aldrig, hvad der gemte sig bag. Gik jeg forbi reolen og så den var tømt for bøger, så vidste jeg, at Barbies palads var rejst i vores gang. Lademans dyreleksikon i 18 bind er rigtig god til trapper, og så lidt stof fra mors skab, jamen så blev Barbie og venner klædt på til fest. I samme gang kunne turtlerne også være på færde, duplo var rigtig gode til at blive til turtlebilen med alle de finesser, der skulle til.

Blev der helt stille, var det som regel fordi søster og bror havde tændt for videoen, fundet en tegneserie og sat den på stille, så tegnede søster figurer derefter, som de malede og klippede ud, og brugte oceaner af tid til at lege med. Nogle af de tegninger blev først smidt ud her for nylig.

Jeg synes egentlig ikke, vi er en stille familie, men når jeg har haft børnenes kammerater med i bilen, som skulle fortælle alt, hvad de havde oplevet, så kunne jeg mærke i mit hoved, at det var jeg ikke vant til. Vi har ind imellem præsteret at køre flere timer, uden at nogen siger noget, vi nyder hver især at have ro til at tænke og fundere.

Denne weekend har indbudt til gåture, i går herhjemme og i dag oppe ved Kryle Klit. Her kan vi også gå, landmanden og jeg, uden at tale sammen, vi ser mange ting, især landmanden, som også er jæger, er god til at få øje på ting i naturen. Nu er vi så klar til en ny uge, hvor vi bliver færdig med kartoffeloptagningen. Skønt !!




lørdag, oktober 07, 2006

SLOW FOXTROT


Regnen har gjort, at der ikke kan tages kartofler i disse dage. Jorden er for fugtig. Vi nyder det, for vejret bliver jo godt igen (er allerede godt, solen skinner her)
Vi sover længe, læser aviser, drikker te, ser fjernsyn midt om dagen !
Datteren nyder også fridagene fra kartoflerne, hun er i fuld sving med at kreere en gave til venindens fødselsdag i aften.
Rundt om i huset står skønne buketter takket være mine forældres besøg i går.
Det er sjældent at vi kan holde weekend fri begge to sammen, så den skal nydes i fulde drag, nu vil jeg lokke landmanden på en tur rundt på matriklen. God weekend




TIL MINE TO NIECER OG MIN NEVØ I MONTREAL













Tarzan har det godt, men den synes ikke om at blive vækket her om dagen. Landmanden ville snakke med den, men Tarzan hvæste godt, vi skulle lade den være i fred, indtil vi fandt "slikket" frem, som mormor havde givet os. Det nød den, så nu øjner vi en chance for, at vi kan blive gode venner. :-)

fredag, oktober 06, 2006

DET REGNER

men det gør ikke noget. Den mark, der kunne blive problematisk, nåede vi i går takket være en lang og god arbejdsindsats de sidste to dage til kl. 21.

I dag er sådan en dagen derpå dag. Der ryddes op rundt omkring, hjul bliver lappet, og jeg skal have gjort lidt rent, for mine forældre kommer om et par timer.

Vi skal ha nemlig passe Tarzan. Tarzan er et lille hamster, som normalt bor hos min yngste niece. Hun og resten af min mellemste lillesøsters familie har imidlertid bosat sig i Canada i 3 måneder, så Tarzan bor hos mine forældre. De skal nu til Sverige, så vi skal være hamsterpasser i en uge.

Vi må passe på at Laika ikke kommer ind i stuen, hun tror jo bare det er en mus, og dem får hun jo ros for at fange ;)

torsdag, oktober 05, 2006

KLOGE ORD

"Man skal høres, før man kan høre, og man skal ses, før man kan se. Så hvis et menneske formulerer sig og bliver til overfor Gud, kan vedkommende også begynde at høre, hvad Gud har at sige til ham eller hende. Derfor er det vigtigt, at den bøn, der eventuelt bliver bedt, er en bøn, de involverede kan være i. Den skal sætte ord på deres situation"

Sygehuspræst på Aalborg sygehus Ruth Østergård Poulsen i et interview i Nordjyske Stiftstidende

onsdag, oktober 04, 2006

JEG LEGER

Vanddråben udhuler sten
om lidt er det måske for sent
til hav bli'r hver dråbe når havet den når
hvor går vi hen når vi går


Nogen sir hjem til Gud
andre sir bare lyset går ud
vi lever i skudsikre veste
af duggende spindelvæv mod hud.


Underet er vi er til

underet er vi er til

underet er vi er til

vi er til og der er intet jeg hellere vil.

Altings forgængelighed

bli'r det bål vi kan varme os ved

den nat vi famler i blinde

og intet kan finde

Åh sig mig hvor
hvor går vi hen
går vi hen når vi går
tidens hjul bli'r ved med at snurre
vi får den tid vi får
hvor går vi hen når vi går

17000 !!!!!


Jeg er træt i benene og hovedet her dagen derpå.

17000 skridt gik jeg i går, ca. 11000 på arbejde. Dårlige patienter, dødsfald, hjertestop, nye patienter, jo der skete meget i min aftenvagt.

Der er tid til refleksion, fyrfadslysene er tændt, teen er hældt i koppen, mørket forsvinder langsomt men sikkert, og solen tager over.

Jeg har det godt i maven, jeg var til stede, nærværende, hjælpsom. Måske blev dokumentationen lidt mangelfuld der sidst på aftenen, men handlingerne dem kan jeg stå inde for.

Flammen er beroligende at se på, jeg prøver at komme i omdrejninger, herhjemme er der arbejdsdag. De lover regn sidst på ugen, så aftalen er kartoffeloptagning til hen på aftenen, godt jeg nu har ferie.

"pust" - tid til handling.


Tak for udfordring nr. 2 til hende her og ham her

tirsdag, oktober 03, 2006

SUKKERKOLD

Er lige kommet hjem fra aftenvagt, så jeg skal først falde ned efter en hård aften, før jeg går i seng. Tit når jeg er på arbejde, mærker jeg ikke, hvor træt jeg er, før jeg står nede i omklædningsrummet, og så er der godt nok langt hjem (ca. ½time)

Da vi var på sygehus Nord, lå der en 7eleven lige overfor, det gav mig en frygtelig vane, når jeg var på vej til min bil. Selvom jeg havde besluttet mig til, at nu skulle det være slut, så endte jeg alligevel over i butikken, og så var det jo ligesom lidt pinligt at gå uden at købe noget, så jeg tog lige en stor pose familiemix :-)

Til sidst fandt jeg ud af en undvigelsesmanøvre, jeg smurte mig en madpakke bestående af en klapsammen rugbrød med nutella, en banan og en håndfuld mandler og rosiner. Det gav lige kræfter nok til at køre hjem, og det var da lidt sundere end slikposen.

Nu er vi så på sygehus syd, og der er heldigvis ikke en butik lige overfor, men jeg har da fundet vejen gennem kælderen til forhallen, hvor der står en slikautomat :-)

Det er dog så besværligt at gå over til forhallen,så jeg har kunnet klare mig i lang tid uden mad i bilen. I stedet for har natlige vandrere på Vesterbro måske undret sig over bilen med den "gamle" kone, som har skruet vildt op for musikken og som skråler med hele vejen hjem.

I aften måtte jeg ha madpakke med, for jeg kunne mærke inden jeg gik, hvor træt jeg var. Der skulle stimulanser til, jeg nåede også en cola, mens jeg skrev rapport.

Hvad bruger du, når energien svigter ?

søndag, oktober 01, 2006

SØU

Jeg har aldrig været forvænnet med, at mine børn fortalte om deres dag. Lige fra børnehave lød det, hvis jeg spurgte til deres dag "aj mor , er for træt nu, kan det ikke vente"

Der kunne gå flere dage, men så skulle der fortælles, og så var det bare med at være nærværende og Slå Ørene Ud (SØU), for så fik jeg ind imellem fortællinger for en hel måned.

Som regel var det, når jeg var i gang i køkkenet, så jeg skulle passe på med ikke at blive distraheret af madlavning, for så blev der lukket for vandhanen. Ikke flere historier den dag.

Stadig i dag gælder det samme for sønnike, han bruger det meste af tiden foran computer eller sammen med kammeraterne, og er jeg ikke opmærksom nok, så lukkes der af.

I dag var der åbent, han kom ud i køkkenet, mens jeg lavede mad, og jeg nød snakken. Han fortalte om weekenden, som var gået rigtig godt. De havde jo haft computernat, ja han kaldte det "lagen" (troede jeg), indtil jeg bad ham om at stave det, LAN = local area network, så blev jeg så klog, men i dag havde han overskud til at acceptere sin mors nedsatte hørelse, som ind imellem giver skøre resultater.

De havde spillet "counter strike" og "battlefield", så her var der ikke tale om rock i synagogen , men kampområde i kirken. :-) Lige som han har nydt at have nogen at se op til, så får jeg at vide, at han nu også er en, som drengene kan bruge som rollemodel.

Datteren havde også været ud at samle ind til Røde Kors, og det havde været en rigtig god oplevelse.

To aftenvagter og så har jeg ferie, det bliver godt.

FØST EN HAL TIME PÅ DEN JEN SIDE SÅ...

Den anden side kom jeg aldrig over på ,så nu er der mærker på benet af sømmene fra cowboybukserne ( åh undskyld jeans bukserne, det hedder det jo nu ;-) )

Har sovet hele eftermiddagen, så havde jeg genvejsmiddag i fryseren tyede jeg til det nu, men kartoflerne er hentet , skrubbet og sat over, dressingen til bønne/porresalaten er lavet. I vores version er porrerne erstattet af rødløg og andet godt.

Nu mangler jeg bare at få sønnike helt vågen, han har haft weekend med teen-klubben, er jo leder, og de har haft spil/video marathon i frikirken. Der er fælleslokalerne bygget sammmen med kirkerummet, kun adskildt af en foldevæg. Der er ikke blevet til noget søvn, før han kom hjem i eftermiddags, men nu venter en musikaflevering, så lidt god mad og en god chokoladekage fra bageren kan vel hjælpe.

.....øv opdagede lige, at jeg ikke havde tændt for kartoflerne, så no more blogging lige nu. God aften