i sådan en aftenvagt. Faktisk er det svært at gengive i ord. Jeg synes, jeg gik meget i går, jeg var rigtig træt, da jeg kom hjem.
Overordnet set skal patienterne hjælpes til at få noget at spise og drikke, hjælpes til at komme på toilettet og hjælpes til at træne med de følger, de har efter en blodprop/blødning i hjernen. Derudover skal pårørende og patienter hjælpes til at få ny viden om sygdommen samt viden om, hvad de selv kan gøre for at reducere risikoen for at få en ny blodprop/blødning. Da det er et akut afsnit, skal der modtages nye patienter; der skal holdes øje med, at der ikke sker forværringer; der skal reageres korrekt på de forværringer, der kan ske eller hvis der kommer komplikationer i form af lungebetændelse, mundhulebetændelse, blærebetændelse eller andre former for komplikationer.
Mennesker kan være ramt på det rent fysiske plan med lammelser i den ene side, synsfeltsudfald (kan ikke se det, der er til højre eller venstre for dem, når de ser ligeud) og synkeproblemer. Mennesker kan være ramt på det kognitive plan med sprogproblemer, hukommelsesproblemer, koncentrationsproblemer, opmærksomhedsproblemer, forstyrrelser i deres rum/retningsopfattelse, nedsat erkendelse af deres sygdom (det er de mennesker, der typisk forsøger sat rejse sig fra kørestol fordi de “da sagtens kan gå” trods lammelse), nedsat opmærksomhed mod den ene side eller den ene kropshalvdel( det er dem, der eks. går ind i døre, tror de “hører stemmer” fordi de ikke kan erkende, at der står en person til venstre for dem eller som ikke kan erkende, at den arm, der ligger i sengen, er deres) eller de kan være ramt af træthed eller nedsat bevidsthed.
Som det måske fremgår, er der rigtig mange ting, vi skal forholde os til. Læg så dertil, at mennesker som individ er forskellige, før de bliver ramt af en blodprop/blødning i hjernen, læg dertil, at de er en del af en familie, som også har vidt forskellige reaktionsmønstre på sygdom men også i deres indbyrdes forhold. Nogle dage føler jeg, at jeg bevæger mig i et minefelt, jeg skal vare mine ord, jeg skal tænke meget nøje over hvordan jeg siger ordene eller hvordan jeg agerer inde på en stue. Jeg skal hele tiden være opmærksom på reaktioner, ansigtsudtryk, så jeg er helt sikker på, at det jeg siger, bliver forstået som ment og at jeg ikke skaber mere bekymring.
I går fik jeg snakket, grint, observeret, udtænkt strategier og oplevede, at jeg kunne kende en patient, som jeg havde passet for mange år siden og som desværre nu var patient igen. Og det sidste gjorde faktisk ondt indeni, for jeg kunne se, at her var et menneske, som havde formået at rejse sig, formået at finde værdighed og selvbestemmelse i den nye situation; så meget at ægtefællen udbrød, hvorfor skulle det her ske, X er jo aldrig syg. Og når det bliver sagt om et menneske, som faktisk har været meget hårdt ramt af en apopleksi, så siger det noget om at kunne leve med en kronisk sygdom, og at have fundet tilbage til livet og livskvalitet. Her er der virkelig tale om forskellen på det, som er svært at forklare på dansk, og hvor man må ty til de engelske ord. Sygdom kan på engelsk hedde disease eller illness. Disease er den medicinske betegnelse, apopleksi er disease, men illness er patientens opfattelse af sig selv som syg. Så en apopleksiramt kan godt være rask men med en sygdom, men den apopleksiramte kan også blive syg og føle sig syg. Så samtidig med at jeg blev trist på patientens vegne, følte jeg mig også opløftet over at høre, hvordan det menneske og familie havde formået at finde vejen til et nyt liv.
Aftenvagterne er over for denne gang, dagen i dag er fridag, der skal bages, handles ind, og smøres eftermiddagsmadpakker, for dagen i dag er første dag med lange arbejdsdage for kartoffelfolket. Den næste måned må der gerne være solskin og tørvejr, for nu skal kartoflerne op og på lager.
Må din mandag blive god og indholdsrig.