NÅR ORD IKKE SLÅR TIL

Der er mange måder, at Alzheimer kan vise sig på, det handler bl.a. om det menneske, der rammes, hvem var man før, hvordan var man før, men det er ikke det eneste. Faktisk er begyndelsen på det her indlæg helt forkert, for jeg ved jo ikke hvilken type demens, de andre beboere på min fars plejehjem har. Demens er nemlig ikke blot demens, der er mange typer og dermed også mange måder at være dement på.  Nogle taler hele tiden og er konstant tilbage i tiden, nogle sidder i en kørestol og er helt afhængig af plejepersonalets hjælp, de stirrer måske ud i luften eller kører frem og tilbage med den ene hånd på bordet. Nogle virker ikke til at være særligt hårdt ramt, men det skyldes måske, at de nu er i strukturerede rammer, som giver dem ro. Andre går blot frem og tilbage på gangen konstant, de tager ikke kontakt til andre, ænser ikke andre. Ingen er udadreagerende på min fars gang, men det er også et symptom. Jeg kan se, at nogle af dem, der bor på nederste etage ofte går rundt og rundt udenfor i haven. Måske ville de reagere med uro og råb, hvis de var begrænset til blot at være i en stue eller et opholdsrum.

Min far har svært ved navneord, han vil så gerne fortælle eller spørge til ting, men har svært ved at finde de betydningsbærende ord.  Han har ikke mistet evnen til at tale, men navneordene kommer sjældent. Heldigvis kan vi som regel finde frem til, hvad det er, min far vil sige. Og jeg kan mærke, at han er tryg ved personalet, de kender ham efterhånden så godt, at de også kan regne ud, hvad han vil sige. Timerne kan nogle gange føles lange, når der skal ledes efter og gættes på ord. Jeg elsker at køre bil, det gør min far også, så det bruger jeg tit. Eller en tur på Borgvold med mulighed for at studere børns leg og isspisning er også et hit.

I dag fandt jeg på, at vi skulle spille yatzy. Det gik rigtig godt, jeg var strateg for os begge, vi hyggede os, og jeg tabte begge gange til min far. Jeg spillede også sange med etfingersystem på klaveret fra Højskolesangbogen, så fløjtede eller nynnede min far med. Min mor købte altid mange gode CDer, så vi brugte også tid på at lytte til Nina og Frederik, mors kor, gamle filmsange i nye versioner med nulevende skuespillere og til sidst satte jeg Refrain på med Ann-Mette Elten. Det var altså god dansemusik, så ihukommende en af mine søstres mail bød jeg min far op til dans. Min mand gider ikke danse, jeg har altid været vild med dans, så det var ren nydelse at danse med min far, omend det går lidt langsommere og med mere støtte fra mig end i de gode gamle dage.

Nu er jeg hjemme igen, det blev hverken til høstdag eller terrassenydelse, for både i Vildmosen og Viborg kom der byger i dag. Men solnedgangen, da jeg kom hjem, var der ikke noget i vejen med.