Jeg går rundt i nattøj, så man kunne godt forledes til at tro det. Men jeg kan nu godt finde på at trække i nattøj over aften, når jeg trænger til at signalere til mig selv ro, afslapning og hygge. I aften skyldes det dog en anden årsag. En kollega er syg, og da vi i forvejen har en langtidssygemeldt kollega, har mange ydet en tørn. Begge er faste nattevagter, så i nat er det min tur. Dagvagten kunne ikke sluttes før end sædvanligt, for jeg ville være færdig med instrukserne til et nyt projekt, vi skal starte (det blev jeg også). Hjemme blev eftermiddagsteen drukket, og så hoppede jeg i seng. 4½ time satsede jeg på at få, det blev kun til 3, så var jeg vågen igen.
I morgen var det egentlig min fridag, og jeg har en tidlig frisørtid til den store omgang. Den kunne ikke ændres, så frisøren er varskoet om, at jeg nok småblunder mig gennem seancen. Jeg er spændt på nattevagten, jeg mente selv, det var 3 år siden, min souschef mente, det var for et år siden. Takket være søgefunktionen inde under oversigten på indlæg ved jeg nu, at det var knap 2½ år siden, og at jeg derudover har haft nattevagter 2 gange, siden jeg for snart mange år siden overgik til aftenvagter som min foretrukne vagtform. Jeg er privilegeret, jeg har normalt kun 3 aftenvagter på 4 uger, det er min “lønforhøjelse” i forbindelse med min specialeansvarlig stilling.
Nu må et bad sørge for, at jeg bliver frisk, og jeg satser stærkt på, at der bliver tid til en powernap midt nat, et tilbud som ikke var der, da jeg fast havde 5 nattevagter hver måned.
Sov godt
Og så ikke et ord om septembers konstante regnvejr, det må gerne stoppe nu.
Ja, nu er det nok med det regn! Og så rigtig god vagt - håber du klarer det i fin stil søvnmangel til trods!
SvarSletTak Charlotte:-) der er godt nok kommet megen regn de sidste dage.
SletNetop på grund af regnvejret gik jeg rundt i nattøj det meste af eftermiddagen og aftenen i grå. Jeg blev simpelthen så våd på min 14 km cykeltur hjem, at jeg måtte af med alt tøjet...... og jeg kom aldrig rigtig videre:)
SvarSletGod dag til dig.
Tak Eva, det er ikke nemt at være cyklist i disse dage, håber du er kommet tør hjem i dag :-)
SletHåber du havde en god og stille nattevagt.. :-)
SvarSletTak Inge, det gik stille og roligt :-)
SletDejlige rododendron - de har sikkert godt af regnvejret - eller?
SvarSletConny, de behøver ikke mere regn!
SletNattevagter bliver sværere og sværere at klare med årene, synes jeg - det er 100 år siden, jeg havde dem, men John havde enkelte som sygeafløser på tankstationer, til han var 53 - han var længe om at komme sig helt over bare en enkelt nattetørn.
SvarSletMen ellers har jeg det udmærket tak (din overskrift), men jeg var ikke uden for en dør i går - det regnede HELE dagen!
Ellen, håber vejret har været med jer i dag :-) Og jeg har også sværere ved at komme mig over vagtskifte i dag.
Slet